[navn fjernet] 3.z Studieretningsprojekt, Roskilde Gymnasium d. 21/12/2010
Side 1 af 24
Indholdsfortegnelse
Indledning 2
Begrebet terror 3
Vedtagelsen af anti-terrorpakkerne i Danmark som konsekvens af 11. september 2001 5
Frygt som politisk instrument 7
Analyse af den politiske debat, som gik forud for anti-terrorpakkernes vedtagelse 9
Diskussion om, hvorvidt anti-terrorpakkerne strider imod dansk retssikkerhed 15
Perspektivering 18
Konklusion 19
Noter 21
Litteraturliste 21
Bilag 1: §§ 114 – 114b
[navn fjernet] 3.z Studieretningsprojekt, Roskilde Gymnasium d. 21/12/2010
Side 2 af 24
Indledning
Før den 11. september 2001 levede man i en epoke, som kan betegnes ”tiden efter den kolde krig”.
Den kolde krigs afslutning i 1989 gjorde, at Vesten og USA nu stod uden et logisk fjendebillede.
Konflikten førte til, at Sovjetunionen blev opløst i 1991 som stat og USA kunne se frem til at blive
verdens eneste supermagt i starten af det nye årtusinde. Det var tiden, hvor de internationale
politiske relationer, var præget af optimisme og med Berlin-murens fald, oplevede man en
nyvunden tro på en fredeligere verden, en verden med færre væbnede konflikter. Dette billede
ændrede sig, tirsdag den 11. september 2001 kl. 08:46 amerikansk østkyst tid, da ’American
Airlines Flight 11 fra Boston til Los Angeles fløj ind i nordtårnet på World Trade Center i New
York
1
.
Min opgave omhandler en redegørelse for begrebet terror samt en redegørelse for de anti-
terrorpakker, som blev vedtaget i Danmark som konsekvens af terrorangrebet i USA d. 11.
september 2001. Jeg vil analysere den politiske debat, der gik forud for anti-terrorpakkernes
vedtagelse i Folketinget henholdsvis d. og d. med henblik på den førte
politik og dens konsekvenser. Jeg vil herunder inddrage Lars Fr. H. Svendens teorier i bogen
”Frygt” fra 2008. Dette gøres for at danne en teoretisk ramme om anvendelsen af frygt som politisk
instrument (Jf. Note: ’frygt som politisk instrument’).
I diskussionen vil jeg kigge på, hvorvidt anti-terrorpakkerne strider imod dansk retssikkerhed. Her
er indførelsen af § 114
2
værd at nævne, da denne kan give fængselsstraf på op til livstid. Med denne
paragraf blev det strafbart at støtte en organisation eller privatperson, der er indblandet i aktiviteter,
der kan defineres som terrorisme. Yderligere vil jeg diskuterer Politiets Efterretningstjenestes (PET)
ekstra beføjelser, der blandt andet giver nye muligheder for at indhente personoplysninger hos
enhver offentlig myndighed og endvidere adgang til oplysninger om flypassagerers rejseaktiviteter.
Jeg har med min interesse for den danske bekæmpelse af terror, og den måde, hvorpå den
praktiseres, anvendt litteratur, artikler og hjemmesider da jeg mener, at det kan hjælpe mig med at
belyse min problemformulering for, at få et så repræsentativt billede af den politiske debat. Jeg
søger derfor i projektet at få indsigt i, hvordan begrebet terror defineres, hvordan en ny lov bliver
vedtaget ud fra en frygt for terror og om/hvorvidt anti-terrorpakkerne strider imod dansk
retssikkerhed.
1
Olsen, Gorm Rye: Danmark, 11. september og den fattige verden s. 5
2
§114 udspringer fra L35 og L27 som blev vedtaget henholdsvis 2002 og 2006
[navn fjernet] 3.z Studieretningsprojekt, Roskilde Gymnasium d. 21/12/2010
Side 3 af 24
Begrebet terror
Selve ordet terrorisme stammer fra den latinske betegnelse terrere, som betyder ”at skabe frygt,
sprede rædsel”. Ordet har gennem historien ændret betydning mange gange, men især inden for de
sidste årtier har der været særlig fokus på begrebet terrorisme. Grundet den store diskussion
omkring begrebet er, at dette politiske fænomen er svært at nærme sig en endegyldig definition.
Terrorisme har som middel i politiske konflikter en længere historie end kun efter 11. september.
De fleste forskere mener, at terrorismens historie har sine rødder i Den Franske Revolution
3
, som så
mange andre politiske begreber. I perioden 1793-94 opstod der i Frankrig ”régime de la terreur”.
Terroren som regimet eller ledelsen af Frankrig benyttede sig af, var formelt vendt mod de grupper i
samfundet, der var modstandere af ideen om et styre ledet af folket. Regimet anvendte terror og
massehenrettelser som instrument for at holde fast ved revolutionens idealer om bl.a. frihed, lighed
og håbet om demokrati. Selve ordet terrorisme dukker altså op første gang på fransk, siden på
engelsk i det sidste årti af det 18. århundrede i forbindelse med Den Franske Revolution
4
.
Men for at kunne forstå, hvordan begrebet bliver brugt anno 2010, må man se på de officielle
terrordefinitioner og diskussioner omkring begrebet terror.
Aviser og Tv-kanaler har ofte svært ved at komme frem til en bestemt definition, og derfor henviser
de hyppigt til bestemte grupper bestående af ekstremister, militante eller guerillaer. Når man i dag
tænker ”terrorisme”, er vi mere tilbøjelige til at forbinde termen med organisationer som f.eks. al-
Qaeda. Hvorvidt om man vælger betegnelsen terrorist eller frihedskæmper afhænger af
observatørens synsvinkel
5
eller politiske overbevisning. Hvis man f.eks. sympatiserer med al-
Qaeda, betragter man dem som frihedskæmpere, men hvis du derimod, i dette tilfælde, er på
Vestens side, betragtes disse og omtales som terrorister og som en terrororganisation.
På trods af den vanskelige præcise fastlæggelse af, hvad terrorisme er, har man i mange lande og
internationale samarbejdsorganisationer nedskrevet officielle definitioner af ordet. USA, EU og
NATO er kommet med hver deres terrordefinition, men der ses ligheder.
EU mener, at terrorhandlinger er overlagte handlinger, som gør alvorlig skade på et land eller
internationale organisationer ved at skræmme befolkningen via tvang og ødelæggelse af deres
grundlæggende, forfatningsmæssige, sociale eller økonomiske strukturer.
EU definerer også terrorgrupper som en struktureret sammenslutning af personer, som handler med
det formål, at begå en terrorhandling.
3
http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Diverse_historie/Magtforhold_og_sammenspil/terrorisme
4
Weinberg, Leonard: Global terrorisme, En introduktion s. 33-34
5
Weinberg, Leonard: Global terrorisme, En introduktion s. 12-13
[navn fjernet] 3.z Studieretningsprojekt, Roskilde Gymnasium d. 21/12/2010
Side 4 af 24
USA’s definerer, kort og kontant, terrorisme som overlagt, politisk motiveret vold, som bliver
begået af subnationale grupper og illegale aktører mod ikke – kombatante mål.
NATOs definition for forsvar mod terrorisme er lignende EU's. Terrorisme bliver her defineret som
ulovlig brug eller trussel af tvang og vold mod individer eller ejendomme i et forsøg på at tvinge
eller intimidere regeringer eller samfund for, at opnå politiske eller ideologiske mål
6
. USA
definition fokuserer hovedsagligt kun på voldelige aktioner, som gør individer til terrorister,
hvorimod NATO og især EU også ser bl.a. trusler, kapringer af fly, fremkaldelse af
oversvømmelser, forstyrrelse eller afbrydelse af vand- og elforsyning, fremstilling af skydevåben og
spredning af farlige stoffer i luften som terrorhandlinger. EU's liste over hvilke grupper man aktuelt
anser som terrorister, har været igennem en lang forhandlingsproces og er ligeledes blevet
diskuteret med USA og andre lande udenfor EU. Listen som blev offentliggjort i maj 2002 som et
følge af 11. september, bliver dog løbende gennemarbejdet. Eftersom der kan opstå en ny politisk
enighed over hvilke grupper, der benævnes som terrorister, og da en ny terrorisme kan opstå.
Selvom definitionerne er forskellige, er indholdet stort set det samme, og man kan derfor komme
frem til en samlet definition af USA, EU og NATOs terrordefinition:
”Terrorister bruger eller truer med at bruge vold og tvang til at ramme
bygningsværker og mennesker, der ikke kan forsvare sig. Målet er at skræmme en
regering eller organisation til at ændre kurs, og motivet for terroren er enten politisk
religiøst eller ideologisk baseret”
7
Det væsentligste formål med terrordefinitionerne er, at de fungere som grundlag for den lovgivning
staterne bruger i ’kampen mod terrorisme’ (Jf. Note: ’Kampen mod terrorisme’).
Grundet den svære fortolkning af terrorismebegrebet er den manglende og eksisterende anerkendte
definition af terrorisme. Dette skyldes også, at FN har måttet afstå fra en definition
8
ud fra den
betragtning, at staterne ikke har kunnet blive enige om nogen definition. Nogle handlinger betragtes
som terrorisme af andre en retfærdig frihedskamp. Ethvert angreb på landets politiske, økonomiske
eller samfundsmæssige struktur er pr. definition terror. ANC's og Nelson Mandelas kamp mod
apartheidstyret i Sydafrika var efter USA, EU og NATOs definition også terrorisme.
6
Mønster-Kjær, Esben: Fra attentat til massedrab, 100 år med terrorisme og terrorbekæmpelse s. 7
7
Mønster-Kjær, Esben: Fra attentat til massedrab, 100 år med terrorisme og terrorbekæmpelse s. 6
8
Branner, Hans: Global politik, Grundbog til International Politik s. 57
[navn fjernet] 3.z Studieretningsprojekt, Roskilde Gymnasium d. 21/12/2010
Side 5 af 24
Man kan derfor snakke om ”framing”
9
. ”Framing”
10
er budskaber, der har indflydelse på
menneskers opfattelse af deres omverden. Dvs. ved at ”pakke” politiske budskaber ind (i denne
sammenhæng begrebet terror) på en særlig måde er det muligt for politikere, eksperter og
analytikere, at trænge igennem med deres budskaber. Som følge deraf snakker man om negative
eller positive associationer til ordet. Det den måde f.eks. politikerne og medierne får modtageren til
umiddelbart, at accepterer eller tage afstand fra løsninger. Her kan man se det i dansk kontekst.
Danske frihedskæmpers indsats under den tyske besættelse fungerer her som ”framing” med
positive associationer idet at ord som ære, meningsfulde ofre og mod tit bliver forbundet med
modstandsbevægelserne, hvorimod ordet terrorist giver stærkt negative associationer.
Eftersom jeg nu bevæger mig inden for en dansk kontekst, bliver jeg nødt til at lægge mig op af den
definition, der er af terror i den danske straffelov § 114 også kaldet ”Terrorloven”. Da § 114 har
været under stor kritik, giver det mig derfor mulighed for senere at behandle loven ved at kigge på
dens eventuelle konsekvenser i mit diskuterende afsnit. Når der i følgende afsnit er tale om § 114 og
§ 114b (Jf. Bilag 1: §§ 114 – 114b) udspringer det af henholdsvis ændringen af L35 vedtaget i maj
2002 og L217
11
vedtaget i juni 2006
Vedtagelsen af anti-terrorpakkerne i Danmark som konsekvens af 11. september 2001
Danmark fik sin første anti-terrorpakke d. 31. maj 2002, hvortil der kom yderligere punkter d. 02.
juni 2006. Vedtagelsen skete som en konsekvens af 11. september 2001, hvor der næsten ingen
grænser var for de initiativer, der skulle formidles og gennemføres i ’kampen mod terror’. I både
FN og EU samt en række europæiske stater vedtog man derfor en række drøftede initiativer. Derfor
besluttede man også i Danmark at følge disse initiativer og allerede d. 13. december 2001, blot 3
måneder efter angrebet på World Trade Center, fremsatte den daværende justitsminister Lene
Espersen:
”Forslag til Lov om ændring af straffeloven, retsplejen, lov om konkurrence- og
forbrugerforhold på telemarkedet, våbenloven, udleveringsloven samt lov om
udlevering af lovovertrædere til Finland, Island, Norge og Sverige – også kaldet anti-
terrorpakken.”
12
9
”Framing” er en retning inden for diskursanalyse, som beskriver en proces, hvor vi tolker nye budskaber ind i kendte
rammer
10
Sørensen, Kjeld Mazanti: Ideologier og diskurser, sprog, magt, politik s. 124
11
L35: Forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven. L217: Forslag til lov om ændring af straffeloven,
retsplejeloven og forskellige andre love. (Styrkelse af indsatsen for at, bekæmpe terrorisme m.v.)
12
Jacobsen, Benny og Ove Outzen: Liv i Danmark 2, Samfundsfag på B-niveau s. 129
[navn fjernet] 3.z Studieretningsprojekt, Roskilde Gymnasium d. 21/12/2010
Side 6 af 24
Lovforslaget blev fremsat pga. terrorangrebet mod USA den 11. september 2001, og gav derfor
anledning til, at man skulle foretage en nærmere vurdering af den danske lovgivning. Man skulle
derfor sikre, at den danske lovgivning var tilstrækkelig mod terrorisme. Dette har resulteret i en
række forskellige lovgivningsinitiativer rettet mod terrorisme
13
. Den 31. maj 2002 vedtog VK –
regeringen anti-terrorpakken, som blev fremlagt af SR - regeringen på opfordring fra USA’s anti-
terrorpakke. Denne antiterrorpakke bestod af en række ændringer og tilføjelser i eksisterende love
som straffeloven, retsplejeloven, våbenloven og udlændingeloven, hvor indførelsen af
terrorismeparagraffen § 114 er den mest omdiskuterede da, denne kan give fængselsstraf på op til
livstid:
”§ 114. For terrorisme straffes med fængsel indtil på livstid den, som med forsæt til at
skræmme en befolkning i alvorlig grad eller uretmæssigt at tvinge danske eller
udenlandske offentlige myndigheder eller en international organisation til at foretage
eller undlade at foretage en handling eller at destabilisere eller ødelægge et lands
eller en international organisations grundlæggende politiske, forfatningsmæssige,
økonomiske eller samfundsmæssige strukturer begår en eller flere af følgende
handlinger, når handlingen i kraft af sin karakter eller den sammenhæng, hvori den
begås, kan tilføje et land eller en international organisation alvorlig skade:
1. Manddrab efter § 237
2. Grov vold efter § 245 eller § 246
3. Frihedsberøvelse efter § 261[…]”
14
Den nye § 114 rammer ikke forhold, som ellers har været straffri. Alle de nævnte overtrædelser er i
forvejen strafbare efter andre paragraffer. Den nye bestemmelse inddrager imidlertid en række
paragraffer under en samlet og markant skærpet strafferamme, nemlig til fængsel indtil på livstid
15
.
Blandt andre mest markante elementer i terrorpakken fra 2002 var:
En række paragraffer om støtte af nogen, som kan være indblandet i terrorisme, blev
indført. Alle internetfirmaer og teleudbydere blev pålagt at registrere og opbevare
13
Jacobsen, Benny og Ove Outzen: Liv i Danmark 2, Samfundsfag på B-niveau s. 129
14
Andersen, Lars Erslev m.fl.: Religion og/eller politik, Danske terrorsager, fraværende håndtryk og asymmetriske
konflikter. Den ny verden s. 29 – 30
15
http://jura.ku.dk/pdf/ansatte/jornvestergaard/terror-lr_05.pdf
[navn fjernet] 3.z Studieretningsprojekt, Roskilde Gymnasium d. 21/12/2010
Side 7 af 24
oplysninger om brugernes trafik på internettet. Politiet fik mulighed for at lave flere
hemmelige ransagninger på grundlag af en enkelt ransagningskendelse. Asylsøgere
kan blive afvist og flygtninge sendt ud af landet, hvis PET vurderer, at de udgør en
sikkerhedsrisiko for staten.
16
I juni 2006 trådte en lov om ændring af straffeloven, retsplejen og andre love i kraft her kaldet §
114b, som indeholder nye initiativer mod terrorisme. Loven indeholde en række af tiltag, som
skulle forbedre politiets muligheder for at forebygge, efterforske og bekæmpe terrorhandlinger. §
114b har gjort medvirkensbegrebet en del bredere, og dette kan have konsekvenser for, at det nu
også er strafbart både at støtte givne organisationer, direkte eller indirekte. Her kan det indirekte
være svært at definere i og med, at det er op til den enkelte dommer at tolke. § 114b efterlader altså
den mulighed, at man kan dømmes for at lave sympatidemonstration for organisationer, der kan
defineres som terrororganisationer. Dette betyder, at man i hvert fald er nødt til at tage varsomme
skridt, hvis man vil undgå beskyldninger for terrorstøtte og lignende.
Terrorpakke 1 fra 2002, gav altså politiet bredere muligheder for at lave hemmelige ransagninger,
samtidig med, at den påbød teleselskaber og internetudbydere at opbevare oplysninger om
datatrafik i et år. Derudover blev terrorbegrebet udvidet væsentligt, så terrorparagraffen også
indbefatter økonomisk støtte til eksempelvis udenlandske terrororganisationer. Terrorpakke 2, som
folketinget vedtog i 2006 var primært en udvidelse af terrorpakke 1. Her fik politiet lettere ved at
aflytte og overvåge internettrafik, da de nu kun skulle indhente én dommerkendelse for at aflytte
alle telefoner og overvåge alle mailadresser hos en mistænkt. Med terrorpakke 2 fik PET også
beføjelser til at indhente oplysninger fra myndigheder, biblioteker med videre
17
.
Denne tese vil følgende blive udbygget i næste afsnit, hvor debatten, der gik forud for anti-
terrorpakkernes vedtagelse i Folketinget, vil blive analyseret samt Lars Fr. H. Svendens
argumentation for at frygten for terror anvendes som et politisk instrument.
Frygt som politisk instrument
For at kunne forstå hvad frygt er, vil jeg følgende beskæftige mig med Lars Fr. H. Svendsens bog
”frygt” (2008) for, at få et indblik i om frygt bruges som et politisk instrument. Ifølge Svendsen er
grunden til, at mennesket har udviklet evnen til at frygte ganske enkelt: ”Et væsen uden evne til at
16
http://www.information.dk/176531
17
http://cerepo.dk/Kompromis-med-retsikkerheden
[navn fjernet] 3.z Studieretningsprojekt, Roskilde Gymnasium d. 21/12/2010
Side 8 af 24
føle frygt vil slet og ret have dårligere betingelser for at overleve og forplante sig sammenlignet
med et væsen, der besidder denne evne”.
18
Frygten bidrager til at hjælpe os ud af situationer eller forhindre os i at komme ud i situationer, som
virker faretruende. Derfor vil den, som frygter ofte forsøge at undslippe eller undgå det, som truer
ens liv. Som følge deraf og i relation til angrebet mod USA, må frygten for det ’ukendte’ være den
stærkeste følelse, når man snakker om frygt. H.P. Lovecraft indleder sit klassiske essay om frygt og
det overnaturlige i litteraturen med ordene: ”Menneskehedens ældste og stærkeste følelse er frygt,
og den ældste og stærkeste form for frygt er frygten for det ukendte”
19
.
Det antages her, at frygten for at noget ubehageligt eller skrækkeligt vil ske selvom frygtens
genstand er ubestemt. Men hvordan bliver frygten så brugt som et politisk instrument? Svendsen
beskriver i bogen ”Frygt”, hvordan frygten gør sig gældende inden for det politiske område. Det er
i den forbindelse, at Svendsen taler om, hvordan frygt i dag bliver brugt som et politisk instrument.
Det er ifølge Svendsen, at frygt som politisk redskab er med til at opretholde regeringens magt. Et
gennemgående emne i ”Frygt” er frygten for terror. Eftersom nye regler er trådt i kraft i London
angående planer om at bruge flydende eksplosiver til at sprænge fly i luften med, indskrænker man
millioner af passagers frihed. Man valgte, at flydende væsker skulle pakkes ind i gennemsigtige
plasticposer. Ifølge Svendsen kan regeringen, via en frygt for et fremtidigt terrorangreb vedtage
lovændringer og fjerne eventuelle trusler, hvilket giver befolkningen en form for tryghed. Imidlertid
har passagerne accepteret indskrænkningen af deres frihed, hvilket Svendsen understreger:
”Frygten for terror fungerer her som en slags triumfkort, som andre hensyn må vige for.”
20
. Hvor
triumfkortet er passagerernes accept af frihedsindskrænkningen.
Frygtsystemet som Svendsen beskriver, argumenterer han for, hvordan regeringen overdriver
terrortruslerne, vi hører om i medierne. På den måde er det med til at skabe frygt hos befolkningen.
Frygt er derfor et effektivt redskab til at holde orden i et samfund
21
. Frygt bruges følgelig til at vise,
hvor farlige disse terrorister er, og skaber en social kontrol. Når Svendsen taler om frygt som
politisk instrument, bruges krigen mod terror som eksempel. Frygten for terror indebærer, at
politikerne har indført indskrænkninger af frihedsbaserede rettigheder. Når man derfor kigger på,
hvor mange, som rammes af terrorhandlinger er det rimeligt at påstå, at regeringen samt medierne
overdriver faren, som menes at ligge lige for døren. Alligevel understreger Svendsen:
18
Svendsen, Lars Fr. H.: Frygt s. 24
19
Svendsen, Lars Fr. H.: Frygt s. 42
20
Svendsen, Lars Fr. H.: Frygt s. 14
21
Svendsen, Lars Fr. H.: Frygt s. 121
[navn fjernet] 3.z Studieretningsprojekt, Roskilde Gymnasium d. 21/12/2010
Side 9 af 24
”Det er klart, at terrorisme må bekæmpes, men det er efter min mening lige så klart,
at nødvendigheden af denne bekæmpelse ikke er tilstrækkelig til at begrunde
tilsidesættelsen af grundlæggende rettigheder.”
22
Jeg tolker Svendsen som, at det ikke er politikerne, der frygter for borgernes sikkerhed. Det er
politikerne, der italesætter frygten, for at kunne opretholde magten. Når de skaber en frygt for terror
ved at italesætte terrorister som onde, modbydelige og ikke mindst som en trussel (meget vigtigt at
de italesætter dem som en trussel), så giver det dem et handlerum (en magt), hvorfor de har
mulighed for at indskrænke nogle frihedsrettigheder for dermed at skabe tryghed hos befolkningen
igen.
Analyse af den politiske debat, der gik forud for anti-terrorpakkernes vedtagelse i
Folketinget d. og d.
For at kunne forklare logikken bag anti-terrorpakkens tilblivelse, er man nødt til at fokusere på
hvordan og hvorfor, loven er blevet truffet. Er det på baggrund af frygten for terror? Er frygten for
terror blevet italesat af politikerne? Har frygten for terror været styrende for, hvorfor/hvordan loven
er blevet vedtaget? Jeg vil derfor benytter mig af Lars Fr. H. Svendsens teorier og pointer i bogen
”Frygt” for, at danne en teoretisk ramme om, hvorvidt frygt er blevet anvendt som politisk
instrument ved italesættelsen
23
af terrorisme.
”Den såkaldte anti-terrorpakkes indhold og præsentationsmåde har givet anledning
til betydelig kritik fra jurister og andre. Begrebet terrorisme er dårligt egnet til
lovgivning, og de nye paragraffer i straffeloven er upræcise og vidtgående. Også
meget fjern forbindelse til grupper, der har et beredskab til militante aktioner,
kriminaliseres, og betænkelige efterforskningsskridt kan foretages i den hemmelige
retsplejes former.”
24
22
Svendsen, Lars Fr. H.: Frygt s. 139
23
Ved italesættelse menes der, at man snakker om at terrorister er onde og frygtes af borgerne og dermed samfundet i
Danmark, Vesten og Verden.
24
http://jura.ku.dk/pdf/ansatte/jornvestergaard/terror-lr_05.pdf
[navn fjernet] 3.z Studieretningsprojekt, Roskilde Gymnasium d. 21/12/2010
Side 10 af 24
Allerede før lovforslaget blev vedtaget, var der lagt op til en stor og lang debat blandt politikerne. I
forbindelse med 1. behandling af lovforslaget, med ikke mindre end 83 indlæg i den 3 timers lange
debat
25
. Birthe Rønn Hornbech pointerede i sin ordførertale:
”Udgangspunktet i Danmark er de demokratiske værdier, og de værdier kommer
under pres, når vi skal sikre os mod den modbydelige og brutale terrorisme, hvis
grimme fjæs vi så den 11. september. Opgaven er at forene frihed og sikkerhed. Det er
et dilemma, og vi står dér over for et meget vanskeligt lovgivningsarbejde. Vi ønsker
som liberalt parti på den ene side at beskytte personlige og samfundsmæssige værdier
mod overgreb, og på den anden side vender vi os imod indgreb i frihedsrettighederne
og vender os imod, at Danmark ender som et overvågningsfund, hvor den lovlydige
borger bestandig overvåges.”
26
Birthe Rønn Hornbech påpeger her, at fastholdelsen af de demokratiske frihedsrettigheder, er en
nødvendighed samt, at befolkningens sikkerhed bliver bestandiggjort. Når man kigger på Birthe
Rønn Hornbechs definition af problemet, som her er terrorisme, er evnen til at formulere sig på det
strategisk rigtige tidspunkt et vigtigt redskab i det politiske spil. Det handler bl.a. om at skabe
hegemoni- eller vidensregimer, som kan bestemme, hvor grænsen går til det legitime, det
hensigtsmæssige, det etiske korrekte eller det rationelle, for at skabe konsensus
27
. (Jf. Note: Politisk
diskurs). Derfor spiller sproget en central rolle, da det er gennem sproget, at politiske valg træffes.
Ved at Birthe Rønn Hornbech bruger ord som ”modbydeligt”, ”brutale” og ”grimme fjæs” for at
belyse sin tese. Ordene signalerer, at terrorisme er noget ondt, som skal bekæmpes dog stadig med
friheden og sikkerheden i mente. Frihed og sikkerhed er også ord, som jævnligt kommer til udtryk i
politiske taler og debatindlæg. Det er ord, som henviser til fænomener, der eksistere uafhængigt af
politiske ideologier og politikerne, fordi de forsøges erobret fra alle sider, da de er positivt
ladede
28
. Netop for ikke at skabe stor splid mellem parterne, ved VK – regeringens tiltrædelse i
2001, vælger Venstres Birthe Rønn Hornbech, at tage ordets magt i brug. Med hendes definition af
angrebet mod World Trade Center som noget ”modbydeligt” og ”brutalt”, fortolker hun
virkeligheden ved hjælp af budskaber, vi modtager om virkeligheden. Dette gør, at VK – regeringen
25
Jacobsen, Benny og Ove Outzen: Liv i Danmark 2, Samfundsfag på B-niveau s. 130
26
Jacobsen, Benny og Ove Outzen: Liv i Danmark 2, Samfundsfag på B-niveau s. 130
27
Sørensen, Kjeld Mazanti: Ideologier og diskurser, sprog, magt, politik s. 123 – 124
28
Sørensen, Kjeld Mazanti: Ideologier og diskurser, sprog, magt, politik s. 126 – 127
[navn fjernet] 3.z Studieretningsprojekt, Roskilde Gymnasium d. 21/12/2010
Side 11 af 24
nu har magt over vores virkelighedsopfattelse
29
. Når en regering altså handler på baggrund af en
italesat frygt, skaber det en vis følelse af tryghed og sikkerhed i befolkning, da det viser politisk
vilje og engagement.
Et andet vigtigt element, som blev sat fokus på var spørgsmålet om en definition af terrorisme som
Enhedslistens Søren Søndergaard fremhævede:
”Enhedslisten er meget indstillet på at indskærpe kampen mod, straffe for, og
overvågningen af terrorister. Men for at kunne gøre det, kræver det én ting, nemlig en
definition af, hvad terrorisme er, for hvis vi ikke starter med som udgangspunkt at
spørger, hvad terrorisme egentlig er, hvordan afgrænser vi så, hvem det er, der skal
straffes hårdere, og hvem det er, der skal overvåges?…[…]”
30
Søren Søndergaard gør opmærksom på den fare, der har været i association med bekæmpelsen af
terrorisme nemlig, hvad terrorisme er og hvem, der kan defineres som terrorister. Igen er der tale
om negative eller positive associationer omkring debatten, hvornår der er tale om frihedskæmpere
eller terrorister. Enhedslisten mener også, at det især er § 114 og dens uigennemsigtighed samt at
definitionen er meget uklar, er grunden til de retssikkerhedsmæssige overtrædelser:
”Lovgivningen medfører en kriminalisering af solidaritetsarbejde med bevægelser,
der kæmper mod undertrykkelse eller en fremmed magts besættelse. Det er jo absurd,
at f.eks. støtte til Sydafrikas antiapartheid-bevægelse i dag ville blive anset som
terror-støtte.”
31
Men er det på baggrund af frygten for terror, at lovforslaget er blevet vedtaget? Hvis mennesker
bliver angst, bliver de ofte handlingslammede og ude af stand til, at reagere fornuftigt på den trussel
de møder
32
. Derfor må man ikke glemme, at det at sprede frygt kan have helt og aldeles konkrete
fordele. Daværende justitsminister, Lene Espersen understreger i udtagelsen her om, hvordan den
sikkerhedspolitiske situation er forandret:
29
Sørensen, Kjeld Mazanti: Ideologier og diskurser, sprog, magt, politik s. 121 – 122
30
Jacobsen, Benny og Ove Outzen: Liv i Danmark 2, Samfundsfag på B-niveau s. 130
31
http://www.enhedslisten.dk/tshirtdom-bekr%C3%A6fter-problemerne-med-terrorlovgivningen
32
Weinberg, Leonard: Global terrorisme, En introduktion s. 15
[navn fjernet] 3.z Studieretningsprojekt, Roskilde Gymnasium d. 21/12/2010
Side 12 af 24
”Der er ingen tvivl om, at verden er forandret. At det, der skete den 11. september
sidste år, hvor terrorister brugte passagerfly som mordvåben og uskyldige passagerer
som gidsler til at slå tusindvis af mennesker ihjel med, har forandret vores syn på,
hvad der er nødvendigt, og hvilke redskaber der skal tages i brug for at bekæmpe
terrorisme.”
33
Ud fra dette citat kan det analyseres, at en fremtidig risiko for terrorisme og frygten for gentagelser
nu er de primære drivkræfter bag lovgivningens vedtagelse. Tilgangen til anti-terrorlovgivningen
blev derfor influeret af 11. september 2001, da det begyndende arbejde blev igangsat før angrebet
mod USA.
At eliminere trusler og farer kan altså siges at være et mål fra politisk side. Et lidt anden
ordførertale anlagde Anne Baastrup fra SF:
”Skal vi bekæmpe terrorismen, skal vi vide gennem kvalificerede analyser, hvad det er
for forhold, der skaber fanatismen, fundamentalismen og det menneskefjendske
livssyn, der overhovedet muliggør terrorismen…
[…]Efter 11. september 2001 er verden blevet et mindre trygt sted, fordi omfanget af
den frygtelige terror i USA var så voldsom. Der er derfor også en ny
sikkerhedspolitisk dagsorden. […].”
34
Anne Baastrup påpeger, at man ikke skal tolerere intolerance og ved at fastholde det ukrænkelige
ved idealerne, demokrati, ligestille og ytringsfrihed, er der også en grænse for tolerancen. Hvis man
tror, at man kan begribe og bekrige utålsomme, fundamentalismen
35
og terror alene med mere
politi, efterretningsvæsen, militær og teknologi
36
Politikerne argumenterer for, at terroren udgør en så alvorlig fare, at det er nødvendigt at udstyre
staten med skrappe magtmidler. Selvom der var modstandere i Folketinget, mener de alligevel, at
det er nødvendigt for beskyttelsen af demokratiet. Det er derfor vigtigt, at politikerne skaber en
positiv identitet mod terrorisme i stedet for splittelse i eget samfund. Hvis man samtidig med, at
terrorisme udgrænses, kan skabe et sammen hold mellem borgere, der er imod terrorisme, kan det
33
http://webarkiv.ft.dk/samling/20012/lovforslag_oversigtsformat/l35.htm
34
Jacobsen, Benny og Ove Outzen: Liv i Danmark 2, Samfundsfag på B-niveau s. 130 – 131
35
Fundamentalisme er her brugt som udtryk for en gruppes forsøg på at skabe sig et fast orienteringspunkt i et samfund
præget af sociale forandringer og politiske spændinger.
36
Jacobsen, Benny og Ove Outzen: Liv i Danmark 2, Samfundsfag på B-niveau s. 131
[navn fjernet] 3.z Studieretningsprojekt, Roskilde Gymnasium d. 21/12/2010
Side 13 af 24
bidrage til forebyggelsen
37
. Alligevel var der frygt for, at muslimske borgere i Vesten ville blive
genstand for intolerance grundet af, at flykaprerne den 11. september 2001 havde været muslimer.
Hvilket gjorde, at nogen reagerede på terrorangrebne med, at vende deres vrede og sorg mod
muslimer. Dette fik også Dansk Folkepartis medlem af Europaparlamentet, Mogens Camre, efter
11. september til at udtrykke sig således: ”Alle lande i den vestlige verden er infiltreret af muslimer
– nogen af dem taler pænt til os, mens de venter, på at de er nok til at slå os ihjel”
38
. Det
væsentligste i dette eksempel og generelt hos Svendsen er, at kampen mod terror er illegitim.
Frygten for specielt terror har altså medført alvorlige indskrænkninger af frihedsbaserede
rettigheder. Hvilket har medført vilkårlige arrestationer af specielt personer med muslimsk
baggrund, og tilsidesættelse af retssikkerheden, retten til at organiserer sig og telefonaflytning uden
retskendelse. Dette er kun muligt grundet frygtens plads i det politiske spil. Følelsen af terrortruslen
opstår således som en reaktion på vores viden om terrorisme, og denne er så igen med til at
frembringe behovet for beskyttelse og danne grundlaget for en anti-terrorlovgivning. Politiets
Efterretningstjeneste og Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) har her vurderet terrortruslen med
fokus på Danmark:
”Der har siden den 11. september 2001 bestået et generelt forhøjet trusselsniveau i
den vestlige verden og i forhold til vestlige interesser. Samtidig har de militære
aktioner i henholdsvis Afghanistan og Irak samt en række terrorhandlinger –
herunder i Tyrkiet i november 2003, Spanien i marts 2004 og London i juli 2005 –
yderligere medvirket til at understrege og fastholde det forhøjede trusselsniveau.”
39
PET og FE har vurderet, at den vestlige verdens trusselsniveau er forhøjet. Og ved at beskytte den
enkelte, det danske samfund og de værdier det bygger på, skal efterretningstjenesterne og politiet
have de redskaber, som er nødvendige til at indhente efterretningsmæssige oplysninger, efterforske
og strafforfølge terrorhandlinger. Dvs. at forebygge og bekæmpe terror stiller egentligt store krav da
man mener, at terrortruslen er uforudsigelig
40
.
Det er derfor ifølge Birgitte Kofod Olsen, ekspert i menneskerettigheder, at frygten for terror har
gjort, at vi som befolkning accepterer vores vaner, fritidsinteresser og forbrug registreres og
37
Hansen, Birthe: Terrorisme på tværs s. 94
38
http://www.information.dk/59591
39
http://www.stm.dk/publikationer/terror/Kap1.htm
40
http://www.stm.dk/publikationer/terror/Kap1.htm
[navn fjernet] 3.z Studieretningsprojekt, Roskilde Gymnasium d. 21/12/2010
Side 14 af 24
overvåges. Pga. det hele gøres hemmeligt og usynligt, underminerer vi dermed retsstaten og
borgerens frihed
41
. Birgitte Kofod Olsen påpeger nærmere, at der er tale om et skred på to felter:
“Dels er der overvågningen og registreringen, som er mere intensiv end nogensinde.
Dels er der spørgsmålet om kontrol med dem, der overvåger os. Det er et bærende
princip i en retsstat, at der er uafhængig kontrol med de myndigheder, der overvåger
borgerne. At politiet f.eks. skal have dommerkendelse for at indhente personfølsomme
oplysninger. Men det princip er der nu en række undtagelser fra. Dermed er borgerne
ikke er beskyttet tilstrækkeligt mod myndigheders vilkårlige magtudøvelse
og magtmisbrug.”
42
Daværende justitsminister Lene Espersen gik dog med til at ændre på forslaget så PET fremover -
som udgangspunkt - stadig skal bede om en dommerkendelse til, at aflytte bestemte telefonnumre.
Hvis efterretningstjenesten uden at have fået lov alligevel aflytter andre numre, så skal domstolene
inden 24 timer orienteres om det, hvis ‘særlige forhold’ taler for det. Justitsministeren mente ikke,
at der var grund til at frygte for konsekvenserne af den øgede overvågning
43
. Lene Espersen
tilsidesætter her frygten, og overbeviser befolkningen om, at vi som borgere ikke skal frygte for
overvågningen. Daværende justitsminister har til dels også ret. Grundet at det overvågningen
umiddelbart ikke er synlig. Det er altså ikke PET, som forfølger os, når vi går udenfor hjemmets
døre. Lene Espersen understregede også i forbindelse med VK – regeringens anden anti-terrorpakke
i 2006:
“Ingen ønsker et overvågningssamfund, hvor hvert eneste gadehjørne er overvåget.
Men det kan være nødvendig for politiet - hvis der sker et terrorangreb - at kunne
identificere gerningsmændene. Det er et spørgsmål om at finde den rette balance - og
målrette overvågningen til de steder, hvor det er relevant.”
44
Justitsministeren begrunder her, at man bliver nødt til som samfund at sikre sig, at vi har det bedst
mulige beredskab mod terror. Fokus er på, at vi som nation står overfor en risiko, som fundamentalt
truer den måde, hvorpå vores tilværelse fungerer. Sandy Brinck, retspolitisk ordfører fra
41
http://www.information.dk/176531
42
http://www.information.dk/176531
43
http://www.information.dk/176531
44
http://www.information.dk/176531
[navn fjernet] 3.z Studieretningsprojekt, Roskilde Gymnasium d. 21/12/2010
Side 15 af 24
Socialdemokratiet, deler dog heller ikke bekymringen, og mener, at det er forkert at tale om en total
registrering af en kommunikationsform.
”Borgerne skal vide, at hver gang vi bruger elektronisk kommunikation, efterlader vi
spor. Det må vi vænne os til, siger hun og fortsætter: Det er kun kommunikationens
afsender og modtager samt tidspunktet for kommunikationen, der skal registreres
ifølge loven.”
45
I følgende afsnit vil jeg vurdere, hvorvidt anti-terrorpakkerne strider imod dansk retssikkerhed, samt
diskuterer Politiets Efterretningstjenestes (PET) ekstra beføjelser for, at sikre den danske stat. Jeg
vil derfor diskutere problemfeltet i et nyt lys og komme ind på de områder, som ikke er blevet
belyst i projektet.
Diskussion om, hvorvidt anti-terrorpakkerne strider imod dansk retssikkerhed
Analysen viste, at reaktionerne overfor anti-terrorloven dog ikke udeblev, og det var bl.a. de øgede
overvågningsmuligheder, som blev debatteret. Folketinget overvejede nøje om bekæmpelsen af
terrorisme strid imod danske borgers langsigtede retssikkerhed.
I anti-terrorpakken nævnes indgreb i meddelelseshemmeligheden, ransagningen og udleveringen af
dokumenter – alle forhold, hvor der fra statslig side gribes ind på en måde. Her er der nogle, som
mener at det er et overgreb på menneskerettighederne
46
. Det kan derfor diskuteres om vedtagelsen
af terrorpakkerne, kan beskrives som en nødvendighed for et samfund. Det er altså spørgsmålet om,
at man på nogle områder er nødt til at gå på kompromis med visse rettigheder for, at sikrer statens
sikkerhed, i ’kampen mod terror’. Terrorpakken rejser ikke desto mindre nogle alvorlige spørgsmål
for retssikkerheden: Hvad skal der til før en person anses for en trussel mod statens sikkerhed og,
hvem der skal afgøre dette
47
. Konsekvenserne af tiltagne mod at terror kan række ind i rettigheder
for den almene borger, som ellers førhen, har været set som politiske rettigheder og friheder i det
danske demokrati. Ytringsfriheden, forsamlingsfriheden og retten til en rimelig rettergang er nogle
af de principper, der berøres af terrorpakken. Det er her muligt at diskutere om hele denne
udvikling, med afsæt i 11. september 2001, har betydet, at gældende regler tilsidesættes i en større
sags tjeneste. Afdelingsleder Birgitte Kofod Olsen fra Institut for Menneskerettigheder advarer i en
artikel om, at terrorpakken truer retssikkerheden: ”Vi er på vej til et samfund, som ikke længere
45
http://www.writeit.dk/Investigative/surveillance.php
46
Jacobsen, Benny og Ove Outzen: Liv i Danmark 2, Samfundsfag på B-niveau s. 132
47
http://www.dkp-ml.dk/art6/4905.htm
[navn fjernet] 3.z Studieretningsprojekt, Roskilde Gymnasium d. 21/12/2010
Side 16 af 24
bygger på retsstatens principper om at lade friheder og rettigheder komme til fri udfoldelse.”
48
Et
forslag om, at der skulle blive nedsat en terrorkommission for, at få dokumenteret, hvilke dele af
terrorlovgivningen, der fungerer. Dette blev bragt på banen af Radikale Venstre, men blev dog
blankt afvist af Venstres retsordfører Kim Andersen: “Det mener vi ikke, at der er basis for. Vores
initiativer på området virker efter hensigten, og derfor er der ikke behov for en kommission”
49
.
Justitsministeriet konkluderer, at terrorpakkerne, som indført efter 11. september 2001, fungerer
optimalt så, hvad er problemet? Argumenterne for og idéen med at indføre disse ændringer, der op
til flere steder synes at stride mod principperne i Grundloven og den retspraksis, som var
gennemgående før terrorpakken, er ifølge fortalerne, at man fra politisk hold har ønsket, at give
politiet mulighed for, at agere præventivt i bekæmpelsen af terrorisme. Marlene Harpsøe, medlem
af Retsudvalget for Dansk Folkeparti, afviser derimod, at politikerne er gået for vidt med
terrorlovgivningen: ” Det er jo helt afgørende, at vi gør alt, hvad vi kan for at sikre, at der ikke
kommer et 11. september i Danmark.” og hun understreger at mht. den øgede overvågning, vil det
kun ske, at politiet overvåger konkrete miljøer, hvor de har en mistanke.
50
Det er derfor interessant at udviklingen, der i den nutidige terrorbekæmpelse ikke synes at være
begrænset af tilsidesættelsen af gældende demokratiske rettigheder. Og ifølge Grundlovens kapitel
8 om borgernes rettigheder, kaldet Grundlovens friheds- og menneskerettighedskapitel, slås det fast,
at den personlige frihed er ukrænkelig og ligeledes, at boligen er ukrænkelig
51
. I Grundlovens § 72
præciseres boligens og privatlivets krænkelse: ”Husundersøgelse, beslaglæggelse af breve og andre
papirer, samt brud på posttelegraf- og telefonhemmeligheden, må hvor ingen lov hjemler en
særegen undtagelse, alene ske efter retskendelse.”
52
§ 72 er også med til, at bevare om privatlivets
fred, og det er derfor med denne paragraf at anti-terrorpakken, er blevet diskuteret i forbindelse med
de initiativer, der blev iværksat i forbindelse med bekæmpelsen af terrorisme. Danmark overskrider
herved en principiel grænse ved ikke blot, at registrere telefonsamtaler og e-mail kommunikation,
men tillige registrere brug af hjemmesider. En registrering som der eksplicit blev taget afstand fra i
bemærkningerne til anti-terrorpakken i 2002
53
.
48
http://www.information.dk/153083
49
http://www.information.dk/153083
50
http://www.information.dk/153083
51
Jacobsen, Benny og Ove Outzen: Liv i Danmark 2, Samfundsfag på B-niveau s. 132
52
Jacobsen, Benny og Ove Outzen: Liv i Danmark 2, Samfundsfag på B-niveau s. 132
53
http://menneskeret.dk/danmark/h%c3%b8ringssvar/2006/n06_52
[navn fjernet] 3.z Studieretningsprojekt, Roskilde Gymnasium d. 21/12/2010
Side 17 af 24
Derfor er det også vigtigt at diskutere PET’s ekstra beføjelser i forbindelse til retssikkerheden i
Danmark. PET gik fra, at være en noget ugleset organisation til, at være garanten for Danmarks
sikkerhed. Krigen mod terror betød nemlig, at PET fik voksende bevillinger, en fordobling af
personalet, omkring 700 ansatte, samt nye beføjelser. Terrorpakken øgede her tjenestens muligheder
for at foretage hemmelige ransagninger, telefonaflytninger og overvågning af internettet. PET fik
yderligere mulighed for at indhente personoplysninger fra andre myndigheder og luftfartsselskaber.
Tjenesten fik samtidig beføjelser til administrativt at udvise flygtninge, der søgte
opholdstilladelse
54
. Det er netop her, at diskussionen ligger ifølge af spørgsmålet om statens
sikkerhed over for borgernes retssikkerhed. Især de øgede muligheder for overvågning, aflytte
kommunikation med mobiltelefoner og på internettet, der har skabt bekymring. Birgitte Kofod
Olsen forklarer om et skred på to felter mht. PET’s ekstra beføjelser:
”Dels er der overvågningen og registreringen, som er mere intensiv end nogensinde.
Dels er der spørgsmålet om kontrol med dem, der overvåger os. Det er et bærende
princip i en retsstat, at der er uafhængig kontrol med de myndigheder, der overvåger
borgerne. At politiet f.eks. skal have dommerkendelse for at indhente personfølsomme
oplysninger. Men det princip er der nu en række undtagelser fra. Dermed er borgerne
ikke er beskyttet tilstrækkeligt mod myndigheders vilkårlige magtudøvelse
og magtmisbrug.”
55
Dette betyder jo langtfra, at vi slet ikke skal gøre noget for at sikre os mod terrorisme. Men der er i
høj grad bevidsthed om de retssikkerhedsmæssige problemer, der er forbundet med overvågning og
registrering
56
. Borgerne er tilsyneladende mere kritiske overfor fænomenet end deres politikere er,
når der er tale om et meget vidtgående indgreb i retten til privatliv, hvor man rammer rigtig mange
mennesker. Modargumentet fra politisk side har altid været at stille det urimelige spørgsmål: ”Vil
du hellere terror end overvågning?”
57
Hvilket har resulteret i, at alle gode argumenter for, at
terrorpakken strider imod retssikkerheden, er blevet fejet af bordet.
Terrorlovgivningen er derfor svær at tolke, og det er derfor op til den enkelte dommer, at bedømme,
hvorvidt der er tale om terrorisme eller ej. Definitionen er derfor alt for bred og for uklar, at det ikke
54
Schmidt, Regin m.fl.: PET, Historien om Politiets Efterretningstjeneste fra den kolde krig til krigen mod terror s. 312
55
http://www.information.dk/176531
56
http://menneskeret.dk/nyheder/arkiv/nyheder+2008/terror-overv%c3%a5gning+bekymrer+borgere
57
http://www.berlingske.dk/kommentarer/terrorpakker-er-ineffektiv-symbolpolitik
[navn fjernet] 3.z Studieretningsprojekt, Roskilde Gymnasium d. 21/12/2010
Side 18 af 24
er til at se, hvad der er omfattet, og hvad der ikke er. Det er som sagt et retssikkerhedsmæssigt
problem. Det giver også demokratiske problemer, da det kan få nogle til at afholde sig fra, at
deltage i demokratiet, fordi de er usikre på, om deres aktiviteter er omfattet af terrorbegrebet
58
.
Hvilket har medført, at Enhedslisten har foreslået en definition, der i forvejen anvendes, som
udspringer af definitionen på krigsforbrydelser for netop at præcisere, at det er angrebet på
uskyldige civile, der er kernen i terrorismebegrebet:
"For terrorisme straffes med fængsel indtil 16 år den, som udøver krigsforbrydelser
begået i fredstid, det vil sige forsætlige angreb på civile, gidseltagning og drab på
fanger, som er egnet til at skabe skræk og rædsel i en bredere kreds af
befolkningen."
59
Desuden føre det til, at man med indførelse af terrorpakken gør det strafbart, at udtrykke sin
sympati med en "terrorhandling". Hvis jeg nu som dansker f.eks. offentligt udtrykte glæde over, at
en befrielsesbevægelse i Sydamerika har sprunget en våbenfabrik i luften, så kan jeg risikere at
blive straffet. Politikerne, der stemte for terrorpakken, var klar over dette, men hverken de radikale,
socialdemokraterne eller Birthe Rønn Hornbech ville stemme for Enhedslistens ændringsforslag,
selvom det ville have sikret ytringsfriheden
60
. De Radikales Lone Dybkjær mener derfor, at man bør
overveje en gennemgang af terrorlovgivningen: ”Kravet om registrering er et yderligere argument
for, at loven bliver gennemgået. Vi skal være sikre på, at retssikkerheden ikke lider skade”
61
Perspektivering
Ved at perspektivere projektet anno 2010, ses relevansen af projektet. Lørdag d. 11. december 2010
så man som et terrorangreb nær Danmarks grænse. Bombesprængningen i Stockholm viste en
trussel mod vores værdier. Nuværende udenrigsminister Lene Espersen (K) kom med følgende
kommentar til terrorhandlingen i Stockholm:
”Bombesprængningerne i hjertet af den svenske hovedstad i går krævede heldigvis
ikke uskyldige menneskeliv. Men bomberne viser, at der desværre i vores nærhed
58
http://www.eurodebat.dk/terror.pdf
59
http://www.eurodebat.dk/terror.pdf
60
http://www.eurodebat.dk/terror.pdf
61
http://www.information.dk/239804
[navn fjernet] 3.z Studieretningsprojekt, Roskilde Gymnasium d. 21/12/2010
Side 19 af 24
findes kræfter, der forsøger at true og undergrave vores vestlige livsform og værdier
med bomber og vold. Det skal aldrig lykkes dem.”
62
Hun uddybede efter, at have været i kontakt med den svenske kollega Carl Bildt, at terroren skal
bekæmpes uanset hvor den optræder og i, hvilken form den optræder. I ’kampen mod terror’ står
Danmark tæt sammen med broderlandet. Dog har den svenske efterretningstjeneste, Säpo,
observeret sagen og konkluderet, at trusselsniveauet i Sverige, der ellers blev forhøjet for nogle
måneder siden, ikke har forhøjet niveauet yderligere. Til trods for at angrebet var mislykket og kun
to personer blev såret, bliver sagen stadig efterforsket og, hvorvidt attentatet blev udført af en enkelt
mand eller om flere stod bag planlægningen, vides ikke endnu. Der er dog stærk mistanke om, at
terrorhandlingen var nøje planlagt.
Konklusion
Definitionen på terror er i den danske anti-terrorpakke meget bred og uklar. Dette gør, at der som
udgangspunkt ikke eksisterer nogen endegyldig definition af, hvad terrorisme er. Hverken blandt
forskere, politikere eller i medierne eksisterer en konkret formidling og enighed af begrebet.
Justitsministeriet afviser, at komme med yderlige præciseringer, da de mener at begrebet er
defineret i selve lovteksten. Derfor er det op til den danske domstol at afgøre, hvilke bevægelser,
der kaldes befrielsesbevægelser og hvilke, der er terrorister. Mange mener derfor også, at det er så
godt som umuligt at komme med en endegyldig definition. Som følge deraf er det heller ikke muligt
for mig og mit projekt at give et endegyldigt svar, men projektet stræber efter, at definere begrebet.
Ud fra det jeg har bestræbt gennem litteratur, artikler og hjemmesider, kan det konkluderes, uden at
træde for mange over tæerne, at terrorhandlinger ofte er grupper og individer, der som regel har et
større mål, ved hjælp af voldshandlinger psykisk eller fysisk, er rettet mod uskyldige civile netop
for at skabe skræk, frygt og rædsel, og fremme deres budskab enten politisk eller religiøst.
Derfor er det også interessant at kigge på, hvordan frygten har haft indflydelse i det politiske spil
om anti-terrorpakkernes vedtagelse. Netop fordi at der ikke er sat nogen endegyldig definition på
terrorisme, har vi det med i mange vestlige samfund at frygte næsten alt. Om det så er finanskrise,
klimaforandringer, influenza, politiske og religiøse konflikter eller terror anses der, at det eneste vi
ikke frygter, er frygten selv. Det kan derfor konkluderes, at der ses tendenser til, at vi i nutidens
samfund bedst kan beskrives som en ’frygtkultur’. Vi har derfor brug for, at have tiltro til
menneskets evne til, at lære af sine fejl og derfra skabe en bedre verden. Lars Svendsen kalder dette
62
http://www.berlingske.dk/verden/lene-e-bomber-truer-vore-vaerdier
[navn fjernet] 3.z Studieretningsprojekt, Roskilde Gymnasium d. 21/12/2010
Side 20 af 24
kort sagt: en humanistisk optimisme.
63
Desværre fungere det ikke altid så nemt, som det er sagt.
Frygten har medført en skræmt befolkning, og der må handles fra politisk side. Trods den svære
præcisering i anti-terrorpakken er formålet med Danmarks terrorlovgivning præventive hensigter.
Man vil beskytte os mod terror fra det, man har karakteriseret som terrororganisationer. Desværre
har konsekvenserne så vidt været indgreb i politiske friheder som ytringsfriheden og retten til
solidaritetsarbejde. Ved at politikerne italesætter terrorister som udgørende en trussel for Danmark,
så skaber det frygt hos befolkningen. Derved kan man tillade sig at indskrænke visse
frihedsrettigheder i kampen om, at skabe tryghed igen. Det kan konkluderes, at frygten medfører en
øget mulighed for at gennemføre politiske processer og beslutninger, men er som sagt ikke uden
konsekvenser for individet i det danske demokrati og retssamfund.
63
Svendsen, Lars Fr. H.: Frygt s. 149
[navn fjernet] 3.z Studieretningsprojekt, Roskilde Gymnasium d. 21/12/2010
Side 21 af 24
Noter
’Kampen mod terrorisme’: ’Kampen mod terror’ udsprang af George W. Bush’ tale efter 11,
september 2001
64
. Terrorangrebet skulle efterforskes og retsforfølges, men hurtigt blev ’Kampen
mod terror’ (”Counterterrorism law enforcement”) til at være ”en krig” mod terrorisme (”War on
terrorism”). Dette betød at man istandsatte en ny amerikansk sikkerhedspolitik, som skulle
bekæmpe med henblik på at etablere demokratiske regeringer i ikke-demokratiske lande. Formålet
var altså, at man skulle neutralisere alle udpegede terrororganisationer på verdensplan.
’Frygt som politisk instrument’: Når der er tale om ’frygt som politisk instrument’ betyder det, at
man i ’kampen mod terror’ taler om at frygt bruges som et politisk instrument. Med dette menes at
det er den følelse, som bliver skabt politisk. Derfor når der i projektet er tale om frygt, er det den
politiske italesættelse af frygt.
Politisk diskurs: Når der i analysen er tale om hegemoni- eller vidensregimer og konsensus,
omhandler det sprogets magt som udøves ved at definere virkeligheden. En diskurs skal altså være
hegemonisk, dvs. at den skaber konsensus – enighed -, eller alliancer mellem større grupper i
samfundet og herigennem opstår der en slags monopol på ”sandheden” – et vidensregimer. Dvs. en
form for eneret eller fordel på ”sandheden”. I projektet betyder det altså den definition af terrorisme
som politikerne udtrykker da vi fortolker virkeligheden ved hjælp af de budskaber, som har magt
over vores virkelighedsopfattelse.
Litteraturliste
Bøger
Andersen, Lars Erslev m.fl.: Religion og/eller politik, Danske terrorsager, fraværende håndtryk og
asymmetriske konflikter. Den ny verden. 1. udg. DIIS, 2008. (Bog)
Andersen, Lars Erslev og Jan Aagaard: Den afghanske forbindelse, Afghanistanveteraner, al-Qaida-
netværk og den globale terrorisme. 1. udg. Handy-Print A/S, 2002. (Bog)
Branner, Hans: Global politik, Grundbog til International Politik. 1. udg. Columbus, 2006. (Bog)
64
http://www.informationclearinghouse.info/article2320.htm
[navn fjernet] 3.z Studieretningsprojekt, Roskilde Gymnasium d. 21/12/2010
Side 22 af 24
Eriksen, Thomas Hylland: Bag Fjendebilledet, Islam og verden efter den 11. september. 1. udg.
Informations Forlag, 2002 (original norsk 2001). (Bog)
Hansen, Birthe: Terrorisme på tværs. 1. udg. Frydenlund, 2002. (Bog)
Heurlin, Bertel og Sten Rynning: Det 21. århundredes trusler. 1. udg. DIIS, 2006. (Bog)
Jacobsen, Benny og Ove Outzen: Liv i Danmark 2, Samfundsfag på B-niveau. 1. udg. Columbus,
2009. (Bog)
Jerichow, Anders: Mellemøstkonflikter, Historie & Samfund. 1. udg. Nordisk Forlag A/S, 2009.
(Bog)
Mønster-Kjær, Esben: Fra attentat til massedrab, 100 år med terrorisme og terrorbekæmpelse. 1.
udg. Forsvarets Oplysnings- og Velfærdstjeneste, 2005. (Bog)
Olsen, Gorm Rye: Danmark, 11. september og den fattige verden. 1. udg. Columbus, 2005. (Bog)
Pinkowsky, Pia: Terrorens mange ansigter. 1. udg. Columbus, 2003. (Bog)
Schmidt, Regin m.fl.: PET, Historien om Politiets Efterretningstjeneste fra den kolde krig til krigen
mod terror. 1. udg. Gyldendal, 2009. (Bog)
Svendsen, Lars Fr. H.: Frygt. 1. udg. Klim, 2008 (original norsk 2007). (Bog)
Sørensen, Kjeld Mazanti: Ideologier og diskurser, sprog, magt, politik. 1. udg. Columbus, 2010.
(Bog)
Wegner, Tim: CIA, Fra den kolde krig til krigen mod terror. 1. udg. Lindhardt og Ringhof Forlag,
2008. (Bog)
Weinberg, Leonard: Global terrorisme, En introduktion. 1. udg. Gyldendal, 2008 (original engelsk
2005). (Bog)
Internet
Bush, George W.: ”The National Security Strategy of the United States of America”.
http://www.informationclearinghouse.info/article2320.htm (besøgt d. 15. december 2010)
[navn fjernet] 3.z Studieretningsprojekt, Roskilde Gymnasium d. 21/12/2010
Side 23 af 24
CeRePo: ”Kompromis med sikkerheden”. http://cerepo.dk/Kompromis-med-retsikkerheden (besøgt
d. 10. december 2010)
Clausen, Per: ”T-shirt-dom bekræfter problemerne med terrorlovgivningen”.
http://www.enhedslisten.dk/tshirtdom-bekr%C3%A6fter-problemerne-med-terrorlovgivningen
(besøgt d. 13. december 2010)
Dagbladet Information: ”Når sproget går i sort”. http://www.information.dk/59591 (besøgt d. 9.
december 2010)
Den tværministerielle arbejdsgruppe om terrorbekæmpelse: ”Det danske samfunds indsats og
beredskab mod terror”. http://www.stm.dk/publikationer/terror/Kap1.htm (besøgt d. 13. december
2010)
Espersen, Lene: ”L35”. http://webarkiv.ft.dk/samling/20012/lovforslag_oversigtsformat/l35.htm
(besøgt d. 13. december 2010)
Espersen, Lene: “L 217 Forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven og forskellige
andre love”.
http://www.ft.dk/dokumenter/tingdok.aspx?/samling/20051/lovforslag/L217/efter_2behandling.htm
(besøgt d. 9. december 2010)
Fenger-Grøndahl, Malene: ”Paragraf 114's usynlige konsekvenser”
http://www.information.dk/176531 (besøgt d. 9. december 2010)
Institut for Menneskerettigheder: ”Notat vedrørende udkast til bekendtgørelsen og vejledning om
logning”.http://menneskeret.dk/danmark/h%c3%b8ringssvar/2006/n06_52 (besøgt d. 10. december
2010)
Keiding, Peter: ”Terrorpakke truer retssikkerheden”. http://www.information.dk/153083 (besøgt d.
10. december 2010)
Leer, Flemming: ”Drømmefangeren Lene Espersen om terrorpakken”.
http://www.denmarkonline.dk/drommefangeren_lene_espersen_om_terrorpakken-200616 (besøgt
d. 8. december 2010)
Mygind, Dan: ”Overvågning lurer på demokratiet”
http://www.writeit.dk/Investigative/surveillance.php (besøgt d. 13. december 2010)
Ritzau: ”Lene E: Bomber truer vore værdier”. http://www.berlingske.dk/verden/lene-e-bomber-
truer-vore-vaerdier (besøgt d. 13. december 2010)
[navn fjernet] 3.z Studieretningsprojekt, Roskilde Gymnasium d. 21/12/2010
Side 24 af 24
Stampe, Camilla: ”Politisk flertal for ændring af terrorlov”. http://www.information.dk/239804
(besøgt d. 13. december 2010)
Szpirt, Jonthan: ”Sammenlign partiernes holdning”.
http://www.ft.dk/Demokrati/Partier/partiernesPolitik/detMenerPartierneOm/Sikkerhed%20og%20p
oliti/Terror.aspx?party1=V&party3=O&party5=C (besøgt d. 8. december 2010)
Søndergår, Troels: ”Den danske antiterrorlovgivning – en risikoanalyse”:
http://studenttheses.cbs.dk/bitstream/handle/10417/342/troels_soendergaard.pdf?sequence=1
(besøgt d. 13. december 2010)
Terrorisme:
http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Diverse_historie/Magtforhold_og_samme
nspil/terrorisme (besøgt d. 7. december 2010)
Vestergaard, Jørn: ”Anti-terrorpakken – den strafferetlige del”.
http://jura.ku.dk/pdf/ansatte/jornvestergaard/terror-lr_05.pdf (besøgt d. 8. december 2010)
Wilhjelm, Preben: ”Anti-terrorpakken og retssikkerheden”. http://www.dkp-ml.dk/art6/4905.htm
(besøgt d. 8. december 2010)