Julie Barnbæk The British Welfare State Hj. Gym.

Studieretningsopgave

Side 1 af 9

Indledning

I denne opgave vil jeg redegøre for udviklingen af den engelske velfærdsstat i perioden fra 1945 til

2010. Jeg vil bl.a. undersøge den engelske politik i den pågældende periode, og derved undersøge

hvilken påvirkning de repræsentative regeringer har haft på den engelske velfærdsstat.

Dernæst vil jeg analysere Margaret Thatchers artikel ”Don’t Undo My Work”. Jeg vil undersøge

for velfærdssystemet, herunder Englands situation efter 2. Verdenskrig. Udformningen af den en-

gelske velfærdsstat som er fungerende i dag, er primært blevet påvirket af de to største partier i

Storbritannien, Conservative Party og Labour Party, som skiftende har været regeringspartiet for

Storbritannien i perioden fra

I 1945 vinder det socialistiske parti Labour magten, og de fik ansvaret for at genopbygge England

både økonomisk såvel som samfundsmæssigt. En del af genopbygningen bestod i en stram økono-

misk politik som indebar rationeringer og en begrænset import. I sin regeringstid etable-

rede Labour en stor del af fundamentet til det engelske velfærdssystem som vi kender det i dag.

1

Den moderne velfærdsstat blev altså mere eller mindre grundlagt med tiltag som oprettelsen af

1

2

Julie Barnbæk The British Welfare State Hj. Gym.

Studieretningsopgave

Side 2 af 9

og stålindustrien nationaliseret. Labour etablerede altså en stor servicesektor, som først blev foran-

dret da Thatcher kom til magten.

I 1951 taber Labour til Conservative Party som bevarede magten helt frem til 1964. Under de kon-

servatives regeringstid skete der kun en lille udbygning på velfærdsstaten; i 1951 blev NHS udvidet,

4

Fra Labour magten, og i de fire skete der ikke store ændringer i velfærdsstaten, udover

en konsolidering af allerede tidligere vedtaget love, som f.eks. The National Insurance Act, Natio-

nal Health Service og National Assistance Act. Allerede fire år efter må Labour vige pladsen for

Conservative Party, men også de fik kun lov til fire år som regeringsparti, da Labour vinder valget i

1974. De skiftede regeringer kan være et symbol på englændernes frustration over den lave økono-

miske vækst i Storbritannien, og der er uenighed om hvem der kan få Storbritanniens økonomi op at

køre igen.

Labour har magten helt indtil 1979 hvor de konservative med Margaret Thatcher vinder og partiet

bevarer magten helt indtil 1997. Thatchers regering ville standse Storbritanniens nedtur ved, at føre

vandt det store opgør med de strejkende kulminearbejdere. Efter denne sejr faldt antallet af strejker

og arbejdsnedlæggelser, hvilket havde en positiv virkning på den britiske økonomi da produktivitet

og forbrug steg. Det er vigtigt at forstå, at trods de nyliberalistiske tiltag, blev velfærden ikke af-

skaffet, men der skete en markant opstramning på området.

3

4

Julie Barnbæk The British Welfare State Hj. Gym.

Studieretningsopgave

Side 3 af 9

I 1990 blev Margaret Thatcher presset til at gå af, og John Major trådte til i stedet. Conservative

Party fortsatte med en politik om det frie valg og individuel ansvarlighed. Mr. Major tabte valget i

1997 til det nye New Labour Party som Toni Blair stod i spidsen for. Man ville gøre Storbritannien

konkurrencedygtig på det globale plan, og dette ville man gøre ved at give uddannelserne et kvali-

tetsløft. Ikke kun på uddannelsesområdet sker der et løft, for i 2000 bliver der vedtaget store stig-

Labour vinder valget for tredje gang i træk nogensinde ved valget i 2005. I 2007 gik Toni Blair af,

og Gordon Brown overtog posten som Præmiereminister.

Under Labour regeringen er den britiske økonomi blevet stærkere, arbejdsløsheden lavere og der

har været vækst i de offentlige udgifter til sociale og uddannelsesmæssige formål.

Analyse og fortolkning af Margaret Thatchers ”Don’t Undo My Work” (1992)

For at kunne analysere og fortolke Margaret Thatchers artikel ”Don’t Undo My Work”, bør man

først have kendskab til Thatchers egne personlige og politiske aspekter i tiden, hvor artiklen blev

udgivet.

1992 er året hvor Thatchers eget parti, Conservative Party, vinder valget for fjerde gang i træk og

engelske overhus. Hun var altså ikke helt udenfor den engelske politik, men den magt hun var van

til var blevet indskrænket markant. Som medlem af Overhuset var hun kun en ud af syvhundrede

5

Julie Barnbæk The British Welfare State Hj. Gym.

Studieretningsopgave

Side 4 af 9

medlemmer.

Da Thatcher skriver artiklen ”Don’t Undo My Work”, som blev udgivet d. 27. april 1992,

stod hun altså til at skulle starte et helt nyt kapitel i hendes karriere og liv. Som noget nyt skulle hun

nu som udenforstående, se tidligere partikammerater løbe af sted med succesen, og se en anden be-

stige den trone som hun selv i elleve år havde besiddet. Derfor forstår man måske godt, at titlen på

hendes artikel har en bitter, og nærmest befalende, undertone. Oversat til dansk betyder titlen; ”lav

Thatchers budskab.

Man kan herfra se på hvilke retoriske virkemidler Thatcher bruger i sin artikel, til at få sit

budskab frem. Som tidligere nævnt er tiden omkring udgivelsen af artiklen, en følsom periode for

Thatcher, og det afspejler sig i hendes artikel. Sproget er præget af en vis nervøsitet, som er forsøgt

skjult bag fremhævelsen af de gode ting, som hun selv mener at have udrettet for engelsk politik.

I dette citat kan man spore nervøsiteten for, at det som hun har udrettet vil blive ’glemt’ og foran-

dret af Mr. Major.

”Don’t forget, I set out our principles before we came into power so that people knew exactly what

hun skriver at der ikke er noget der hedder Majorisme. Endnu engang kan man som kritisk læser

opfatte dette som et umodent, måske endda barnligt, forsøg på at blive husket. Thatcher stiller sig

selv op imod Mr. Major, som et forsøg på at for det overfladiske budskab ud, at John Major er en

god mand, men at han stadig har en del og lære, hvilket også er grunden til, at hun mener at en ideo-

6

7

Julie Barnbæk The British Welfare State Hj. Gym.

Studieretningsopgave

Side 5 af 9

logi endnu ikke kan blive opkaldt efter ham.

Som et andet retorisk virkemiddel, benytter Thatcher sig meget er appelformerne i hendes artikel.

Appelformerne bruges oftest i taler og andre situationer, som et redskab til overbevisning

8

. Det er

bemærkelsesværdigt at sproget i artiklen ”Don’t Undo My Work”, kan ligne sproget fra en tale, og

netop af den grund skinner Thatchers brug af retoriske virkemidler, som appelformerne, tydeligere

læseren. Med pathos appellen formår Thatcher at frembringe store følelser hos læseren, da hun som

i ovenstående citat beundre, og nærmest roser, den engelske befolkning. Man kan næsten forestille

sig læserens nikkende enighed, da dette bliver læst. Pathos er dog først fuldendt når læseren skaber

indre billeder af det skrevne, og dette formår Thatcher også. Da hun beskriver hvordan hun opmun-

trede sine partifælder under den sidste valgkamp, den hvor hun ikke selv stillede op, dannes et indre

billede hos læseren;

Som læser kan man forstille sig et billede, om hvordan de opgivende vender sig om med triste an-

9

Julie Barnbæk The British Welfare State Hj. Gym.

Studieretningsopgave

Side 6 af 9

den liberale model, forsikrings modellen og den skandinaviske model.

11

Af de nævnte modeller, vil den liberale model være den der bedst beskriver det engelske velfærds-

samfund. I den liberale model er skatteniveauet lavt, da skat ifølge denne velfærdsmodel, i princip-

pet opfatter skat som tyveri. Herved kommer der lave overførselsindkomster, små serviceudgifter

og få offentlige ansatte. Det er altså kun de svageste i samfundet som modtager støtte fra staten,

hvilket også kan forklares med at de sociale ydelser finansieres af skatten, som jo er lav i denne

er i denne værdfærdsmodel høj, hvilket også er grunden til de store overførsler. Forsikringsmodel-

len skiller sig dog ud, da det er den eneste velfærdsmodel, hvor de sociale ydelser er bestem af bor-

gerens tilknytning til arbejdsmarkedet over tid, hvilket medfører at det er de bedrestillet der får de

højeste ydelser. Dette skyldes som sagt tilknytningen til arbejdsmarkedet, så de personer der enten

har, eller har haft tilknytning, modtager mest. De sociale ydelser finansieres i denne velfærdsmodel

ikke af skat, men af et tvungent socialt bidrag, hvilket kan lade sig gøre af den moderate omforde-

ling der er mellem de bedre stillede og de dårligere stillede.

Den sidste velfærdsmodel er den vi kender bedst, nemlig den som det danske velfærdssystem er

Man kan herefter diskutere med sig selv, hvor det er bedst at bosætte sig? Er det i et land som Dan-

mark, hvor man altid kan få hjælp, men også skal betale en rigtig høj skat for, at få hjælpen? Eller

vil det være bedst, at bo i et land med den liberale velfærdsmodel, som f.eks. England, hvor skatten

Julie Barnbæk The British Welfare State Hj. Gym.

Studieretningsopgave

Side 7 af 9

er lav, men hvor hjælpen også vil være det samme, hvis nøden pludselig opstod?

Der er fordele og ulemper ved begge lande, med sine tilhørende velfærdsmodeller. Man skal huske

at der er en tydelig politik ideologi bag dem begge, og at fordelene og ulemperne derfor kan varierer

efter den enkeltes politiske overbevisning.

Med udgangspunkt i en familie på fire, hvor far Ole er blevet arbejdsløs pga. krisen, kan man vurde-

I Danmark vil det være kommunens ansvar, hurtigst muligt at få Ole i aktivering. Man sætter altså

gang i et forløb, for at Ole hurtigst muligt skal komme ud på arbejdsmarkedet igen, og blive selv-

forsørgende. Ole får altså bedre hjælp i Danmark, men også mindre til sig selv og sin familie efter

skat. I England vil Ole få mere til sig selv og sin familie, de penge kan han bruge på en arbejdsløs-

hedsforsikring, som kan sikre ham hvis uheldet skulle være ude.

Som sagt er det meget forskelligt om man vægter frihed til at bestemme over sine egne

penge, højere end trygheden ved at vide, at samfundet vil være til hvis man skulle få brug for det.

En fordel ved det engelske velfærdssystem, kan være at du selv kan bestemme hvor meget du vil

forsikre dig selv, hvilket f.eks. vil skabe mere frihed til at udleve sine drømme. En ulempe kan der-

være nem at misbruge og at mange som i realiteten ikke har brug for hjælp, kræver den fordi de

lever i et dansk velfærdssystem hvor den findes. Men samtidig kan hjælpen skabe et bredt samfund,

hvor der er ”plads til alle” og klasseforskellen vil ikke være så tydelig. Desuden vil muligheden for

at få folk i arbejde igen, automatisk være større i Danmark end i England, da man ikke i princippet

ikke vil være så overladt til sig selv.

Julie Barnbæk The British Welfare State Hj. Gym.

Studieretningsopgave

Side 8 af 9

Konklusion

På baggrund af denne opgave kan jeg konkludere, at den engelske velfærdsstat i perioden fra 1945

til 2010 har gennemgået store forandringer. Velfærdstaten blev opbygget efter 2. Verdenskrig af

Labour, og er efterfølgende blevet udbygget i to forskellige politiske retninger, afhængigt af hvilket

parti der har haft magten hvornår. Margaret Thatchers politik har betydet meget for det engelske

velfærdssystem som eksisterer i dag, og derfor var det svært for hende, at trække sig tilbage som

Premierminister. Det viser sig tydeligt ud fra analysen af artiklen, at hun har svært ved at give slip

på politikken, ligesom at hun har svært ved at acceptere John Major som hendes stedfortræder.

Dette er grunden til, at hun ved hjælp af appelformen pathos, forsøger at påminde læseren om hen-

Julie Barnbæk The British Welfare State Hj. Gym.

Studieretningsopgave

Side 9 af 9