The Sandwich Factory

Study guide til ”The Sandwich Factory”

EN HJÆLPENDE HÅND .......................................................................... 2

RESUMÉ AF TEKSTEN ............................................................................ 3

INDGANGSVINKLER TIL ANALYSEN OG FORTOLKNINGEN ....................... 3

PERSONKARAKTERISTIK (CHARACTERIZATION) ..................................... 4

JEGFORTÆLLEREN ......................................................................................... 4

CHEFERNE ................................................................................................... 7

DOT ........................................................................................................... 8

ARBEJDERNE ............................................................................................... 9

SYNSVINKEL OG FORTÆLLER (POINT OF VIEW/NARRATOR) ................. 10

FORTÆLLER ............................................................................................... 10

SYNSVINKEL............................................................................................... 10

MILJØ OG TID (SETTING AND TIME) .................................................... 11

MILJØ ...................................................................................................... 11

TID .......................................................................................................... 11

SPROG (LANGUAGE) ........................................................................... 12

TITEL OG SLUTNING (TITLE AND ENDING) ............................................ 12

TITEL ”THE SANDWICH FACTORY” ................................................................. 12

SLUTNINGEN .............................................................................................. 13

TEMAER (THEMES) ............................................................................. 13

BUDSKAB (MESSAGE) ......................................................................... 13

PERSPEKTIVERENDE TEKSTER .............................................................. 14

TEKST 2: CHARLES DICKENS: “HARD TIMES” ................................................... 14

TEKST 3: DAVID LODGE: “NICE WORK” .......................................................... 15

TEKST 4: THE KINKS: “A WELL RESPECTED MAN” ............................................ 16

BILLEDE 1: M. C. ESCHER RELATIVITY ............................................................. 17

BILLEDE 2: FRA MODERN TIMES .................................................................... 18

OPGAVE B .......................................................................................... 18

SPROGBILLEDER (FIGURE OF SPEECH) ............................................................. 18

Tip: For at hoppe til et afsnit i vejledningen, klik da på overskriften i

ind-holdsfortegnelsen

En hjælpende hånd

Når du bruger vores noter, er det ikke sikkert, at du finder lige præcis det,

du søger. Det kan være, at vi har lagt vægt på helt andre ting, end du har,

eller at vi har tillagt noget stor værdi, som du har forkastet som ligegyl-

digt. Lige præcis det, at vi har fokuseret på andre ting end dig kan dog

være informationer, som kan være lige så nyttige, som dem du startede

ud med at lede efter, så lad være med straks at forkaste dem eller værre:

straks at forkaste dine egne noter! Overvej i stedet hvorfor vi har et andet

syn på den givne tekst end dig. Det kan nemlig hjælpe dig til at uddybe din

analyse, så den bliver bedre og mere sammenhængende.

Vores fortolkninger vil i de fleste tilfælde være efterfulgt af citater, der

understøtter dem. (Denne teknik skal du for øvrigt også bruge citaterne i

din endelige opgave). Du kan på den måde hele tiden orientere dig i, hvad

vi mener og tage stilling til, om du er enig.

Notepapiret

Notepapiret er altså en indsamling af alle de situationer, elementer, cita-

ter og temaer vi finder, det kunne være relevant at komme ind på i en

analyse og fortolkning af teksten/teksterne. Du kan umuligt fylde alle no-

taterne og citaterne ned i din opgave, og dette er heller ikke meningen.

Du skal derimod bruge noterne og citaterne som en hjælp til at komme i

gang med din egen opgave og til at pege dig i retningen af netop din ana-

lyse og fortolkning.

NB: Husk, at du til eksamen selv skal være i stand til at lave analysen og

fortolkningen uden hjælp fra vores notepapir. En god idé er derfor selv at

prøve at lave analysen af teksten/teksterne, inden du anvender noterne

herunder. På den måde kan du også finde ud af, hvad du finder svært og

arbejde ekstra grundigt med dette.

Trin for trin vejledning

Til at guide dig igennem teksten har vi lavet en trin for trin vejledning, der

viser dig, hvordan du selv får taget hul på analysen og fortolkningen. Vil

du selv prøve først, inden du kigger på vores noter, hent da vejledningen

til essay her og analysemodellen til short essay her.

Resumé af teksten

Novellen handler om en unavngiven jegfortæller, der begynder at arbejde

på en sandwich fabrik. Her møder han mange aparte skikkelser bl.a. en

ung mand, der truer ham med en kniv, den liderlige Dot, der forsøger at

føre ham sammen med en af fabrikkens piger og de autoritære driftslede-

re, der styrer fabrikkens arbejdere med hård hånd. Arbejdet er det samme

samlebåndsarbejde hver dag, og sommetider bliver arbejderne lukket

inde på fabrikken, indtil alt arbejde er gjort. Jegfortælleren begynder at få

mareridt og fantaserer omkring det. Han forestiller sig scenarier med Dot

som pirat og, at cheferne overtager arbejdernes job. For at skabe distance

undlader han at tale med nogen, men en dag kommer en ung kvinde hen

til ham og vil have et lift hjem, hvilket han giver hende. Hendes hus er et

trøstesløst betonbyggeri. Da jegfortælleren en dag besvimer på arbejde,

beslutter han sig for aldrig at komme tilbage igen.

Indgangsvinkler til analysen og fortolkningen

Det er altid svært at finde ud af, hvordan man skal starte et essay, og hvad

der skal være den røde tråd igennem det. Det er meget vigtigt, at du fra

start vælger et fokus, der kan bære din opgave igennem hele vejen. Du

skal nemlig relatere de øvrige tekster i opgaveforlægget til analysen af

hovedteksten, og derfor er det helt afgørende, at den røde tråd også kan

binde an til de tekster/de billeder, du vælger at relatere den til. Nogle af

dem kunne være:

Arbejde

Du kan fokusere på arbejdet, og hvordan det bliver skildret. I den forbin-

delse kan du overveje:

 Hvor stor en betydning har ens arbejde for ens identitet?

 Hvad forbinder vi med arbejde generelt?

 Hvordan forbindes forskellige typer arbejde med forskellige miljø-

er og social status?

 Hvad gør et arbejde til et godt arbejde?

 Er det ens arbejde, der gør én til den, man er, eller den man er,

der bestemmer, hvad man arbejder med?

Fordomme

Du kan vælge at have fokus på fordomme. Vælger du dette, kan du over-

veje:

 Hvilke fordomme er der tilknyttet forskelligt slags arbejde?

 Hvordan forholder vi os til andres fordomme om os?

 Hvordan opstår sådanne fordomme?

 Hvordan vurderer man, om der er hold i ens fordomme?

 Hvordan hænger fordomme sammen med det perspektiv, man ser

tingene fra?

Mennesket overfor maskinen

Du kan fokusere på forholdet mellem mennesket og maskinen. Vælger du

dette, kan du overveje:

 Hvad adskiller mennesket fra maskinen?

 Betyder menneskets individuelle træk noget i fabriksarbejde?

 Hvordan kan man sige, at der finder en ensretning sted i forbin-

delse med fabriksarbejde?

 Hvad betyder det for et menneske at udføre arbejde, der lige så

godt kunne blive udført af en maskine?

Menneskelige kvaliteter

Du kan fokusere på, hvilke kvaliteter, vi anser for vigtige for mennesket.

Du kan overveje:

 Hvilke egenskaber anser vi for gode?

 Hvad afhænger denne vurdering af?

 Sætter vi i arbejdslivet punktlighed og effektivitet eller selvstæn-

dighed og kreativitet højest?

 Hvad afhænger vores vurderinger og prioriteringer af?

Personkarakteristik (Characterization)

Jegfortælleren

Unavngiven fortæller

Jegfortælleren i historien er unavngiven, hvilket giver læseren en opfattel-

se af, at det kunne være hvem som helst, historien omhandlede. Det gør

den almen.

Udgangspunkt

Læseren får ikke noget indblik i jegfortællerens fortid eller fremtid. Jegfor-

tælleren angiver, at han har taget arbejde på en sandwichfabrik, fordi han

blev afvist som bowling spiller. Det er ikke en særlig uddybende forklaring,

men man kan tolke den sådan, at han har taget arbejdet, fordi han ikke

har andre talenter eller færdigheder, der kan give ham andre jobmulighe-

der.

Monotont og ensformigt

Monoton hverdag

Jegfortælleren beskriver, hvad han generelt foretager sig. Hans hverdag er

fyldt med monotone gentagelser, og når han beskriver én situation, gæl-

der den generelt for alle hans hverdage. Endda hans tanker kører i ring, og

han kan forudsige, hvilke tanker, der vil følge efter hinanden som fx tan-

ken om den evige kamp for hårnet:

”And then I would have to have a thought equivalent to, ’Don’t forget

your hairnet.’” (p. 2, ll. 6-7).

Kedeligt arbejde

Arbejdet består i at forsyne sandwichs med enten salat, skinke, æg eller

tomater, og jegfortælleren får mareridt om påfyldning af tomater, der er

det værste arbejde. Han beskriver sig selv og de andre arbejdere som

nogle, der keder sig og er ulykkelige:

”similarly bored and unhappy workers attended daily to make sure

that enough tomatoes were sliced to satisfy demand” (p. 3, ll. 52-53).

Påvirker krop og sjæl

Arbejdet påvirker ikke kun kroppen, men jegfortælleren får underlige

fantasier, mareridt og føler det som om, arbejdet borer sig helt ind i sjæ-

len:

”*…+ after a while, making them sting, stinging the soul. All kinds of

bitter thoughts filled me then.” (p. 3, l. 55).

Sisifos myten

Jegfortælleren referer til sisifosmyten, der er en myte fra græsk mytologi

om kongesønnen Sisifos, der blev dømt til at rulle en sten op ad en bjerg-

side til evig tid. Hver gang, han næsten når toppen, ruller stenen fra ham,

og han må begynde forfra. Denne myte har givet navn til ”sisifosarbejde”,

der er et udtryk for meningsløst arbejde eller en håbløs opgave, der aldrig

får ende. Dette er, hvad jegfortælleren sammenligner fabriksarbejdet

med:

”*…+all the ingredients of a Greek punishment were in place. A whole

factory full of workers who would bite your arm off to push a rock up

a hill for eternity” (p. 3, ll. 52-53).

Intelligent

Hovedpersonen adskiller sig fra de andre arbejder ved at læse bøger og

høre musik og ved ikke at være interesseret i tale med de andre. Han hol-

der sig for sig selv, men bag den lukkede facade reflekterer han om arbej-

det og arbejdsprocessen, hvilket også gør, at han skiller sig ud. Han viser

sig mere intelligent og tænksom end de øvrige:

”I was on my side, with my Joy Division records, my Camus novels,

halfway through Confessions of a Mask.” (p. 4, ll. 99-100)

Overvåget

Manden med kniven

Allerede på første dag er jegfortælleren blevet truet af en sindssyg mand

med en kniv, og frygten for ham følger ham med hjem:

”I figured he waited to scare me. Or scare and then kill me.” (p. 2, l.

4).

Låste døre

Det sker, at dørene bliver låst på fabrikken for at sørge for, at arbejderne

ikke forlader den, hvis der mangler at blive lavet for mange sandwichs.

Jegfortællerens skildring af fabrikken minder om en skildring af et fæng-

sel.

Cheferne

Han er også under konstant overvågning af cheferne og kan aldrig rigtig

slappe af.

Tilbageholdende person

Stille

Jegfortælleren erklærer selv, at han bliver anset for underlig, fordi han

holder sig for sig selv, ikke siger ret meget og ikke er perverteret:

”I had a reputation for being weird already (simply for being quiet

and not looking down girl’s tops)” (p. 4, ll. 108-110).

Stor viden

Til trods for, at jegfortælleren sidder og læser i pauserne i stedet for at

snakke med de andre, ved han forbløffende meget om de andre ansatte.

Forhold til kvinder

Jegfortællerens tilbageholdenhed gælder også kvinder. Han erkender

åbenlyst, at han er uerfaren overfor kvinder og ikke ved, hvordan han skal

komme i kontakt med dem:

”I had zero confidence with women anyway” (p. 4, l. 96).

Forholdet til abejderpigen

Mennesket bag

Da der kommer en pige hen til jegfortælleren og spørger, om han vil køre

hende hjem, bliver han helt overrasket, og for ham føles det som en urea-

listisk drømmeverden at kunne træde ud af arbejdstøjet og se, der er et

menneske bag:

”And that’s what happened, in the dreamlike way it will, where you

are always alone and then suddenly you are waiting for someone to

change out of their work clothes and come with you” (p. 4, ll. 103-

105).

Får styrke

Jegfortælleren får styrke til at vifte den sindssyge mand fra sig, da han

kommer løbende med en kniv imod dem, hvilket imponerer pigen. Allige-

vel bliver deres forhold ikke til noget. At deres forhold ikke bliver til noget

har at gøre med flere ting, men den triste beboelsesejendom, pigen bor i,

og de nedtrykkende fremtidsudsigt, der er knyttet hertil, spiller en stor

rolle.

Betonbygning

Pigen, som jegfortællerne kører hjem, bor i en forudsigelig 80er beboel-

sesejendom. Paradoksalt nok er disse ejendomme blevet navngivet efter

planer, hvilket understreger den store kontrast mellem de ensformige

betonbygninger og naturen:

”And yet there were no plants and no grass spread through the twists

of tarmac and concrete, the overflowing wheelie bins and the gutted

cars” (p. 4, ll. 114-115).

Funktionalistisk og umenneskeligt

Beboelserne, jegfortælleren kører pigen hen til, er ensrettede, funktiona-

listiske bygninger, der ikke appellerer til noget menneskeligt:

”*…+standing strange as Easter Island status, with the front door op-

posite a concrete shelter for trash and no downstairs windows” (p. 4,

ll. 116-117).

Huset som fabrikken

Ligesom jegfortælleren mærker, hvordan fabrikken indvirker psykisk på

ham, føler han også, hvordan disse huse er et anlæg til mentale sygdom-

me. Dette kan være en af grundene til, at han vælger ikke at invitere pigen

på flere ture:

”Built of unfaced blocks, in a charcoal shade designed to reveal any

predisposition to mental illness, they had always scared me” (p. 4, ll.

117-119).

Cheferne

Autoritære

Cheferne bliver fremstillet som autoritære ledere med militære træk.

Jegfortælleren forestiller sig, hvordan de bliver trænet til aldrig at fremstå

overrasket eller forvirret:

”By the end of this seminar, you’ll be able to look at a picture of a

threearmed man without betraying the slightest trace of confusion”

(p. 2, ll. 20-21).

Omvending

Jegfortælleren fantaserer om en dag at kunne vende op og ned på chefer-

nes og arbejdernes positioner og få cheferne til at arbejde for ham i hans

baghave ved at rekreere Sisifos-myten. Det hårde arbejde gør, at hans

tankegang overfor cheferne bliver næsten sadistisk:

”I sat in a director’s chair, watching them push boulders up a home-

made hill.” (p. 3, l. 61).

Umenneskelige

Cheferne fremstilles som nogle, der er frataget deres menneskelighed. Da

jegfortælleren til sidst besvimer, forestiller han sig, at cheferne kun vil

være bekymret om, hvorvidt de vil blive sagsøgt for det:

”Make sure he doesn’t stagger into a machine and kill himself. We

don’t need a lawsuit” (p. 5, ll. 124-125).

Dot

Ubetydeligt navn

Jegfortællerne undrer sig over, at nogen kan finde på at kalde deres barn

for Dot, da det på forhånd gør indehaveren af navnet ubetydelig. Dot be-

tyder prik, hvilket peger på noget ikke særligt betydningsfuldt. Da jegfor-

tællerne ikke går i detaljer med andre fabriksarbejdere end hende, får

læseren imidlertid en opfattelse af, at hun er den stereotype, ubetydelige

arbejder.

Sex-fikseret

Dot beskrives meget usympatisk som en liderlig kvinde, der ofte griner af

sex-jokes med et alt for stort mellemrum mellem sine tænder:

”Dot was a female leach, who had presumably had one of the top

teeth at the side removed, so that when she laughed at something

about sex, you would see an awful black space where a tooth should

be” (p. 2, ll. 33-35).

Pirat-billede

Jegfortælleren forestiller sig, at Dot hører bedre hjemme som en pirat,

der tilfredsstiller andre pirater:

”she would’ve been an excellent pirate, giving blow jobs on the high

seas and making all the pirates sandwiches” (p. 3, l. 36-37)

Sammenføring

Dot forsøger at føre jegfortælleren sammen med en anden pige. Hun er

bekymret over, at han ikke siger ret meget eller laver tilnærmelser til pi-

gerne, hvilket viser, at det er den gængse opførsel:

”Dot wanted someone to have sex with me, when I hadn’t left after a

week” (p. 4, l. 94).

Arbejderne

Reaktion

Jegfortælleren beskriver flere generelle forhold omkring arbejderne. Bl.a.

nævner han, at der er tre mulige måder, de kan reagere på, når dørene til

fabrikken bliver låst:

1. Ingen respons, men passiv fortsættelse af arbejdet

2. At arbejde hurtigere, så man kan komme hurtigere hjem

3. At acceptere, at man er der helt til enden og arbejde langsomme-

re for at få mere i løn.

Ligegyldigt arbejde

Fortælleren beskriver det dog sådan, at det ikke betyder meget for pro-

duktiviteten, om arbejderne sætter deres fart op eller ned. Dette bevirker,

at læseren får en forestilling af arbejdet som ligegyldigt og af arbejderne

som én organisme, hvor den enkeltes handling er ligegyldig:

”Although overall productivity was largely unaffected by what choice

the workers made” (p. 3, ll. 74-75).

Ensretning

Hvis arbejderne begynder at arbejde i utakt, begynder der at opstå pro-

blemer med kvaliteten af sandwichene, da der ikke kommer den rette

mængde af de forskellige ingredienser i. På den måde bliver det til et pro-

blem, hvis arbejderne ikke indretter sig efter hinanden og, hvis arbejdet

ikke ensrettes. Arbejderne er som dele af et maskineri, der skal fungere i

takt for, at processen kan fungere:

”the fact we were diverging in our approach now made all sorts of

problems appear” (p. 3, ll. 75-76).

Hårdt arbejde

De fleste arbejdere rejser før, de har været der en hel uge, hvilket tyder

på, at det er hårdt arbejde både fysisk og psykisk:

”Most people left before they made it through a week” (p. 4, ll. 93-

94).

Hierarki på fabrikken

Der er et helt specielt hierarki indenfor den lille verden på sandwichfa-

brikken. Det giver autoritet at have en gaffeltruck, og jegfortælleren be-

skriver det som en fælles drøm for arbejderne at spare op til dette køre-

kort. Drømmene og ambitionsniveauet hos arbejderne bliver derfor in-

denfor de få muligheder, der ligger i fabrikken:

”Men who drive forklifts are revered as demi-gods in these factories”

(p. 4, ll. 80-81).

Distance mellem fortælleren og arbejderne

Jegfortælleren sætter sig selv i kontrast til de andre arbejdere. Han er

ikke interesseret i at få et kørekort til gaffeltrucken, og han holder sig i

baggrunden med sin bog eller sin musik, hvilket de andre arbejdere finder

underligt. De andre arbejdere skildres som om, de kun interesserer sig for

deres egen lille verden på fabrikken. I kontrast til jegfortælleren, der læ-

ser, reflekterer og er i stand til at gennemskue arbejdsgiverne, fremstilles

de som mere uintelligente.

Synsvinkel og fortæller (point of view/narrator)

Fortæller

Førstepersons fortæller

Historien er fortalt af en førstepersons begrænset fortæller (a first person

limited narrator).

Synsvinkel

Jegfortællerens synsvinkel

Synsvinklen er den unavngivne jegfortælleres, og læserens viden om de

begivenheder, der finder sted, er begrænset til hans beskrivelse af dem.

Associerende stil

Novellen er skrevet gennem jegfortællerens synsvinkel og følger hans

tanker som en associerende tankestrøm (stream of consciousness) fx:

”It was a terrible shame that it was 1994 and Dot lived in the Mid-

lands, as she would’ve been an excellent pirate” (pp. 2-3, ll. 35-36).

På den måde bevæger handlingen sig ud og ind mellem forskellige vurde-

ringer, overvejelser, tanker, drømmetilstande og refleksioner.

Sammenligninger

Fordi synsvinklen er jegfortællerens, siger den måde, han fortæller på,

også noget om jegfortælleren selv. Han er meget reflekteret i sine sam-

menligner og vurderinger af tingene omkring sig. Han sammenligner fx

arbejderprocessen med Sisifos-myten. Dette viser, at jegfortælleren er

mere intelligent, velovervejet og belæst end den gennemsnitlige arbejder.

Ærlig fortæller

Jegfortællerne beretter også om sig selv eksplicit og ironisk:

”I had zero confidence with women anyway” (p. 4, l. 95)

Dette tyder på, at han er en troværdig, selvreflekterende fortæller, der

ikke er bange for at være ærlig og udlevere sig selv.

Miljø og tid (Setting and time)

Miljø

Arbejdermiljø

Novellen udspiller sig i et arbejderklassemiljø. Læseren får ikke indsigt i,

hvordan jegfortælleren bor, men pigen, han kører hjem, bor i et funktio-

nalistisk typebyggeri, der ikke er særlig indbydende.

Mennesketyper

Miljøet er afgørende i novellen. De, der arbejder på fabrikken, synes alle

at være specielle typer, der ikke er særlig sympatisk skildret. Det er ikke

kun det trivielle arbejde, men også de personer, der er tilknyttet det, som

fortælleren forlader, da han forlader fabrikken.

Faste roller

Rollerne på arbejdet er meget faste, og der er kun ringe mulighed for at

stige i graderne. Jegfortællerne fantaserer om at kunne lave en omvendt

Sisifos-myte, hvor cheferne arbejder for ham. Det er kun via et kørekort til

en gaffeltruck, at der er mulighed for at komme højere op i hierarkiet på

fabrikken. Det er et udynamisk arbejdsliv, hvor man bliver fastlåst i den

rolle, man er i.

Tid

Nutid

Der er en direkte tidsangivelse i novellen: ”1994” (p. 2, l. 35). Den udspil-

ler sig dermed i nutiden.

Sprog (language)

Sproglige virkemidler

Humor

Humor er et centralt sprogligt virkemiddel i novellen, der gør den spæn-

dende at læse. Fortælleren er humoristisk i sine skildringer af de personer,

han træffer. Han sammenligner Dot med pirater, arbejderne med sisifos

og arbejdsgiverne med autoritære fængselsbetjente.

Ironi

Jegfortælleren beretter om begivenhederne med stor ironi:

 Selvironi: Han forklarer ironisk sin tilstedeværelse på fabrikken

med, at han ikke blev optaget på bowlingholdet: ”In keeping with

my station in society, and having been rejected by the bowling al-

ley, I took a low-paid job at a sandwich factory” (p. 2, ll. 1-2).

 Arbejdernes moral: Han ironiserer over arbejderne, der er villige

til at ”sælge sig selv” for £ 4,5 pr. time: ”A whole factory full of

workers who would bite your arm off to push a rock up a hill for

eternity (as long as you gave us £ 4,5 an hour and the weekends

off).” (p. 3, ll. 57-59).

 Ligestillingen: Han ironiserer over kvindernes rolle: “There is a

‘forklift swagger’ to these men (and occasionally a woman)” (p. 4,

ll. 82-83)

 Arbejdernes simple synspunkter: Jegfortælleren ironiserer over,

at han bliver set som underlig, blot fordi han er stille og ikke kig-

ger ned i kvindernes kavalergang: “I had a reputation for being

weird already (simply for being quiet and not looking down girl’s

tops)” (p. 4, ll. 109-110).

Titel og slutning (Title and ending)

Titel ”The Sandwich Factory”

Fabrikken

Fabrikken er det centrale i novellen, og den indgår derfor i titlen ”The

Sandwich Factory”. Efter at have læst novellen, kan læseren imidlertid

overveje, om det kun er en sandwichfabrik eller også en fabrik, der produ-

cerer ensretning og specielle typiserede mennesker.

Slutningen

Flugt

Til slut forestiller jegfortælleren sig, hvordan cheferne som fængselsbe-

tjente vil gøre alt for at forhindre, at arbejderne flygter: ”you don’t want

them to start escaping*…+” (p. 5, l. 125).

Forlader fabrikken

Jegfortælleren vælger at forlade fabrikken. Det kan der være mange årsa-

ger til:

 Han indser det umenneskelige ved den og den kapitalistiske logik,

der kun går ud på at producere.

 Han indser, at han aldrig vil forlade fabrikken, hvis han først finder

en pige, der også arbejder der og bor i betonbygninger som er lige

så ensrettet som resten af det, der omgiver ham.

 Han indser det militære ved arbejdet: de ens hårnet, indespærrin-

gen, hvis arbejdet ikke bliver gjort hurtigt nok, cheferne, der age-

rer som militærautoriteter og de hårdføre typer, der arbejder der.

 Han er for intelligent og selvrefleksiv til at blive ved med at fore-

tage det samme monotone og meningsløse arbejde.

Temaer (Themes)

Novellen tager flere temaer op:

 Arbejde

 Livsstil

 At sidde fast overfor at bryde ud

 Menneskeopfattelse

 Fordomme

 Mennesket overfor maskinen

Budskab (Message)

Budskabet i novellen kunne være:

 Man skal passe på, man ikke kommer til at sidde fast det samme

sted hele sit liv.

 Det er vigtigt at reflektere over, hvilken situation, man er i.

 Man bør ikke uden videre acceptere umenneskelige autoriteter.

 Det sted, man er, påvirker hele ens psyke og levevis.

 Man bør overveje, hvilke fordomme, man har overfor andre men-

nesker.

Perspektiverende tekster

Når du er færdig med at analysere og fortolke novellen, bliver du bedt om

at sætte den i et bredere perspektiv. Dette skal du gøre ved at inddrage

og diskutere mindst to af opgaveforlæggets øvrige tekster og billeder,

hvoraf mindst ét skal være en tekst. Nedenfor fremhæver vi de mest cen-

trale ting ved teksterne og billederne og sætter dem i relation til ”The

Sandwich Factory”:

Tekst 2: Charles Dickens: “Hard Times”

Tolkning af teksten ”Hard Times”

Storbyskildring

Teksten er en beskrivelse af en industriby, der er domineret af dens fa-

brikker. Røgen fra fabrikkerne har tilsmudset husene, så de ser unaturlige

ud. Det er en beskrivelse af et evigt fungerende maskineri, der spreder

forurening:

”serpents of smoke trailed themselves for ever and ever, and never

got uncoiled.” (p. 6, ll. 4-5)

Hverdag

Hverdagen for menneskene, der arbejder i storbyen, beskrives som mono-

ton og som melankolsk sindssyge. Alting er ens, både:

 Gaderne

 Menneskene

 Husene

 Tidspunkterne

 Arbejdet

 Dagene og årene

”Hard Times” relateret til ”The Sandwich Factory

Evighed

Monotonien og den evige proces, der skildres i ”Hard Times” findes også i

”The Sandwich Factory”. Jegfortælleren skildrer hverdagen som en evig

gentagelse og sammenligner endda arbejdet med sisifos’ arbejde, der er

en meningsløs proces, hvor han hele tiden foretager sig det samme.

Ens

I ”Hard Times” beskrives alting som værende ens og lig det samme. På

samme måde skildres der en ensretning i ”The Sandwich Factory”. Men-

neskene og husene er uden variation og derfor uden menneskelighed.

Overvejelser

Det er den samme tingsliggørelse og monotone proces, der udstilles i

begge tekster til trods for, at der er over 150 år imellem, de er skrevet. Du

kan overveje dette tidsmæssige perspektiv og den udvikling, der (ikke) er

sket.

Tekst 3: David Lodge: “Nice Work”

Tolkning af ”Nice Work”

Maskinel udførelse

Ud fra den besøgende universitetslærer Robyn Penroses perspektiv er det

menneskelige arbejde beskrevet på en måde, der minder om en beskrivel-

se af en maskinel proces:

”The typical operation seemed to bet that the man took a lump of

metal from a bin, thrust it into the machine, closed some kind of safe-

ty cage, and pulled a lever” (p. 7, ll. 1-3).

Titlen ”Nice Work” bliver derfor ironisk, da den står i kontrast til indhol-

det, der skildrer arbejde, der på ingen måde er behageligt.

Forandring

Robyn Penrose ser arbejdet som en monoton proces og foreslår, at man

laver turnusordninger. Direktøren Victor Wilcox har imidlertid et andet

syn på sagen og mener ikke, at arbejderne bryder sig om forandring. Han

siger, at de ikke ville have dette job, hvis de var smarte nok til at kede sig.

Han udtaler dermed en generel fordom om arbejderne, der legitimerer, at

han lader dem arbejde under maskinelle forhold. Ved at reducere dem til

maskiner mentalt, kan han også gøre det arbejdsmæssigt:

”If they were smart enough to get bored, they wouldn’t be doing a job

like this in the first place” (p. 7, ll. 15-16).

Titlen

Titlen ”Nice Work” har en dobbeltbetydning. Den kan både forstås som

”dejligt arbejde”, men også som ”godt arbejde”. Mens Direktøren Victor

Wilcox mener, at arbejderne udfører deres arbejde godt, når de fortsæt-

ter med at udføre det monotont og ensrettet, peger Universitetslæreren

Robyn Penrose på, at det ikke er noget ”dejligt arbejde”.

”Nice Work” relateret til ”The Sandwich Factory”

Maskine

Både i ”Nice Work” og ”The Sandwich Factory” beskrives arbejdet som en

maskinel proces, hvor mennesket er frataget sin egenart. I ”The Sandwich

Factory” skildres arbejdet kun fra jegfortællerens synsvinkel, og læseren

får derfor hans ironiske perspektiv på arbejdet. I ”Nice Work” får både

universitets læreren Robyn Penrose og fabriks direktøren Victor Wilcox

lov til at ytre sig om deres syn på arbejdsprocessen. Robyn Penrose re-

præsenterer samme holdning som jegfortælleren i ”The Sandwich Facto-

ry”, mens direktøren udsiger en generel fordom, som er provokerende og

nedgørende overfor arbejderne.

Fordomme

Direktørens udtalelse om, at arbejderne ikke ville være på fabrikken, hvis

de var intelligente nok til at kede sig, er provokerende. Alligevel bekræftes

hans ide delvist gennem novellen ”The Sandwich Factory”, hvor det er

underlige typer, der arbejder på fabrikken. Jegfortælleren sætter sig selv i

kontrast til de andre, der kun har interesse for deres egen lille verden på

fabrikken og ikke reflekterer over arbejdet. Dermed skilres de som mindre

intelligente. En af grundene til, at jegfortælleren forlader fabrikken kan

netop, som chefen i teksten ”Nice Work” siger, være, at han er for intelli-

gent. Han er i stand til at gennemskue cheferne og reflektere over om-

stændighederne.

Overvejelser

Du kan overveje, hvilke fordomme, der knyttes til fabriksarbejde og, hvad

synsvinklen har at sige for skildringerne.

Tekst 4: The Kinks: “A Well Respected Man”

Tolkning af ”A Well Respected Man”

Respekteret

Sangen har den ironiske titel ”A Well Respected Man”. Den skildrer en

typisk arbejder, der lever efter punktlighed og rutiner. Han bliver respek-

teret for denne punktlighed, der får hans verden til at fungere:

”’Cause his world is built ’round punctuality It never fails” (p. 8, ll. 5-

6).

Selvopfattelse

Hele den beskrevne mands familie lever et borgerligt, punktligt liv, hvor

de opfylder det, der forventes af dem. Manden latterliggøres dog i kraft af

sin egen selvopfattelse, der går på, at han tror, han er den bedste. På

trods af sin store selvtillid, er han som en lille dreng stadig underlagt sin

mors ide om, hvad der er bedst i ægteskabelige henseender:

”But his mother knows the best about the matrimonial stakes” (p. 8,

ll. 32-33)

”A Well Respected Man” i relation til ”The Sandwich Factory”

Punktlighed

I “A Well Respected Man” bliver punktligheden (ironisk) skildret som no-

get, der giver manden en aura af respekt. Han lever et borgerligt, velstruk-

tureret liv med faste rutiner. I ”The Sandwich Factory” skildres den sam-

me punktlighed som monotoni og afskrækkende trivialitet, der gør men-

nesket til en maskine.

Overvejelser

Du kan overveje, hvilket syn, vi har på andre mennesker og hvilke kriteri-

er, vi måler dem ud fra. Er det punktlighed, intelligens eller andet?

Billede 1: M. C. Escher Relativity

Tolkning af billedet Relativity

Beskrivelse

Det sort-hvide billede Relativity forestiller slavelignende mennesker, der

er uden ansigtskonturer. De er næsten alle sammen i færd med at udføre

et stykke arbejde, mens de bevæger sig op og ned ad trapper, der går på

kryds og tværs af hinanden på måder, der ikke ville kunne lade sig gøre i

virkeligheden. Trapperne fører hen til forskellige døre, afsatser og enkelte

steder spejdes der en udgang.

Tolkning

Billedet kan tolkes som menneskets evige arbejde og slidsomme liv, der

forsætter lige meget, hvor man går hen. Trapperne fører hele tiden til nye

døre, og der er arbejdsomme mennesker over det hele. Menneskene er

ansigtsløse, hvilket kan tolkes sådan, at deres individuelle identitet er

uden betydning.

Billedet Relativity i relation til ”The Sandwich Factory

Evig proces

På billedet bevæger menneskene sig rundt i en tilsyneladende evig pro-

ces, der på grund af det forvredne perspektiv synes meningsløs og obskur.

På samme måde er arbejdet i ”The Sandwich Factory” beskrevet som en

proces af evige, meningsløse gentagelser. Personerne på billedet er an-

sigtsløse, ligesom det i ”The Sandwich Factory” synes uden betydning,

hvordan arbejderne som individer adskiller sig fra hinanden. Tværtimod

forventes det, at de som én samlet mekanisme arbejder på samme måde

for at få fabrikken til at fungere.

Overvejelser

Du kan overveje, hvornår det, man foretager sig, bliver meningsløst, og

hvad det betyder, at menneskene både på billedet og i novellen er frata-

get deres menneskelighed.

Billede 2: Fra Modern Times

Tolkning af billedet fra Modern Times

Billedbeskrivelse

Billedet er et stillbillede fra filmen Modern Times, hvor Charlie Chaplin

ligger på tandhjulene i et maskineri i færd med at dreje på hjulet. Charlie

Chaplin er iført traditionelt arbejdertøj, og hans ansigtsudtryk er bort-

vendt mod maskineriet.

Tolkning

Charlie Chaplin udfører en farlig mission ved at ligge ovenpå et tandhjul.

Der er et tandhjul i venstre side, som han er i fare for at komme i klemme

ved, hvis han drejer hjulet den forkerte vej. Man kan tolke billedet sådan,

at han ved at foretage sig det maskinelle arbejde sætter sit eget liv på spil.

Han passer ikke ind i rillerne af tandhjulet, da han er et menneske og ikke

en maskine.

Billedet fra Modern Times relateret til ”The Sandwich Factory”

Farligt arbejde

Billedet fra Modern Times viser det farlige ved fabriksarbejde. Mennesket

passer ikke ind i den maskinelle proces, hvor tandhjulene bevæger sig

med sine firkantede riller ind mod hinanden. På samme måde skildres

arbejdet i ”The Sandwich Factory” som utaknemmeligt hårdt arbejde, der

er farligt for både psyke og krop.

Overvejelser

Du kan overveje, hvad der adskiller mennesket fra maskinen og, hvordan

maskinen er skildret.

Opgave B

Sprogbilleder (Figure of speech)

En metafor er et sprogligt billede, hvor karakteristika ved et konkret ob-

jekt overføres på et andet, der ofte er abstrakt. De har ofte en æstetisk

effekt, men det centrale ved brugen af dem er, at de skaber associationer

til flere forskellige ordbetydninger. En sammenligning kan minde om en

metafor, men der er de to objekter eksplicit sammenlignet ved brugen af

ordet ”som” eller ”ligesom”.

Metaforer og sammenligninger i Charles Dickens tekst

”Hard Times”

 ”it was a town of unnatural red and black like the painted face of a

savage” (p. 6, ll. 2-3)

Denne sammenligning mellem den civiliserede storby og en vildmand, er

paradoksal. Byen mister ved denne sammenligning de associationer om

en velordnet og kultiveret enhed, som den traditionelt forbindes med.

 ”interminable serpents of smoke” (p. 6, l. 4)

Røgen sammenlignes med en slange, hvilket peger mod et jungle-lignende

miljø af ukontrolleret vildskab.

 ”serpents of smoke[…]never got uncoiled” (p. 6, ll. 4-5)

Røgen bliver aldrig viklet ud, hvilket er en metafor for, at den bliver for-

tættet mere og mere, ligesom forureningen bliver værre og værre.

 ”the piston of the steam-engine worked monotonously up and

down, like the heading of an elephant in a state of melancholy mad-

ness” (p. 6, ll. 7-8)

Denne sammenligning understreger den enorme kraft, der ligger i maski-

nerne. De sammenlignes med et vilddyr, hvilket igen peger på det ucivili-

serede og umenneskeliggjorte.

Strukturel metafor

En strukturel metafor er, når et metaforisk billede bliver gennemført gen-

nem en hel tekst. Dette er tilfældet i ”Hard Times”, hvor storbyen og fa-

brikkerne beskrives som en jungle. Det har den effekt, at læseren opfatter

den som ukontrolleret og vild, uden styring og menneskelighed.