[navn fjernet] September 2016

Høflig sprogbrug

Dansk aflevering

Jeg vil i denne opgave kort redegøre for lederen, som opinionsgenre, for derefter at analysere

Berlingske Tidenes udstedte lederartikel ”Tal pænt – tak!”, med henblik på argumenttyper,

retoriske virkemidler og appelformer. Jeg vil inkludere Gallup’s kompasmodel og Minerva

modellen, for at fastslå målgruppen af lederen. Jeg vil analysere kommunikationssituationen,

ved hjælp af Laswell’s kommunikationsanalyse, i både Call me’s kampagnesite og i Call

kampagne. Den ledende artikel, et levn fra dengang de forskellige aviser var forbundet til en

politisk ideologi eller et parti, er en artikel hvori avisen udtrykker sin generelle mening

omkring en situation, en hændelse eller et samfundsmæssigt problem. Lederen er en del af

meningsjournalistikken og er blevet trykt i Berlingske Tidende, hvilket er en omnibusavis.

Den omtalte leder har det primære formål at udbrede Call me’s positive budskab yderligere,

da det at tale pænt bidrager til den almene trivsel, og da det egentlig i dybeste grund bare er

vigtigt at behandle hinanden med omtanke og respekt. Lederen er relevant i den forstand, at

ledende artikler ofte omhandler samfundsmæssige problemer, hvilket Call me’s kampagne i

den grad gør; sproget i dagligdagen og tonen, som det danske samfund efterhånden har

udviklet, er blevet et problem. Danskerne er blevet grove i munden, vi snakker respektløst og

er det muligt at måle målgruppen af lederen. Målgruppe segmentet, der læser Berlingske

Tidende, er typisk det Moderne Segment af befolkningen; de veluddannede eller

karrieremindede, der ofte stemmer Venstre eller Konservative. Benytter man sig af Minerva

modellen for at fastslå lederen (og avisens) målgruppe, forholder målgruppen sig i det blå

[navn fjernet] September 2016

segment. Dog er Berlingske Tidende en omnibusavis, hvilket betyder at den er

landsdækkende, og avisen bliver derved også til tider læst af andre segmenter.

Dispositionen af lederen afspejler netop hvad en leder i sin simpleste forstand drejer sig om,

nemlig oftest samfundsmæssige problemer, da lederen bliver introduceret med; ” [..] som

tonen har udviklet sig på gaden, i skolerne og i debatten kan man i deprimerede øjeblikke

henfalde til triste tanker om, at Danmark er befolket af navlepillende, selvhævdende,

empatiforladte egoister, hvis ordforråd er reduceret til eder og enstavelsesgrynt.”

De hylder derefter Call Me, for at have taget emnet op til diskussion og beskuelse, og for at

understrege dets alvorlighed. Dette emne er nemlig alvorligt; vores sprog demonstrere og

repræsentere vores kultur, vores danskhed, og derudover vores respekt for mennesker

omkring os. Berlingske Tidende udmelder, at de selvfølgelig er klar over at målet med

vores sprog.

Den centrale påstand i Call Me’s kampagne er, som tidligere nævnt, at tale ordentligt. Den

centrale påstand er ligeledes den samme i lederen, hvoraf belægget, omkring hvorfor man

skal tale ordentligt, er da ”det kan være uhyre sårende og i værste fald mentalt nedbrydende

at blive skældt ud eller verbalt forulempet.” og da “sproget udtrykker en kultur. Hjelmen

kommer til udtryk som sammenhæng mellem påstand og belæg, og hjelmen er derfor at det

ikke er sjovt at blive verbalt overfaldet, såret eller blive talt grimt til, og at vi selvfølgelig

ikke ønsker et fattigt kulturelt niveau, og derfor bør hæve det gennem et ordentligt sprogbrug.

I forbindelse med vores sprog og kultur, benytter Berlingske Tidende sig af styrkemarkører i

form af eksemplet; ”nogle ting var faktisk bedre »i gamle dage«. Eksempelvis omgangstonen

[navn fjernet] September 2016

i det offentlige rum.”. Fortiden bliver sat I kontrast til nutiden for at understrege forskellen,

og gøre opmærksom på hvor meget vores sprog har ændret sig.

sætningen ” Det er ikke rimeligt at børn skal komme grædende hjem fra skole fordi de er

blevet kaldt luder”. Afsenderen, Berlingske Tidende, argumenterer for at vi skal tale

ordentligt til hinanden, og bygger dermed sit argument op med, at hvis ikke vi gør dette, kan

det være årsag til og resultere i at børn kommer grædende hjem.

Der bliver i denne sammenhæng appelleret til læserens følelser i form af patos, pga.

eksemplet med grædende børn.

Sprogrigtigheden, Putas, er derfor utrolig vigtig i lederen, da sprog og sprogbrug jo er hvad

den handler om. Derved ville man også kunne argumentere for om netop dette derfor til dels

ikke er aptum, nemlig om sprogbruget vel egentlig ikke er formålet med lederen.

ordenligt, det koster ikke noget”. På websiden er det muligt at læse omkring ideen til

kampagnen, det overordnede formål og se videoer omkring det.

Afsenderen er derved Call Me, der gennem deres website, ønsker at udbrede deres budskab

omkring den ordentlige sprogbrug til deres læsere, med det formål at den generelle tone i det

danske sprog bliver bedre. Og derudover, selvfølgelig også med formålet af mersalg af deres

abonnementer, da de går ind for en god sag. Kampagnen er selvfølgelig et godt initiativ taget

fra Call Me’s side, for at udbrede vigtigheden af hvordan vi taler, men først og fremmest er

kampagnen en gennemtænkt marketing plan, udarbejdet med det formål at nå så mange nye

potentielle målgrupper som muligt. Dette opnår de via de sociale medier, da folk støtter og

deler videoer og opslag lavet i denne sammenhæng, og derved bliver kendskabet til Call Me

[navn fjernet] September 2016

bredt meget hurtigere, end hvis de ville nøjes med en reklame omkring deres forskellige

abonnement priser.

Den centrale påstand bliver i animationsfilmen underbygget af Barabara Moleka’s sang, og

fungerer derved som belæg; ”alt hvad du peger på, peger tilbage igen og alt hvad du sender

ud vender tilbage igen”. Det dårlige sprogbrug smitter af på andre og skaber en kædereaktion

af negativitet, hvilket bliver illustreret i filmen ved de voksende hoveder, og som i sidste ende

giver bagslag for en en selv. Hjelmen er derfor at man skal tale til andre og opfører sig over

for andre, som man gerne selv vil behandles og tales til.

[navn fjernet] September 2016

Læserbrev

Tak for belysningen

Kære Berlingske Tidende

gror sig fast i de danske normer og rødder; en tendens vi skal prøve at minimere så meget

som muligt. For ja, vi har et fælles socialt ansvar for at hæve den generelle kulturs niveau, og

brugen af de grove ord er desværre ved at køre af sporet.

Og har vi ikke alle oplevet at blive ramt af ordenes magt? Det gør ondt, det sårer, og vi bærer

ordene med os rundt i vores usynlige rygsæk af negative kommentarer og skarpe

bemærkninger. Som i også skriver, er det især nu, hvor de sociale medier findes, at det aldrig

har været lettere at lade sit eget indhold af rygsækken blive smidt ud over andre, når der

simpelthen ikke er mere plads deri. Som konsekvens går det ud over vores trivsel, og somme

tider vores opfattelse af os selv, og det er netop her at den onde cirkel starter.

Personligt kan jeg i hvert fald glædeligt udmelde nu, at jeg i fremtiden vil tænke meget mere

[navn fjernet] September 2016