Teknologi projekt
HTX 2. år
Klasse: 2.mfx
Skole: Lyngby HTX
Fag: Teknologi B
Lærer: Anders Hornskov Jakobsen
Dato: 22/11-2009
Resume:
Udgangspunktet i denne rapport er at behandle problemerne vedrørende det
stingende antal af pensionister som falder, og pådrager sig alvorlige skader, og i
værste tilfælde dør af faldet. Årsagen til det stigende antal af pensionister som
falder skyldes en række forskellige faktorer deriblandt nedsat muskelstyrke,
nedsat balance, nedsat syn, atrose, tidligere fald eller cognitiv dysfunktion.
Løsningen på dette problem bliver i rapporten vurderet til at være en fald
airbag, som forhindre den pensionisten i at ramme jorden. Det forslås dog også
at pensionister som enten har problemer med at gå eller som er faldet før,
indgår i et rehabiliterings program.
A
F
2009
Teknologi projekt
HTX 2. år
Klasse: 2.mfx
Skole: Lyngby HTX
Fag: Teknologi B
Lærer: Anders Hornskov Jakobsen
Dato: 22/11-2009
Resume:
Udgangspunktet i denne rapport er at behandle problemerne vedrørende det
stingende antal af pensionister som falder, og pådrager sig alvorlige skader, og i
værste tilfælde dør af faldet. Årsagen til det stigende antal af pensionister som
falder skyldes en række forskellige faktorer deriblandt nedsat muskelstyrke,
nedsat balance, nedsat syn, atrose, tidligere fald eller cognitiv dysfunktion.
Løsningen på dette problem bliver i rapporten vurderet til at være en fald
airbag, som forhindre den pensionisten i at ramme jorden. Det forslås dog også
at pensionister som enten har problemer med at gå eller som er faldet før,
indgår i et rehabiliterings program.
A
F
2009
Teknologi projekt
HTX 2. år
Klasse: 2.mfx
Skole: Lyngby HTX
Fag: Teknologi B
Lærer: Anders Hornskov Jakobsen
Dato: 22/11-2009
Resume:
Udgangspunktet i denne rapport er at behandle problemerne vedrørende det
stingende antal af pensionister som falder, og pådrager sig alvorlige skader, og i
værste tilfælde dør af faldet. Årsagen til det stigende antal af pensionister som
falder skyldes en række forskellige faktorer deriblandt nedsat muskelstyrke,
nedsat balance, nedsat syn, atrose, tidligere fald eller cognitiv dysfunktion.
Løsningen på dette problem bliver i rapporten vurderet til at være en fald
airbag, som forhindre den pensionisten i at ramme jorden. Det forslås dog også
at pensionister som enten har problemer med at gå eller som er faldet før,
indgår i et rehabiliterings program.
R
I
F
A
B
2009
A
L
D
A
G
G
2
Indhold
Indledning: ......................................................................................................................................................... 3
Problemformulering: ..................................................................................................................................... 3
Afgrænsning: ................................................................................................................................................. 4
Kapitel 1. - Problemanalyse ............................................................................................................................... 5
Problemdokumentation: ............................................................................................................................... 5
Årsags & faktorer undersøgelse: ................................................................................................................... 6
Kapitel 2. - Problembehandling ......................................................................................................................... 7
Konsekvensanalyse: ....................................................................................................................................... 7
Skadeanalyse: ................................................................................................................................................ 8
Løsningskrav: ................................................................................................................................................. 8
Kapitel 3. - Løsningsfase .................................................................................................................................... 9
Eksisterende løsninger: ................................................................................................................................. 9
Løsningsmuligheder:.................................................................................................................................... 11
Skitser: .................................................................................................. Fejl! Bogmærke er ikke defineret.12
Evaluering: ................................................................................................................................................... 12
Løsningsvalg: ................................................................................................................................................ 13
Kapitel 4. - Produktet ....................................................................................................................................... 14
Koncept ........................................................................................................................................................ 14
Produktudformning ..................................................................................................................................... 14
Miljøvurdering: ............................................................................................................................................ 17
Produktforbedringer:................................................................................................................................... 18
Kapitel 5. - Realisering ..................................................................................................................................... 19
Produktion: ........................................................................................... Fejl! Bogmærke er ikke defineret.13
Marketingstrategi: ....................................................................................................................................... 19
Kapitel 6. - Afslutning ...................................................................................................................................... 19
Diskussion: ............................................................................................ Fejl! Bogmærke er ikke defineret.13
Konklusion: .................................................................................................................................................. 19
Perspektivering: ........................................................................................................................................... 20
Evaluering: ................................................................................................................................................... 20
Kildeliste: ..................................................................................................................................................... 20
Kapitel 7. - Bilag ............................................................................................................................................... 22
3
Indledning:
Problemformulering:
Opgaven er at lave et projekt omkring personsikkerhed, og ud fra en understøttende problemanalyse
udformes problemformuleringen.
Formålet med projektet er at reducere antallet af dødsfald blandt pensionister grundet fald, derudover
også at belyse problemet, da det ikke er et samfundskendt problem at store dele af det totale antal af
dødsfald kommer af fald blandt ældre. En anden del er formålet er at reducere den psykiske terror, som
faldulykker udgør i de pensionisternes hverdag.
Som del af projektet vil der blive gennemgået følgende punkter.
1. Undersøgelse af udviklingen inden for problemet, samt årsagerne til problemet.
For at kunne dokumenterer problemet, vil der blive gennemført en undersøgelse over problemets
udvikling gennem årene, hvor i tal og statistikker vil blive gennemgået.
For senere at kunne udforme en teknologisk løsning vil det være nødvendigt, at undersøge
årsagerne til at pensionisterne falder. Derudover vil det være relevant at lave en undersøgelse over
hvilke faktorer som spiller den største rolle.
2. Undersøgelse af konsekvenserne ved problemet.
Da fald kan være skyld i mange forskellige konsekvenser vil derfor blive lavet en konsekvens analyse,
som belyser de forskellige konsekvenser ved det stingende problem.
Det er dog også relevant for udformningen af den teknologiske løsning, at undersøge hvor
størstedelen af skaderne efter fald opstår.
For senere at kunne fremstille en teknologisk løsning som kan løse problemet, og dets medfølgende
konsekvenser vil det kræve en række løsningskrav.
Efter undersøgelsen af konsekvenserne ved problemet vil der derfor blive opstillet en række
løsningskrav, som den teknologiske løsning skal kunnen stå inden for. Løsningskravene skal sikre at
den teknologiske løsning afvikler problemet og konsekvenser.
3. Udformning af teknologiskløsning.
For at kunne udforme en teknologiske løsning vil det være relevant at undersøge hvilke teknologiske
løsninger som allerede eksisterer, og derefter kigge på hvilket forbedrings muligheder der er inden
for de fundne løsninger.
Der vil derefter blive udformet en teknologisk løsning, derudfra vores krav vil kunne stoppe den
stingende udvikling af problemet.
Derefter vil der blive udarbejdet en miljøvurdering til den teknologiske løsning, for derefter at
gennemgå potentielle forbedringsmuligheder.
4
4. Udarbejdelse af produktion- og marketingstrategi.
For at opnå den optimale markedsværdi for det teknologiske produkt, vil det kræve en undersøgelse
af produktionsprocessen og materiale priser i verden. Derudover vil det kræve målgruppe analyse
for at kunne opstille den optimale markedstingstrategi.
I forbindelse med undersøgelsen af produktionsprocessen vil det være relevant at undersøge de
enkelte dele og processer i produktionen. Deriblandt kostpriserne for de enkelte materialer,
produktionens placering og levering af materialerne.
Afgrænsning:
Målgruppen i rapporten er afgrænset til pensionister i alderen af 65 år og opefter, dette
skyldes at de på dette tidspunkt ikke længere vil være en del af arbejdsmarkedet.
Alle ulykker i rapporten omhandler fald, da det er skyld i mange af dødsfaldene blandt
ældre.
Fokusset i projektet er faldulykker i hjemmet, da det er dette sted hvor den ældre i
størstedelen af tilfældene vil optræde på egen hånd, og dermed være uden hjælp i
ulykkesøjeblikket.
Tidsmæssigt er projektet afgrænset til tidsperioden som strækker sig fra 1995 til 2009, da vores data ikke
går længere, og da dette tidsrum er tilstrækkeligt langt til at give et pålideligt billede af hvor vidt problemet
er stigende
Den afgrænsende tidsperiode inkluderer dog ikke teknologiske løsninger, da der stadig eksisterer
teknologisk som er ældre end den afgrænsede tidsperiode. Disse teknologiske løsninger vil stadig blive
inddraget i projektet.
5
Kapitel 1. - Problemanalyse
I dette afsnit vil det første punkt i problemformuleringen blive gennemgået og bearbejdet.
Problemdokumentation:
Faldulykker er den hyppigste ulykkestype blandt pensionister, og med alderen stiger hyppigheden for at
falde, og ofte også konsekvenserne ved faldene. Fald blandt pensionister medfører ofte tab af færdigheder,
som i mange tilfælde medfører en følgende behov for hjælp.
Ca. 33 % af alle ældre over 65 år oplever mindst et fald årligt, og hele 50 % af pensionister over 80 år
oplever mindst et fald årligt. I 20-60 % af tilfældene resulterer det i skader. Mellem 0-15 % af disse får
alvorlige skader, deriblandt frakturer på forskellige dele af kroppen, og i værste tilfælde frakturer på hofte,
hoved og nakke.
På hospitalerne ser man også den stingende udvikling, pensionisternes besøg på hospitalerne udgør nemlig
45.000 besøg på skadestuen, 13.000 indlægninger og 1.350 dødsulykker årligt, og tallene er stingende. Til
sammenligning døde der omkring 400 i trafikken i 2007. Ulykkerne forsager blandt andet knoglebrud i
hoften og håndleddet, samt sår og kvæstelser. Det mest alvorlige er knoglebrud i hoften eller i lårbenet,
som sker 6.000 gange årligt. Fordi det er så sandsynligt at komme ud for en alvorlig faldulykke, er der også
et psykisk aspekt ved problemet, at nogle ældre er bange for at gå, specielt hvis den enkelte har været
udsat for en faldulykke før.
Figur 1 Grafen her viser tydeligt den stigende udvikling. Fra 2003 til 2040 vil der ifølge grafen ske en udvikling på 78 %
Hvis man kigger nærmere på fordelingen af fald blandt pensionister, så er der en klar til tendens til at jo
ældre pensionisterne bliver, desto oftere falder de. Men på den næste graf ser man også at stigningen
blandt pensionister over 85 år som falder, er større end stigningen blandt pensionister mellem 65 og 84 år.
0
5000
10000
15000
20000
25000
30000
2050
Antal indlæggelser
År
Indlæggelser af pensionister grundet fald
6
Årsags & faktorer undersøgelse:
Der er mange årsager til problemet. Knoglerne bliver svagere når man bliver ældre. Synet, balancen og
reaktionsevnen bliver dårligere, hvilket øger risikoen drastisk for alvorlige faldulykker. Brugen af
benzodiazepiner øger også risikoen for faldulykker. Der skelnes mellem benzodiazepiner der udskilles
langsomt og hurtigt, da langsomt udskilte benzodiazepiner øger sandsynligheden for faldulykker med 80% i
forhold til ældre, der ikke bruger benzodiazepiner, mens hurtigt udskilte benzodiazepiner øger
sandsynligheden med 10%. De benzodiazepiner der udskilles langsomt bruges ofte som sovemiddel.
Nedenfor er der et skema, som viser nogle faktorer, der får ældre til at falde, og hvor meget faktorerne
betyder.
Risikofaktor
Signifikant/totalt
1
Gennemsnitlig RR-OR
2
Spændvidde
Nedsat muskelstyrke
10/11
4.4
1.5-10.3
Tidligere fald
12/13
3.0
1.7-7.0
Gangproblemer
10/12
2.9
1.3-5.6
Nedsat balance
8/11
2.9
1.6-5.4
Brug af gangehjælpemidler
8/8
2.6
1.2-4.6
Nedsat syn
6/12
2.5
1.6-3.5
Artrose
3/7
2.4
1.9-2.9
Begrænsninger i ADL
3
8/9
2.3
1.5-3.1
depression
3/6
2.2
1.7-2.5
cognitiv dysfunktion
4/11
1.8
1.0-2.3
alder +80
5/8
1.7
1.1-2.5
Tabel 1
1
antal studier med fremtrædende odds ratio (OR) eller relativ risiko ratio (RR) i univariate analyser/antallet af studier,
som har inkluderet på den pågældende faktor.
2
relativ risiko (RR) er beregnet i prospektive studier. Odds ratio (OR) er beregnet
med retrospektive studier.
3
ADL = daglige aktiviteter
Studier har efterfølgende vist at hvis en person over 65 år lider af en eller ingen af disse risikofaktorer, så vil
der være 10-27 % chance for at personen vil komme ud for et fald. Hvis personen derimod lider af 3-4
0
5000
10000
15000
20000
25000
30000
Antal indlæggelser
År
Indlæggelser fordelt på alder
85-
80-84
75-79
65-74
7
risikofaktorer så øges chancen til 67-100 %, og hvis en person lider af mere end 5 af disse faktorer så er
chancen for at personen vil falde igen 100 %
Hvis man kigger på årsagen til den stingende udvikling er der en væsentlig faktor som sætter sig igennem,
nemlig det stingende befolkningstal.
På diagrammet her ses det tydeligt at der vil forekomme en kraftig stigning i antallet af pensionister, og hvis
man går ud fra at den procent del af pensionister som falder, er konstant, så er det logisk at antallet af
pensionister som falder, må være stigende.
Kapitel 2. - Problembehandling
I dette kapitel vil det andet punkt i problemformuleringen blive gennemgået og bearbejdet.
Konsekvensanalyse:
Ved fald følger der selvfølgelig en række forskellige konsekvenser. Alt lige fra fysiske skader, psykiske
skader og økonomiske skader.
Set fra et økonomisk perspektiv er det kun til fordel for samfundet at ældre dør. Pensionsalderen er 65 år,
så alle ældre i vores rapport får pension og er arbejdsløse. Derfor mister samfundet kun penge på dem, da
de ofte skal have hospitals behandlinger, dagpleje eller går på plejehjem.
Det hænder dog ofte at ældre ikke dør af at falde, men nøjes med at brække hoften eller lignende, hvilket
er en væsentlig hospitalsafgift.
På det personlige plan er det problematisk. Det er samfundets interesse at få befolkningen til at leve
længere, så det er naturligvis ønskværdigt at forhindre dødsfald blandt ældre. Fordi fald blandt ældre er så
hyppigt, er det noget, som mange ældre frygter, specielt hvis de er faldet før(hvilket er en faktor der gør at
8
de falder mere). Brud på knogler kan gøre den ældre indvalid i begrænsede tidsrum. Alt dette biddrager til
en forringet livskvalitet, og det er i samfundets interesse at ændre på dette.
Ud fra det psykiske perspektiv ser situationen dog anderledes ud. Efter fald oplever mange pensionister det
som kaldes psykisk terror, som er det psykologiske aspekt som omhandler frygten for at falde igen.
Pensionister som før har været ude for et fald oplever, som før nævnt, ofte at ende i et psykisk mareridt.
Problemet består dog ikke kun af at pensionisten nu er bange for at bevæge sig, men sandsynligheden for
at pensionisten falder igen stiger også under psykisk terror.
Udover det økonomiske aspekt og det psykiske aspekt, så er der selvfølgelig også et aspekt som omhandler
de pårørende. Det aspekt omhandler konsekvenserne i de pårørendes hverdag. Dødsfald kan f.eks.
medføre forskellige former for depression.
Skadeanalyse:
Når pensionister falder, er sandsynligheden for længere varende skader langt større end hvis en yngre
person faldt, og skaderne er i mange tilfælde også langt mere opfattende.
De mest almene skader ved fald er overfladiske skrammer, hvilket 97 % oplever. Dernæst kommer brud
eller forstuvelser på håndled og fingre, dette oplever 53 % efter fald. 10-20 % oplever at miste funktioner i
kroppen. 2-6 % får større frakturer på forskellige dele af kroppen og 0.2-1.5 % får frakturer på hofte, og
nakke.
Løsningskrav:
Da der er flere årsager til at pensionister falder, er det ikke muligt at udforme en teknologisk løsning som
kan forhindre faldene. Løsningskravene skal derfor ikke gå på hvordan man kan forhindre pensionisterne i
at falde, men derimod hvordan man kan forhindre dem i at komme til skade under faldene.
Ud fra konsekvens analysen og skadeanalysen opstilles derfor en række krav, men for at opnå det optimale
produkt vil det også kræve en række samfundsrelaterede krav til den teknologiske løsning.
For at løsningen også skal være optimal for samfundet, vil det kræve en lav salgs pris, så den teknologiske
løsning er tilgængelig for alle ældre, og ikke kun overklassen. Derudover kræver det at den teknologiske
løsning er miljøvenlig. For at sikre den mest optimale udnyttelse af materialerne vil det være relevant hvis
produktet kan indgå i cradle to cralde cyklus.
Krav til produkt:
1. Skal kunne forhindre pensionisten i at ramme gulvet
2. Skal kunne aktiveres hurtigere end den tid det tager for pensionisten at falde
3. Må ikke have følgebivirkninger ved brug
4. Må ikke være til irritation for brugeren i personens dagligdag
5. Skal være miljøvenlig
6. Skal kunne produceres i alle størrelser
7. Skal kunne masseproduceres
9
Kapitel 3. - Løsningsfase
I dette kapitel vil det tredje punkt i problemformuleringen blive gennemgået og bearbejdet.
Eksisterende løsninger:
I dette afsnit vil der blive gennemgået de allerede eksisterende teknologiske løsninger, og problem
stillingerne ved dem. De to første løsninger vi vil gennemgå er teknologiske løsninger aktiveres først efter
faldet, hvorimod de to sidste er hjælpemidler som skal sikre den ældre mod at falde.
Faldalarm:
Fald alarm kan i dag findes i utallige former og størrelser og bliver brugt af mange forskellige slags personer,
deriblandt vognmænd, demente, pensionister og børn. Fald alarm fungere så ledes at hvis en person falder,
så trykker personen efterfølgende på sin alarm, og en sms sendes af sted til alarm centralen, som derefter
sender hjælp til offeret.
Fordele ved fald alarm:
Kræver kun et tryk på alarmen at tilkalde hjælp
Alarmen kan spores via gps.
Ulemper ved fald alarm:
Alarmen skal manuelt aktiveres
Kan i flere tilfælde blive aktiveret ved et uheld
Manglende dækning på systemet
Problemet ved den løsning er jo som sagt, at hjælpen ikke bliver tilkaldt hvis mindre ofret manuelt trykker
på fald alarmen, men i mange tilfælde med pensionister vil situationen være således at pensionisten ikke
har mulighed for at trykke på alarmen, enten fordi pensionisten ikke er ved bevidsthed, eller også hvis
personen ikke har kræfter til det, f.eks. ved frakturer på hoften.
Humanairbag:
”the humanairbag” er en ny teknologisk opfindelse fra Kina, som kort beskrevet er en vest med to påsatte
airbags, som ved fald aktiveres. Da teknologien er ny er den stadig i test fasen, men den fungere således at
når personen falder så aktiveres de to airbags, som er placeret i nakken og på ryggen. Disse to airbags skal
sikre personen mod at ramme gulvet hårdt.
Fordele ved humanairbag:
Sikre nakke og ryg mod direkte slag
Ulemper ved humanairbag:
Aktiveres først ved kontakten med jorden
Hofte og ben er ubeskyttede
Ingen indbygget alarm
Beskytter ikke personens front
10
Ideen er i sig selv ganske udmærket, men indeholder desværre mange fejl. Blandt andet i forhold til fald
hvor personen ikke vælter bagover. Hvis en person væltede forover med denne løsning ville det være
ligesom at falde uden den. Derudover er problematikken vedrørende aktivering et stort problem. I mange
tilfælde vil pensionisten komme til skade i det sekund personen rammer gulvet, og derfor vil det være fatalt
hvis airbaggen først aktiveres efter kontakt med gulvet
Skridsikre sko:
Skridsikre sko har i mange år været populært blandt pensionister, da de mindsker chancen for at falde på
grund af et glat underlag. Der er ikke som sådan nogen større teknologisk revolution bag de skridsikre sko,
da de i alt sin enkelt er bygget op således at underlaget på skoene ikke så slet glider på de fleste former i
underlag. I de fleste tilfælde er underlaget på skoene lavet af gummi. Imod sætning til de to andre
teknologiske løsninger, så er dette en løsning som skal forbygge fald.
Fordele ved skridsikre sko:
Simpel
Billig
Minimerer chancen for at falde på glatte underlag
Ulemper ved skridsikre sko:
Er ikke til gavn hvis pensionisten falder
Er i mange tilfælde uegnet eller irriterende at bære indenfor
Skridsikre sko er i sig selv en ganske udmærket løsning til forebyggelse af fald, problemet er dog bare at de
ikke beskytter brugeren mod andet end glatte underlag, og ud fra faktorer analysen er det blevet
konkluderet at glatte underlag ikke er en af hovedårsagerne til fald blandt ældre.
Ganghjælpemidler:
Ganghjælpemidler er et af de mest almene hjælper midler til pensionister med gang problemer.
Ganghjælpemidler kan være alt lige fra den velkendte rollator til en kørestol eller en stok. Tilfælles for alle
disse hjælpe midler er at de skal øge den ældres fleksibilitet og samtidig mindske chancen for at
pensionisten falder.
Fordele ved ganghjælpemidler:
Minimerer chancen for at falde under bevægelse.
Sikre at pensionisten kan bevæge sig frit omkring.
Ulemper ved ganghjælpemidler:
Kan være store og klodsede og derfor være til irritation
Er ikke til gavn hvis pensionisten er faldet
Ganghjælpemidler hjælper på mange måder den ældre til ikke at falde, men i hjemmet er de simpelthen for
store, og er derfor uegnet til brug. Ved brug i hjemmet vil pensionisten ofte opleve at have besvær med
hjørner og lignende
11
Løsningsmuligheder:
I dette afsnit vil der blive gennemgået en række løsningsforslag, som efterfølgende vil blive evalueret.
Tilfælles for alle løsningsforslagene er dog at de alle ville have en indbygget alarm, som ved fald automatisk
kontakter alarmcentralen.
Løsningsforslag 1.
Det første løsningsforslag er en elektronisk sensor, som er placeret under fødderne på pensionisterne, som
giver mulighed for at aktiverer en indbygget airbag. Sensoren skal overvåge hvor vidt pensionisterne har
deres vægt på placeret på en af deres fødder, og dermed også hvor vidt de er i balance. Så hvis
pensionisten evt. skulle miste fodfæstet og derfor også miste balancen, så vil sensoren automatisk sende
signal til den indbyggede airbag i pensionistens tøj, som derefter udløses og sikre pensionisten mod at
ramme gulvet hårdt.
Løsningsforslag 2.
Denne løsning bygger på en scanner, som vil være indbygget i væggen til overvågning af pensionistens
bevægelser og balance. For at forhindre at pensionisten kommer til skade under et fald, vil gulvet være
opbygget således at det kan bevæge. Det vil være opbygget således at gulvet er placeret på en række
fjedre, som er udfyldt med jerncylindere, og ved fald vil disse jerncylindere trækkes ud af fjedrene, hvor ved
at gulvet vil have mulighed for at bevæge sig op og ned.
Scanneren vil i brug fungere således at når pensionisten bevæger sig rundt i sit hjem, så vil scanneren
automatisk kontrollere hvor vidt pensionisten er i balance eller er ved at falde. I tilfælde af at pensionisten
falder, sendes et signal fra scanneren til gulvet i huset, som derefter bliver bevægeligt. Når pensionisten så
lander, vil fjedrene trykkes sammen, og gulvet vil blive trykket ned af. Derfor vil den kraft som pensionisten
ville have ramt gulvet med, i tilfælde af at gulvet ikke kunne bevæge sig, blive absorberet af fjedrene under
gulvet.
Løsningsforslag 3.
Det tredje løsningsforslag bygger på et accelerer meter, som kontrollerer pensionisterne hastighed på
deres y akse, hvilket vil sige deres højde. Accelerer metret, skal i tilfælde af fald kunne aktivere en airbag
vest, som vil blive pustet op i det sekund pensionisten falder. Airbag vesten vil blive pustet så meget op at
pensionisten forhindres i at ramme gulvet. Luften vil derefter blive lukket langsomt, til pensionisten til sidst
ligger på gulvet uden skader.
Løsningsforslag 4.
Denne løsning vil i modsætning til de andre løsninger forhindre pensionisterne i at falde, frem for at sikre
dem mod skader når de falder. Løsningen her bygger på et stativ, som omgiver pensionisten. Hvis
pensionisten derefter falder, vil han blive grebet af stativet som omgiver ham.
Stativet vil være bygget i samme form som en kegle stub, så selvom pensionisten påvirker siderne med et
hvis kraft, så vælter den ikke.
12
Evaluering:
I dette afsnit vil de forskellige løsningsforslags blive gennemgået, og fordele og ulemper ville blive påpeget.
Løsningsforslag 1.
Dette løsnings forslag bygger, som tidligere beskrevet, på en sensor, som aktiverer en airbag i pensionistens
tøj. Sensoren aktiveres i tilfælde af at begge sensorer, som er placeret på fødderne, mister kontakt med
gulvet. Løsningen er i sig ganske udmærket og ville i teorien virke, problemet ved den løsning er bare at
pensionister ikke vil have mindst en fod placeret på jorden hele tiden, da de f.eks. også vil sidde ned, ligge
ned osv. og ved alle disse bevægelser vil der være en stor risiko for at airbaggen aktiveres, og i værste fald
skader pensionisten frem for at redde pensionisten
Fordele:
Løsningen sikre pensionisten mod skader under fald
Løsningen er ikke til irritation for brugeren
Ulemper:
Stor chance for fejlaktivering
Chance for at skade pensionisten ved fejlaktivering
Løsningsforslag 2.
Dette løsningsforslag bygger, som tidligere nævnt, på en scanner i væggen, som aktiverer gulvet. Gulvet,
som er opbygget af en række jerncylindere og fjedre, gøres derefter elastisk i det jerncylinderne trækkes ud
af fjedrene. Denne løsning fungerer ligesom løsningsforslag 1. vældig godt i teorien, men i praksis er
sandheden muligvis en anden. Der vil opstå en række problemer omkring gulvet, om hvor blødt det bliver.
Da selve gulv materialet ikke bliver blødt, er der også sandsynlighed for at pensionisten på trods af det
elastiske gulv stadig kommer til skade. I tilfælde af at gulvet ved en fejl aktiveres vil sandsynligheden for at
pensionisten falder være stærkt stigende.
Fordele:
Løsningen er fuldstændig usynlig i hjemmet
Løsningen er ikke til irritation for ejeren
Løsningen sikre pensionisten mod større frakturer
Ulemper:
Pensionisten har stadig chance for at pådrage sig skader
Sandsynlighed for at gulvet fejlaktiveres
Store omkostninger ved indførelse
13
Løsningsforslag 3.
Dette løsningsforslag bygger i modsætning til de andre på et accelerer meter, som aktiverer en airbag på en
påtaget vest. Ved aktivering pustes airbag, som tidligere beskrevet, så meget op at det ikke er muligt for
pensionisten at ramme gulvet. Denne løsning bør i modsætning til de andre virke mere optimalt i praksis.
Den sikre på alle måder pensionisten mod at få skader under faldet. Aktiveringsmekanismen anses også for
at være sikker, da pensionisten sjældent vil accelerer i en negativ retning i deres y-akse (højde)
Fordele:
Sikre pensionisten mod at ramme gulvet, og dermed skader
Er let at bruge
Vesten er i sig selv brugbar som beklædning
Ulemper:
Vesten vil muligvis være til irritation for nogen.
Løsnings forslag 4.
Dette løsningsforslag er som tidligere nævnt det eneste løsning forslag som forhindrer pensionisten mod at
falde. Løsningsforslaget bygger som tidligere nævnt på et gå stativ som omringer den ældre, og dermed
forhindrer pensionisten i at falde. Problemet med denne løsning er ikke ydelsen, men derimod dens
irritations moment i hverdagen. Løsningen vil på mange måder være til irritation under bevægelse i
hjemmet, da stativet skal have en hvis størrelse for at være stabilt hvis pensionisten skulle kollapse i
stativet.
Fordele:
Forhindrer pensionisten i at falde
Ulemper:
Til stor irritation
Begrænset brugbarhed på grund af størrelse
Mindsker pensionisten frihed til at bevæge sig i sit hjem
Løsningsvalg:
På baggrund af evalueringen er løsningsforslag 3. blevet valgt, som det endelige løsningsvalg. Dette skyldes
at løsningen havde en større brugsværdi i praksis end de andre løsningsforslag, derudover er løsningen let
at producere, billig og har en høj ydeevne.
Der er dog et par punkter omkring løsningsforslaget som skal uddybes og forbedres, for at den kan leve op
til vores krav. Blandt andet i forhold til miljøvenlighed.
14
Kapitel 4. - Produktfase
Koncept
I dette afsnit vil konceptet bag hele ideen blive gennemgået og udformningen af de forskellige dele.
Ideen:
Ideen er at pensionisten skal påføre sig vesten både i hjemmet og udenfor, da løsningen i teorien både
skulle virke udenfor og indenfor. Vesten skal indeholde tre airbags, som ved aktivering skal danne en kugle
om pensionisten og derved beskytte pensionisten i at ramme jorden.
De tre airbags skal placeres henholdsvis på brystet og på ryggen. De to af airbaggene placeres midt på
brystet, på hver sin side af lynlåsen, for at sikre at hele fronten sikres. På ryggen placeres airbag på den
øverste del af ryggen, mellem de to skulderplader.
Vesten skal udformes i tern så ledes at de tre airbags udformes som disse tern og derefter på sættes i de to
tomme felter på brystet og ryggen, ved hjælp af lynlås. Det vil sige at de steder hvor airbaggene placeres
skal være tomme.
Accelerer metret skal være placeret i nakken, da den højeste acceleration vil ske omkring og nakken og
skulderpartiet.
Vesten:
Vesten skal produceres i nylon, og skal kunne udformes både til inden og udendørs brug. Årsagen til at
nylon bliver valgt som produkt materiale er at airbaggene også produceres af nylon. Det vil sænke
produktionsprisen, og kost prisen, da materialerne vil kunne købes og farves samme sted.
Den indvendige del skal produceres af bomuld for at gøre den mere behagelig og brugervenlig.
Vesten skal kunne købes i forskellige farver for at ramme en større målgruppe blandt pensionisterne,
udover farve skal størrelse og tykkelse kunne ændres.
Airbag:
De to bryst airbags skal udformes i terne, og skal have en lynlås placeres på alle fire side, så den kan sættes
fast på vesten. Airbaggen på ryggen skal ligeledes være omgivet af fire lynlåse som giver mulighed for at på
sætte nye airbags.
Efter aktivering af airbaggene vil det være nødvendige at udskifte dem, da teknologien til at genbruge
airbags endnu ikke er tilgængelig. Dette vil dog klart være et forbedrings forslag til løsningen, hvis det blev
mulig gjort at genbruge airbag poserne og den kemiske proces.
Accelerer meter:
Accelerer metret kan ganske enkelt gemmes i kraven, og derved også sikre at den ikke går i stykket under
fald.
15
Produktudformning
16
17
Miljøvurdering:
I miljøvurderingen vil der blive gennemgået materialerne i den teknologiske løsning.
Målsætning:
Formålet med miljøvurderingen er at finde frem til de miljømæssige konsekvenser fremstillingen
og afskaffelsen af produktet medfører.
Afgrænsning:
Produktet består af flere forskellige materialer, så miljøvurderingen er afgrænset til
nylon(polyamid), da det er en af hovedematerialerne. Der vurderes ikke på miljømæssige
konsekvenser, der ligger til brugen af produktet. Selve udformningen af produktet ud fra
materialerne er heller ikke inkluderet i miljøvurderingen.
Nylon
Nylon er fremstillet udelukkende fra
uorganiske stoffer, kul, vand og
luft
i
. Det har en god slid- og
trækstyrke, samt er elastisk.
Desuden er airbags lavet af nylon,
og det er derfor nødvendigt for
produktet
ii
. Materialet bliver oftest
produceret i Kina. Det antages at
der bruges 200g nylon til at
fremstille et produkt. Der bliver
brugt nylon 6,6 til fremstilling af
airbags.
Energiforbruget ved fremstillingen og afskaffelsen af produktet
Der vurderes på energiforbruget af fremstillingen af produktet, for at finde ud af hvor meget
kuldioxid der udledes. Desuden tages landet hvor det fremstilles i betragtning, for at vurderer hvor
meget energiproduktionen forurener.
For at fremstille et kilo nylon bruges der 140 MJ. Produktionen af nylon til et produkt er derfor:
Ved afbrænding af nylonen frigøres 30 MJ per kilo.
Det er værd at tage i betragtning, at fremstilling foregår i Kina og afbrændingen foregår i Danmark,
da Kinas produktion af energi udleder 5-6 gange mere kuldioxid end Danmarks. Afbrændingen af
18
produktet erstatter derved energi, som udleder mindre kuldioxid, og det er derfor af mindre
betydning.
Udledningen af miljøskadelige stoffer ved afbrænding af produktet
Ved afbrænding af nylon fremkommer små mængder HCN, NO
x
og NH
3
iii
. Emissionen af NO
x
og
NH
3
bidrager til forsuring og næringssaltbelastning
iv
. HCN er giftigt for både mennesker og miljø,
men bliver ikke udledt, hvis det afbrændes af afbrændingsanlæg i Danmark. Intet af det bidrager
til drivhuseffekten.
CO2-udslip ved transport af produktet
Nylonen bliver produceret i Kina. Der er omkring 7000 km til Danmark fra Kina. Der udledes 18g
kuldioxid per kilometer transport per ton last i tog og 47g med lastbil
v
. Det antages at 70% af
transporten forløber med tog, og 30% af transporten forløber med lastbil. CO2-udslippet for
transporten af et produkt er således:
Konklusion
Fremstillingen af nylon bruger mere energi end fremstillingen af mange andre plasttyper. Dette er
afgørende, da forbrug af energi i Kina udleder 5-6 gange mere kuldioxid end i Danmark. CO2-
udledningen ved transporten er svær at undgå, fordi produktionen af sådanne råvare oftest
foregår i Kina. Blåsyre(HCN) er giftigt for miljøet, men bliver ikke udledt i naturen ved afbrænding
af anlæg i Danmark. NO
x
og NH
3
har relevante miljøeffekter, da afbrændingen udleder disse stoffer
i atmosfæren og bidrager til forsuring og næringssaltbelastning.
Nylon er derfor ikke det mest miljøvelige valg af plastik, men da det er nødvendigt for
fremstillingen af airbags, er det ikke oplagt at vælge et alternativt materiale.
Produktforbedringer:
Der er en række ting som dog stadig kan forbedres vedrørende produktet, blandt andet i forhold til
genbrug, da airbaggene skal udskiftes efter brug. Der forskes dog på nuværende tidspunkt i sikkerheds seler
med indbyggede airbags, som netop kan bruges.
Derudover kan den kemiske proces ændres, til en anden proces som udvikler mindre varme.
19
Kapitel 5. - Realisering
I dette kapitel vil det fjerde punkt i problemformuleringen blive gennemgået og bearbejdet.
Marketingstrategi:
Der en række forskellige måder dette produkt kunne markedsføres.
Salgsstrategi:
Det kunne sælges som et teknologisk hjælpemiddel til ældre mod fald, nøjagtig ligesom fald alarmen. Hvis
man valgte den form for markedsføring ville hele handlen foregå på det private marked, og på baggrund af
den nuværende finanskrise ville det medføre et lavt salg.
For at opnå et højere salg, ved markedsføring på det private marked, kunne fordele ved køb tilføjes. Blandt
andet i forhold til sygeforsikrings priser. Her ville det være relevant hvis forsikrings selskaber reklamerede
med rabatter på sygeforsikring for pensionister, hvis de var i besiddelse af en faldairbag. På den måde ville
det give økonomisk overskud for både forbruger og sælger. Forsikringsselskaberne skal selvfølgelig have en
procentdel af profitten ved salget.
En anden mulighed var at gøre det til et stateligt ejet produkt, så det i stedet var staten som betalte for
produktet til forbrugerne. Fald airbaggen skulle dermed gives til pensionister, med øget chance for at falde.
Problemet ved denne form for markedsføring er at det vil medføre et underskud i statskassen, da
produktet ikke vil medfører nogen former indtægter til staten.
Målgruppe:
Målgruppen for selve produktet er selvfølgelig pensionister, men målgruppen for salget er derimod en helt
anden, nemlig børnene til pensionisterne som ikke har tid til deres forældre. Ifølge undersøgelser så viser
det sig, at mange følger en form skyldfølelse over for deres forældre, på grund af manglende tid.
Derfor vælger mange yngre mennesker at købe produkter som dette til deres ældre.
Målgruppen strategien skal derfor rettes mod to vidt forskellige grupper. Den ene gruppe vil være
forbrugerne af produktet, og den anden gruppe vil være generationen før forbrugerne, som ønsker at
mindske deres skyldfølelse.
Det vil derfor være relevant at undersøge de to målgruppers medie vaner, og derefter fremstille to
kampagner til hver af de to målgrupper.
Kapitel 6. – Afslutning
I dette afsnit vil rapporten blive opsummeret og diskuteret.
Konklusion:
Pensionister falder mere og mere, og antallet er stigende. Det derfor vigtigt at få løst problemet.
Spørgsmålet er derfor hvordan det bedst gøres. Da der er mange årsager og faktorer som er skyld i fald, er
det relevant at argumenterer for at det ikke vil være muligt at standse alle disse årsager og faktorer, derfor
konkluderes det at den teknologiske løsning skal forhindre skader ved fald frem for at forhindre fald.
20
Dag verden på nuværende tidspunkt befinder sig i midten af syv større verdens kriser, så vil der automatisk
være en række krav til løsningen af selve problemet. Specielt klima og Finans krisen stiller store krav til
produktet og løsningen, da de to kriser på nuværende tidspunkt er på sit højeste.
Da produktet i rapporten kun vil forhindre skader under fald vil det være relevant at inddrage
rehabilitering, for at mindske sandsynligheden for fald.
Den samlede konklusion lyder derfor at på at der ikke findes et enkelt teknologiskprodukt som både
forhindrer fald og skader ved flad. Dette skyldes at antallet af faktorer og årsager er for stort til at kunne
dække. Den mest optimale løsning vil derfor være et samarbejde mellem rapportens teknologiske produkt
samt rehabilitering og muskel træning for at mindske chancen for at pensionisterne falder.
For at opnå det perfekte produkt, vil det kræve en samling af produkter, deriblandt en række lægemidler
som fjerner en række af faktorerne samt et teknologisk produkt, som det der bliver fremført i rapporten, til
at kunne forhindre skader.
Perspektivering:
Selve teknologien bag fald airbaggen kan bruges til langt flere ting end at sikre pensionister mod skader
under fald. Fald airbaggen ville også være relevant for f.eks. motorcykel kørere. Her skulle teknikken blot
bygges ind i en motorcykel jakke, som derved vil sikre køreren mod skader under fald.
Teknologien kan derfor bruges i en lang række andre tilfælde af situationer hvor folk oplever fald eller
lignende.
Evaluering:
Samlet set mener vi at vores gruppearbejde har fungeret ganske udmærket og arbejdsfordelingen har
været ganske lige. Der har dog være problemer i forhold til at overholde tidsplanen på grund af sygdom i
gruppen.
Kildeliste:
http://www.si-folkesundhed.dk/Ugens%20tal%20for%20folkesundhed/Ugens%20tal/Personskader.aspx
http://www.sst.dk/Planlaegning%20og%20kvalitet/Evidens%20og%20metode/Evidensbasen/Rapporter/Faldforebygg
else_aeldre.aspx
http://www.sst.dk/Indberetning%20og%20statistik/Doedsaarsagsregisteret.aspx
http://www.si-folkesundhed.dk/Ulykkestabeller/da/gentyphva.shtml
http://www.si-folkesundhed.dk/Statistik/Ulykkesstatistik/Tabeller.aspx
http://da.wikipedia.org/wiki/MEMS
http://www.aga.dk/international/web/lg/dk/likelgagadk.nsf/repositorybyalias/her_nu_2004_low.pdf/$file/Her_Nu_2
004_low.pdf
http://www2.mst.dk/common/Udgivramme/Frame.asp?http://www2.mst.dk/Udgiv/publikationer/2006/87-7614-
956-0/html/helepubl.htm
http://www.sst.dk/~/media/Indberetning%20og%20statistik/Doedsaarsagsregisteret/Ddsrsagsregisteret%202007%20
-%20forelbige%20tal.ashx
http://www.euro.who.int/HEN/Syntheses/Fallsrisk/_2
21
http://www.sundhedsguiden.dk/da/temaer/alle-temaer/vitalraadet/slut-med-gamle-svaeklinge/
http://www.bispebjerghospital.dk/NR/rdonlyres/89A75571-C7DE-4B20-908E-
1D3E98E102B8/0/Bilag4bForl%C3%B8bsbeskrivelsevedr%C3%B8rende%C3%A6ldremedfaldogbalanceproblemer.pdf
http://www.bispebjerghospital.dk/NR/rdonlyres/61F68D4B-BDDE-4D87-B939-
7681491A38A3/0/Kliniskeretninglinjerforfysisktr%C3%A6ningFald.pdf
http://da.wikipedia.org/wiki/Nylon
http://da.wikipedia.org/wiki/Airbag
Retningslinjer for miljøvurdering af produkter
http://www2.mst.dk/udgiv/Publikationer/2004/5-3/pdf/6-1.pdf
http://www.shipowners.dk/public/dokumenter/nyhedsbreve/Opl%E6g%20til%20DRF%20klimatill%E6g%20november
%202009%20-.pdf
22
Kapitel 7. - Bilag
Projektanalyse
Da hovedemnet på dette projekt er personsikkerhed, så har det været væsentligt at undersøge
hvor de fleste personskader opstår, hvilke områder som giver store skader, hvilke områder som
giver små men længere varende skader, og ikke mindst hvilke områder som fører til død.
Ud fra den tilgængelige dokumentation er der en række områder hvor flere kommer til skade end
på andre områder, det er derfor væsentligt at arbejde inde for disse områder, og på den måde
kigge på hvordan man kan løse problemerne inden for disse områder
Hvis man kigger på personskader, som fører til skadestuekontakt, så påviste dokumentationen
klart at det typisk var hjemmeulykker blandt 18 til 64 årige som førte til flest ulykker. Dernæst
sports og arbejdsulykker, og derefter hjemmeulykker blandt unge og køretøjs ulykker.
Når man så efterfølgende kigger på hvilke personskader, som fører til indlæggelser, så ser man
pludselig at fald blandt ældre 65+ er gået fra at være nr. 7 til at være nr. 1, og at hjemme ulykker
nu er nede på en tredje plads, overhalet af fald blandt ældre, og køretøjs ulykker.
1
Og når man til sidst kigger på hvilke personskader, som fører til dødsfald, så ser man igen fald
blandt ældre på første pladsen, og på anden pladser kommer selvmord foran køretøjs ulykker og
hjemme ulykker blandt 18 til 64 årige.
Hvis man kigger på hvilke problemer som der vil være mulighed for at arbejde med ved de
forskellige ulykkesformer så vil der være mulighed for at arbejde med noget omkring hvordan man
kan sikre de danske hjemme mod hjemmeulykker.
Så kan man arbejde med noget omkring hvordan man kan sikre arbejdspladser bedre, i forhold til
hvilket fag det nu er. F.eks. hvordan man kunne sikre en tømre bedre mod arbejdsskader, om der
var behov var mere moderne sikkerhedsudstyr.
I forhold til køretøjs ulykker ville det være oplagt at arbejde med noget omkring sikkerheden i
bilen, og hvordan man kunne undgå evt. ulykker, som f.eks. kollisioner. Derudover ville det også
være oplagt at kigge på hvordan man blandt andet kunne sikre fodgængere og cyklister bedre mod
køretøjerne, og dermed undgå ulykker på det område.
Til sidst er der fald ulykkerne blandt de ældre, her ville det være oplagt at arbejde med hvordan
man kunne sikre de ældre mod fald, og hvis de så evt. faldt hvordan man så kunne undgå at de
kom til skade.
Spørgsmålet er derfor nu hvad der skal vægtes højest på både det samfunds relaterede plan og
det personlige plan.
1
http://www.si-folkesundhed.dk/Ugens%20tal%20for%20folkesundhed/Ugens%20tal/Personskader.aspx
23
Er det antallet af skadestuekontakter? Antallet af indlæggelser? Eller er det antallet af dødsfald?
På det samfundsrelaterede plan, er det klart indlæggelser som vægter højest, da det kræver flere
økonomiske midler af finansierer indlæggelser end normale skadestuekontakter og dødsfald. Men
dog afhænger det også af hvilken alders gruppe, som den døde person tilhørte. Hvis det er en
person før pensionsalderen er det et langt større tab for samfundet end hvis det er en person
efter pensionsalderen, dette betyder rent teoretisk at hvis der døde nok personer i en alder under
pensions alderen så ville dødsfald spille en større økonomisk rolle end indlæggelser ville på det
samfundsrelaterede plan. Men når man igen kigger på antallet af dødsfald på de forskellige
ulykkes områder kan man at det i 50 % er tilfældene er ældre mennesker over pensionsalderen
som dør i en ulykke. Derfor kan det konkluderes at på det samfundsrelaterede plan er det
indlæggelser som vægtes højest.
Men på det personlige plan må man antage at dødsfald bliver vægtet højere, da det i langt de
fleste tilfælde vil skabe større problemer hos de pårørende på det personlige plan. Selvfølgelig vil
indlæggelser også have en væsentlig effekt på de pårørende alt efter sagens alvor, men samlet set
må man konkludere at dødsfald bliver vægtet højest.
Men hverken på det samfundsrelaterede plan eller på det personlige plan vægtes
skadestuekontakter højest, derfor fravælges problemer inden for denne kategori, det betyder
blandt andet at hjemmeulykker, sportsulykker, og arbejdsulykker fra vælges da de ikke spiller en
større rolle i de to andre kategorier.
Ved igen at kigge på de to tilbage værende kategorier, så ses det at fald blandt ældre ligger på
første pladsen i begge kategorier, og da hver af disse kategorier vægtes højest i forhold til det
samfundsrelaterede plan og det personlige plan må man anse fald blandt ældre hvor at være det
væsentligste problem.
Derfor vælges fald blandt ældre som undertemaet inde for hovedemnet personsikkerhed.
24
Tidsplan:
Tidsplan
Problemudvælgelse
Dokumentation
Problemanalyse (problemtræ, samfundsmæssig betydning)
Problemformulering (problemet skal afgrænses, og fokus angives)
Produktidéer (research på allerede eksisterende produkter)
Løsningsforslag (krav opstilles først, og et forslag udvælges)
Teknologianalyse (Aalborgmodellen anvendes på vores teoretiske teknologi)
Produktudvikling (naturvidenskabelig teori anvendes til at udvikle produktet)
Produkt kritik (Vurder produktprincippet ud fra økonmiske, miljø og konkurrence-mæssige
perspektiver)
Produktet fremstilles
Miljøvudering af produkt
Teknologivudering (hvilke negative effekter har produktet ellers på samfundet?)
Konklusion, perspektivering og evaluering
Mark
Alexander
Fælles
Mark
Alexander
Fælles
Mark
Alexander
Fælles
36
37
38
2t
1t
3t
1t
2t
2t
2t
Mark
Alexander
Fælles
Mark
Alexander
Fælles
39
40
Studietur
4t
4t
25
Mark
Alexander
Fælles
Mark
Alexander
Fælles
41
42
Ferie
4t
Mark
Alexander
Fælles
Mark
Alexander
Fælles
43
44
2t
4t
4t
Mark
Alexander
Fælles
Mark
Alexander
Fælles
Mark
Alexander
Fælles
45
46
47
Buffer
4t
4t
4t
26
i
http://da.wikipedia.org/wiki/Nylon
ii
http://da.wikipedia.org/wiki/Airbag
iii
Retningslinjer for miljøvurdering af produkter
iv
http://www2.mst.dk/udgiv/Publikationer/2004/5-3/pdf/6-1.pdf
v
http://www.shipowners.dk/public/dokumenter/nyhedsbreve/Opl%E6g%20til%20DRF%20klimatill%E6g%20november
%202009%20-.pdf