Studiekompasset.dkKlasse: STX 3.g · Fag: Engelsk A
Study guide til “The End of Men”
EN HJÆLPENDE HÅND .............................................................. 2
TRIN FOR TRIN VEJLEDNING ............................................................... 2
OPGAVEFORMULERINGEN ....................................................... 2
TEMA ........................................................................................... 2
PUNKTERNE ................................................................................... 3
ARBEJDSFORMERNE, DER SKAL ANVENDES ............................................ 3
OPBYGNING AF ESSAYET ......................................................... 4
RESUME AF “THE END OF MEN” ............................................... 5
ANALYSE AF ”THE END OF MEN” .............................................. 5
ARGUMENTATIONSANALYSE .............................................................. 5
ANALYSE AF SPROGBRUGEN .............................................................. 7
KOMMENTERING AF ”THE END OF MEN” ................................. 8
KONSEKVENSER AF ÆNDRINGERNE (CONSEQUENCES OF THE CHANGES) ..... 9
VURDERING AF ARTIKLEN (EVALUATION OF THE ARTICLE) ...................... 10
Tip: For at springe til et afsnit i vejledningen, klik da
på overskriften i indholdsfortegnelsen
2
En hjælpende hånd
Notepapiret er en indsamling af alle de pointer, vi finder, det
kunne være relevant at komme ind på i dit arbejde med teksten.
På den måde er denne study guide en hjælp til dig i din
opgaveskrivning. Det er ikke sikkert, du kan fylde alle notaterne
ned i dit essay, og dette er heller ikke meningen. Du skal derimod
bruge noterne som en hjælp til at komme i gang og til at pege dig
i retning af netop din opgave. Hvis du selv har andre idéer til at
skrive opgaven, end dem vi har fundet her i notatet, skal du ikke
forkaste dine egne idéer.
NB: Husk, at du til eksamen selv skal være i stand til at lave
opgaven uden hjælp fra vores notepapir.
Trin for trin vejledning
Til at guide dig igennem arbejdet har vi lavet en trin for trin
vejledning, der viser dig, hvordan du selv får taget hul på
manuskriptet. Vil du selv prøve først, inden du kigger på vores
noter, hent vejledning til ikke-litterært essay her.
Opgaveformuleringen
Opgaveformulering skal du forstå som den overordnede ramme
for dit essay. Hvis du læser og forstår opgaveformuleringen
rigtigt, hjælper den dig med opbygningen af dit essay. Vi vil her
vise, hvordan du skal forstå og bruge opgaveformuleringen til
”The End of Men”.
Tema
Det er vigtigt, at du får formuleret et tema for dit essay. Det vil
både gøre din skrivning mere overskuelig og dit essay bedre og
mere fokuseret. Temaet skal du hente fra artiklen, ”The End of
Men”, som du skal bruge som udgangspunkt for dit essay. Ud fra
artiklen har vi her valgt, at temaet for essayet er magtbalancen
mellem mænd og kvinder i dagens samfund”. I langt de fleste
kulturer har mænd altid været dominerende, men i takt med, at
flere og flere kvinder får høje uddannelser og magtfulde jobs, er
den udvikling muligvis ved at vende. Det er netop dette
spørgsmål, som Hanna Rosin tager op i sin artikel.
3
Punkterne
De punkter, opgaveformuleringen nævner, danner rammen for
indholdet af dit essay, og det er derfor netop dem, du skal
behandle i din opgave. Ifølge opgaveformuleringen skal du skrive
et essay, der skal indeholde følgende punkter:
Analyse Hanna Rosins article ”The End of Men”.
Comment on Hanna Rosin’s article ”The End of Men”.
A part of your essay must focus on how the reporter
engages the reader.
A part of your essay must focus on what the consequences
of the changes mentioned in the article might be.
Opgaveformuleringen til dit essay er altså forholdsvis åben. Du
skal analysere og kommentere på artiklen ”The End og Men”, og
de eneste krav til, hvordan du skal analysere og kommentere, er,
at du skal komme ind på, hvordan skribenten engagerer sin
læser, og hvad konsekvenserne af de nævnte ændringer i
artiklen kan blive for samfundet. Opgaven stiller altså store krav
til dine selvstændige analyseevner. Her vil vi vise, hvordan du
kan løse opgaven på en god måde, der overholder alle delene af
opgaveformuleringen.
Arbejdsformerne, der skal anvendes
Opgaveformuleringen nævner to arbejdsformer, som du skal
bruge til at skrive dit essay, nemlig analysér og kommentér. Vi
viser her, hvad der ligger i disse to arbejdsformer, og hvordan du
kan løse opgaven ved hjælp af dem.
Analysér: Analysen af artiklen kan gøres på flere måder og ved
hjælp af forskellige analysemodeller. Vi mener dog, at det er
oplagt at fokusere på, hvordan der argumenteres i artiklen, og
hvordan sproget bruges i artiklen. Din analyse skal altså vise,
hvordan Hanna Rosin fremfører sine synspunkter i artiklen vha.
sprog og argumenter. Herunder er det oplagt at komme ind på,
hvordan hun engagerer sine læsere, som er et krav til opgaven.
Kommentér: I formuleringen ”comment on” ligger det, at du skal
tage artiklens indhold op til overvejelse. Dette kan du gøre ved at
vurdere artiklen kritisk. Har den ret i sine synspunkter eller ej?
Argumenterer den godt for sine synspunkter eller ej? Du kan
også gøre det ved at perspektivere artiklens indhold. Hvad
betyder det, som artiklen tager op, for det enkelte menneske
eller for samfundet som helhed? Herunder er det oplagt at
4
komme ind på, hvad konsekvenserne af de nævnte ændringer i
artiklen kan blive, hvilket er et krav til opgaven.
NB: Både i din analyse og kommentar skal du underbygge dine
udsagn ved at henvise til artiklen, fx vha. citater.
Opbygning af essayet
Vi viser her, hvordan du med fordel kan bygge dit essay op,
sådan at det får en logisk og sammenhængende struktur.
1. Indledning:
Det er vigtigt, at du skriver en indledning, hvor du introducerer
til temaet for dit essay. Det er en god idé at begynde med noget
meget generelt om emnet, og derefter snævre det ind til, hvad
du lige præcis vil skrive om i dit essay (tragtindledning). I
forlængelse her af skal du introducere artiklen, hvem der har
skrevet den, hvor og hvornår den er fra, og hvad den helt
kortfattet handler om.
2. Analyse, herunder svar på, hvordan skribenten engagerer
sin læser:
Analysen og kommentaren skal udgøre hoveddelen af dit essay. I
analysedelen kan du med fordel vise, hvordan Hanna Rosin
argumenterer i sin artikel, og hvordan hun bruger sproget, bl.a.
til at engagere sin læser.
3. Kommentar, herunder svar på, hvad konsekvenserne af de
nævnte ændringer i artiklerne kan blive:
I din kommentar skal du vurdere og/eller perspektivere artiklens
indhold. Du skal som en del her af komme ind på, hvad
konsekvenserne af de nævnte ændringer i artiklen kan blive.
4. Afslutning:
Til slut skal du kort konkludere på, hvad du har fundet ud af i dit
essay. Du skal ikke skrive noget nyt, men opsummere dine
vigtigste pointer her. Det er en god idé at skrive din afslutning
sådan, at den peger tilbage til din indledning. På den måde får dit
essay en flot, afrundet struktur.
For en mere detaljeret gennemgang og opskrift på, hvordan du
bygger et ikke-litterært essay op, hent vejledning til ikke-
litterært essay her.
NB: Ifølge opgaveformuleringen skal dit essay være på mellem
900 og 1200 ord. Det er vigtigt, at du overholder dette, da det er
en del af opgavens krav.
5
Resume af “The End of Men”
Teksten, ”The End of Men”, er en artikel fra magasinet The
Atlantic, juli/august 2010. Artiklen handler om, hvordan kvinder
får stigende indflydelse i samfundet, og hvordan dette i sidste
ende vil føre til, at magtbalancen mellem kvinder og mænd
skifter, sådan at kvinder bliver dominerende. Flere kvinder end
mænd får høje uddannelser, og der er nu for første gang flest
kvinder på arbejdsmarkedet i USA. Når folk kan bestemme
kønnet på deres barn, vælger de i de fleste tilfælde at få en pige,
fordi den almindelige opfattelse er, at piger har bedre chance for
at klare sig godt i det postmoderne samfund, end drenge. Piger
er bedre til at koncentrere sig og til at kommunikere, og den
fysiske energi, som drenge har, er ikke særlig brugbar i dag. I
politik kommer der flere kvindelige ledere, og mange gange må
de rydde de op efter mandlige kollegers magtmisbrug. Og på
erhvervsfronten er det især traditionelle ’mandejobs’, der
forsvinder, mens der bliver flere jobs til højtuddannede kvinder.
Endvidere er en ny, dominerende kvindetype dukket op: En
kvinde med ben i næsen, som aktivt tager magten over mænd.
NB: I dit essay skal du ikke skrive et resume eller et referat af
artiklen, men du skal gennemgå artiklen i løbet af din analyse og
kommentar.
Analyse af ”The End of Men”
I opgaveformuleringen bliver du bedt om at analysere artiklen
”The End of Men”. Dette kan man gøre på mange forskellige
måder, men vi vil her vise nogle elementer, som du helt sikkert
kan bruge i din analyse. Vi vil fokusere på to ting:
Argumentationsanalyse.
Analyse af sprogbrugen, herunder hvordan Hanna
Rosin engagerer sine læsere.
Argumentationsanalyse
Når man har at gøre med en artikel, der har en bestemt holdning
til ét eller flere spørgsmål, er det en rigtig god idé at lave en
analyse af de måder, der argumenteres på i artiklen. I artiklen
”The End og Men” taler Hanna Rosin for, at kvinder er ved at
overtage mænds dominerende rolle i samfundet. Vi viser her
nogle måder, hvorpå hun argumenterer for dette, som du kan
bruge i din analyse af artiklen.
6
Taler til fornuften (Appeals to reason) [logos-argument]
Rosin taler til modtagernes tanke og fornuft, idet hun fremfører
en række facts, der viser, at kvinders indflydelse i samfundet er
voksende. På den måde forsøger hun at få sine læsere til at
indse, at hun har ret i sine holdninger:
“Earlier this year, women became the majority of the
workforce for the first time in U.S. history. Most managers are
women too. And for every two men who get a college degree
this year, three women will do the same” (ll. 1-3)
Bruger autoriteter (Uses authorities) [etos-argument]
Rosin inddrager en autoritet som biologen Ronald Ericsson i sin
artikel. Ericssons udsagn om, at kvinder er ved at overtage den
dominerende rolle i samfundet, giver hendes holdning større
slagkraft. På den måde opbygger Rosin troværdighed hos
læserne, som har tendens til at tro på eksperter og autoriteter.
Det er ikke kun Rosin, der mener, at mænd er på vej til at blive
overhalet af kvinder, men selv en macho-mand som Ericsson er
enig med hende:
””It is the women who are driving all the decisions”, he says”
(ll. 30-31)
“these females are going to leave us males in the dust” (ll. 60-
61)
Bruger citater (Uses quotations)
Rosin bruger mange citater i sin artikel. Dette er en meget
overbevisende måde at underbygge synspunkter på, fordi citater
giver udtryk for andres holdninger, og ikke Rosins egne. På den
måde viser Rosin igen og igen, at der er mange andre, der mener
det samme som hende.
Eksempler fra populærkulturen
(Examples from popular culture)
At fremføre eksempler er en meget brugt måde at argumentere
på. Ved at give eksempler på sine holdninger fra det populære
film- og musikmiljø, forsøger Rosin at overbevise sine læsere om,
at kvinder allerede er i gang med at vise sig som det stærkeste
køn. At eksemplerne er hentet fra popkulturen, som langt de
fleste læsere kender til, gør ydermere, at artiklen appellerer til
læserens interesse for kendisser, og eksemplerne er således med
til at engagere læseren:
”Susan Sarandon and Demi Moore have boy toys(l. 123)
7
“In her recent video Telephone, Lady Gaga […] rewrites
Thelma and Louise as a story not about elusive female
empowerment but about sheer, ruthless power.” (ll. 142-144)
Se evt. Studiekompassets gennemgang af de tre klassiske appelformer,
logos, etos og patos, her.
Analyse af sprogbrugen
Når du skal analysere en sagprosatekst, er det altid en god idé at
se på, hvordan sprogbrugen er i teksten. Det er nemlig
afgørende fx for en argumenterende tekst som ”The End of
Men”, hvordan synspunkterne fremstilles rent sprogligt. Vi viser
her, hvordan Hanna Rosin bruger sproget i sin artikel, bl.a. til at
engagere sin læser, hvilket er én af de to ting, som du skal
komme ind på i dit essay.
Engagerer læseren vha. af spørgsmål
(Engages the reader via questions)
Rosin arbejder helt fra begyndelsen af artiklen på at engagere sin
læser. Dette gør hun vha. de opsigtsvækkende facts, om at
kvinder vinder frem både i erhvervslivet og på uddannelses-
området, hvilket fanger læserens opmærksomhed. Endnu mere
effektfuldt er det, at hun stiller spørgsmål direkte til læseren,
som tvinger læseren til at tænke over den problemstilling, som
hun tager op. På den måde drager hun læseren ind i
diskussionen:
“what if equality isn’t the end point? What if modern,
postindustrial society is simply better suited to women?” (ll. 4-
5)
Ordvalg, der påvirker læserens holdning værdiladede
ord (Choice of words that affects the reader’s opinion)
Rosin argumenterer indirekte med sine valg af ord. Hun benytter
værdiladede ord, der skal påvirke læseren til at være enig med
hende:
Positive ord og vendinger skal gøre, at læseren oplever, at
kvinderne er godt i gang med at tage magten fra mænd:
- maternal rescue team (l. 73)
- “a new kind of alpha female has appeared” (l. 120)
- “the more women dominate, the more they behave,
fittingly, like the dominant sex” (ll. 136-137)
Negativt ladede ord og vendinger skal gøre, at læseren
oplever, at mændene er ved at miste magten:
- “The End of Men” (headline)
8
- ”the last gasp of a dying age” (l. 114)
- boy toys (l. 123)
- ”If the sexiest man alive can get twice rejected (and
sexually played) in a movie, what hope is there for
anyone else?” (ll. 133-34)
Fremmedord, fagtermer og flotte vendinger får Rosin til
virke som en person med overblik og indsigt. Disse ord og
vendinger styrker dermed hendes troværdighed (etos-
argument):
- ”modern postindustrial society” (ll. 4-5)
- ”his sperminator portended a dystopia of mass-
produced boys” (l. 18)
- “the centuries-old preference for sons is eroding” (l.
45)
Bruger metaforer (Uses metaphors)
Rosin burger metaforer, når hun taler om, hvordan mænds
indflydelse i samfundet er på vej til at forsvinde. Dette kan være
en effektfuld måde at påvirke læseren på, fordi metaforer giver
sproget en ekstra og flot dimension. Metaforer kan være en
måde at ’forføre’ læseren til at indtage bestemte holdninger:
Økonomi = a traveling sisterhood
Rosin kalder den amerikanske økonomi for “a kind of
traveling sisterhood” (l. 99). Den amerikanske økonomi er
ikke reelt set ”en rejsende søsterorden”, men ved at Rosin
fremstiller det sådan, får hun det til at lyde som om
kvinderne bestemmer det hele, og at mændenes indflydelse
er meget lille.
Mænds magt = the last gasp of a dying age
Det at mænd reelt set stadigvæk sidder på de mest
magtfulde positioner i det amerikanske samfund kalder
Rosin for “ the last gasp of a dying age” (l. 114). Ved at
Rosin fremstiller den nuværende mandlige dominans som
”en sidste krampetrækning”, får hun det til at lyde som om,
at mænds indflydelse er på vej til helt at dø ud.
Kommentering af ”The End of Men”
Ifølge opgaveformuleringen skal du kommentere på artiklen.
Dvs. at du skal tage artiklen op til overvejelse i en kritisk
vurdering af artiklen og dens synspunkter. Fx: Hvad er
konsekvenserne af artiklens synspunkter? Har artiklen ret i sit
syn på forholdet mellem kønnene i samfundet? Vi vil her komme
ind på følgende punkter, som du kan bruge til at kommentere og
vurdere teksten:
9
Konsekvenserne af de ændringer, der nævnes i artiklen.
(Dette punkt skal du komme ind på i dit essay)
Vurdering af artiklens synspunkter og argumenter.
NB: Husk hele tiden at argumentere for dine holdninger og at
dokumentere dine iagttagelser i teksten.
Konsekvenser af ændringerne
(Consequences of the changes)
Det er et krav til dit essay, at du skal komme ind på, hvad
konsekvenserne kan blive af de ændringer, der sker kønnene
imellem, som nævnes i teksten. Vi viser her ud fra artiklen nogle
bud på dette.
Stærke og selvsikre kvinder
(Strong and confident women)
I fremtiden kan den typiske kvinde blive radikalt anderledes end
den klassiske kvindetype, der er tilbageholdende og
omsorgsfuld. I stedet kan den moderne kvinde blive en stærk og
selvstændig type, der opfatter sig selv som højere i hierarkiet
end mænd. Rosin er inde på dette i sin artikel:
“a new kind of alpha female has appeared, stirring up anxiety
and, occationally, fear.” (l. 120-121)
Et samfund styret af kvinder
(A society controlled by women)
En konsekvens af, at kvinder får bedre uddannelser end mænd,
kan være, at kvinder kommer til at sidde på topposterne i
samfundet. På den måde vil det blive kvinderne, der styrer
samfundsudviklingen.
Fokus på blødere værdier (Focus on softer values)
I et kvindedomineret samfund kan der muligvis komme større
fokus på ’bløde’ værdier, som dialog, omsorg og miljø, og et
opgør med ’hårde’ værdier som militær og økonomi:
”Liberias president, Ellen Johnson Sirleaf, portrayed her
country as a sick child in need of her care” (ll. 73-74)
“Iceland elected Prime Minister Johanna Sigurdardottir […]
campaigned explicitly against the male elite she claimed had
destroyed the nation’s banking system, and […] wowed to end
the “age of testosterone.”” (ll. 108-110)
10
Ombytning af kønsrollerne (Switch of sex roles)
I sidste ende kan udviklingen betyde, at de traditionelle
kønsroller bliver byttet om, sådan at kvinderne arbejder mest,
mens mændene er der hjemme og passer på hus og børn:
”Dozens of college women […] assumed that they very well
might be the ones working while their husband stayed at
home” (ll. 115-116)
Underlegne mænd (inferior males)
En anden konsekvens af udvikling kan blive, at mænd begynder
at føle sig underlegne i forhold til kvinder. Mænd kan blive nødt
til at tilpasse sig kvindernes verden, hvor det er andre ting end rå
fysisk kraft, der tæller, og mange kan ende med at blive
underkuet af stærke kvinder:
”the cougar phenomenon is beginning to look like it’s not
about desperate women at all but about “desperate young
American men who are latching on to an older woman who’s
a good earner.”” (ll. 125-127)
Vurdering af artiklen (Evaluation of the article)
Det er flot, hvis du i dit essay kan komme med en kritisk
vurdering af artiklen, dens synspunkter og dens måde at
argumentere på. Vi viser her nogle pointer, som du kan bruge i
en sådan vurdering.
Din personlige holdning? (Your personal opinion?)
I denne del af dit essay er det i orden at lade din personlige
holdning til artiklens emne skinne igennem. Du kan stille dig selv
spørgsmål som:
Er du enig med Hanna Rosin i, at kvinder får større og større
indflydelse i samfundet, både i politik og på
arbejdsmarkedet?
Er du enig med Hanna Rosin i, at det mandsdominerede
samfund er godt på vej til at forsvinde?
Er du enig med Hanna Rosin i, at samfundet i fremtiden vil
blive domineret af kvinder?
Er den udvikling, som Hanna Rosin fremstiller, en positiv ting
for vores samfund? Eller?
Mener du, at Hanna Rosins argumenter i artiklen er gode og
holdbare, eller er de dårlige og svage?
11
Godt underbygget artikel (Well supported article)
På nogle områder er artiklen godt underbygget. Rosin benytter
sig af undersøgelser og fakta, som er gode kilder at basere en
artikel på. Hun inddrager også mange forskellige citater i
artiklen, og på den måde viser hun, at hendes synspunkter deles
af mange forskellige.
Viser ikke hele billedet (Does not show the full picture)
Et problem med Hanna Rosins artikel kan være, at hun ikke viser
hele billedet af forholdet mellem mænd og kvinder. Det
postmoderne samfund fostrer ikke kun stærke og uafhængige
kvinder, men også mange kvinder, der kæmper med
spiseforstyrrelser, manglende selvtillid og præstationsangst.
Rosin nævner heller ikke de tendenser i vores samfund, som
peger i retningen af, at mænd fortsat vil være mindst lige så
fremtrædende som kvinder. Mænd er fx generelt tilbøjelige til at
arbejde flere timer end kvinder, og mænd har i mange tilfælde
lettere ved at klare de præstationskrav, der i stigende grad
præger samfundet.
NB: Det er vigtigt for dit essay, at du skriver din analyse og din
kommentar som en sammenhængende tekst og ikke blot svarer
slavisk på nogle punkter fra en analysemodel.