[navn fjernet] 1. MBF Lærer
HTX 1. år
HTX 1. år
Teknologi
HTX 1. år
1
Nemmere
Hurtigere
Sikre
Verden?
[navn fjernet] 1. MBF Lærer
Teknologi
Af
2
Problem træ
Offentlige
transportmidl
er
Ulande bruger
gamle
transportmidl
Flere
transportmidle
Bearbejdning
af råvarer
Privat transport
Transport af
mennesker
Brændstof
Transport
Nemmere at
fragte varer
Stor t forbrug
af fossile
brandstoffer
Hurtigere
Fra og til
arbejde
Produktion
Større
efterspørgsel
Større CO
2
udledning
Polerne
smelter
Negativ
globalisering
Årsager
Virkninge
r
Sikkerhed
Komfortabelt
[navn fjernet] 1. MBF Lærer
Teknologi
Af
3
Indholdsfortegnelse
Problemformulering ............................................................................................................................. 5
Verdenens CO
2
..................................................................................................................................... 6
Jordens Atmosfære ............................................................................................................................... 7
Konsekvenser ....................................................................................................................................... 7
Vores Synsvinkel ................................................................................................................................. 9
Transportsektoren............................................................................................................................... 10
Køremåde ....................................................................................................................................... 10
Dæktryk .......................................................................................................................................... 11
Last og vægt ................................................................................................................................... 11
Tagbagagebærer og bagageboks .................................................................................................... 11
Trailer og campingvogn ................................................................................................................. 11
Korte ture og koldstarter................................................................................................................. 11
Danmarks indsats ............................................................................................................................... 11
Dyr benzin .......................................................................................................................................... 12
Produkt ............................................................................................................................................... 13
Vores forsøg. ...................................................................................................................................... 13
Fremgangsmåde.............................................................................................................................. 13
Resultater. .......................................................................................................................................... 14
Teknologi analyse. ............................................................................................................................. 14
.................................................................................................. Fejl! Bogmærke er ikke defineret.
.................................................................................................. Fejl! Bogmærke er ikke defineret.
Teknologivurdering. ........................................................................................................................... 16
Bioethanol .......................................................................................................................................... 17
Beskrivelse ..................................................................................................................................... 17
Fordele/Ulemper ............................................................................................................................. 17
Krav til køretøjet ............................................................................................................................ 18
Forventet fremtid ............................................................................................................................ 18
Biodiesel – teori og metoder .............................................................................................................. 18
[navn fjernet] 1. MBF Lærer
Teknologi
Af
4
Transesterificering .......................................................................................................................... 18
Syre katalyseret reaktion ................................................................................................................ 18
Base katalyseret reaktion ................................................................................................................ 19
Info omkring biodiesel ................................................................................................................... 19
Krav ................................................................................................................................................ 19
Kildekritik .......................................................................................................................................... 20
[navn fjernet] 1. MBF Lærer
Teknologi
Af
5
Problemformulering
Hvordan, hvorfor og hvornår er vi kommet til at tænke så egoistisk, at vi sætter vores eget behov
højere, end det faktum; at jorden er på tærskelen til at blive globalt opvarmet, pga. vores CO
2
udledning. Og hvad har det af konsekvenser for os, det individuelle tænkende menneske, og den
globaliserede verden? Og hvilke forholdsregler bliver vi nødt til at lave senere? Og hvad er det
største problem indenfor transport, og på hvilke måder vælger vi at løse problemerne?
[navn fjernet] 1. MBF Lærer
Teknologi
Af
6
Verdenens CO
2
Vi hører meget om den globale opvarmning til dato. For eksempel, at vi skal sænke vores forbrug
af CO
2
. Det kan vi gøre meget forskelligt. Nogle sparer på energien, andre sparer på dagligdags
forbruget og til sidst dem, der udnytter transporten. Sådan er vi alle forskellige og har hver vores
mening. Det er efterhånden en klassiker, at forskere dukker op med forskellige forklaringer på alt.
Det har de også med den globale opvarmning. Det er derfor svært at vide hvilke forklaringer der
passer.
Nogle forskere mener, at dette forløb er ganske normalt. Man har nemlig taget forskellige prøver af
isen på nordpolen, der kan vise CO
2
’en for de sidste par hundrede år. Man har heraf fundet ud af, at
CO
2
niveauet altid har steget, i perioder før istider.
Så er der de andre forskere, som mener, at det er vores skyld. Vi har nemlig lært at producere flere
effektive maskiner og mange af dem! Vores service er også meget bedre, og luksussen kan vi slet
ikke få nok af. Det gavner dog økonomien og konkurrenceevnen i mange lande, men verdenen må
vi nu heller ikke glemme.
”Spis rigtigt og undgå fedme!”, hører man tit fra økologer. For at sætte ritualerne på plads, har man
lavet den såkaldte madpyramide. Madpyramiden vejleder vedkommende om, hvad man burde
spise, for at få et sundt liv. Angående klimaet har man gjord fuldkommet det samme. For at få et
sundere klima har man erstattet madvarerne med vaner. ’Man skal, som slik, helst undgå flyture’.
I de forrige år, har klimaet ikke bekymret os danskere, ret meget. Vi har med andre ord, ”ignoreret
vores fremtid” på jorden. Samtidig var danskerne godt omkring toppen på listen, angående
udledning af CO
2
pr. indbygger. Det var til stor overraskelse, da Danmark er et lille land, globalt
set.
Godt halvdelen af Danmarks CO
2
udslip kommer fra produktionen af energi, herefter transport.
Vejtransporten er den største del af transportudslippet – altså personbiler, lastbiler og busser.
Samtidig er denne kilde stigende for hvert år, da danskerne får flere penge mellem hænderne.
Hvilket betyder, at man har råd til flere biler – én til mor og én til far. Men det vender vi tilbage til.
I denne rapport har vi taget udgangspunkt i transportens løsninger og problemer med hensyn til CO
2
udledningen. Det er efterhånden blevet et større og større problem, at flere får bil. Kigger man
tilbage i tiden, var det kun de fornemme, der havde bil – altså dem, der havde råd. Senere hen
brugte man også bil til industri, så varerne kunne komme hurtigere ud. I dag, har næsten alle bil, og
nogle har endda to. Det er ikke kun masseproduktionen af biler, der har konsekvenser, det er
skyldes også andre medfølgende problemer, som vi kommer op omkring i rapporten.
[navn fjernet] 1. MBF Lærer
Teknologi
Af
7
Jordens Atmosfære
Jordens atmosfære består af 78 procent kvælstof, 21 procent ilt mens den resterende procent består
af 7 andre stoffer, heriblandt kuldioxid. Derfor er det måske svært at forstå, at denne minimale
mængde CO
2
, på nogen måde kan skade os. Hvis vi sammenligner det med de 21 procent ilt, er det
måske nemmere at forstå. Det er som en gåde, at ilten altid har været 21 procent af atmosfæren –
ikke fordi det skal laves om. Tværtimod skal det helst forblive sådan. Små ændringer på
procenttallet kan nemlig skabe katastrofale problemer. Falder mængden af ilt bare en smule, vil
store og flyvende dyr ikke kunne få nok energi til at bevæge sig optimalt. Dét kan blandt andet
forårsage flere truede dyrarter. Stiger iltniveauet derimod, vil det forårsage skovbrænde, da træer
har lettere ved at brænde i ilt. Vådt træ vil også være muligt at antænde.
Vi kender efterhånden til historien om atmosfærens sammenligning med æblet. Æblet er altså
jorden, hvor skorpen af æblet er atmosfæren. Solen sender lys til jorden, for at vi kan holde os dejlig
varme. Herefter hjælper skorpen os med at bevare denne varme, som solen sender – altså dét, vi
kalder for drivhuseffekten. Som sagt består denne skorpe af en masse forskellige gasser, der at
forhindre varmen i at komme ud i rummet igen. Men bliver denne skorpe tykkere, kan varmen ikke
længere trænge igennem. Man kan sige at æblet bliver til en appelsin, hvor skorpen nu er meget
tykkere.
Der er mange måder denne skorpe kan blive tykkere på, men i denne rapport tager vi udgangspunkt
i trafikkens CO
2
udledning. Kuldioxiden bilerne, lastbilerne og flyene udleder, er god til at gøre
denne skorpe tyk og tæt! Derefter kan vi så give skylden videre til dens rette ejermænd, os, som
kommer til at være skyld i de mange konsekvenser, der medfølger.
Vi kan sammenligne dette problem lidt med et toilet. Vi siger vandet fra og til toilettet er solens
varmestråler, hvor papirforbruget er CO
2
forbruget. Bruger vi meget papir, bliver det straks sværere
for vandet at skylde ud igen. Stiger forbruget endnu, stoppes toilettet til – vandet vil altså ikke
kunne trænge igennem længere. Det betyder, at vandet vil flyde over – at jorden vil blive enorm
varm. Dette har mange konsekvenser!
Konsekvenser
Bliver atmosfæren tykkere skaber den alvorlige konsekvens for jorden! Vi kan umiddelbart ikke
mærke katastrofen, i at jorden bliver varmet op. Tværtimod, vi elsker det. Det er endelig muligt at
have en dejlig varm sommer, i Danmark – hvilket vi særdeles er glade for. Danskere sparer penge,
da de ikke længere behøver at rejse til tropiske lande. Et land, vi kan være stolte af…
Men kan vi være stolte af den verden, vi lever i?
[navn fjernet] 1. MBF Lærer
Teknologi
Af
8
Rundt omkring i verdenen forekommer der flere og flere kraftige orkaner, regnskyl og hedebølger,
der fører til tørke. Gletsjerne på nordpolen smelter, mens vandstanden stiger. I Tanzania, som der
allerede er et fattigt land, bliver man nødt til at erstatte majsproduktionen til andre afgrøder, der kan
tåle den ekstreme tørke, klimaet har forårsaget. Andre steder, som New Orleans, har man oplevet alt
ødelæggende orkaner, der koster flere menneskeliv. Vi snakker om klimaændringer.
Som vi kender fra mange andre områder, er det Ulandene, der bliver hårdest ramt af
klimaændringerne. De har typisk ikke ressourcer nok til at klare de mange forhindringer, de rige
vestlige lande har givet. Forekommer der en masseødelæggende orkan i et fattigt land som Malawi,
i det sydlige Afrika, er der ikke store chancer for at landet klarer udfordringen. Man har nemlig ikke
råd til at genopbygge de massive ødelæggelser.
Stemmer man på forhånd, DF, dansk folkeparti, skal man ikke glæde sig over klimaforandringerne.
Vi har de sidste par år kæmpet for en stærkere indvandrepolitik, der gør Danmark et mere krævende
land at indtræde. Vi kender jo allerede til indvandrende, gæstearbejderne og flygtningene. Næste
generation kalder vi klimaflygtninge. Mennesker, der har bosat sig de små øer i Stillehavet, har
ikke længere mulighed for at blive, da vandstanden er steget – hvilket oversvømmer øen. Beboerne
er derfor nød til at flygte til andre lande. Eksperter frygter, at klimaflygtningene vil blive en af vores
tids største menneskekriser, med omtrent 200 millioner klimaflygtninge.
Temperaturen svinger som bekendt over døgnet - fra dag til dag, uge til uge og år til år. Når vi taler
om klimaforandringer, søger vi svar på, om der, over en længere periode, har været en op- eller
nedadgående udvikling i temperaturen.
Svaret på det spørgsmål ligger klart. Temperaturen har gennem de seneste 100 år steget cirka 1
grad og gennem de seneste 30 år omkring 0,7 grader. Det betyder nødvendigvis ikke, at
temperaturen fra år til år, ikke har svinget op og ned i perioden, men set over en årrække er den
steget.
Sammenligner vi de
to kurver, ligner de
meget hinanden –
hvilket beviser
temperaturen har
noget med CO
2
udledningen at gøre.
[navn fjernet] 1. MBF Lærer
Teknologi
Af
9
Vores Synsvinkel
Der går sjældent en dag, hvor vi ikke hører om, hvordan vi yderligere kan formindske vores
ekstreme forbrug af kuldioxid. For 50 år siden var science fiction film bestående af ny teknologi,
flyvende biler og robotter, der kunne gøre vores arbejde. Kigger man på de fleste science fiction
film i dag, er jorden fuldkommen ødelagt, de fleste mennesker er som regel destrueret og
teknologien har ikke ændret sig en anelse. Der er også kommet nye skræmmefilm, som skal gøre
os bange – altså, skubbe os i gang med revolutionen af vores vaner. Det er der skam også god grund
til. Det er jo næsten blevet urealistisk at lave science fiction film, hvor menneskene har det
godt.
Den dag i dag, er bilen i ekstrem brug. Gåturen er byttet ud med en køretur, buspassagerene har
købt egen bil og nye veje bliver til, for at få plads nok til de mange bilister. Men det er sjældent vi
hører den anden side af historien…
Om hvor meget CO
2
der udledes.
Biler er til meget nytte! Vi kan komme langt på kort tid. Vi kan transportere os selv i regnvejr, uden
at få så meget som en dråbe på trøjen. Vi får samtidig mere respekt af vennerne. Der er bare så
meget, der bliver nemmere med bilen! Vi kender det som en manddomsprøve, i dag, at få kørekort.
Dét trin, hvor man fra en teenager bliver til en voksen. Altså, en tradition der efterhånden har fulgt
os i nogle år.
[navn fjernet] 1. MBF Lærer
Teknologi
Af
10
Transportsektoren
Transport sektoren er, efter energisektoren (el, vand og varme), den største CO
2
udleder i Danmark.
De største syndere af denne er vejtransport dvs. personbiler, busser samt vare- og lastbiler, da de
primært kører på fossile brændstoffer. Benzin eller diesel.
Da behovet for transport er vokset eksplosivt over en længere årrække, og man primært bruger de
traditionelle brændstoffer (benzin og diesel), og der kun findes begrænsede alternativer.
Dem der primært arbejdes på indenfor dette er; biobrændstoffer (brint, biogas o.l.), hybridbiler eller
elbiler. EU har besluttet at inden 2020 skal mindst 10 % af hele transportsektoren have vedvarende
energi.
Som privat, hvis man ejer en bil kan man derfor, hvis man vil reducere ens eget CO
2
udledning,
overveje ved hvilke lejligheder man kan lade bilen stå, og gå. Også ved køb af bil kan man kigge på
hvilken energiklasse bilen har. Dette er dog et nyt fænomen i Danmark og udland, da man tidligere
ikke har tænkt over hvor langt en bil kørte på literen, da benzin og diesel var så billig, som det var.
Køremåde
Kørestil eller køremåde har stor betydning for brændstofforbruget. Forskellen mellem ”sportslig
kørsel” og ”økonomis kørsel” er typisk mellem 20-30 %. Den samme bil som under kraftig
acceleration bruger brændstof svarende til ca. 2,5 km/liter, kan ved jævn hastighed og glidende
56%
33%
6%
3%
2%
Transportsektorens CO2-udledning i Danmark år
2000
Personbiler
Vare- og lastbiler
Busser
Skibe og færger
Jernbane
Indenrigsfly
[navn fjernet] 1. MBF Lærer
Teknologi
Af
11
kørsel komme op på ca. 25 km/liter. Uden for byerne er det specielt farten der tæller. En bil der ved
70 km/t kører 15 km/l, vil ved 90 km/t kun køre ca. 12,5 km/l, og ved 110 km/t er den nede på ca.
10 km/l.
Dæktryk
Dæktrykket har også en stor betydning for både sikkerheden, komforten og brændstofforbruget. Et
dæktryk der er 0,5 for lavt i forhold til det anbefalede, forøger forbrugeren sit brændstofforbrug
med op til 2-3 %
Last og vægt
Unødig last i bilen øger brændstofforbruget. For hver 100 kg ekstra vægt, øges brændstoffet med op
til 5 %, ved landevejs kørsel og mere ved bykørsel.
Tagbagagebærer og bagageboks
Hvis man placerer en bagageboks øger den forbruget med ca. 10 % ved blandet kørsel og med ca.
20 % ved 110 km/t. En almindelig tom bagagebærer koster mindst et par procent ekstra i brændstof.
En cykelholder med to cykler bagpå medfører ca. 10 % større brændstofforbrug. Anbringes
cyklerne derimod på taget er merforbruget 20-30 %.
Trailer og campingvogn
Hvis man vælger at holde sommerferie, og vil have campingvogn med forøger den typisk bilens
brændstofforbrug med 40-60 %, men kørsel med trailer afhænger af traileres størrelse og last.
Korte ture og koldstarter
En kold motor bruger meget mere brændstof end en kold motor, end en varm motor. Selvom
udetemperaturen er 20 °C vil bilen bruge ca. 70 % mere brændstof end en varm motor, selv ved 5
kilometer er der 20 %. Hvis udetemperaturen ændres tallene til 200 % og 60 %. Hvis frostvejr
forekommer, er brændstofforbruget ekstremt højt.
1
Danmarks indsats
I Danmark har siden 1998 blevet gennemført op til flere tiltag hvad angår CO
2
udledning fra
personbiler. Både mht. til forbrugeroplysninger, og i forbindelse med indretning af afgiftssystemet.
Selve oplysningsarbejdet indeholder blandt andet, at alle nye biler der bliver udstillet skal være
udstillet med et energimærke, der viser bilens brændstofforbrug og energiklasse.
1
Tallene er hentet fra http://www.hvorlangtpaaliteren.dk/sw100943.asp
[navn fjernet] 1. MBF Lærer
Teknologi
Af
12
Derudover kan man se ejer afgiftens størrelse, og hvor stor omkostningen ved en årlig kørsel på
20.000 km. Man kan også på energimærket se sikkerheden på bilen. Det fremgår af således også af
mærket om bilen er testet af Euro NCAP og bedømmelsen som kom ud af det.
Til sidst kan man se, om bilen (hvis det er en dieselbil) er forsynet med et partikelfilter, og med
dette særligt miljøvenlig
Her ses eksempel på et af disse energimærker
2
Den 1. juli 1997 blev den grønne afgift indført. Denne afgift går ud på, at biler registreret efter
denne dato skal betale en årlig afgift på bilen, der afhænger af bilens brændstofforbrug. Personbiler
registreret før denne er vægtafgiftssystemet stadigt gældende
Dyr benzin
3
Når benzinpriserne ligger på den kedelige side af 10 kroner er det såkaldte ”økonomiløb” en
motorsportsgren der er vigtig at kunne beherske, som tidligere skrevet.
Det er faktisk en decideret sportsgren som er organiseret gennem Dansk Automobil Sports Union,
og de ”professionelle” til denne sportsgren kører både DM og Nordisk Mesterskab.
Løbet går ud på at køre en fastlagt rute, på en fastsat tid, og undervejs på ruten bruge mindst muligt
brændstof.
Tredobbelt nordisk mester, og tredobbelt Danmarksmester i økonomiløbet, Ole Nielsen udtaler:
”Almindelige bilister kan sagtens lære at køre tre kilometer længere på literen efter bare et kvarters
undervisning” han er underviser i økonomisk kørsel, og man kan derved som privat person modtage
undervisning i økonomisk kørsel.
Han udtaler videre: ”Det handler først og fremmest om at udnytte terrænet og udnytte den fremdrift,
der allerede er i bilen. For eksempel ved at trille ned ad bakkerne og så accelerere inden du når
bunden, for acceleration ned ad bakke koster mindre brændstof.
I bytrafikken er der også penge at spare. Ved at planlægge sin kørsel efter lyskrydsene kan man
undgå mange nedbremsninger og accelerationer”
Ole Nielsen kører selv i en Toyota Yaris med en moderne dieselmotor. For ham er det ikke et
problem at ændre bilens normale brændstofs økonomi med seks km./liter.
Sidste år satte han rekord i økonomiløbet, da han kørte 33,1 km/l i forhold til bilens proklamerede
brændstofs økonomi som ligger på 22,7. Dvs. en forbedring på mere end 10 km/l!
2
http://www.hvorlangtpaaliteren.dk/sw101274.asp
3
http://www.globalopvarmning.dk/
[navn fjernet] 1. MBF Lærer
Teknologi
Af
13
Produkt
Transport er en vigtig del af vores moderne verden. Men det er også en af de største forurenings
faktorer verden over. At finde en løsning mod dette problem er meget vigtigt, og en god ting i
kampen mod global opvarmning. Der er mange løsninger, man kunne fx erstatte de køretøjer som
der er i dag, men det er næsten umuligt og ville koste utrolig mange penge. Så vi har valgt en anden
løsning, det er at vi tager det organiske husholdnings affald som indeholder sukker, som fx frugter,
et æbleskrog eller bananskrald som alligevel ikke kan bruges til noget nyttigt. Det genanvender vi
og udvinder ethanol fra det. Dette er en god ide da vi både får brandstof ud af det, og slipper for det
organiske affald på lossepladserne.
Ethanolen som vi udvinder, kan vi blande ind i den normale benzin, og på den måde gøre det
mindre forurenende og på samme tid spare på olie. Der findes allerede benzin i dag som er blandet
med ethanol som fx bio 95 og bio 92, de indeholder op til 5 % bioethanol. Der kunne være mange
fordele ved at tilsætte mere ethanol i benzinen, men det kan de fleste biler simpelthen ikke klare.
EU har vedtaget at om 2 år, skal benzin holde 8,5 % bioethanol, men det er der nogen biler der ikke
kan klare mener bilernes producenter. Det motortekniske problem med bioethanol er, at alkoholen
tærer på slanger, pakninger og på motorblokken. Så EU har lavet endnu et forslag, der at der skal
være 2 slags benzin som indeholder bioethanol, en som indeholder 5 % og en anden som indeholder
10 %, men dette kan føre til andre problemer, folk ville ikke købe den med 10 % i så stor grad som
den anden, da de ikke tør at risikerer at deres bil kan tage skade af det.
Vores forsøg.
Fremgangsmåde.
Vi startede med at finde nogle rådne frugter, æbleskrog og alt det sukkerholdige affald vi kunne
finde i kantinen. Så blændede vi det sammen og tilsatte 0,5 liter vand til 150 g frugtskrald. Vi
tilsatte også lidt ekstra sukker for at gøre det mere sødt, efter det satte vi så en gæringsproces i gang.
[navn fjernet] 1. MBF Lærer
Teknologi
Af
14
Efter det så havde stået og gære i stykke tid, så vi der var et lag tyndere væske ovenpå den tykkere
bunke frugtaffald(der var et større lag væske, en som vist på billedet). Det lag væske vi fik, var det
vi skulle udvinde vores ethanol fra. Vi skal udvinde ethanol fra det ved at destillere, og det gør man
ved at opvarme væsken til omkring 78 grader celsius. Dampen der kommer fra væsker, kommer op
igennem et rør hvor der er koldt vand rundt om. Dampen bliver kølet ned og der kommer ren
alkohol ud på den anden side, som så kan blandes sammen med benzin og bruges til at få bilerne, til
at køre mere miljøvenligt.
Resultater.
Teknologi analyse.
Teknikken som skal bruges til vores produkt er forskellige komponenter. Til maskinerne skal der
bruges, store blendere som kan blende frugterne sammen. Der skal også arbejdere til at betjene
disse blendere, som skal være store før de er effektive, da hvis man bruger mindre blendere kommer
det til at tage længere tid og det bliver dyrere at fremstille produktet. De råvarer der skal bruges til
blændingen, er frugterne og strømmen som der skal få blenderen til køre. Frugterne som man får fra
skralden er meget billig at skaffe, men strømmen er lidt dyrere. Efter blendingen skal man få en
gæringsproces i gang, det gør man ved at tilsætte gær, og så få det ind i en ilt fri beholder fordi en
gæringsproces er en an aerob proces. Råvarerne i denne proces er gær, der bliver ikke brugt noget
strøm da det ikke er nødvendigt at der bliver tilført strøm. Når gæringsprocessen er færdig, skal man
få en destillation i gang. Det kræver flere maskiner, man skal bruge en varmekilde som holder en
konstant temperatur på omkring de 78 grader, og så skal man have en beholder til massen og så et
rør, som er omgivet af kold vand som kan køle dampen ned, når dampen kommer igennem røret
skal det endelige produkt så også ind i en beholder og så er det det. Her bliver der brugt mange
råvarer, der bliver brugt strøm til at opvarme den ene beholder, og der bliver brugt vand til at
nedkøle dampen.
[navn fjernet] 1. MBF Lærer
Teknologi
Af
15
Den viden som skal bruges til fremstillingen af bioethanol, er brugt mange gange før og er meget
simpel. Man har ikke brug for højtuddannede forsker til at overvåge forsøget konstant, der skal bare
normale arbejdere, der skal styre maskiner og se at der ikke sker nogen fejl i processen. Man kan
regne sig frem til nærmest alt under denne proces. Man kan regne sig frem til, hvor meget
bioethanol man udvinder ved denne proces.
Processen kan deles op i tre store delprocesser. Forarbejdning, gæring og destillering.
Forarbejdningsprocessen er den proces som tager mindst tid, da der ikke er behøv for en fin
behandling det skal bare blendes. Den næste proces er gæringsprocessen, den tager dog et stykke
tid, da produktet skal have god tid til at gære i. da denne proces bliver sat i gang kan der samme tid
blive sat en ny forarbejdningsproces i gang, så når den er færdig kan den sættes i gang med det
samme. Den tredje og sidste proces er destilleringsprocessen, den tager også tid og er nok den
dyreste proces da der hele tiden skal bruges strøm for at holde denne proces i gang. Denne proces
tager, er lidt hurtigere end gæringsprocessen, det kan være et lille problem da der så kommer en
ventetid fra at destilleringsprocessen er færdig og den igangsatte gæringsproces er færdig. Så alt i
alt, er det en proces som er afhængig af de andre processer, og som går i kronisk rækkefølge.
Produktet vi ender ud med er som sagt, ethanol som skal bruges til at få biler til at køre mere
miljøvenligt. Det gøres ved at der tilsættes ethanol i benzinen som bilerne kører på. Biler kan ikke
endnu køre på ren ethanol, det er motorerne ikke konstrueret til endnu, men måske i fremtiden.
Denne proces er en proces som kan blive ved for altid, fordi så længe der er mennesker er der også
affald som man kan udvinde bioethanol fra.
[navn fjernet] 1. MBF Lærer
Teknologi
Af
16
Produktet skal masseproduceres fordi det er samme produkt der skal bruges i store mængder, og det
er den samme ensidige proces der er i gang for at fremskaffe produktet.
Teknologivurdering.
Teknologien til at kunne lave dette produkt er allerede opfundet, men teknologien skal nok
specialiseres for at kunne passe perfekt produktionen af produktet. Bioethanol vil nok få en del
konkurrence på markedet, men det vil også skabe konkurrence da der kommer flere og flere
lovgivninger som gør bioethanol mere konkurrencedygtigt, som fx at der skal mere bioethanol i
benzin, det får benzin firmaerne til at købe mere bioethanol og så bliver efterspørgselen på det
større, og så stiger prisen og dermed bliver bioethanol mere konkurrencedygtigt.
Der kan indføres en ny lov, som omhandler at benzin skal indeholde mere bioethanol og at
motorerne i bilerne skal opgraderes så de kan klares benzin med større mængder bioethanol. Men
der kan også gives forslag som fx at al frugt og organisk affalds som kan bruges i processen, skal
smides ud i en skraldespand for sig selv, så alt affaldet går til at lave bioethanol med. Der kan være
mange forskellige organisationer og store firmaer der er interesseret i at føre denne teknologi ud i
virkeligheden, da der er stor chance for at efterspørgselen på bioethanol stiger og der er stor profit i
det, da råvarerne er meget nemme at skaffe og at de ikke bare forsvinder lige pludseligt. Der ville
komme lidt flere arbejdspladser, men det er ikke noget der ville påvirke befolkningens levevilkår.
Teknologien ville ikke have nogen store problemer med at integrerer sig i den danske kultur, da de
fleste i Danmark har en bil som kan køre benzin der indeholder bioethanol uden at motoren tager
skade af det. Folk ville heller ikke have noget imod teknologien, da miljøet er et meget vigtigt emne
nu til dages og dette er en god løsning, som også hjælper med at fjerne noget af det organiske affald
fra lossepladserne.
Det der er en god ting ved teknologien er at racerene er meget nemme at skaffe, men der er også
nogle ulemper. Selve forarbejdningen for at fremskaffe det endelige produkt, bruger meget energi i
form for strøm og varme over lang tid. Men transportsektoren er en meget større forurenings faktor
end denne fabrik som skal producere dette brandstof til de millioner af køretøjer rundt omkring i
verden, så hvis man udfører dette skal der nok være et lille fald i verdens CO2 udslip.
[navn fjernet] 1. MBF Lærer
Teknologi
Af
17
Bioethanol
Beskrivelse
Bioethanol er et af de såkaldte biobrændstoffer, der er baseret på plantemateriale. Det vil sige, at
man kan dyrke afgrøder eller skovprodukter og udvinde ethanol, og i vores tilfælde også frugtaffald.
Men landbrugsarealet har visse begrænsninger for hvor meget der kan udnyttes til brug af
bioethanol, da der også skal produceres fødevarer og andre produkter fra markerne, så derfor er det
en fordel at bruge frugtaffald, da der ingen grænser er for hvor meget af det der er tilgængeligt som
kan bruges.
Bioethanol produceres og anvendes i meget stor skala i Sydamerika og i en lang række andre lande.
Også i Europa anvendes der ethanol som brændstof. Ethanol bliver oftest anvendt iblandet benzin
med op til 85 % ethanol indhold, det er meget få steder for der er så meget ethanol i benzin. Nogen
steder i verden sælges det dog også som 100 % ren ethanol. I almindeligt benzin kan der være op til
5 % ethanol. I Danmark hedder det Bio95. Der er også en anden form og det er E85, som blandt
andet bruges i Sverige, og det indeholder 85 % ethanol.
Fordele/Ulemper
Ved brug af ethanol, fremstillet ud fra hvede eller sukkerroer med konventionel energiproduktion,
kan man forvente en CO2 reducerende effekt på mellem 30 og 65 % i forhold til almindelig benzin
og diesel, man kan opnå nogenlunde samme effekt ved også at bruge organisk husholdnings affald
der indeholder sukker, det er også en fordel at det ikke bliver brugt til noget andet. Ethanol har et
højt oktantal, det betyder at motoren skal opgraderes så den køre bedre, og så den kan køre med
benzin der indeholder mere ethanol.
En ulempe ved bioethanol er at man skal være opmærksom på, at bilen kører kortere på literen ved
ethanol drift da energiindholdet per liter er 35 % mindre for ethanol end for benzin. En bil der kører
på E85 kører derfor ca. 30 % kortere på literen.
[navn fjernet] 1. MBF Lærer
Teknologi
Af
18
Krav til køretøjet
Biler, der er beregnet til benzin, kan uden videre problemer køre med op til 5 % iblanding af
ethanol. For at køre på høje blandingsforhold kræver det nogle ændringer af motoren og dens
styringssystem. Biler der både kan køre på E85 og benzin kaldes Flexifuel biler. Typisk vil denne
modifikation at der er dyrere afgifter på bilen.
Forventet fremtid
Bioethanol har været anvendt i mange år, og der er ikke noget teknisk problem i at i at gøre brugen
af bioethanol større. Men det vil være nødvendigt at bygges særlige benzinstandere og
opbevaringstanke i forbindelse med salg af benzin med højt ethanol indhold. Bioethanol er stadigt
et forholdsvis dyrt brændstof, og kan derfor ikke finde en god plads på markedet uden at der ville
blive billigere afgifter på det. Dog kan det vise sig at der er en økonomisk fordel ved det, fordi
bioethanol kan erstatte dyre tilsætningsstoffer i den almindelige benzin.
Biodiesel – teori og metoder
Teorien bag biodiesel er egentlig meget simpel.
Man bruger enzymer til at fjerne glycerol fra triglycerider diglycerider eller monoglycerider, og
erstatte det med CH
3.
Transesterificering
Transesterificering, er når vi bryder esterbindingen på TG (Triglycerider). Man går ind og bryder
bindingen og erstatter den med et andet stof.
Denne reaktion kan gøres med både syre som katalysator, såvel som base som katalysator.
Syre katalyseret reaktion
I denne fremgangsmåde, hvor en syre bliver benyttet som katalysator, bliver ester gruppen som
holder sammen på fedtkæderne, angrebet af en proton.
"Specifikationerne" for syre katalyseret reaktion, altså det nødvendige kemikalie, temperatur og tid
nødvendig for at lave syre katalyseret reaktion. Som man kan se bliver der brugt en stor
mængde MeOH, Methanol, for at opretholde reaktionen.
Denne metode tager meget lang tid i forhold til når man bruger base
Som katalysator.
Fexifuel bil. Dette er et billede af en såkaldt flexifuel bil.
[navn fjernet] 1. MBF Lærer
Teknologi
Af
19
Base katalyseret reaktion
I syre den syre katalyserede reaktion blev ester gruppen angrebet af protoner. I dette tilfælde er det
enzymer der bliver benyttet.
"Specifikationerne" for at base katalyseret reaktion kan forekomme.
Som man kan se bruges der en betydelig mindre mængde MeOH
Til gengæld bruges der en del mere katalysator, og reaktionen tager
heller ikke så lang tid som den gør ved brug af syre som katalysator
Info omkring biodiesel
Biodieselen kan avendes til to ting, dels til CO2-neutralt brændstof til dieselmotorer, men også til
biofyringsolie. Brændstoffer til biler bliver fremstillet og produceret over hele verden. Dog er USA
og Brasilien verdens største producenter ved hensyn til ethanol brændstof (benzin). De producerer
lidt over 16,000 millioner liter ethanol brændstof.
4
Verdens førende land inden for biodiesel er Tyskland, dette skyldes at de har en lov som giver
goder for de der producere biodieselen. Som man kan se på tabellen, er Danmark skrevet på som
producent af biodiesel men ikke som ethanol. Dette skyldes til dels at vi ikke har nogen olie-
områder i Danmark. Men også at de andre lande producere meget mere end os.
Men i Danmark har vi også tilskud til biodiesel, det danske Færdselsstyrelsen uddeler i de næste tre
år 80 millioner kroner, til biodiesel forsøg, og forskning. Biodieselen i Danmark er belagt med høje
afgifter, så i dag er der nogle de argumentere for at de skal sænkes.
http://www.business.dk/transport/v-afgiftslettelse-paa-biodiesel se artiklen. Denne artikel er fra
2007 men debatten kører stadig.
Biodiesel kan anvendes dels som et CO2- neutralt brændstof i dieselmotorer. Den europæiske
dieselnorm EN 590 tillader generelt i blanding op til 5 % biodiesel, mens personbiler, lastbiler,
busser med mindre ændringer kan køre på 100 % diodiesel.
Krav
Ved produktionen af biodiesel til transportsektoren i Europa anvendes normalt EN 14. 214 normen.
Denne er også grundlagt for kvalitetskrav ved blanding i almindelig diesel der skal opfylde EN 590-
normen. Normen blev også oprindeligt lavet til anvendelse af biodiesel, der skal anvendes i ren
4
http://biofuels.croplife.org/index.php?page=frequently-asked-questions
[navn fjernet] 1. MBF Lærer
Teknologi
Af
20
form, og dels blev fremstillet ud fra raps. Der er derfor angivet forskellige krav til produktets
kuldeegenskaber afhængig af temperaturforholdene i de enkelte lande.
Kildekritik
http://www.globalopvarmning.dk/
- Denne side ser meget troværdig ud og kan kontaktes pr. mail. Siden er opdateret i 2010, men af
hvem skal ikke kunne siges… Siden er ellers forbundet med andre hjemmesider, der har med
samme emne at gøre.
http://www.klimapyramiden.dk/DK/
- Klimapyramiden.dk er en hjemmeside lavet af ovenstående globalopvarmning.dk. Siden ser
særdeles troværdig ud med den professionelle design. Siden har egen mail, som der kan kontaktes
på. Siden har også publiceret en bog ved siden af, ”Milak’s Klimapyramide”, der nu er i en
oversættelsesfase til andre sprog. Siden er som den forrige, opdateret senest i 2010.
http://www.dmu.dk
- Denne side er også troværdig i udseendet og ikke mindst indholdet. DMU står for Danmarks
Miljøundersøgelser, og er fortaget i Århus Universitet. Siden kan kontaktes på mail og opdateres
ugentligt. Senest opdateret; 12.04.11.
http://www.skoleduel.dk/Videnscentret/Infoeromklimaet/Klima/Klimaaendringer%20giver%20flere
%20katastrofer.aspx
- Siden ser fin ud. Man kan kontakte personerne der står bag siden på telefon, mobil, mail og ikke
mindst adresse. Der er eventuelt billeder af personerne, hvilket jo kun gøre det mere troværdigt.
Siden er bygget op på forklaringer til det biologiske, heriblandt klimaet.
http://www.videnomenergi.dk/Leksikon/Klimaforandringer/Hvad-styrer-
klimaet/Drivhuseffekten.aspx
- Viden om energi er en hjemmeside, der bevæger sig meget i fysikkens verden. Troværdig er den,
da den er i samarbejde med Grundfos, NRGi og Økolariet. Siden kan kontaktes ved telefon, mail og
brev. Man kan også se hvem, der har oprettet siden. Siden er opdateret senest i 2011.
http://www.ens.dk/DADK/KLIMAOGCO2/KLIMAFORANDRINGER/KONSEKVENSERMODV
IRKNINGOGOMKOSTNINGER/KONSEKVENSER/Sider/Forside.aspx
- Energi Styrelsen står bag denne hjemmeside, der kan kontaktes på telefon, mail, fax og adresse.
Hjemmesiden ser super ud! Og opdateres jævnligt. Hjemmesidens indhold siger sig selv, når man
ser på hvem, der står bag – energi, miljø og teknologi.
http://www.stjernebasen.dk/joatmos.htm
- Denne hjemmeside er vi mindre heldige med. Grafisk, er hjemmesiden elendig og ligner for det
meste noget, man selv kunne have gjord bedre. Indholdet lyder dog ganske fornuftigt! Man kan ikke
rigtig kontakte hjemmesiden, da der intet e-mail eller telefonnummer er. Hjemmesiden er ledet af to
tvillingesøstre på 28, som interessere sig meget for astronomi. De har derfor valgt, at lave
hjemmesiden, hvor de kan skrive og forklare begreber med deres egne ord. Deres kilder, er fra
[navn fjernet] 1. MBF Lærer
Teknologi
Af
21
andre hjemmesider, der ikke er vist. Vi har dog valgt at bruge denne hjemmeside, som en
undtagelse, da det lød meget fornuftigt.
http://ing.dk/artikel/86927-mere-bioethanol-i-benzinen-oedelaegger-vores-biler
Ingenøren er en meget troværdig hjemmeside, da det er en netavis hvor atiklerne bliver skrevet af
folk der ved noget om det de skriver. Det er ikke alle der kan skrive en artikel på
dennehjemmesiden, det er folkene der styrer hjemmesiden der bestemmer hvilke sider der skal ind.
Artiklen er fra 2008, så den er relativ ny.
http://www.klimaogenergiguiden.dk
Kilde kritik:
- Siden er oprettet af Energistyrelsen og Klima- og energiministeriet.
- De kan kontaktes pr. telefon, fax, mail eller post til en påskrevet adresse.
- Tallene fra siden er forholdsvis opdateret.
- Jeg vurderer denne side til at være påståelig, da den er lavet af de aktører, som den er lavet
af.
http://141/Graphics/Publikationer/Statistik/energistatistik_2007/pdf/Energistatistik_200
7.pdf
- Denne folder er lavet af Energistyrelsen
- Kan kontaktes pr. telefon, fax, mail eller post til en påskrevet adresse.
- Tallene for forholdsvis opdateret, da folderen er lavet i 2007.
- Jeg vurderer siden til at være troværdig, da den er lavet af Energistyrelsen, som burde
fremstå troværdige.
http://www.hvorlangtpaaliteren.dk/
Hjemmesiden er meget troværdig, da det er et dansk firma der står for den. Det er trafikstyrelsen i
danmark der står for siden, så troværdigheden er i top. Det er ikke en artikel der er skrevet, det er
fakta som regelmæssigt bliver opdateret.