Studiekompasset.dkKlasse: HTX 2. år · Fag: Teknologi B
Ungdom og boligen | Gruppe 6
TEKNOLOGI B
EKSAMENS
PROJEKT
HENRIK BRÆNDSKOV LARSEN, PETER
LINNET
2
Henrik Brændskov Larsen, Peter Linnet: Gruppe 6 Teknologi B eksamens projekt
2
Titelblad til Teknologi B eksamensprojekt
Title/Tema: Ungdom
Projektoplæg: Bolig og ungdom
Projektperiode: 6/4-20/05
Fag: Teknologi
Oplæg udleveret: Tirsdag 6. april 2010
Afleveret: Torsdag 20. maj 2010 kl. 14.00
Udar
bejdet af:
2.a
Henrik Brændskov Larsen 2.a
Vejledere:
Summary:
We are a couple of guys from HTX Aalborg.
In the subject “Technology” we have been
assigned a task; to make a product which
helps young people in their residence. First
we found a problem with youth and their
residence. We found hygiene a rather big
problem. 10.000 young outliving people get
“Norwalk disease” which results in bad
diarrhoea. “Norwalk disease” normally appears
in kitchens with bad hygiene. So, to prevent
young people from getting sick of their own
cooking, we had to make it easy and
approachable, to cook in a clean
environment. We thought up three products
which could get rid of this problem, though
only one product was selected; a very clever
designed product, which you can read more
about in this report.
Underskrift:
Peter Linnet ______________________________________
Henrik Brændskov Larsen ______________________________________
3
Henrik Brændskov Larsen, Peter Linnet: Gruppe 6 Teknologi B eksamens projekt
3
Indhold
Forord .........................................................................................................................................................4
Indledning – Eksamensprojekt i teknologi B ..............................................................................................5
Problemformulering ...................................................................................................................................6
Dokumentation – Unges køkkenhygiejne ..................................................................................................6
Hvad sker der i hjemkundskab? .............................................................................................................7
Hvad sker der I hjemmet? ................................................................................................................... 10
Besøg hos et kollegium ....................................................................................................................... 13
Produktudvikling ..................................................................................................................................... 15
Produktkrav ......................................................................................................................................... 15
Udvikling .............................................................................................................................................. 15
Arbejdsgang i værkstedet: ...................................................................................................................... 16
Flowdiagrammer ..................................................................................................................................... 20
Reale produkt ...................................................................................................................................... 20
Drømme produktet ............................................................................................................................. 21
Meka-analyse .......................................................................................................................................... 22
Analyse Multifunktionsspækbræt – birkefiner ................................................................................... 22
Analyse Multifunktionsspækbræt – Ovnfast bund/træ hakkebræt.................................................... 23
Miljøvurdering ......................................................................................................................................... 24
Valg af produkt .................................................................................................................................... 25
Test af produkt ........................................................................................................................................ 26
Konklusion ............................................................................................................................................... 27
Litteraturliste ........................................................................................................................................... 28
Bilag ......................................................................................................................................................... 29
Projektbeskrivelse ............................................................................................................................... 29
Indledning – Eksamensprojekt i teknologi B (også brugt i selve rapporten) .................................. 29
Tidsplan ........................................................................................................................................... 30
Problemtræ ..................................................................................................................................... 33
Problemformulering ........................................................................................................................ 33
Metode til data indsamling ............................................................................................................. 33
Produktforslag ................................................................................................................................. 33
Pjece .................................................................................................................................................... 36
Teknisk tegning............................................................................. Fejl! Bogmærke er ikke defineret.38
4
Henrik Brændskov Larsen, Peter Linnet: Gruppe 6 Teknologi B eksamens projekt
4
Forord
i er et par friske gutter på 18 år der har været i gang med et
eksamens projekt i teknologi B. Projektets emne er ”unge”. Læs
mere om emnet i vores indledning. Projektet bliver en styrkeprøve
af de faglige kundskaber vi har tilegnet os i de to 2 år vi har haft faget.
Udover den skriftlige del af projektet så har vi været en del i træ
værksted for at udforme det produkt vi på papiret har udviklet. Vi har
prøvet at løse/dokumenter et problem de unge har. Omkostningerne af
selve produktet har været minimale da vi har været i stand til at bruge
skolens materialer til udformning af produktet. Der er blevet brugt
fodnoter til hvert af de steder hvor der er brugt kilder, selve kilderne er
både skrevet i fodnoten og er yderligere uddybet i litteraturlisten. Flere
steder i rapporten har vi brugt den samme kilde til forskellige citater, i
fodnoten har vi brugt forkortelsen ”DO” til at gøre opmærksom på lige
nøjagtig dette. Projektbeskrivelse og andet bilag kan findes i
Bilagsafsnittet.
Tilegnet Teddy Petersen () – Forhenværende skoleleder på Gug Skole
V
“The young always have the same problem - how to rebel and
conform at the same time. They have now solved this by
defying their parents and copying one another”. - Quentin Crisp
5
Henrik Brændskov Larsen, Peter Linnet: Gruppe 6 Teknologi B eksamens projekt
5
Indledning – Eksamensprojekt i teknologi B
Vi har i ugerne 15-20 arbejdet med vores eksamens projekt i Teknologi B. I vores oplæg har vi
fået tildelt nogle emner, vi skal vælge et som skal inspirere og få os til at opbygge en
projektrapport og formulere en problemformulering. De fire emner er:
Bolig og ungdom
Skole og Ungdom
Job og Ungdom
Fritid og ungdom
Alle emner er lige spændende at tage fat på, vi er selv unge mennesker så derfor skal vi jo
faktisk lave et produkt der kan løse problemer/gøre hverdagen simplere for os selv, dette er i
sig selv en rigtig god ting, fordi så er vi faktisk vores egen målgruppe vedrørende vores
produkt.
Vi har valgt at arbejde med 1. oplæg ”Bolig og Ungdom” i oplæggene er der tildelt en case,
som skal inspirere til et muligt produkt og problem. Alle oplæggene er lige spændende da det
generelle emne er ”ungdom”. Vi har dog valgt ”Bolig og Ungdom” fordi at vi selv kan se os i
nogle af, de problemstillinger de cases til netop dette emne, giver os. Som sagt er vi unge
mennesker, det vil give os en vis indsigt om en masse problemstillinger ved vores egen
hverdag som kan relatere til vores valgte emne.
I en periode hvor køkkenet får en anden betydning i familien, hvor det at spise aftens mad
bare skal overstås. Så familien kan komme videre med deres forskellige gøremål. Så sker det
ofte at de unge bliver udeladt i køkkenet fordi de er for langsomme eller står i vejen for
forældrene. En vis Preben Vestergaard Hansen, der er kandidat i human ernæring ved
Metropol, det tidligere Suhr's (taget fra kilde 1). siger:
6
Henrik Brændskov Larsen, Peter Linnet: Gruppe 6 Teknologi B eksamens projekt
6
>>”Køkkenets funktion har ikke længere den samme betydning i familien, og så er der ikke tid
til at lære børnene ordentligt op.
1
”<<
Dette har medført et problem for unge der bliver udeboende. De har nemlig ikke den
nødvendige viden om hygiejnisk omgang med fødevare. En undersøgelse har vist at i år 2008
var der 3500 registrerede tilfælde af inficerede med campylobacter-bakterien og af dem, var
de 700 unge mellem 15 og 24 år. Det skal dog siges at Fødevarestyrelsen skønner, at omkring
7-10.000 unge hvert år bliver syge på grund af campylobacter bakterier. Du får typisk
campylobacter-bakterien ved at have en dårlig hygiejne omkring kød og grøntsager.
2
Ud fra dette har vi bestemt os for at henvende vores problemstilling og underspørgsmål til
unges køkkenhygiejne.
Problemformulering
Vi har valgt emnet ”Bolig og Ungdom”. Unge har problemer i køkkenet da de har en dårlig
hygiejne samt en uvidenhed omkring hvordan rå fødevare skal håndteres i madlavnings
sammenhænge. kan det have?
Dokumentation – Unges køkkenhygiejne
Som nævnt i vores indledning så er der unge der bliver syge af at lave mad til dem selv og
eventuelt også kammerater/familie. Der kan være forskellige grunde til dette og nogle er
sikkert lidt uklare. Derfor kommer dette afsnit til at handle om hvor og hvem der lære de
unge mennesker at lave mad samt den køkkenhygiejne der høre til. Unge er et lidt løst
begreb, lad os kalde dem teenagere i stedet. En teenager er typisk betegnet som en i alderen
13-19 år
3
. Dette vil væres vores målgruppe fordi det er her vi mener problemet ligger.
For en 13årig er køkkenhygiejnen måske ikke det mest tændende, Playstation og Xbox er nok
mere spændende end rene viskestykker og kød/grønt spækbræt. Alligevel er det her
1
Citat af Preben Vestergaard Hansen, kilde:
http://www.dr.dk/sundhed/dinsundhed/artikler/2010/37.htm
2
Tal og statistik fra Fødevarestyrelsen, Kilde: DO. Samme kilde som citatet af Preben Vestergaard Hansen.
3
http://da.wikipedia.org/wiki/Teenager
7
Henrik Brændskov Larsen, Peter Linnet: Gruppe 6 Teknologi B eksamens projekt
7
grundlaget for god køkken hygiejne ligger. Derfor er det meningen at børnene i den alder på
en måde skal ”tvinges” ind i et køkken. Dette gør folkeskolens hjemkundskabs fag. Typisk får
man hjemkundskab i 6-7 klasse altså omkring de 12-13 år. Det er her man første gang (udover
forældrene) får undervisning i madlavning og helst gerne hygiejne. Beskrivelsen af
hjemkundskab er givet som:
>> Undervisningen i hjemkundskab omhandler et livsområde, eleverne har kendskab til fra
hjemmet, og den tager sit udgangspunkt i de erfaringer, eleverne på forskellig vis besidde
4
<<
Dette betyder at teenageren i alderen 12-13 år altså medbringer nogle erfaringer fra
hjemmet. Derfor kan man sige at det ikke kun er hjemkundskabs undervisningen der er noget
galt med men også de erfaringer og kompetencer man slæber med sig fra hjemmet.
Derfor kan vi nu opstille en hypotese om hvor den grundlæggende viden omkring
køkkenhygiejne fejler eller delvist bliver nedprioriteret:
I skolens hjemkundskabsundervisning
I hjemmet
Nu vil det så være oplagt at undersøge om vores hypotese holder vand.
Hvad sker der i hjemkundskab?
Vi starter med at kigge på undervisningen i hjemkundskab.
Først og fremmest skal man tænke på at hjemkundskabsundervisningen kun strækker sig over
et års tid, og på denne tid skal eleverne lære om:
Varedeklarationer
Bakterier
Råvarer
Vildledende reklamer
Madlavningen
4
Citat taget fra: http://www.undervisere.dk/ObjectShow.aspx?ObjectId=45148
8
Henrik Brændskov Larsen, Peter Linnet: Gruppe 6 Teknologi B eksamens projekt
8
Ulla Hedegaard der er formand for Hjemkundskabslærer-foreningen forklare i artiklen ”
Hjemkundskab prioriteres lavt i skolen” hvorfor dette kan blive et problem. Hun siger:
>> De har ikke så mange færdigheder med sig hjemmefra som tidligere. Vi forsøger at give
dem redskaber til at blive gode forbrugere, der kan vælge et sundt liv for dem selv og andre,
men det er meget svært, når der ikke er mere tid til rådighed
5
<<
Det tyder altså på at der måske ikke er tid nok til et grundigt undervisningsforløb i
køkkenhygiejne. Alligevel har vi lavet et spørgeskema for at tjekke om der overhovedet blev
undervist i dette. Vi har lavet sørgeskema til folk i alderen 16-20 år. Selvom det er et godt
stykke tid siden at folk i den alder har haft hjemkundskab så må vi antage at de stadig kan
huske tilbage. Spørgeskemaet er besvaret af elever på vores skole, og afleveret elektronisk. Vi
fik følgende resultat:
Af de 192 der svarede på spørgsmålet svarede 146 at de havde haft undervisning i hygiejne,
hvilket svare til, som man kan se: 76 %. På den anden side var der 33 som svarede nej til det
overstående spørgsmål og altså ikke har (eller i hvert fald ikke mindes) at have haft
undervisning i hygiejne. Dem der ikke har haft undervisning står faktisk og mangler en viden
som de måske ikke kun kan få fra en fag person, alligevel må kan man tilskyndes til at sige at
de står uden en reel viden om håndtering af fødevare på en hygiejnisk måde.
Det er faktisk så galt at det ikke overholder de mål elever skal kunne, når man er færdig i
hjemkundskab. De skal nemlig være i stand til at:
Redegøre for mikroorganismers forekomst, betydning,
vækstbetingelser og spredning samt have en forståelse
af de almindeligste opbevarings- og konserveringsprincipper
5
Citat taget fra: DO kilde 4 - http://www.undervisere.dk/ObjectShow.aspx?ObjectId=45148
9
Henrik Brændskov Larsen, Peter Linnet: Gruppe 6 Teknologi B eksamens projekt
9
• Anvende almene hygiejneprincipper ved tilberedning,
Opbevaring og konservering af fødevarer.
6
Dette betyder altså at der er, nogle steder hvor alt ikke har været helt i orden. Nogle skoler
har fagudvalg der skal klargøre hvor problemerne ligger for fx rengøring og hygiejne. Et
eksempel er Balsmoseskolen som har udfærdiget en hel rapport over hjemkundskab på deres
skole. Deri skrives om rengøring og hygiejne:
”Rengøringen har igennem længere tid været et problem blandt andet pga:
• Manglende tid! Dette sætter i høj grad nogle til tider meget kedelige og uhygiejniske
rammer for undervisningen.
• Procedurer og faste aftaler mht. rengøring og tøjvask – Det er meget vigtigt (en
forudsætning) for at lokalets standard at der findes fælles procedure og aftaler. Disse
er pt. ikke gode nok – og det præger lokalet.
• Vandtemperaturen er ikke høj nok! Det er umuligt at vaske tilfredsstillende op under
disse forhold. Der findes én opvaskemaskine i køkkenet, der kan benyttes. Men den
kan naturligvis ikke klare det hele. Og slet ikke håndhygiejnen som selvfølgelig heller
ikke kan blive optimal:”
7
Hypotesen er delvist i orden. Det må dog siges at det ikke kun er hjemkundskab der kan tage
en del af skylden for de mange syge som nævnes i indledningen. Hjemmet må også tage en
stor del af skylden. Forældrene har nemlig ansvaret for deres børns udvikling. Under dette
hører madlavning og hygiejne selvfølgelig til. Hvis de ikke fik dette med fra hjemmet ville
konsekvensen, som allerede omtalt, være at de unge ikke slæber den erfaring de har brug for
videre med ud i deres selvstændige liv. Så bliver den mad de laver enten forkert lavet, eller
også så bliver det til noget lidt nemmere; Fx Knorr lasagnen eller den lækre frysepizza fra
fakta.
6
Side 5 første spalte:
http://www.uvm.dk/service/Publikationer/Publikationer/Folkeskolen/2009/~/media/4774924B41F445138D51C
97C29D57A62.ashx
7
Side 3 nederst:
http://www.balsmoseskolen.dk/Infoweb/Indhold/V%C3%A6rdigrundlag/Fagudvalg/%20Fagudvalgsrapport%20%
20hjemkundskab.pdf
10
Henrik Brændskov Larsen, Peter Linnet: Gruppe 6 Teknologi B eksamens projekt
10
Hvis problemet ikke kun ligger i skolen hjemkundskab så må den ligge for noget der går forud,
nemlig hjemmet. Derfor vil vi nu prøve at klargøre hvad der sker i hjemmet.
Hvad sker der I hjemmet?
Igen gør vi brug af spørgeskema til at får nogle oplysninger om hvordan det forholder sig med
teenagere. Vi ville vide om forældrene havde givet deres børen den viden de får brug for når de fx
flytter hjemme fra.
Spørgsmålet er: ”Har dine forældre givet dig et grundigt kursus i køkkenhygiejne?” og det
bliver igen stillet til unge i alderen 16-20 år. Der deltog 174 og af dem svarede 83 eller det der
svare til 43 %: nej til at de havde fået nogen form for ”kursus” i køkkenhygiejne. Det er faktisk
lidt rystende da det jo som sagt er forældrenes ansvar at gøre deres børn ansvarlige og
selvstændige mennesker. Uden denne viden vil de højest sandsynligt gøre dem selv eller
andre syge af madlavning.
Grunden til at forældrene måske ikke har gjort deres børn opmærksomme på at der faktisk er
noget der hedder hygiejne, er at vi ikke bruger køkkenet som det blev brugt engang. Mange
ting behøves ikke at laves fra bunden mere. En bearnaisesovs bliver ikke lavet ud fra smør og
æggeblommer mere. Den opblandes af mælk og frysetørret bearnais, det blandes sammen og
vupti så har du en færdiglavet sovs. Tilsynsførende og hygiejneekspert i Fødevarestyrelsen
Morten Lisby siger i artiklen ” Forældre gør unge til køkkentumper” at:
>> Om det er sløseri, et spørgsmål om at det skal gå stærkt eller kommer af uvidenhed, ved
jeg ikke, men de unge har tilsyneladende ikke opdragelsen med hjemmefra og heller ikke fra
skolen.”
8
Faktisk er vi ikke de eneste der tænkt over denne problemstilling – at de unge gør sig selv syge
af deres madlavning. Fødevarestyrelsen har nemlig lavet kampagnen ”Clean eller klam”
9
hvori
8
http://politiken.dk/tjek/dagligliv/mad/article875544.ece
Det rigtige svar er 75
grader
11
Henrik Brændskov Larsen, Peter Linnet: Gruppe 6 Teknologi B eksamens projekt
11
de gør opmærksom på lige præcis mange unges dårlige hygiejne vaner. Kampagnen er lavet
som en test til de unge, med 5 spørgsmål der er meget simple og som alle burde være i stand
til at svare korrekt ved. Vi har fået de unge på vores skole til at tage testen hvorefter de har
svaret om de var ”Clean” eller ”klam”. Spørgsmålene er:
9
http://www.cleanellerklam.dk/Om_kampagnen/Om_kampagnen.htm
Det rigtige svar er ”75 grader”
Det rigtige svar er ”højest 5 grader”
Det rigtige svar er ”Jeg skifter karklud mindst en gang om dagen
Det rigtige svar er ”Maden ryger i
køleskabet med det samme”
Det rigtige svar er ”Bruger et andet
skærebræt til grøntsagerne
12
Henrik Brændskov Larsen, Peter Linnet: Gruppe 6 Teknologi B eksamens projekt
12
Hvis man har alle svarene rigtige så får du at vide at du er clean, og hvis du bare har én fejl
(hvilket er fair siden spørgsmålene er så simple) så er du klam.
Vi fik følgende resultater efter 120 havde svaret:
Der er en del der har forkert nemlig 34,2 %. De har en eller flere fejl ved testen. Alligevel er
der overraskende 65,8 % der har alle svar rigtige. Det tyder altså på at en del af de unge
faktisk har styr på helt grundlæggende hygiejne regler. Altså må der også være andet galt,
fordi mange ved hvad hygiejne er. Jeg snakker om noget som måske er lidt umålbart. Nemlig
dovenskab. Hvis hele processen ved madlavning blev gjort nemmere så ville dette ikke være
et problem. I de efterfølgende kapitler har vi prøvet at udvikle et produkt der kan afhjælpe
nogle af de unge der ikke ved at man fx skal skifte spækbræt efter man har haft kød på det, så
kød safterne ikke bliver blandet med salaten.
Lige for at opsummere hvad vi har fundet ud af:
Omkring 10 000 udeboende unge bliver hvert år syge af campylobacter
10
. Bakterien
stammer typisk fra fjerkræ. Sygdommen er lige så farlig som salmonella.
Undervisning i hygiejne bliver nedprioriteret i folkeskolen grundet for lidt tid.
I hjemmet får de unge mindre erfaring fordi at de fleste ting ikke bliver lavet fra
bunden, men kan købes færdiglavet. Udover dette så bliver der brugt mindre tid i
køkkenet fra forældrenes side, hvilket gør at de unge bliver overset og derved ikke får
den erfaring de skal bruge ude i det selvstændige liv.
Mange unge kender til grundlæggende hygiejne, (jævnfør til spørgeskemaet), alligevel
er der mange som bliver syge. Grunden kan blandt andet være dovenskab.
10
http://politiken.dk/tjek/dagligliv/mad/article875297.ece
13
Henrik Brændskov Larsen, Peter Linnet: Gruppe 6 Teknologi B eksamens projekt
13
Besøg hos et kollegium
I anledning af produkttesten (læs mere om produkttesten i afsnittet ”Test af produkt”) var vi
ude på et kollegium, nemlig Handelskollegie på Stolpedalsvej 61, 9000 Aalborg. Vi havde
taget agarplader med for at opsamle bakterier og se hvor galt det stod til. Grunden til vi
besøgte et kollegium er fordi det primært er unge mennesker der bor her. De deler desuden
køkken, bad og stue så vi skulle have en god mulighed for at se om der er eventuelle hygiejne
problemer. Vi kunne desuden interviewe beboerne.
Hvad vi fandt, var faktisk lidt opsigtsvækkende: Gamle indtørrede klude, sure viskestykker,
kogeplader der havde set bedre dage og klamme dørhåndtag. For at dokumentere det hele
havde vi taget billeder:
Som det kan ses så er det ikke de mes lækre kogeplader
Her tager vi prøver fra et gammelt fad (der ud fra muggen nok havde stået i flere dage uden at blive gjort rent)
14
Henrik Brændskov Larsen, Peter Linnet: Gruppe 6 Teknologi B eksamens projekt
14
Billedet her til højre (agarpladen) ser
måske lidt skræmmende ud. Prøven
er taget på et skuffehåndtag i
køkkenet. Nok ser det ulækkert ud
men man skal huske på at der er
bakterier overalt, så dette er måske
slet ikke så slemt som der ser ud til
at være.
Alligevel må vi konstatere at udover
disse prøver så er dette køkken ikke
specielt lækkert at lave mad i de
unge er helt klart enten for dovne
eller uvidne til at holde en ordentlig
hygiejne i deres eget køkken
I de efterfølgende kapitler vises hvad
vi har udviklet som kan afhjælpe de
unge med at holde en bedre
hygiejne. De får både et praktisk
redskab og noget information om
hygiejne.
Her en gammel klud
Lækkert!
15
Henrik Brændskov Larsen, Peter Linnet: Gruppe 6 Teknologi B eksamens projekt
15
Produktudvikling
Produktkrav
Alle beskrivelser af produktforslag findes i bilaget under: ”Produktforslag”.
Produkt
Tillokkende design
Nemt at bygge i
træ værksted
Nemt at gøre rent
Huset skal ikke
tilpasses
produktet på
nogen måde
Emhætte
?
Spækbræt
Opvaskebalje
Her står vi jo i et dilemma; skal det være nemt at rengøre, eller nemt for os at bygge? Der kom vi på en
ny løsning, til konstruktionen af spækbrættet som gjorde det nemt at bygge. Derfor, ingen negative
sider længere. Mere om konstruktionen kan under ”Udvikling” og ”Arbejdsgang i værkstedet”.
Udvikling
Hvad vi havde tænkt os at lave:
Vi ville lave et spækbræt med flere funktioner. Det
skulle bestå af to spækbræt, lavet i bøg, og en skål af
ovnfast materiale. På den måde ville produktet både
skille kød og grøntsager, men også bruges som ovnfast
fad. Fadet skulle afrundes meget, således at produktet
ville være nemt at rengøre.
Dog måtte vi indse at vi ikke kunne føre et sådan design
ud i livet i et træ værksted. Som løsning på dette, netop
udsprungne, problem havde vi lavet et nyt design, som
ville beholde de fleste funktioner, men samtidigt være
muligt for os at konstruere. Derfor må man sige at vi har
efterladt ønskeproduktet, af praktiske årsager. I bilaget
ligger en teknisk tegning over produktet som det skulle blive.
Figur 1: Vores produkt i den bedste af alle verdener.
Figur 2: Måden vi praktisk set kan
konstruerer produktet.
16
Henrik Brændskov Larsen, Peter Linnet: Gruppe 6 Teknologi B eksamens projekt
16
Arbejdsgang i værkstedet:
Vi startede ud med at måle lagende op, som skulle blive til
skålen. Derefter blev alle lag skået ud af en strimmel
birkekrydsssfiner, på rundsaven. Som man kan se på billedet,
står computeren tændt så vi kunne følge den tekniske tegning.
Her ses det tydeligt at alle lag er blevet skået ud, på en
tilfridstillende måde.
Vi limede lagene sammen, og begyndte at skære dem langsomt ud
med stiksav. I forvejen havde vi markeret alle afrundinger med
passer, og tegnet selve rammen op.
17
Henrik Brændskov Larsen, Peter Linnet: Gruppe 6 Teknologi B eksamens projekt
17
Bunden blev limet fast for senere hen at blive skåret til.
Listerne er blevet limet fast. Samtidigt er der blevet spartlet i
bunden, for at rette visse skarpe kanter. De er blevet skåret
ud af et stykke ekstra træ. Længden var ligegyldig, bare den
overskred 40 cm. Bagefter blev en plade savet til at få
dimensionerne 42x25cm, hvilket gjorde at den skulle passe i
den ramme listerne havde dannet. Endnu en plade bliver lagt
oveni. Det er en plade med samme dimensioner som
flertallet; 42:27. Det hele bliver sat sammen med
skruetvinger, og slæbt over til en boremaskine. Med
boremaskinen lavede vi et hul i hvert hjørne. Hullet skulle gå
halvvejs gennem den anden plade. En rundstok som passede
i hullet blev savet op og limet i hvert hul. Rundstokken blev
savet og pudset til. Nu blev begge låg savet og pudset til,
således at de fulgte kanten på resten af produktet.
På dette stadie mangler vi
ikke særligt meget. Formen
er færdig.
18
Henrik Brændskov Larsen, Peter Linnet: Gruppe 6 Teknologi B eksamens projekt
18
Træet på spækbrædderne skulle have
linolie, for at kunne klare at blive brugt i
en travl hverdag. Linolien blev arbejdet
godt ind i træet imellem 30-40 min.
Derefter blev det overskydende olie tørret
af, for at spækbrædderne til sidst skulle
poleres op.
Imens spækbrædderne fik linolie, blev resten af produktet
malet. Bunden, og siderne, fik en hvid farve mens det
indvendige blev malet sort. Selve kanten, som også er
kontaktfladerne til begge spækbræt, blev ikke malet.
Derimod fik de linolie. Dette var hovedsageligt for at
spækbrædderne kunne glide så gnidningsfrit som
overhovedet muligt.
Vi vil bruge hele sidste side, af dette afsnit, på at vise det færdige produkt i høj opløsning.
19
Henrik Brændskov Larsen, Peter Linnet: Gruppe 6 Teknologi B eksamens projekt
19
20
Henrik Brændskov Larsen, Peter Linnet: Gruppe 6 Teknologi B eksamens projekt
20
Flowdiagrammer
Reale produkt
Først tegner vi et flow diagram for det produkt der reelt blev fremstillet. Det er lavet af
birkefiner (inklusiv hakkebrædderne).
Transport
Skovdrift og træfældning
Birkefiner
Transport
Fremstilling af finer
Fremstilling af produkt
Transport
Butikker
(detail, en gros)
Transport
Forbruger
Transport
Bortskaffelse
(forbrænding)
21
Henrik Brændskov Larsen, Peter Linnet: Gruppe 6 Teknologi B eksamens projekt
21
Drømme produktet
Det produkt (drømmeproduktet) vi ville have fremstillet hvis vi havde materialerne og
værktøjerne er som beskrevet i produktudviklingsafsnittet fremstillet af et ovnfast materiale
som fx glas/keramik. Hakkebrædderne er dog fremstilet af bøg/nylon. Vi havde tænkt os for
at livet for sådan et produkt ville udfolde sig således:
Skovdrift og træfældning
Fremstilling af
Hakkebrædder
Transport
Transport
Udvinding af glas (kan
komme fra
genbrugsglas)
Ovnfast glasbund
Transport
Butikker
(detail, en gros)
Transport
Forbruger
Transport
Bortskaffelse
(omsmeltning )
Transport
22
Henrik Brændskov Larsen, Peter Linnet: Gruppe 6 Teknologi B eksamens projekt
22
Meka-analyse
Analyse Multifunktionsspækbræt – birkefiner
Fremstilling
Brug
Bortskaffelse
M
Materialer
Birkefiner, brugt 3
kg
Det skal af og til
have en omgang
naturligt linolie for
at styrke træet
Forbrænding
Affald: 0 kg
CO
2
neutral
E
Energi
17 MJ/kg = 17
MJ/kg * 3 kg = 51
MJ
_
Det hele afgiver energi,
når det bliver afbrændt
K
Kemikalier
Linolie
_
Kan godt gøre
bortskaffelse en anelse
mere miljøfarligt
A
Andet
Kræver
efterbehandling
(slibning, males,
olieres)
Støvgener
_
_
23
Henrik Brændskov Larsen, Peter Linnet: Gruppe 6 Teknologi B eksamens projekt
23
Analyse Multifunktionsspækbræt – Ovnfast bund/træ hakkebræt
Fremstilling
Brug
Bortskaffelse
M
Materialer
Samme volumen
som af træet. Altså
ca. 5-6 kg
Bøge brædderne
skal have linolie
eller have en
behandling af en
eller anden art
Omsmeltning af bund
Afbrænding af
hakkebræt
E
Energi
Glasmaterialer
bruges ca. 8 MJ/kg
Svare altså til: 8
MJ/kg * 5 = 
_
Bunden kan
genanvendes (derfor
spare man energi)
Hakkebrættet bliver
afbrændt og afgiver
derved energi
K
Kemikalier
Igen linolie til
hakkebrædderne
Glasset genanvendes
og træet er CO
2
neutralt. Træet der er
behandlet med linolie
kan give en mindre
miljøpåvirkning
A
Andet
Glas skal hærdes,
hvilket kan være
en langproces
Skal testes
grundigt for at
tjekke brudstyrke/
om det er ovnfast.
Skal kunne bruges
til fødevare derfor
skal det overholde
de krav der høre
der til.
_
24
Henrik Brændskov Larsen, Peter Linnet: Gruppe 6 Teknologi B eksamens projekt
24
Miljøvurdering
Begge produkter har nogle gode egenskaber. Det produkt vi har lavet er af birke finér, det gør det 100
nedbrydeligt og CO
2
neutralt (hvis vi ser bort fra malingen). Da det er lavet af træ, nedsættes
holdbarheden også; det er jo et naturprodukt og vil nedbrydes. Vi mister også nogle funktioner som
ville have været praktiske og helt relevante for et køkkenredskab fx det at bunden ikke er ovnfast. Vi
har brugt linolie som en sidste finish på de bare træ dele for at gøre det lidt mere resistent overfor
vand og samtidig så fremhæver det de flotte årer i træet.
Altså er fordelene og ulemperne for multifunktionsspækbrættet lavet af træ:
Fordel: CO
2
neutral
Fordel: 100 % nedbrydeligt
Fordel: Afgiver energi ved forbrænding
Ulempe: Manglende funktioner
For drømmebrættet altså det vi gerne ville have lavet hvis vi havde redskaberne og midlerne hertil, har
også en god række egenskaber. Designmæssigt er der større frihed end ved træet – vi kan givet det en
næsten Iphone-agtig form. Udover dette så er bunden (opsamleren) lavet af et ovnfast materiale
(hærdet glas) som gør det muligt at smide det i ovnen med råvare. Udover dette så kan det puttes i
køleskabet. Det bliver i det hele taget lidt mere praktisk. Da bunden er af glas bliver holdbarheden på
produktet også sat op, glas er mere modstandsdygtigt overfor slid end træ (medmindre det tabes).
Glasset kan genbruges, det kræver dog mere energi end ved fx en cola flaske. Bøge hakkebrædderne
kan brændes og afgiver derved energi. Dette produkt bliver også langt nemmere at masseproducere
end det lavet af træ. Bunden bliver lavet af glas der bliver skudt ind i en form hvorefter det udsættes
for tryk og varme. Hvor i stedet træet skal formes og pladerne skal skæres til (det hele kan selvfølgelig
laves af en CNC fræser men det er stadig mere tidskrævende).
Fordele og ulemper:
Fordel: Flere funktioner – mere praktisk
Fordel: Glasset kan genanvendes
Fordel: Træet kan brændes, giver derved energi
Mulighed for flottere design
Holdbarheden er sat op
25
Henrik Brændskov Larsen, Peter Linnet: Gruppe 6 Teknologi B eksamens projekt
25
Valg af produkt
Ud fra miljøvurderingen kan vi træffe et valg om hvilket produkt vi ville tage ud fra et
miljøpåvirkningssynspunkt.
Vi ville vælge den sidste valgmulighed nemlig det produkt der har en glasbund. Grunden til
dette er at det har en længere holdbarhed, materialerne kan genanvendes eller brændes,
samtidig så kan det gøres mere attraktivt for en kunde, altså får det designmæssigt en bedre
form; noget der falder lidt mere i de unges smag.
Altså falder valgt på:
26
Henrik Brændskov Larsen, Peter Linnet: Gruppe 6 Teknologi B eksamens projekt
26
Test af produkt
For at teste produktet skulle vi først til de rigtige
omgivelser. Et kollegium syntes at være passende.
Først kiggede vi os omkring, og dokumenterede
tilstanden med hensyn til hygiejne ved at tage
bakterieprøver og billeder. På billedet til højre ses
køkkenet i kollegiet, hvilket ærligt talt ikke var
særligt rent. Vi fik dernæst én på kollegiet til at
lave mad med vores produkt. Hun fik tildelt
råvare, vores produkt og en opskrift. Samme
opskrift som står på bagsiden af pjecen som følger
med produktet. Alting gik let og efter planen.
Rengøringen bagefter var også smertefri. Retten
som hun skulle lave bestod af en nærende
blanding af kartofler, en grønsagsblanding,
avokadoer, tomater og kylling. Siden vi ikke kunne
lave produktet med en skål af glas, eller anden
ildfast materiale, kunne selve produktet ikke
komme i ovnen. Det havde ellers været hensigten.
I stedet blev skålen brugt til affald, hvilket den
faktisk fungerede ret godt til.
Det tog alt i alt 30 minutter at lave den nærende,
velsmagende ret. Testpersonen, som brugte produktet, sagde tilmed at produktet helt klart
var brugbart, og gjorde det nemmere at lave mad, og holde det rent omkring en samtidigt.
Det blev også tilføjet at hvis bunden havde været ildfast, ville det klart have været et plus.
27
Henrik Brændskov Larsen, Peter Linnet: Gruppe 6 Teknologi B eksamens projekt
27
Konklusion
Dokumentationen passede glimrede på vores hypoteser om unges hygiejne og viden derom.
Endvidere er produktet også yderst tilfredsstillende. Selvom ønskeproduktet ikke kunne
fremstilles, er alternativet endt godt. Produktet er praktisk, flot designet og tillokkende for
unge mennesker at købe. Både ønskeproduktet og det endelige produkt, er meget
miljøvenlige, og tjener et godt formål.
Alt i alt er vi rigtigt tilfredse.
28
Henrik Brændskov Larsen, Peter Linnet: Gruppe 6 Teknologi B eksamens projekt
28
Litteraturliste
1) DR Sundhed: - Husmoderrådene bliver ikke givet videre. Udgivet af DR. Sidst
opdateret: Internetadresse:
http://www.dr.dk/sundhed/dinsundhed/artikler/2010/37.htm - Besøgt d.
(Internet)
2) 1 Tal og statistik fra Fødevarestyrelsen, Kilde: DO. Samme kilde som citatet af Preben
Vestergaard Hansen. Kilde 1!
3) Wikipedia: Teenager. Udgivet af Wikipedia. Sidst opdateret:
Internetadresse: http://da.wikipedia.org/wiki/Teenager - Besøgt d.
(Internet)
4) Underviseren: Hjemkundskab. Udgivet af Underviseren.dk. Sidst opdateret: -.- .-.
Internetadresse: http://www.undervisere.dk/ObjectShow.aspx?ObjectId=45148 -
Besøgt d. (Internet)
5) Underviseren: Hjemkundskab. Udgivet af Underviseren.dk. Sidst opdateret: -.-.-.
Internetadresse: http://www.undervisere.dk/ObjectShow.aspx?ObjectId=4514 -
Besøgt d. (Internet)
6) Fælles Mål 2009: Hjemkundskab. Udgivet af Undervisnings Ministeriet. Sidst
opdateret: -.-.2009. Internetadresse:
http://www.uvm.dk/service/Publikationer/Publikationer/Folkeskolen/2009/~/media/
4774924B41F445138D51C97C29D57A62.ashx - Besøgt d. (Internet)
7) balsmoseskolen : Hjemkundskab fagudvalgets rapport. Udgivet af balsmoseskolen.
Sidst opdateret: -.-.-. Internetadresse:
http://www.balsmoseskolen.dk/Infoweb/Indhold/V%C3%A6rdigrundlag/Fagudvalg/%
20Fagudvalgsrapport%20%20hjemkundskab.pdf - Besøgt d. (Internet)
8) Politiken.dk: Forældre gør unge til køkkentumper. Udgivet af Politiken. Sidst
opdateret: Internetadresse:
http://politiken.dk/tjek/dagligliv/mad/article875544.ece - Besøgt d.
(Internet)
9) Clean eller klam?: Om kampagnen. Udgivet af Fødevareministeriet. Sidst opdateret: -.-
.2010. Internetadresse:
http://www.cleanellerklam.dk/Om_kampagnen/Om_kampagnen.htm - Besøgt d.
(Internet)
10) Politiken.dk: Unge vælter sig i farlige madbakterier. Udgivet af Politiken. Sidst
opdateret: Internetadresse:
http://politiken.dk/tjek/dagligliv/mad/article875297.ece - Besøgt d.
(Internet)
29
Henrik Brændskov Larsen, Peter Linnet: Gruppe 6 Teknologi B eksamens projekt
29
Bilag
Projektbeskrivelse
Indledning – Eksamensprojekt i teknologi B (også brugt i selve rapporten)
Vi har i ugerne 15-20 arbejdet med vores eksamens projekt i Teknologi B. I vores oplæg har vi
fået tildelt nogle emner, vi skal vælge et som skal inspirere og få os til at opbygge en
projektrapport og formulere en problemformulering. De fire emner er:
Bolig og ungdom
Skole og Ungdom
Job og Ungdom
Fritid og ungdom
Alle emner er lige spændende at tage fat på, vi er selv unge mennesker så derfor skal vi jo
faktisk lave et produkt der kan løse problemer/gøre hverdagen simplere for os selv, dette er i
sig selv en rigtig god ting, fordi så er vi faktisk vores egen målgruppe vedrørende vores
produkt.
Vi har valgt at arbejde med 1. oplæg ”Bolig og Ungdom” i oplæggene er der tildelt en case,
som skal inspirere til et muligt produkt og problem. Alle oplæggene er lige spændende da det
generelle emne er ”ungdom”. Vi har dog valgt ”Bolig og Ungdom” fordi at vi selv kan se os i
nogle af, de problemstillinger de cases til netop dette emne, giver os. Som sagt er vi unge
mennesker, det vil give os en vis indsigt om en masse problemstillinger ved vores egen
hverdag som kan relatere til vores valgte emne.
I en periode hvor køkkenet får en anden betydning i familien, hvor det at spise aftens mad
bare skal overstås. Så familien kan komme videre med deres forskellige gøremål. Så sker det
ofte at de unge bliver udeladt i køkkenet fordi de er for langsomme eller står i vejen for
forældrene. En vis Preben Vestergaard Hansen, der er kandidat i human ernæring ved Metropol, det
tidligere Suhr's. siger:
30
Henrik Brændskov Larsen, Peter Linnet: Gruppe 6 Teknologi B eksamens projekt
30
>>”Køkkenets funktion har ikke længere den samme betydning i familien, og så er der ikke tid til at
lære børnene ordentligt op.
11
”<<
Dette har medført et problem for unge der bliver udeboende. De har nemlig ikke den
nødvendige viden om hygiejnisk omgang med fødevare. En undersøgelse har vist at i år 2008
var der 3500 registrerede tilfælde af inficerede med campylobacter-bakterien og af dem, var de 700
unge mellem 15 og 24 år. Det skal dog siges at Fødevarestyrelsen skønner, at omkring 7-10.000 unge
hvert år bliver syge på grund af campylobacter bakterier. Du får typisk campylobacter-bakterien ved
at have en dårlig hygiejne omkring kød og grøntsager.
12
Ud fra dette har vi bestemt os for at henvende vores problemstilling og underspørgsmål til unges
hygiejne.
Tidsplan
Uge
14
15
16
17
18
19
20
Beskrivelse
Timer
0
4
6
4
6
6
23
p
Planlagt(udtænkes/
laves)
Aktivitet(Ansvar )
Ansvarlig
u
Udførelses dag
Valg af emne
Alle
(diskussion
)
P u
a
Aflevering
Brainstorm
(problemstilling)
Alle
p
u
Problemstilling
(produkt)
Alle
p
u
Metodeovervejelser
Alle
p
u
11
Citat af Preben Vestergaard Hansen, kilde:
http://www.dr.dk/sundhed/dinsundhed/artikler/2010/37.htm
12
Tal og statistik fra Fødevarestyrelsen, Kilde: DO. Samme kilde som citatet af Preben Vestergaard Hansen.
31
Henrik Brændskov Larsen, Peter Linnet: Gruppe 6 Teknologi B eksamens projekt
31
Projektbeskrivelse
Alle
p
p
U,a
Laves sammen,
delelementer laves
hver for sig
Indledning til
projekt beskrivelse
Henrik
p
U,a
Bliver både brugt til
projektbeskrivelsen
og rapporten
Problem træ til
projektbeskrivelse
Peter
p
U,a
Beskrivelse af
forslag til produkt
Peter
p
U,a
Tidsplan/redegørels
Henrik
p
p
U,a
Problemformulering
Alle
p
U,a
Lav
værkstedsbestilling/
materiale liste.
Peter
p
ua
Dokumentation
Alle
p
p
p
p
Dokumentationen
laves af alle igen.
Hver enkelt
delelement laves
relativt hver for sig.
Spørgeskema
Henrik
p
Her laves
spørgeskemaet.
Undersøgelse af
unges hygiejne
Henrik
p
Ved hjælp af kilder
på nettet analyse af
spørgeskema.
Undersøgelse af
årsag
Henrik
p
Forældrenes svigt
derhjemme
(besvares også
delvist af
spørgeskema) Brug
32
Henrik Brændskov Larsen, Peter Linnet: Gruppe 6 Teknologi B eksamens projekt
32
af kilder på nette
Produktudvikling
Alle
p
p
p
p
Laves ved
diskussion og ved
brug af 3D
tegneprogram.
Tekniske tegninger
Peter
pu
Laves i 3D tegne
program i en
bestemt
størrelsesorden
Produktions-
beskrivelse
Peter
p
p
u
Guide til brug af
produkt
Peter
p
p
u
Laves som pjece.
Skal hjælpe unge til
at brug af produkt.
Og oplyse om
hygiejne.
Fremstilling af
produkt
Alle
p
pu
Sker i skolens træ
værksted (ingen
anden mulighed)
Test af produkt
Alle
p
Bliver testet på
kollegium/hjemme i
eget køkken.
Sammenskrivning
af rapport
Henrik
p
p
u
Litteraturliste
Henrik
p
pu
Aflevering af
rapport
Alle
a
33
Henrik Brændskov Larsen, Peter Linnet: Gruppe 6 Teknologi B eksamens projekt
33
Problemtræ
Problemformulering
Vi har valgt emnet ”Bolig og Ungdom”. Unge har problemer i køkkenet da de har en dårlig hygiejne
samt en uvidenhed omkring hvordan rå fødevare skal håndteres i madlavnings sammenhænge.
Vi har valgt emnet ”Bolig og Ungdom”. Er de unge uvidne omkring køkkenhygiejne? Hvis de er, hvad
skyldes dette så, og hvilke konsekvenser kan det have? (Anden simplere mulighed)
Metode til data indsamling
Vi har tænkt os at bruge spørgeskemaer til at få en større viden omkring unges omgang med fødevare.
Udover dette så skal vi spørge ind til deres indlæring og viden omkring hygiejne i køkkenet. Derudover
har vi tænkt os at besøge et kollegium hvor vi kan lave interviews og eventuelt teste vores produkt.
Kilder bliver enten via spørgeskemaerne, de interviews vi får indsamlet og kilder på nettet og i bøger.
Produktforslag
For at kunne lave et ordentligt produkt, er det i langt de fleste tilfælde en god idé at have nogle
valgmuligheder. Vi har, her i gruppen, 3 valgmuligheder, som vi vil komme nærmere ind på nu.
Nøgleproblem:
Uhygiejne
Årsager til
problemet
Problemets
konsekvenser
Forældrenes svigt i at
over bringe deres
viden om hygiejne til
der børn/unge
Svigt fra folkeskolens side
ved nedprioritering af
hjemkundskab.
Sygdomme:
Campylobacter
sygdomme som fx
mavepine, kraftig
diarre og kvalme.
Udeblivelse fra
studie/arbejde
ubehag
Det
offentlige/arbejdsgi
ver skal betale
dagpenge, og får
ikke arbejde lavet.
Tab i vækst
Dovenskab, ligegyldighed, alt
skal forgå hurtigst muligt
derved overses tit ting der
medføre dårlig hygiejne
Dårlige køkkenredskaber
(flossede spækbrædder og
lignende)
34
Henrik Brændskov Larsen, Peter Linnet: Gruppe 6 Teknologi B eksamens projekt
34
Forslag 1: To i én (opvaskebalje og tørrestativ).
Ideen er at man har en funktionel opvaskebalje til at vaske om i. når så man er færdig kan man klappe
baljen ud, og i samme øjeblik er der et tørrestativ som man kan smide sine, nu rene, tallerkner og
kopper på. Der er tilknyttet to billeder til dette produkt. Figur 1 er et billede af opvaskebaljen samlet.
Altså når det fungerer som en balje. Figur 2 viser hvordan det skulle se ud når den er klappet ud, og
har funktion som tørrestativ.
Forslag 2: kombi spækbræt
Kombi spækbrættet er et stykke køkkengrej som kan bruges til
forskellige formål. Pligtegenskaben er generelt at man skal
kunne håndterer det at lave mad på en renere, ansvarlig og
praktisk måde.
Spækbrættet skal være en kombination af to spækbræt, og en
underskål. Man skal kunne glide de to spækbræt på en nem
måde således at man kan skovle, hvad man nu har, ned i
skålen nedenunder. På den måde undgår man køkkensvineri.
Grunden til at der skal være 2 brætter er at man skal kunne
skære kød på den øverste for så derefter at fjerne brættet og
skære grøntsager på det næste. Så undgår man uheldige
sammenblandinger. Der skal selvfølgeligt bruges forskellige,
eller rengjorte, knive til begge dele! Brættet kan bruges som låg til skålen, sådan at skålen kan bruges
Figur 5
Figur 3
Figur 4
35
Henrik Brændskov Larsen, Peter Linnet: Gruppe 6 Teknologi B eksamens projekt
35
til opbevaringsformål i køleskabet. Det skal også tilføjes at skålen bliver lavet af ovnfast materiale, så
den også kan smides i ovnen, og bruges som ovnfast fad.
På figur 3 kan man se en tegning af produktet, skilt af i alle sine 3 dele. Fra oven og ned: spækbræt til
kød, spækbræt til salat og nederst skål til affald (eller andet).
Forslag 3: Nedsænkelig emhætte
Det er tit et problem med lugt og fugt, når man laver mad.
Emhætten opfanger ikke alt på grund af den lange afstand.
Derfor kunne et muligt produkt være en emhætte som
kunne nedsænkes over maden, når den står og
koger/simre/passer sig selv. I så fald ville omgivelserne
ikke blive så fugtige, og lugten spreder sig ikke på samme
måde som ellers.
På figur 4 ses en emhætten skitseret. Den kan, som man kan se, kører op og ned på to skinner fastgjort
til væggen.
Figur 6
36
Henrik Brændskov Larsen, Peter Linnet: Gruppe 6 Teknologi B eksamens projekt
36
Pjece
37
Henrik Brændskov Larsen, Peter Linnet: Gruppe 6 Teknologi B eksamens projekt
37
TEKNISK TEGNING: GRUPPE 6, Henrik & Peter
Alle tegninger her på siden er i størelsesforholdet 1:4, hvis man ellers kan regne med computeren.
Ellers, regn det som 1 tern=1 cm. Vi vil selvfølgeligt, så snart vi kan printe, måle hvad det præcise
forhold er.
Overblik:
Som man kan se består konstruktionen af fem forskellige former som vi nu vil vise fra neden og op:
Bunden:
27 cm
42 cm
42 cm
1 cm
Rammen:
27 cm
1cm
0
42 cm
27 cm
2 cm
1 cm
1 cm
42 cm
Listen:
1 cm
27 cm
41 cm
1 cm
41 cm
1 cm
1 cm
1 cm
Grøntsagsbrættet:
42 cm
25 cm
39,5 cm
1 cm
25 cm
1 cm
Kødbræt:
1 cm
1 cm
42 cm
27 cm
42 cm
1 cm
Alle disse elementer bliver således samlet:
42 cm
1 cm
Og vil give følgende resultat, samlet: