Analyse og fortolkning af Terror
I Charlotte Weitzes novelle fra 2011 møder vi Lona, hvis datter, Petrine, er konverteret til Islam og snart
skal giftes med en muslim ved navn Mehmet. Petrine besøger sin mor, Lona, for første gang i et halvt år.
Novellen byder på et kig ind i et skrøbeligt mor-datter forhold, som synes fortabt efter mangel på
interesse fra Petrines side. Lona har forgæves prøvet at lokke Petrine på besøg, men forgæves. Dog lykkes
det ved, at Lona fristede Petrine med en overraskelse. Lona er bange for, at Petrine er gledet væk fra
hende, og hun føler ikke, at hun overhovedet kender sin egen datter mere.
Lona er mor til Petrine. Hun har, udover Petrine, 3 drenge og en mand, Jan. Hun gør alt, hvad der står i
hendes magt for, at facaden er glaseret og fejlfri, trods der under facaden lurer store problemer.
Moren føler, datteren er gledet væk fra hende. ”Er der noget værre end ikke længere at kende sit egen
barn?” I novellen kommer det til udryk, at der måske er et svigt fra Lonas side: ”Petrine skulle altså aldrig
have været født. Hun var en abort, der gik galt. Det skal I bare vide. Der er overhovedet ikke idyllisk herovre!”
Det er et citat fra Lona taget ud af en samtale, hun har med genboen. Lona er bange for, at Petrine
overhørte samtalen, og at det kan være grunden til, at Petrine ikke gider at have noget med hende at gøre.
”Det var der Lona så blikket for første gang”. Som Lona beskriver det, er det ”et langt fortidsagtigt blik.”
Blikket afslører, at Petrine netop overhørte samtalen. Petrine og Lonas forhold er smuldret, fordi Lona
aldrig har vendt samtalen med Petrine. Petrine har ikke følt sig ønsket, og har i stedet fundet trøst og
kærlighed hos Mehmet og hans familie.
STX 1.g
Lona var ved at gå fra hinanden, da Lona opdagede, at hun var gravid.” Det har de efterfølgende ikke gjort,
og derfor mener jeg, at Petrine har haft en afgørende rolle for, at de har holdt sammen.
Det kan også være grunden til, at Lona er bange for at støde Petrine og dermed skubbe hende endnu
længere væk, hvilket kunne ende med, at hun mistede Jan. Eksempel fra teksten, hvor Lona tænker
følgende: ”I de sidste fem år har der ingenting skullet til. Alt er som at puste til et lille bitte frø: En fordom, et
anklagende spørgsmål”.
Lona og Jans forhold er anspændt og Jan er ikke meget hjemme, da han arbejder meget og derfor rejser en
del. Eksempel på det: ”Lona havde i flere år følt sig såret. Jan gav hende aldrig opmærksomhed”.
Petrine, Lonas datter, er som nævnt forlovet med Mehmet. Hun er en stille pige på 18 år, og det kan tyde
på, at Mehmet er den eneste på hendes egen alder, som hun har haft en betydningsfuld relation til: ”Men
Lona var så lettet over at se hende snakke med nogen og knytte sig til nogen”.
Hun virker kølig overfor sin mor, og det bliver også understøttet af, at vi kun får Lonas vinkel på historien.
Vi får ikke fat i Petrines følelser og tanker, kun Lonas, hvilket ikke giver tilskueren mulighed for at sætte
sig i Petrines sted. Derfor virker hun for mig som en forvirret ung teenager, som ikke har styr på sit liv.
Hun konverterer som en del af sin identitets dannelse. Hun finder et ståsted i form af den muslimske
kultur, som er repræsenteret af Mehmets familie. Dermed vender hun sin egen familie ryggen.
Altså kan man forestille sig, at hun er blevet for tidlig voksen: ”Den lille pige satte sig ud på fortovet og
lagde prisskiltene om dyrenes halse”. Det får mig til at tænke på, at hun solgte sin barndom, i det hun satte
priskiltene om halsen på kaninerne. Kaninerne kan nemlig symbolisere hendes barndom, som ens
barndomsbamser ligeledes kan. Hun lagde barndommen fra sig. Det kan sammenlignes med dengang hun
overhørte, at hun var uønsket, for der skete der noget med hende. Hun forlod sit barndomshjem i en tidlig
alder, for hvem vil leve med nogen, som ikke ønsker ens tilstedeværelse?
Hendes chador symboliserer en distance til moderen. ”Petrine plejer da at tage sin chador af, når vi er
inde, altså når hun har sikret sig, at der ikke er fremmede mænd til stede”. Chadoren skjuler noget for
moderen, evt. hendes graviditet.
Dog kan der drages paralleller mellem Lona og Petrine. Lona var såvel som Petrine tidligt ude, både
seksuelt og mht. ægteskab: ”Dengang var Lona foran alle de andre: den første med fast kæreste og ring. Den
første, der gik i seng med én.” Æblet falder ikke langt fra stammen.
Datteren kommer fra et velhavende miljø, i og med hun er født ind i ’Det Hvide Kvarter’, hvorefter hun
springer over i et mere socialt miljø som muslim. ’Det Hvide Kvarter’ kan beskrives som et ”biedermeier
miljø”, hvor tingene skal se perfekte ud udadtil, men inde under overfladen rumsterer der store
problemer. Eksempel fra teksten, hvor Lona skriger i frustration over, hvad der kunne være sket med
Mehmet og Petrine: ”Hæs lægger Lona sig til sidst på sofaen, kigger rystende op og ser, at husets vinduer er
lukkede. Hvad ville der være sket, hvis de ikke havde været lukkede?”
Problemerne hober sig op, pga. der ikke er nogen, der vil konfrontere eller løse problemerne, som lurer
under overfladen. Mehmets miljø er en modsætning til det, da det udadtil virker som lukket, men inde
under overfladen er fyldt af kærlighed. Fx spiser mændene og kvinderne separat, hvilket kunne virke lidt
koldt. Men på den anden side er de meget kærlige overfor hinanden, blandt andet bliver Lona mødt med
et kæmpe stort kram fra Mehmets mor.
Jeg mener det overordnede tema er ’angst for at miste’. Overordnet følger vi Lonas kamp for at vinde sin
datter tilbage, efter deres forhold er på randen til at falde fra hinanden. Hun er med få undtagelser også
ængstelig for at miste sit gode ry i nabolaget. Grunden til, at hun mistede Petrine, kunne sagtens være, at
hun er konfliktsky, som også er et tema. At hun er konfliktsky leder til hendes ensomhed, idet hun ikke
tør løse problemerne med Petrine. Ensomhed er derfor også et gennemgående tema.