Titel: The Dark Night
Instruktør: Christopher Nolan, Warner Brothers 2008
Batman er en superhetlfilm og den er baseret på tegneseriehelten Batman.
Overgenren er drama og undergenrene er er action, fantasi og krimi. Den hører
under den den selvrefleksive fase metafiktion/selvironisk
genreleg/genreklichéer/ikonografisk overdrivelse
Shot-to-shot-analyse:
Citat: 0:52 – 1:30
Vi starter med at se Batman og Jokeren, som prøver at få hinanden ned. Tiden er
snart inde og der vil ske en eksplosion i et af skibene. Batman siger, at det vil der
ikke ske og Jokeren siger ”here we go!”, da det altså nu er blevet tid til, at et af
skibene skal trykke på knappen.
0:52 – 0:54 Vi ser Batman fra fugleperspektiv.
0:54 – 0:58 Vi ser Jokeren fra svagt frøperspektiv. Farverne på Jokerens ansigt
fortæller noget om ham, han ligner en ond klovn. Farverne siger noget om hvor
skør han er og hans psykopatiske tendenser. Humoristisk vanvid.
0:58 – 1:01 Vi ser nede i kassen, hvor genstanden til eksplosionen ligger, samt
en hånd der er ved at trykke på knappen (nærbillede).
1:01 – 1:11 Vi ser et nærbillede af manden, som kigger på genstanden og
overvejer at trykke på knappen. Følelserne og ikke mindst selve mandens hoved
er i fokus og det er ikke svært at læse hans tanker ved hjælp af hans mimik. Alle
andre mennesker i baggrunden kigger på ham, men det kan vi ikke se, da
baggrunden er blevet sløret til. Dybhed skarphed.
1:11 – 1:16 Her ser vi ned på kassen igen fra fugleperspektiv. Manden ligger
med en rystende hånd, genstanden ned i kassen igen.
1:16 – 1:19 Vi ser nu manden der har holdt kassen med genstanden, han er
skuffet og kigger den anden vej, hen mod alle de andre mennesker, der sad og
ventede på at eksplosionen skulle høres fra det andet skib.
1:19 – 1:22 Vi ser folket fra billedbeskæringen halvnær. De sidder ned og kun en
HF 1. år
på motivet (kvinden), til at kunne se hendes ansigt og reaktion. Hun ser meget
bedrøvet og nervøs ud.
1:22 – 1:27 Vi ser manden der var ved at trykke på knappen. Han går hen for at
sætte sig ned igen. Dette sker i halvtotal. Vi kan tydeligt se alle dem, der er med i
scenen. Vi kan bl.a. også se en del af miljøet og omgivelserne. Derfor får vi et
udtryk af filmens location. Der er en masse siddepladser, men ikke nok. Der står
en mand med et gevær. Denne beskæring er god til at vise bevægelser, herunder
hans korte gå gang til sin plads.
Der er den samme underlægningsmusik hele vejen igennem. Det er et ekstremt
effektivt filmisk virkemiddel. Den påvirker vores oplevelse af scenerne, fordi vi
forbinder bestemte følelser eller tanker med musikken.
Der er to hovedkarakterer vi kommer ind på, nemlig en skurk og en helt. Der er
også folket på begge sider, som er birollerne, de er er de ”uskyldige” og dem der
venter på at blive reddet af en helt.
Der er en stor konflikt. Konflikten er på spidsen, da der er tidsfrist. Det er meget
normalt i en actionsfilm som denne.
Der er fremdrift – fx set up, som skaber forventning og en oplevelse af
sammenhæng, når pay off kommer. Vi bliver meget nysgerrige.
Der kan være langsom, intens opbygning af spænding (suspense) og pludselige
overraskelser (surprise).
Der er varme farver, som underbygger stemningen. Farverne på helten og
skurken, fortæller også noget om dem.
Kamerabevægelserne er for det meste rolige. Der er stilhed i kameraet og det
hænger nok sammen med, at vi “spændt” venter på noget.
Der er ikke særlig mange klip og derfor er klippetempoet er heller ikke særlig
højt. Det hænger selvfølgelig sammen med, at indstillingerne er lange.
Klippetempoet i en film er afhængigt af, hvor lange indstillingerne er.