Tale om racisme

…. Tale om racisme ….

Er det i orden at kalde den mørke pige for ubrugelig og et misfoster? Eller kalde den muslimske

dreng for terrorist? Det er der åbenbart mange mennesker, som stadig mener i dag. I nutidens

Danmark mener mange, at man skal være sig selv, og at det er i orden at være anderledes, men lige

så snart man ser en burkaklædt dame eller bare et tørklæde, er det ikke længere i orden. Det vil altså

sige man skal være sig selv, men inden for nogle bestemte rammer? Mange forbinder racisme med

hudfarve, hvilket ikke er forkert, men det er ikke det eneste det handler om. Religion, race og

traditioner er ligeså vigtige.

For mange er det svært at forstå, hvor stort et problem racisme er i verden. Det kan være de aldrig

selv har været udsat for det, eller tænker ikke over når de fyrer en joke af foran den etniske dreng.

Vi lever i et land, hvor ytringsfrihed bruges som en undskyldning for at svine andre til. Grupper som

”Stop islamiseringen af Danmark” er blevet accepteret, og de har lov til at udrykke deres holdninger,

selv om de tyder til at være racistiske.

I slutningen af 1800 tallet hærgede gruppen Ku Klux Klan over de sydlige stater i USA. De dræbte

tonsvis af uskyldige sorte og holdte dem som slaver, og ingen gjorde noget for at stoppe dem. Her

var det hudfarven som spillede en rolle. Heldigvis er det ikke sådan længere, men det betyder ikke,

at de ikke eksisterer, dvs. racismen stadig gør. Et andet eksempel er apartheid, hvor Nelson Mandela

stiftede en gruppe for at fjerne racismen. Igen var det hudfarven der talte. Det lykkedes for ham at

fjerne apartheid, men racismen vil altid være der. På et tidspunkt havde de farvede næsten ingen

rettigheder, og de måtte ikke være på nogle af de offentlige steder. Der er dog sket en udvikling, da

dette ikke gælder længere.

Man hører tit at udlændinge skaber problemer, og at mange sidder bag tremmer. Flere beskylder

dem faktisk for at få Danmarks kriminelle rate op. Men tænk lige over der her: hvorfor tror i mange

udlændinge begår kriminalitet, og for det meste i grupper? Selvfølgelig har det noget med

ændringen i kultur og regler at gøre, men jeg tror det har en dybere betydning. Hvis Mustafa er den

eneste etniske dreng i klassen, og folk har fordomme overfor muslimer, er der allerede et problem.

Man vil først og fremmest holde sig væk fra personen, og på den måde ”smide” personen ud af

fællesskabet. Mustafa finder til gengæld andre etniske venner, som heller ikke er med i noget

fællesskab. De finder flere og flere, som står i den samme situation som dem. Her føler de, at de

hører til og føler sig ønsket, som kan være det de længe har ønsket. De bliver indebrændte og

begynder selv at hade alle danskerne og hele samfundet. Hvordan kan de så hævne sig? Ved at