Tænk på et tal af Anders Bodelsen

Tænk på et tal er skrevet af Anders Bodelsen og udgivet for første gang i 1968. Bogen er en

kriminalroman, og handler om et bankrøveri i en bank, hvor en kasserer overlister den reelle

bankrøver. Kriminalromaner er skønlitterære værker, der beskriver udførelsen og opklaringen af en

forbrydelse.

Anders Bodelsen blev født i 1937 på Frederiksberg. Han studerede jura, økonomi og litteratur på

Københavns universitet og arbejdede samtidig som freelancejournalist på forskellige danske

tidsskrifter og havde derfor en stor indsigt og forståelse for samfundet. Bodelsen oplevede på nært

hold hvordan samfundet var under en voldsom og hastig udviklingen og han var bekymret for om

almindelige mennesker kunne følge med denne hastige udvikling, og han interesserede sig derfor

for de samfundsskabte roller og rollekonflikter.

Bodelsen er nyrealist. Før nyrealismen dominerede modernismen, som var en pågående, fræk og

kreativ genre. Fra modernismen kender vi bl.a. Klaus Rifbjerg.

Hvor modernismen var vanskelig, og havde stor fokus på et malende og æstetisk sprog, var

nyrealismen mere enkel og konkret. Nyrealismen var realistisk og skulle beskrive samfundets

udvikling gennem almindelige menneskers dagligdagsliv. Den enkle skrivestil og det letforståelige

sprog var i fokus, så alle mennesker kunne læse og forstå nyrealisternes pointer og budskaber.

Nyrealisterne beskrev almindelige mennesker og deres almindelige konflikter. De ville fortælle den

store historie ved at beskrive enkeltmennesket og dets kamp for at tilpasse sig

konkurrencesamfundet. Ved at beskrive enkeltmennesket og enkelthistorier, kunne nyrealisterne

derfor sige noget centralt og deres samtid.

Anders Bodelsen brugte krimigenren til at gøre netop dette. Han skildrede moralske dilemmaer som

skyld, straf og ansvar og fik på den måde sagt noget om, hvordan samfundet omkring ham

fungerede.

Det specielle ved kriminalromanen Tænk på et tal er, at synsvinklen er anderledes fra mange andre

kriminalromaner. Ofte følger man betjente og detektiver, der opklarer sager, og den kriminelle

bliver derfor beskrevet på afstand. I Tænk på et tal følger vi den helt almindelige, lidt kedelige,

bankkasserer Flemming Borck, der begår forbrydelsen.

Bodelsen er fascineret af den moderne verden, men samtidigt er han bekymret for den hastige

udvikling o han skildrer i mange af sine værker hvordan statusjagt og stort pres kan ødelægge

menneskers tilværelse.

Flemming Borck lever et ensformigt og trygt liv som kasserer i en bank. Han bor alene og tilbringer

ofte tid i banken efter lukketid. En aften da Borck opholder sig i banken for at gøre orden i nogle

ting, finder han et stykke talon med en røveritrussel på. Borck er skeptisk og tror at nogle laver sjov

med ham, men i løbet af de efterfølgende dage går det op for ham, at der er planlagt et røveri mod

banken han arbejder i. Han opdager ud af hvem gerningsmanden er, da han genkender skriften fra

talonen på et skilt som torvets julemand ejer. I stedet for at informerer sin chef og politiet om sin

opdagelse, gemmer han hver dag alle femhundredekronesedlerne fra kassebeholdningen i en lille

madkasse han altid har med sig.

En dag kommer en mand ind i banken som Borck med det samme genkender som julemanden fra

torvet. Han truer Borck med en revolver og Borck udleverer de penge, han ikke allerede har gemt

væk i sin madkasse. Bankrøveren slipper væk og ingen har fattet mistanke til Borck.

Borck ved at han ikke bare kan bruge pengene, da det vil virke mistænkeligt, og han gemmer derfor

madkassen med pengene i en boks i banken, som han opretter under et falsk navn. Nøglerne

gemmer han i nogle gamle flasker i sin lejlighed.

Det kommer frem i medierne at banken er blevet røvet for 188.000 kr., og da bankrøveren, Wilhelm

Christian Sorgenfrey, hører om dette og sammenligner med de sølle 10.000 kr. han slap af sted med

i banken, fatter han straks mistanke til Borck og opsøger ham for at få fingrene i pengene. Først

afviser Borck at han har pengene, men Sorgenfrey er ikke i tvivl om, at Borck lyver, og da han

foreslår at de deler pengene fifty-fifty afslår Borck med det samme.

Borck er bange og følger efter Sorgenfrey. Han opdager Sorgenfreys tilholdssted, ringer han til

politiet og giver dem et anonymt tip. Sorgenfrey bliver idømt tre års fængsel. I mellemtiden mister

Borck sin nøgle til boksen, og han frygter aldrig at kunne få pengene igen.

Tiden går og Borcks far dør. Til begravelsen møder han en pige, der hedder Jette, som fortæller at

hun har passet hans far på sygehjemmet. Borck begynder at holde meget af pigen, men han opdager

at hun aldrig har arbejdet på farens plejehjem. Pigen, hvis rigtige navn er Alice, har tidligere været

kæreste med Sorgenfrey, som nu sidder i fængsel. Alice vil gerne have del i pengene, og Borck

mangler en til at hjælpe sig med at åbne boksen i banken, og da de desuden har det godt sammen,

beslutter de sig for at hjælpe hinanden. Det lykkes dem at åbne boksen og komme i besiddelsen af

pengene.

Borck skal møde Alice i Tunesien i et hus de har købt for de stjålne penge, og han befinder sig

derfor på et rejsebureau for at købe en flybillet. Hvad Borck ikke ved er, at bankrøveren Sorgenfrey

er blevet løsladt og forfølger ham. Samtidig har en kriminalbetjent, Brun, til opgave at forfølge

Sorgenfrey, for at finde de manglende penge fra bankrøveriet.

Borck mødes med Alice ved deres hus i Tunesien og da de efter en badetur vender tilbage til deres

hus, møder de Sorgenfrey. Han er vred og truer dem med en revolver, men det lykkes Alice og

Borck at overmande Sorgenfrey og han forlader stedet indebrændt og hævngerrig. Samtidig lover

han dem, at han nu vil slå dem ihjel.

Efter episoden med Sorgenfrey, er Borck forvirret og bekymret og han begynder Borck at drikke.

Han bliver beruset og omtåget, og da han hører lyde fra buskadset og ser skikkelsen af en mand

med det, der ligner en pistol, tøver han ikke med at skyde. Til Borck og Alices store overraskelse er

manden ikke Sorgenfrey og det, der lignede en pistol viser sig at være et kamera. Manden er

kriminalbetjent Brun og han er død.

Alice og Borck finder betjentens bil, får ham placeret i den, stikker ild til den og skubber den ud

over en skrænt. Alice rejser væk og Borck går træt og fortvivlet tilbage til huset, hvor han på ny

møder Sorgenfrey. Sorgenfrey vifter med et kamera og forklarer, at han har billeder af ham og Alice

slæbende rundt på den døde betjent Brun. Han fortæller Borck, at han er sikker på at billederne en

dag vil komme ham til gode. Sorgenfrey forlader triumferende huset og efterlader Borck bedrøvet

og ensom tilbage i kaosset.

Selve handlingen strækker sig over ca. tre år og udspiller sig primært i og omkring den bank, hvor

Borck arbejder. Handlingen foregår fra december 1964 til september 1967.

Handlingen begynder i banken, hvor Borck finder røveritruslen og slutter i Tunesien, da Borcks

verden og liv er faldet helt fra hinanden. Borck ender som svindler og politimorder, hvilket er i

stærk kontrast til hans ellers trivielle liv som lovlydig borger og kasserer i en bank. Denne

voldsomme kontrast er med til at understrege alvorligheden af den situation Borck har bragt sig selv

Miljøet i banken er præget af rang og social status. Cordelius er bankens overhoved og højest

placeret i bankens hierarki. Han er en høj rank mand, blot fire år ældre end Borck, en af de yngste

bankbestyrere og derfor højt respekteret.

Berg er elev i banken og er ifølge Borck en kommende Cordelius. Han går klædt ligesom Cordelius,

opfører sig ligesom Cordelius og er også ude efter pigen, Miriam, som Cordelius tidligere har haft

en affære med.

Berg er meget selvsikker og den anden elev Simonsen render altid i hælene af ham. Berg og

Simonsen gør ofte nar af Borck, som er lavest placeret i bankens hierarki.

Bankens magtfordeling og hierarki kan tolkes som Bodelsens opfattelse af det danske samfund i

1960’erne. At den hastige udvikling har opdelt samfundet og at de, der ikke kan følge med er dårligt

tilpassede og føler sig utilstrækkelige. Borck føler på grund af et stort pres fra de andre i banken og

desuden fra samfundet at han og hans liv ikke er godt nok, og et oprør ulmer under overfladen. Da

Borck så får chancen, tøver han ikke, men handler impulsivt og uventet og denne handling viser sig

senere at ødelægge hans liv.

Borck er en enspænder og lader ikke til at trives socialt i banken. Han holder dog meget af Miriam,

som er bankens eneste kvindelige ansatte, og Borck har også tidligere haft et forhold til hende.

Miriam er meget udadvendt og flirtende, men selvom Borck føler at han har noget specielt med

hende, ved han godt at hun har det samme eller mere med resten af bankens ansatte, og dette går

ham på.

”Han kyssede hende og følte tomheden endnu stærkere… De andre klappede og han følte hendes

tungespids undersøge hans, mens han mærkede depressionen vælde op i sig. Leende svansede hun

bort.” (Anders Bodelsen:40)

Borcks liv uden for banken virker også tomt. Borck bor alene og lader ikke til at have nogen særlig

kontakt til familie eller venner. Generelt lever Borck et ensomt og ensformigt liv og inderst inde

ønsker han bare at gøre noget uventet og ekstraordinært for at gøre sig bemærket og for at ændre sit

liv. Han er træt af altid at blive trådt på og desuden at være offer for Berg og Simonsens vittigheder

og han savner forandringer og indhold i sit liv.

”Noget tiltalte Borck ved tanken om en vogn, som til forveksling ligner alle andre, men som kan

skyde fra dem når som helst det passer dens ejer.” (ibid:13)

Da Borck møder Alice sker der en forandring med ham. Borck virker mindre bekymret for

fremtiden og til gengæld roligere og gladere.

”Om natten lå de side om side. ’Vi kan ingenting gøre hver for sig’, hviskede han. ’Men sammen?’.

’Sammen? Sammen – alt. Alt hvad du ønsker dig.’… Han klappede hende på kinden og gentog

ordene: ’Alt hvad du ønsker dig.’” (Ibid:154)

Selvom deres forhold bygger på at de hver især har noget på den anden, lades de til at trives og

Borck holder meget af Alice.

Borcks glæde og humørskift opstår ikke, da han har fået fingre bankens mange penge efter røveriet,

men da han møder Alice. Pludselig har Borck fundet en ven og en elsker han kan snakke med og

dele sine tanker og drømme med. Han føler sig ikke længere tom og ensom. Det ironiske er bare, at

deres forhold bygger på en forbrydelse. Denne symbolik kan tolkes som at deres forhold er dømt til

at slå fejl og de derfor ikke vil kunne være sammen i længden.

Tænk på et tal er skrevet med 3.personsfortæller i nutid. Synsvinklen følger hovedpersonen Borck

og man inddrages i hans tanker og følelser, hvilket betyder at det er en alvidende fortæller. Denne

fortællertype gør, at man lettere sympatiserer med hovedpersonen, Borck, selvom han er den, der

begår forbrydelsen.

Dog sker der en pludselig ændring i fortællersynsvinklen i kapitel 22, og man følger ikke længere

Borck, men kriminalassistenten Brun, der forfølger Sorgenfrey. Fra kapitel 24 skifter synsvinklen

igen og man følger nu bankrøveren Sorgenfrey, der forfølger Borck. I kapitel 25 skifter synsvinklen

atter, denne gang tilbage til udgangspunktet og herfra fortælles historien indtil den slutter fra Borcks

synsvinkel.

Grunden til at fortællersynsvinklen pludselig skifter her er, at der sker en forfølgelse. Borck er på

vej væk fra landet for at møde Alice. Samtidig er Sorgenfrey efter Borck, der er uvidende om dette,

for at få del i de penge, som Borck er skyld i at Sorgenfrey aldrig fik. For at gøre forfølgelsen

komplet er der endnu en person i hælene på både Sorgenfrey og Borck, nemlig kriminalassistent

Brun, der har været efter Sorgenfrey for at finde pengene fra bankrøveriet. Da Brun opdager at

manden han selv forfølger også forfølger én, og at det er Borck, opdager han hvordan det hele

hænger sammen. Nemlig at Borck må have snydt Sorgenfrey for pengene ved bankrøveriet og han

derfor må være manden med pengene.

Den skiftende synsvinkel mellem disse tre mænd, er med til at intensivere forfølgelsen og øge

fortællingens spænding.

De centrale temaer i historien er ensomhed og grådighed og det er disse to faktorer, der kulminerer

og resulterer i at Borck pludselig gør noget drastisk og kriminelt, der ender helt galt.

Borck mistrives og føler sig malplaceret. Han er træt af sit kedelige og ensomme liv og ønsker at

foretage forandringer. Da han opdager, at der er planlagt et bankrøveri mod hans bank, ser han sit

snit til at gøre noget drastisk, der kan gøre ham lykkeligere. Han udnytter sin viden og ender med at

slippe af sted med en stor sum penge. Til at begynder med fatter ingen mistanke til Borck, men da

han senere bliver opsøgt af bankrøveren, der føler sig snydt for pengene, og afslår hans tilbud om at

dele, begynder hans liv stille og roligt at krakelerer. Borck oplever forandring og lykke, som var

hans ønske, men lykken varer kort, for alt kulminerer i ét stort kaos og han mister alt.

Borcks grådighed og ufrivillighed til at dele forværre situationen og er skyld i at alting går så galt

som det gør. Borck får en vred bankrøver på nakken og ender med at slå en politimand ihjel. Man

kan spekulere i om disse problemer kunne være undgået, hvis Borck havde opgivet halvdelen af

pengene.

Denne fortolkningsmulighed underbygges af et vigtigt symbol, der optræder tidligt i fortællingen.

Banken har en lille nisse siddende i vinduet med et overflødighedshorn. Overflødighedshorn er

kendt fra den græske mytologi og er horn, der på magisk vis altid forsyner deres ejer med

ubegrænset rigdom.

”Så længe banken var åben arbejdede en lille elektromotor med en savende lyd i nissens krop og fik

hovedet til at nikke tilfreds.” (Ibid:9)

Den lille veltilfredse nisse med den uendelige forsyning af guld, sender signalet at lykke er rigdom,

og det er netop denne tankegang Anders Bodelsen kritiserer.

Bodelsen kritiserer grådigheden og materialismen, som han lader til at mene prægede 60’erne,

formentlig på grund af den store økonomiske udvikling i denne tidsperiode. Anders Bodelsen

lægger skylden over på samfundet. Det er samfundets hastige udvikling og den deraf følgende

konkurrencementalitet, der har ødelagt Borck og drevet ham til at begå en forbrydelse, der

ødelægger hans liv.

Moralen er at lykke ikke kan købes for penge. Pengene udfylder ikke tomrummet i Borcks liv. Det

Borck i virkeligheden mangler er et socialt netværk. Han mangler venner og kontakt til sin familie

og eventuelt en kæreste at dele sit liv med.

Det liv han før hadede, ender han med at ønske sig tilbage til fordi alt er gået så galt, og dette er en

vigtig pointe. Borck er kommet så langt ud, at han ønsker sig tilbage til den tilværelse, der i

virkeligheden var grunden til, at han havnede i den umulige situation.

Udover at udtrykke en tydelig morale, skildrer Tænk på et tal hvordan et liv så let som ingenting,

pludselig kan falde fra hinanden og blive helt håbløst, hvis man træffer nogle forkerte valg.

Tænk på et tal er et typisk nyrealistisk værk. Det er en realistisk fortælling om en helt almindelig

mand, der på grund af et stort pres, begår en kriminel handling.

Bodelsen kritiserer det danske samfund i 1960’erne. I 60’erne oplevede Danmark en stigende

velstand og økonomisk vækst og Bodelsen kritiserer i Tænk på et tal de følger som opstod på grund

af denne udvikling. Han mente at folk blev alt for konkurrenceprægede og materialistiske, og det er

netop dette, der er tilfældet for Borck. Borck kæmper for at tilpasse sig i banken, i samfundet, men

han har svært ved at trives og dette fører til en grådig og konkurrencepræget mentalitet, der ender

med ødelægge hans liv.

Rød september er ligesom Tænk på et tal et godt eksempel på Bodelsens nyrealistiske

udgangspunkt. Rød september handler om en venstreorienteret politisk aktivist, der iscenesætter sin

egen død fordi han er kommet i knibe, og desuden hvordan hans familie finder ud af at han stadig er

i live.

Rød september forekommer at udtrykke Bodelsens holdninger i forhold til politik. De to brødre i

Rød september er begge politisk aktive og som unge har de sammen været stærkt venstreorienterede

og politiske aktivister. Begge brødre kæmper stadig i deres voksenliv for deres politiske

standpunkter, den ene igennem grove handlinger og vold og den anden ved at arbejde som

embedsmand for Social demokratiet.

Selvom den ene bror begår kriminelle handlinger og har en plettet fortid, ender han med at slippe af

sted med det. Den anden bror, som til gengæld har valgt den ”rette” vej, klarer sig også, men hans

arbejde giver ham kun en begrænset mulighed for at påvirke politik. Bodelsen forekommer derfor at

udtrykke en holdning om, at man selvfølgelig ikke skal ty til ekstremer og gå imod loven for at

udtrykke sine politiske holdninger, men at det heller ikke altid er nok bare at være neutral, hvis man

vil have indflydelse. At folketingspolitikere ikke bare kan låse sig inde på Christiansborg, men at de

også må ud og være aktive, for at få deres politiske standpunkter igennem.

Begge romaner siger altså meget om 60’er-samfundet, da de tager udgangspunkt i

samfundsmæssige problematikker, der var aktuelle på netop dette tidspunkt, og det er nøjagtig dette,

der kendetegner nyrealismen. Forsøget på at fortælle den store historie, samfundets historie, ved at

skildre enkeltmenneskers liv.