Side 1 af 8
Testning af maksimal iltoptagelse
Formål:
At sammenligne forskellige test til bestemmelse af den maksimale iltoptagelse.
Hypotese:
- Jeg forventer at watt max cykeltesten, er den mest troværdige af de tre teste vi har udført i
klassen. Dette skyldes at det er en meget enkelt og let test at udføre. Dette vil sige at der er
få variable der kan gå galt, i modsætning til for eksempel yo-yo udholdenhedstesten (bib-
test), hvilket uddybes mere senere.
Teori:
I forbindelse med træning er det vigtigt at kunne fastsætte den maksimale iltoptagelse, der er en god
forståelse af arbejdet man er i stand til at udføre. Med dette menes at mængden af ilt man optager
pr. ml blod, hvor benævnelsen angives som L*min
-1
. Den maksimale iltoptagelse afhænger af
forskellige parametre, blandt andet kønnet, alderen, kropstørrelsen og til sidst personens normale
træningsmængde. Den normale maksimale iltoptagelse for en person på vores alder (dem der
udførte forsøget), vil typisk ligge i intervallet mellem 2-4 L*min
-1
. Mænd vil dog som regel lige få
en anelse højere værdier end kvinder. Ved en stigende arbejdsbelastning, vil
iltoptagelseshastigheden også gradvist stige. Dette skyldes at cellerne i kroppen skal bruge ilt og
dermed stiger iltoptagelsen ved hårdere arbejde. På et tidspunkt vil kroppen dog ikke kunne optage
tilstrækkelig ilt til cellerne og på dette tidspunkt findes den maksimale iltoptagelse også kaldet VO
2
max. Det siger sig selv at er man i stand til at optage en stor mængde ilt ved høj arbejde og dermed
får en høj maksimal iltoptagelse, så er man også i besiddelse af en god kondition. For at kunne
beregne den maksimale iltoptagelse er man nødt til at benytte udvalgte formler, alt efter hvilket
forsøg man vil udregne det på. Vi bruger to forskellige formler ved beregning af maksimal ilt
optagelse ved henholdsvis bip test og watt max test. Disse formler kan ses under ”beregninger”.
Ved Åstrands testen, aflæste vi i stedet VO
2
max’en via et nomogram i idræt B bogen. Man kan
også benytte en formel til beregning ved Åstrands test, men dette var ikke opgaven i vores tilfælde.
Den maksimale iltoptagelse afhænger af forskellige faktorer, hvor alle er lige vigtige. Som vi har
Side 2 af 8
snakket om i klassen er ingen stærkere end det svageste led og dette vil sige at man skal optræne
alle former der kan hvis en god kondition ønskes. Ved motion kan der trænes og den vej rundt
forbedres en hel del på din kondition og dermed din maksimale iltoptagelse. Man kan ved
regelmæssig motion træne musklerne og dermed styrken på disse. Man kan træne hjertets funktion,
det vil sige at man kan komme til at pumpe mere blod ud. Dette er en vigtig egenskab, da der på
denne måde så også vil afleveres mere ilt til musklerne under arbejde. Dermed stiger mængden af
røde blodlegemer samtidig også, da disse transportere ilten rundt i kroppen.
Når man snakker om at forbedre sin maksimale iltoptagelse skal det ske igennem en
træningsproces, hvilket er meget individuelt præget. Ønsker man for eksempel at opnå en bedre
kondition indenfor en given sportsgren, så kan det være smart at lave en kapacitetsanalyse. Ved
sådan en analyse undersøges formen for den udvalgte person indenfor den bestemte sportsgren.
Dette vil sige at man udelukkende har fokus på de fysiske egenskaber. Man vil derfor vurdere alt fra
muskelstyrke, kropsvægt, fedtproces m.m. Dette kan man så bruge til at arbejde ud fra, hvad der
kræves indenfor den udvalgte sportsgren. Dette er smart og hensigtsmæssigt, da man på den måde
kan konstruere en meget mere anvendelig træningsplan for udøveren. På denne måde kan man
optimere sportsudøverens fysiske præstation bedst muligt.
Materialer:
- Yo-Yo udholdenhedstesten (Bib-test):
Målebånd – Til at måle banelængden på de nøjagtige 20 meter
Hal/græsplæne – Vigtigt med et jævnbyrdigt underlag, uden fald/stigninger
Computer/CD – Program til at producere testens lydsignal (bip)
Projekter – Ikke nødvendigt, men en klar fordel for udøveren at kunne følge med undervejs
Højtalere – Det er vigtigt at man kan høre lydsignalerne (bip’ene) uden at anstrenge sig
Kegler – Markerer løbsfeltet på 20 meter
- Watt max cykeltesten/Åstrands konditionstest (cykeltest):
Stopur – Vigtigt for at kunne måle de forskellige intervaller inden belastningen øges
Kondicykel – Alfa og omega for at testene kan udføres, da de foregår på en kondicykel
Pulsur – Vigtigt for resultaterne og senere bearbejdning af virkningen for forsøgene
Side 3 af 8
Udførelse:
- Yo-Yo udholdenhedstesten (Bib-test):
Denne test foregår på et udvalgt område, med en jævn belægning. Man plejer typisk at lave
testen i en indendørs hal/sal, men jeg mener det er bedre at lave den udenfor på græs. Dette
skyldes at man på denne måde står bedre fast, hvis man eksempelvis har fodboldstøvler på.
Dette gør at man ikke glider i vendingerne og dermed har lettere ved at vende rundt, som
man gør meget i denne type test. Det vil naturligvis også have en effekt på resultaterne og da
det mest anerkendte underlag er i en indendørs hal/sal (ifølge Idræt-B bogen), må man
vurdere testen helst skal udøves dér. Testen foregår ved at man starter ved et punkt og
derefter løber 20 meter over til et nyt punkt. Dette har man en bestemt tidsperiode til at nå,
som konstant bliver øget hver gang man vender om og løber de 20 meter tilbage til
startpunktet igen. Man løber så frem og tilbage indtil man til sidst enten ikke har mere
energi til at flytte sig til det ønskede punkt, eller ikke kan nå derover på tidsgrænsen. Man
har som hovedregel en enkelt advarsel hvis man ikke når inden for tidsgrænsen, men anden
gang klapper fælden og så er man ude. Ved afslutning af testen, ”dør” man på et udvalgt
niveau. Dette kan bruges til beregne VO
2
max som var opgaven i denne rapport.
- Watt max cykeltesten:
Denne test går ud på, at bestemme den maksimale arbejdsintensitet i watt, som en
idrætsudøver kan præstere gennem 2 minutter. Man starter ved en start belastning som er
forskellig efter kønnet, hvor piger har en start belastning på 70watt, har mænd en
startbelastning på 100watt. Man lader forsøgspersonen cykle på startbelastningen i 5
minutter, hvorefter belastningen bliver øget med yderligere 35watt. Dette gør det naturligvis
hårdere for forsøgspersonen, da arbejdsmængden stiger gradvist. Man fortsætter så ligeledes
med at øge belastningen med 35watt for hver 2. minut, indtil forsøgspersonen ikke længere
kan træde rundt i pedalerne. Man noterer da den sidst afsluttede wattintensitet og yderligere
noterer man tiden man kørte på, ved højeste watt inden man ”døde”.
- Åstrands konditionstest (cykeltest):
Ved denne type test, laver man en såkaldt submaksimal test. Dette går ud på at man ikke
cykler indtil forsøgspersonen ikke kan mere, men blot ved en forholdsvis høj belastning.
Man måler endvidere samtidig både pulsfrekvensen og arbejdsbelastningen. Da dette er gjort
Side 4 af 8
kan man så komme med et fagligt dygtigt gæt på, hvad den udvalgte forsøgspersons
maksimale iltoptagelse er. For at opsummere selve forsøget, cykler man i 6 minutter med en
som før nævnt relativ høj belastning. Man måler så løbende pulsfrekvensen, hvor det er
ekstra vigtigt at den er forholdsvis uden drastiske svingninger de sidste par minutter af
testen.
Resultater:
Åstrand
Seneste hele 2
min periode
Yderlige effekt i
W fra sidste
påbegyndte
interval
Bib - test
Vægt (kg)
Jonas
100 W = 146
slag/min
240 W
18 s på 275 W
(stod ikke op og
blev ikke
opmuntret
verbalt) – puls v
udmattelse = 191
48
65
Niels
100 W = 141
slag/min
240 W
29 s på 275 W –
puls v
udmattelse = 199
51,7
60
Maiken
70 W = 124
slag/min
210 W
32 s på 245 W–
puls v
udmattelse = 188
41,8
68
Ditte
70 W = 160
slag/min
175 W
40 s på 210 W–
puls v
udmattelse = 190
30,2
56
Jeppe
100 W = 140
slag/min
275 W
60 sekunder på
310 W– puls v
udmattelse = 199
59,4
64
Beregninger/aflæsninger:
Side 5 af 8
Åstrands:
- Jonas: Puls 146, 100W belastning. VO
2
max = 2,568 liter * min
-1
-
Niels: Puls 141, 100W belastning. VO
2
max = 2,782 liter * min
-1
-
Maiken: Puls 124, 70W belastning. VO
2
max = 2,968 liter * min
-1
-
Ditte: Puls 160, 70W belastning. VO
2
max = 1,802 liter * min
-1
-
Jeppe: Puls 140, 100W belastning. VO
2
max = 3,180 liter * min
-1
Jeg benytter figur 52, side 273 i idræt-B bogen (Åstrands nomogram). Hvis jeg for eksempelvis
tager Jonas som et eksempel, har jeg først fundet hans puls, 146, helt ude til venstre på figuren
under drenge/mænd. Derefter går jeg helt over til højre og finder 100watt som var startintensiteten,
for ham. Jeg lægger så en lineal i bogen og forbinder disse to punkter, det er vigtigt at man måler
wattintensiteten fra den tykke markerede røde streg. Jeg kan aflæse VO
2
max på grafen i midten, i
dette tilfælde ca. 2,4 liter * min
-1
. Da Jonas er 18 år gammel, ganger jeg resultatet med en alders
korrektion på 1,07. Dette gør jeg ligeledes ved de andre, dog ganger jeg med 1,06 ved Jeppe,
Maiken og Ditte da de alle er et år ældre end Jonas og Niels.
Watt max testen:
- Jonas: VO
2
Max: 3,03 liter * min
-1
- Niels: VO
2
Max: 3,07 liter * min
-1
- Maiken: VO
2
Max: 2,73 liter * min
-1
- Ditte: VO
2
Max: 2,34 liter * min
-1
- Jeppe: VO
2
Max: 3,58 liter * min
-1
Jeg tager igen Jonas som eksempel, da hans navn står øverst. Jeg benytter mig af to formler igen fra
Idræt-B bogen, denne gang på side 271. Først bruger jeg følgende formel:
Antal sidste gennemførte W+(35W*(antal sekunder på sidste ikke afsluttede belastning/120)) =W
240W + (35W * (18/120)) = 240W + 35,15W = 245,25W.
Dette resultat benytter jeg så efterfølgende til at beregne VO
2
max via følgende ligning:
VO
2
max = (L/min) = 0,16 + (0,0117 * W
max
)
VO
2
max = (L/min) = 0,16 + (0,0117 * 245,25W) = 3,02943 liter * min
-1
, ≈ 3,03 liter * min
-1
Side 6 af 8
Bip-test:
- Jonas: VO
2
Max: 48 * 65 / 1000 = 3,12 liter * min
-1
- Niels: VO
2
Max: 51,7 * 60 / 1000 = 3,102 liter * min
-1
- Maiken: VO
2
Max: 41,8 * 68 / 1000 = 2,8424 liter * min
-1
- Ditte: VO
2
Max: 30,2 * 58 / 1000 = 1,7516 liter * min
-1
- Jeppe: VO
2
Max: 59,4 * 64 / 1000 = 3,8016 liter * min
-1
Eksempel på udregning, Jonas:
Jeg benytter hans bib test resultat og multiplicere dette med hans legemsvægt og derefter dividerer
med 1000.
Procentvis afvigelse fra mest pålidelige test:
Jeg mener som nævnt i hypotesen, at watt max testen er den mest pålidelige og derfor har jeg valgt
at beregne de to andre testes procentvise afvigelse ud fra denne. Jeg har taget gennemsnittet af de
forskellige grupper og brugt dette som udregning. Det mener jeg er nemmere, da man så kun opnår
et resultat fra hver ”gruppe”, hvilket betyder man lettere kan sammenligne dem. Jeg benytter mig af
følgende formel: (x-y)/y*100 = %
- Gennemsnitlig Åstrands VO
2
max:
2,9 liter * min
-1
+ 3,1 liter * min
-1
+ 3,0 liter * min
-1
+ 1,5 liter * min
-1
+ 3,2 liter * min
-1
=
13,7 liter * min
-1
. 13,7 liter * min
-1
/5 = 2,74 liter * min
-1
- Gennemsnitlig Watt max VO
2
max:
3,03 liter * min
-1
+ 3,07 liter * min
-1
+ 2,73 liter * min
-1
+ 2,34 liter * min
-1
+ 3,58 liter *
min
-1
= 14,75 liter * min
-1
. 14,75 liter * min
-1
/5 = 2,95 liter * min
-1
- Gennemsnitlig Bip-test VO
2
max:
3,12 liter * min
-1
+
3,102 liter * min
-1
+ 2,8424 liter * min
-1
+ 1,7516 liter * min
-1
+ 3,8016
liter * min
-1
= 14,6176 liter * min
-1
. 14,6176 liter * min
-1
/5 = 2,92 liter * min
-1
Watt max test – Bip test = (2,95 liter * min
-1
- 2,92 liter * min
-1
)/ 2,92 liter * min
-1
*100% = 0,91%
Side 7 af 8
Watt max test – Åstrands = (2,95 liter * min
-1
- 2,74 liter * min
-1
)/ 2,74 liter * min
-1
*100% = 7,67%
Diskussion:
Resultaterne fra de tre forskellige test mener jeg er forholdsvis som forventet. Bip testen og watt
max testen ligger resultatmæssigt meget tæt på hinanden og derfor er resultaterne også mere
brugbare end Åstrands test, der ikke virker til at være lige så pålidelige som de to andre. Grunden til
der er forskel på resultaterne skyldes, at der er forskellige variable i de forskellige forsøg. Det vil
sige der er nogle forskellige fejlkilder, der gør man ikke kan opnå præcist nøjagtige resultater fra de
tre test. For eksempel kan der være forskellige faktorer, der spiller en rolle i forbindelse med bip
testen. Her kan man både løbe for kort eller for langt. Dette er naturligvis ikke hensigtsmæssigt, da
man på den måde ikke løber de 20 meter som testen tillader. Det er indlysende at hvis man løber 21
meter i gennemsnit hver gang, vil det også påvirke ens træthed i sidste ende. Desuden kan det også
være et problem i forbindelse med bip testen, at man glider på gulvet hvis den udføres inden døre.
Dette kan også gøre man løber længere end normalt og dette er igen ikke hensigtsmæssig som før
nævnt. Dette kunne være en af grundene til der er forskel fra watt max test, til bip testen. Der er
også stor forskel mellem resultaterne fra watt max testen og Åstrands testen. Dette mener jeg
udelukkende skyldes, den forholdsvis upræcise aflæsningsmetode via nomogrammet. Endvidere er
det heller ikke præcist nok, at arbejde ud fra 2 submaksimale arbejdsbelastninger og så antage at
pulsen stiger lineært med arbejdsbelastningen. Dette gør at VO
2
max resultaterne i sidste ende ikke
bliver helt nøjagtige og dette skyldes selvfølgelig de forskellige resultater mellem de tre teste.
Som nævnt, mener jeg watt max testen er den mest pålidelige. Dette mener jeg, da der
som før nævnt var ikke er så mange variable der kan variere i modsætning til fx bib testen. Derfor
mener jeg også det er den bedste test, da stort set intet kan gå galt under testen. Jeg mener dog at bip
testen er den mest anvendelige for det almene menneske. Dette skyldes at alle kan finde ud af at
løbe og på denne måde er den god og brugbar. Ved cykling er det ikke alle mennesker der er lige
gode, da teknikken også spiller en rolle ved forsøget. Det her klart betydning på det endelige
resultat om man har en god cykelteknik, da det er en kæmpe fordel at sidde roligt i stedet for at
glide rundt på sadlen og spilde kræfter. I forbindelse med brugbarheden af de 3 tests, mener jeg de
er gode på hver sin måde. Da jeg selv spiller fodbold, kan jeg perspektivere til dette og her mener
jeg bip testen er særlig god. Det er fordi man i denne test løber, kort pause, løber. Det vil sige den er
interval præget med stigende intensitet, hvilket minder meget om fodbold. Hvis man derimod skulle
Side 8 af 8
teste cykelryttere, så ville watt max testen naturligvis være bedst. Så det er svært nøjagtige at sige
den bedste, men ved watt max testen opnås formentlig nok mest præcise resultater.
Konklusion:
Formålet med forsøgene var at sammenligne de tre forskellige tests og dette mener jeg er gjort. Der
er fundet mange fordele og ulemper ved de testene og på denne måde er formålet blevet godt
opfyldt. Jeg forventede i min hypotese at watt max cykeltesten var den mest pålidelige og dette
mener jeg stadig alt i alt er sandt. Den er meget præcis, dog kunne den gøres mere præcis med
bedre/mere udstyr til benyttelse. De opnåede resultater ser også fine ud og passer fint med hvad der
kunne forventes, så man må samtidig også konkludere vellykkede forsøg.