Studieretningsprojekt: Manhattan Projektet og bomberne over Japan
Side 29 af 37
Stillehavsøerne tilbage, indtil de i foråret 1945 stod over for at skulle invadere selve Japan. Da man
vidste at en invasion ville koste utallige menneske liv heriblandt især de amerikanske soldater,
valgte den amerikanske præsident i august 1945 at smide bomberne over Nagasaki og Hiroshima.
Hvorefter Japan kapitulerede d. 15 august 1945.
De efterfølgende konsekvenser for USA’s udenrigspolitik, var at USA tog to markante initiativer,
nemlig Truman-doktrinen ved at støtte det frie folk. Herunder en kæmpe sum penge til
Grækenland og Tyrkiet da man frygtede de ville gå over til et kommunistisk styre. Derudover var
Europa i en økonomisk krise, for at sikre USA ikke kom i en økonomisk krise, gav man en
hjælpepakke til de europæiske lande som en økonomisk hjælp. Kravet var blot af de fik et
demokratisk styre og blev liberale. Samtidig med at en brøkdel af den sum penge de fik, skulle gå
til at købe vare for i USA. Det var dette der blev kaldt Marshallplanen.
Endvidere fandt jeg ud af at de fysiske principper bag en atombombe var fissionsprocesserne og
kædereaktionerne. Kædereaktioner og fissionsprocesserne er altså med til at skabe den
voldsomme eksplosion som sker ved en atombombe sprængning. Samt dette fandt jeg også ud at
man kunne løse problemet med at få en kædereaktion til at forløbe ved at anvende en moderator
i forbindelse med naturligt uran, eller hvis man beriger uranen, altså man forøger den procentvise
andel af U-235, der forekommer i naturligt uran.
Forsøget jeg lavede forløb rigtig godt og fandt ud af at halveringstykkelsen for gammastråling i
vand i mit forsøg var 10,65cm. Hvilket havde en procentafgivelse på 25% fra det oprindelige
8,5cm. Endvidere fortæller dette at når gammastrålingen fra Cs-137 er passeret 10,65cm eller helt
præcist 8,5 cm igennem et menneske vil strålingen være halveret. Samtidig kunne jeg konkludere
at der var tale om en eksponentiel aftagende funktion, som var i overensstemmelse med
absorptionsloven for gammastråling.
Til sidst fandt jeg ud af efter beregninger med dosimetri at dosisækvivalent pr. dag var 0,022 mSv,
med kilden Cs-137 hvor aktiviteten er 370.000Bq. Hvis man har kilden anbragt på maven en hel
dag. Ved den ændrede aktivitet var det noget højere 4,9 mSv. Den tilladte dosis i året er 5 mSv. Jeg
kan konkludere at de 0,022 mSv ikke er meget i forhold til de 4,9 mSv. Det vil sige jo højere
aktiviteten er jo mere stråling absorberes der i ens krop. Derudover fandt jeg ud af at strålingen
ville blive reduceret med næsten 8% hvis der var 15cm mellem dig og den anbragte kilde Cs-137.
Det næste jeg gjorde var at jeg tog indbygger tallet i Hiroshima som det er i dag, og antog at de
havde en gennemsnitsvægt på 78 kg, samt at de alle sammen havde anbragt kilden på maven en
hel dag. Ved disse antagelser kunne jeg ved hjælp af risiko modellen beregne hvor mange der som
følge af bestrålingen ville få dødelig cancer. Det var 124 personer ud af 1.126.282 personer der
ville få dødelig cancer når dosisækvivalent pr. dag er 0,022mSv. Ved den højere aktivitet var det
28.022 personer der ville få dødelig cancer. Jeg kan derfor konkludere at den stråling som kilden
Cs-137 udsender, vil medføre en mellemstor risiko for at få kræft.