STX 2.g
Fag: Engelsk og drama
Emne: Kvindeopfattelse i senmoderniteten
Udarbejdet af [navn fjernet]
2.B på Rysensteen Gymnasium
STX 2.g
Vejledere:
2
Opgaveformulering
Redegør kort for den senmoderne kvindeopfattelse. Gør endvidere kort rede for den amerikanske
version af den naturalistiske skuespilteknik Method Acting.
Der ønskes en analyse og fortolkning af et selvvalgt afsnit af tv-serien Desperate Housewives eller
udvalgte scener fra filmen The Hours med særligt fokus på kvindeportrætter og familietyper. Der
ønskes endvidere en forestillingsanalyse med henblik på komposition og spillestil.
Med udgangspunkt i din analyse/fortolkning ønskes en diskussion af den kvindeopfattelse, der
kommer til udtryk i værket.
Abstract
This assignment studies the different aspects of the movie “The Hours”, directed by Stephen
Daldry. The movie draws an image of women through different decades of the 20
th
century. The
assignment will explain the postmodern woman and the different family types of this era. It will
also explain the dramatic technique “method acting”.
Hereafter, the assignment will explore and analyse the movie and the portraits of women in it, with
help from different cinematic effects and an interpretation of the themes and relevant symbols.
This will be connected to a performance analysis focusing on the composition and playing style of
the actresses in the movie. Lastly, the assignment will discuss the perception of women in the piece,
considering whether the women were able to change their lives, and what kind of women they are.
Indholdsfortegnelse
1. Indledning 3
2. Redegørelse 3
2.2 Den senmoderne kvindeopfattelse 3
2.3 Den amerikanske version af ”method acting” 4
3. ”The Hours” (2002) 4
3.1 Analyse af kvindeportrætter og familietyper i værket 4
3.2 Fortolkning 5
3.3 Forestillingsanalyse af komposition og spillestil 6
4. Diskussion af kvindeopfattelse i værket 7
3
5. Konklusion 8
6. Litteraturliste 9
7. Bilag 9
1. Indledning
Kvinders roller har igennem det sidste århundrede ændret sig drastisk. I 1920’erne fik kvinderne en
pludselig frigørelse i mange lande verden over, da 1. verdenskrig var slut, og den nye stemmeret
gjorde dem mere individuelle og ligestillede med mænd. Dernæst skete der et tilbagefald i
efterkrigstiden efter 2. verdenskrig, hvor kvinder igen var undertrykte, og medier næsten tvang dem
ind i ”det normale familieliv” med en mand som arbejdede, og et hjem og børn der skulle passes. I
nutidens senmoderne samfund er udviklingen dog kommet til, at kvinder igen er på
arbejdsmarkedet, og kvinden og manden i hjemmet er ligestillet. Som titlen hentyder til, handler
”The Hours” om tre depressive kvinder, som alle påvirkes af timerne på en dag, og hvordan tiden
går dag ud og dag ind. Filmen viser også hvordan en kvinde i de mandsdominerede 1920’ere
trodsalt kunne påvirke kvinder årtier senere.
2. Redegørelse
2.1 Den senmoderne kvindeopfattelse
Den senmoderne kvindeopfattelse er i høj grad påvirket af udviklingen af familiestrukturer fra den
traditionelle industrielle- eller landbrugsfamilie til en symmetrisk familie, hvor kvinden og manden
er ligestillet. Overgangen til nutidens familie begyndte i 1960’erne, hvor kvinderne talstærkt kom
ud på arbejdsmarkedet
1
. Dette betød et skift i hjemmet, som pludseligt havde behov for institutioner
til at passe børn og ældre; også formuleret som ’systemafhængighed’ af Anthony Giddens, britisk
sociolog i det sene 19. århundrede. Giddens er ophavsmand til betegnelsen ’det senmoderne
samfund’ og opstiller 4 centrale tendenser for samfundet; blandt disse er udlejring af sociale
funktioner, som netop beskriver systemafhængigheden. Kvinden ses som et stærkt, frit individ, der
ikke længere er økonomisk eller reproduktionelt afhængig af en mand, og som kan gå fra manden
når hun vil det.
1
Kureer og Frederiksen; Samfundsfag C, 2008, side 173-185
4
2.2 Den amerikanske version af ”Method Acting”
Skuespilteknikken method acting er en progression af teknikker og øvelser, som en skuespiller
benytter til inde i sig selv at udvikle de tanker og følelser som deres karakter måtte have, såfremt at
kunne fremføre en så livagtig performance som muligt. Teknikken er en amerikansk version af den
naturalistiske spillestil, hvor skuespilleren ikke spiller kun spiller en rolle, men fuldbyrdet er rollen.
Method acting er som begreb udviklet af The Group Theatre og Lee Strasberg. Strasbergs
undervisning lagde vægt på skuespillerens personlige forbindelse til en karakter, ved blandt andet at
benytte en øvelse kaldet ’affective memory’, hvor skuespilleren genkalder personlige minder, der
har en vis lighed til den situation, som skuespillerens nuværende karakter befinder sig i
2
. Den
russiske skuespiller og instruktør Konstantin Stanislavskij var inspirationen og fundamentet til
Strasbergs teknik. Mange af teknikkerne i method acting kommer fra Stanislavskis oprindelige
system, som hjalp skuespillere til at drage troværdige følelser ind i deres forestillinger
3
.
3. ”The Hours” (2002)
3.1 Analyse af kvindeportrætter og familietyper i værket
”The Hours” er en lettere poetisk film med mange forskellige filmiske virkemidler. Mest slående er
baggrundsmusikken, et klaverstykke skrevet af Philip Glass. Musikken understøtter kvindernes
humør. Til tider er den en slags mystisk glad, som i morgen scenen hvor man endnu ikke kender til
Laura og Clarissas depressioner. Andre gange er den næsten gyseragtig med hurtigt klaverspil og
violinspil, da Laura afleverer og henter Richard hos barnepigen.
Billedbeskæringerne i filmen giver seeren en måde at komme ned på samme niveau som
karaktererne. Dette gøres gennem samme øjenhøjdeperspektiv som dem i de fleste scener, samt i
beskæringer som bl.a. total billede i scenen hvor Virginia drukner sig i floden, og i andre scener,
eksempelvis da Laura henter Richard hos barnepigen (bilag 1), hvor seeren nærmest får følelsen af
at være en del af scenen.
For at analysere kvindeportrætterne og familietyperne i ”The Hours” ser man på de tre parallelle
historier hver for sig. Den første historie foregår i 1923 i England, og handler om den sindslidende
forfatter Virginia Woolf, som er i færd med at skrive ”Mrs. Dalloway”. Samtidigt overvejer
Virginia sin seksualitet, hvilket kommer til kende da hun kysser sin egen søster (bilag 2). Hun er en
2
The Academy – Literature and drama website. Styles of performance: Method acting
3
Sawoski, Perviz. The Stanislavski System – Growth and Methodology (2003)
5
overklasses kvinde, som føler sig akavet og fængslet i sit hus, hvilket ses i den scene, hvor hun går
en tur og ender ved togstationen, hvor hun overvejer at tage til London. Familietypen her er den
traditionelle familie, hvor manden tilsyneladende er patriarkalsk. Selvom Virginias mand Leonard
lader hende gå frit rundt, har han alligevel taget roret og bestemt, at de skulle flytte fra London af
hensyn til Virginias lidelse.
Den anden historie foregår i 1951 i Los Angeles, hvor Laura Brown er en gravid husmor med
en mand, Dan, og en lille søn, Richard, som senere i filmen viser sig at være den moderne kvinde
Clarissas gode ven. Laura lever et tilsyneladende godt liv, men er depressiv, og kæmper også med
tanker om sin seksualitet, alt imens hun er meget optaget af at læse ”Mrs. Dalloway”.
Hendes undertrykte seksuelle tendenser kommer til udtryk da hun kysser sin nabo, Kitty (bilag 3).
Familietypen i Brown familien er også en slags patriarkalsk familie, dog uden at faderen selv er klar
over det. Dette ses da Laura sidder på badeværelset i aften sekvensen af filmen og græder lydløst,
hvilket afslører, at hun ikke vil have Dan til at vide det at hun er ked af det (bilag 4). Scenografien i
Lauras sekvens er vigtig, da den understøtter kontrasten mellem hendes liv og hendes humør, da alt
i huset er lyset, farverigt og friskt, imens Lauras humør er sort (bilag 5).
Den tredje historie foregår i 2001 i New York, og handler om Clarissa Vaughan, der ser ud til
at udleve handlingen i ”Mrs. Dalloway”, og som også deler fornavn med bogkarakteren. Hun er en
moderne, selvstændig kvinde, som har en kvindelig kæreste, og en datter, som hun tilsyneladende er
alene med. Selvom Clarissa også ser ud til at have et godt liv, er det tydeligt at der gemmer sig
noget under overfladen. Familietypen i deres hjem er som en slags svingdørsfamilie, hvor alle har
deres egne aftaler og venner, og ikke laver så meget sammen.
3.2 Fortolkning
Et stort tema i filmen er liv og død, som påvirker alle tre kvinder på forskellig vis. For Virginia
bliver det sidste udvej væk fra sin eksistens, som er præget af uforståenhed og sindssygdom. Hun
fascineres igennem filmen meget af døden. Et symbol på dette er den døde fugl, som hendes nevøer
finder, og som hun bruger tid på at sidde ved alene, og dekorere et gravsted til (bilag 6). For Laura
er liv og død noget, som hun overvejer for sig selv på et hotelværelse. Hun er distanceret og
malplaceret i sin familie, men det afsløres i slutningen af filmen, at hun ender med at forlade sin
mand og børn fremfor at begå selvmord. Clarissa står overfor døden da hendes gode ven Richard
begår selvmord foran hende, og hun derfor indser kontrasten mellem livet og døden. Det er her hun
lærer at sætte pris på sit eget liv. Meryl Streep udtalte i et interview til Oprah:
6
”I just love the way that the movie is poised - equal parts of despair and the desire to live.”
4
Dette citat opsummerer temaet liv og død, da det netop er døden i filmen som sætter livet i kontrast.
Et andet tema i filmen er seksualitet, og mangel på at udtrykke denne. Clarissa er den eneste af
de tre kvinder som frit udtrykker sin seksualitet, da hun også lever i en tid hvor dette bliver set som
mere normalt. I 1920’erne og 1950’erne var homoseksualitet stadig forbudt eller set ned på mange
steder i verden, og den perfekte familie med mand, kone og børn blev dyrket overalt. Derfor er den
undertrykte seksualitet en stor faktor for Laura og Virginias liv, og noget som de hver især kun
tilkendegiver én gang i filmen.
3.3 Forestillingsanalyse af komposition og spillestil
Selvom ”The Hours” ikke er en forestilling, så er visse redskaber fra forestillingsanalysen samt
faget drama brugbare til at analysere den. Kompositionen i ”The Hours” er bygget op som et
parallelt forløb mellem de tre kvinder, selvom de er af forskellige generationer. I forløbet følger
man dem fra morgen til aften, lige bortset fra den indledende scene, hvor Virginia Woolf drukner
sig selv i floden nær sit hjem. Seeren ved hvad hendes historie ender med, og har dermed en
anderledes synsvinkel på hendes måde at opføre sig på resten af filmen. Dette skaber en cirkulær
effekt, da filmen starter og slutter med samme scene. Udover det skaber det også en lukket slutning
for Virginias vedkommende allerede fra starten af.
”The Hours” er en realistisk film, og den benytter derfor indlevelsens spillestil. Instruktøren
tilstræber her en genkendelighed hos publikum. Både skuespiller og seeren skal derfor kunne
associere til egne livsoplevelser eller erfaringer. Handlingen er hverdagsagtig og replikkerne ligeså.
Den realistiske spillestil er altså en psykologisk spillestil, hvor rollens handlinger og replikker er
bestemt af den situation og tilstand, som rollen befinder sig i.
5
Skuespillerens indlevelse er en
forudsætning for en troværdig rolle, og derfor benytter skuespillere ofte Stanislavskijs system, eller
method acting, til at opnå dette. Nicole Kidman udtaler i et interview med Oprah fra 2003;
”My marriage just sort of fell apart. I think a character can sometimes come into your life because
she's meant to be there. The dead can give us gifts. And Virginia Woolf gave me the gift of being
able to play her at a time when I was depressed and in an emotional struggle.”
6
.
Eftersom hun selv gennemgik en lignende periode med depression og en følelsesmæssig kamp,
kunne hun nærme sig Virginias karakter endnu mere gennem method acting. Det samme kan ses i
4
Interview med Nicole Kidman, Julianne Moore og Meryl Streep, Januar 2003 i O, The Oprah Magazine
5
Sørensen, Karen. Dramatik – en grundbog. Afsnit: Realisme vs. Stilisering. Systime 2008
6
Interview med Nicole Kidman, Julianne Moore og Meryl Streep, Januar 2003 i O, The Oprah Magazine
7
Meryl Streeps portrættering af Clarissa. Fra i 3 år boede Meryl Streep sammen med skuespiller
John Cazale, som døde i 1978 af lungekræft. Hun udtaler i en bog om hendes liv;
”I didn't get over it. I don't want to get over it. No matter what you do, the pain is always there in
some recess of your mind, and it affects everything that happens afterwards.”
7
Dette er nøjagtig samme følelse som Clarissa gennemgår i filmen, hvor hun ikke kan efterlade
Richard med sin sygdom, og altid hjælper ham indtil hans selvmord. Hun har derfor også benyttet
method acting til at associere sit eget liv med sin karakter i filmen.
4. Diskussion af kvindeopfattelse i værket
Kvindeopfattelsen i værket er blandet, da man både ser undertrykte kvinder som ikke tør indrømme
deres problemer, men også stærke kvinder, som selv tager valg, der vil påvirke resten af deres liv.
Den stærkeste er Virginia Woolf, som er åben omkring sin sindslidelse, og også omkring sine ideer
om feminisme og seksualitet igennem sine bøger. Men hvorfor frigjorde hun sig ikke fra Leonard,
som hun tydeligvis ikke var forelsket i? Der er flere scener der viser, at Leonard ubevidst
undertrykte Virginia for at beskytte hende. Eksempelvis kan man se dette i scenen ved togstationen;
Leonard: “Virginia, we must go home now, Nelly is cooking dinner... She's already had a difficult
day. It's just our obligation to eat Nelly's dinner.
Virginia: “There's no such obligation. No such obligation exists! (...) I've endured this custody! (…)
I’m dying in this town!”
8
Scenen viser tydeligt at Leonard mener, at Virginia har visse forpligtigelser, og at hun ikke bare kan
tage til London uden videre. Men det er også her, at Virginia viser sin stærke side, og siger ham
imod, hvilket vækker en undren over hvorfor hun ikke bare forlod ham til fordel for sin frihed og
sin seksualitet, når hun alligevel var så modig at sige ham imod, og også følte sig distanceret fra
deres liv sammen. Svaret kan måske finde i 1950’er sekvensen, hvor Laura Brown heller ikke er
forelsket i sin mand, men holder ud på grund af sin forpligtigelse til ægteskabet.
I 1950’erne var der næsten altid en kvinde i centrum af familiebilledet i medierne, og det blev
forventet af kvinder, at de dedikerede deres liv til at skabe en familie. Laura Brown er et eksempel
på en kvinde i 1950’erne, som føler sig malplaceret i rollen som mor og især kone;
“I used to think about bringing her to a house, to a life. Pretty much like this. And it was the thought
7
Longworth, Karina. Meryl Streep: Anatomy of an actor. (2013)
8
Daldry, Stephen (2002): The Hours. Paramount Pictures. 1:19:00
8
of the happiness, the thought of this woman, the thought of this life. That's what kept me going.”
9
Citatet er fra Lauras mand, Dan, som har været i militæret og i citater siger, at det eneste han
drømte om mens han var væk var at give Laura et liv. Nogle ville måske argumentere for at han
bare prøver at gøre Laura glad, og gøre det tydeligt at han elsker hende. Men er det netop ikke det
der er Lauras problem? At hun er fanget i et ægteskab som måske gik for hurtigt, og på grund af
samfundets og Dans forventninger ikke kan forlade det? Filmens slutning afslører dog, at Laura
forlader Dan og Richard på et tidspunkt imellem årtierne op til Clarissas historie, og det er netop
her, at Laura udvikler sig fra en undertrykt, almen husmor til en stærk og individuel kvinde.
For Clarissas vedkommende er der også noget skjult bag facaden;
Clarissa: “I've been nursing Richard for years! And all the time I held myself together. (...) I was
sleeping with him and I was out on the porch. He came behind me and put his arm on my shoulder.
Good morning, Mrs. Dalloway. From then on I’ve been stuck.”
10
Det ses tydeligt i dette citat, at det højst sandsynligt er den hemmelige kærlighed til Richard, som
hun havde en kort affære med, der påvirker hende så meget. Hun forsømmer sit forhold til Sally, sin
kæreste, idet hun tager sig af Richard hele tiden. Hendes problem er derfor også forbundet til en
mand, hvilket viser, at selvom hun lever i det senmoderne samfund, så styres hendes liv stadig af en
mand. Men er Clarissa ikke automatisk en individuel og ”stærk” kvinde på grund af det samfund og
de normer hun er født ind i? Der kan argumenteres imod, da hun er fanget i sit forhold til Richard,
og på grund af af tidens mediefremstilling af kvinder ville hun blive opfattet som værende
underkastet en mand. Men også hun bliver til sidst i filmen frigjort fra sit forhold til Richard da han
begår selvmord, og hun nu kan slippe ham og komme videre i sit liv.
5. Konklusion
Ud fra analysen af kvindeopfattelser i værket ses det, at alle tre kvinder fremstilles som stærke
kvinder, men alle med problemer relaterede til mænd eller undertrykkelse. I forestillingsanalysen af
spillestilen viser det sig, at skuespillerinderne kan have benyttet method acting i deres arbejde med
filmen, og at det var grunden til, at de kunne give en så realistisk performance. Ud fra diskussionen
kan det overordnet konkluderes, at filmen er et trist udsigtspunkt, hvorfra det ikke ser ud til at der er
sket synderligt i udviklingen af kvinders lykkelighed de sidste 100 år, selvom kvindeopfattelsen har
udviklet sig til en mere fri og individuel karakter.
9
Daldry, Stephen (2002): The Hours. Paramount Pictures. 1:35:30
10
Daldry, Stephen (2002): The Hours. Paramount Pictures. 0:56:00
9
6. Litteraturliste
Primærlitteratur:
Daldry, Stephen (2002): The Hours. Paramount Pictures.
Sekundær litteratur:
Kureer og Frederiksen; Samfundsfag C, 2008
Longworth, Karina. Meryl Streep: Anatomy of an actor. (2013)
Sawoski, Perviz. The Stanislavski System – Growth and Methodology (2003)
Sørensen, Karen. Dramatik – en grundbog. Afsnit: Realisme vs. Stilisering. Systime 2008
Interview med Nicole Kidman, Julianne Moore og Meryl Streep, Januar 2003 i O, The Oprah
Magazine
Transskription af manuskriptet: http://www.script-o-rama.com/movie_scripts/h/the-hours-script-
michael-cunningham.html
The Academy – Literature and drama website. Styles of performance: Method acting. Link:
http://dlibrary.acu.edu.au/staffhome/siryan/academy/theatres/..%5Ctheatres%5Cmethod%20acting.
htm
7. Bilag
Bilag 1) Total billeder
Bilag 2 og 3) Kys
Bilag 4) Badeværelsesscenen
Bilag 5) Scenografi i Lauras sekvenser
Bilag 6) Den døde fugl