Studiekompasset.dkKlasse: HHX 3. år · Fag: Virksomhedsøkonomi A
Side 1 af 18
Opgave 1 – Virksomhedsanalyse, 45 %
1. Redegør for, hvilke vækststrategier Thisted Bryghus A/S benytter
Med udgangspunkt i Ansoffs vækstmatrice vurderes det, at Thisted Bryghus A/S benytter sig af følgende to
vækststrategier:
• Produktudvikling
I opgavematerialet bliver det beskrevet, at Thisted Bryghus A/S søger at holde løbende fokus på innovation og
fornyelse, hvilket indebærer at virksomheden bruger tid på at lave nye produkter til deres nuværende
kundegruppe.
• Markedsudvikling
I opgavematerialet beskrives det yderligere, at Thisted Bryghus A/S benytter sig af markedsudvikling, da de
har ekspanderet geografisk til Sverige og USA.
2. Udarbejd en analyse af konkurrencesituationen på markedet for specialøl i Danmark
Analysen af konkurrencesituationen på markedet for specialøl i Danmark vil tage udgangspunkt i Porter’s Five
Forces. Der er taget brug af artiklerne ”Fakta: Spirende optimisme blandt mikrobryggerne” og ”Bryggere kan
høste voksende ølmarked” til udarbejdelsen af analysen. Modellens fem elementer gennemgås nu:
• Kundernes forhandlingsstyrke
Grundet den stagnerende markedsvækst for øl og det store antal konkurrenter på markedet, må det antages at
kundernes forhandlingsstyrke er stor. De primære kunder for de danske bryggerier er de store detailkoncerner,
som f.eks. Dansk Supermarked og Coop. Disse kæder har så dominerende en position på det danske marked,
at bryggerierne i høj grad bliver underlagt de krav som de store kæder stiller, da bryggerierne ellers vil miste
en stor del af deres omsætning.
• Trusler fra leverandører
Det fremkommer i ledelsesberetningen, at virksomhederne i branchen forventer stigende råvarepriser og
stigninger i omkostninger til energiforbrug og vandafledning, og at disse stigninger vil påvirke resultatet i det
kommende regnskabsår. Det må antages, at når leverandørerne er i stand til at hæve priserne, så må deres
forhandlingsstyrke være stor.
• Trusler fra substituerende produkter
Side 2 af 18
Truslen fra substituerende produkter indebærer produkter, som kan dække samme behov hos forbrugerne, som
specialøl dækker i forvejen. I opgavematerialet nævnes det, at de danske forbrugere stadig i høj grad
foretrækker vin til særlige lejligheder frem for øl. At forbrugerne stadig foretrækker andre drikkevarer ved
særlige lejligheder, må indebære at truslen fra substituerende produkter er forholdsvis stor.
• Trusler fra potentielle indtrængere
Truslen fra potentielle indtrængere kan deles op i to områder. Truslen fra udenlandske bryggerier antages at
være stor på det danske ølmarked, da mange udenlandske bryggerier i de seneste år har trådt ind på det danske
marked. De har haft mulighed for dette, da mange danskere ser almindelige udenlandske øl, som værende
specialøl.
Truslen fra nye danske indtrængere i branchen er meget lille. Dette skyldes en kombination af konkurrencen
og indtrængningsbarriererne. Konkurrencen er som tidligere nævnt hård på det danske marked og herudover
kræver det en vis mængde kapital at starte sit eget bryggeri op.
• Intern konkurrencesituation i branchen
I perioden inden finanskrisen var der mange mikrobryggerier i markedet. Efterspørgslen var høj, hvilket gjorde
branchen attraktiv for nye virksomheder. Efter finanskrisen skete der en tilpasning af markedet, som medførte,
at der i regnskabsåret 2011/12 var 46 registrerede bryggerier på markedet. I 2011/12 var det kun 26 ud af de
46, der skabte et overskud.
Den interne konkurrencesituationen på markedet for specialøl i Danmark er meget hård. Der er mange
konkurrenter og grundet den stigende efterspørgsel på specialøl er antallet af udenlandske konkurrenter steget
i de seneste år. Konkurrencesituationen kan også karakteriseres som hård grundet den store priskonkurrence,
som dominerer konkurrencesituationen.
Markedsvæksten på det danske ølmarked er generelt faldende, men der er dog en lille vækst at finde i markedet
for specialøl i Danmark, jf. ledelsesberetningen.
3. Udarbejd en analyse af rentabiliteten, indtjeningsevnen, soliditeten og likviditeten for Thisted
Bryghus A/S for årene 2009/10 til 2011/12 med udgangspunkt i nøgletallene, artiklerne og
ledelsesberetningen
Nøgletallene, som benyttes i de følgende analyser, kan findes i bilag 1.
Rentabilitetsanalyse
Side 3 af 18
Rentabilitet
2011/12
2010/11
2009/10
Afkastningsgrad, %
10,49
-6,00
-2,88
Overskudsgrad, %
6,61
-4,38
-2,58
Aktivernes omsætningshastighed, gange
1,59
1,37
1,12
Gældsrente, %
1,04
2,78
3,22
Egenkapitalens forrentning, %
14,48
-10,42
-5,79
Gearing, gange
0,42
0,50
0,48
Afkastningsgraden viser en positiv udvikling igennem perioden, da den stiger fra -2,88 % til 10,49 %, hvilket
svarer til en stigning på 464,35 %. Sammenholdt med markedsrenten på ca. 3-4 % ligger afkastningsgraden på
et tilfredsstillende niveau i regnskabsåret 2011/12.
Overskudsgraden viser ligeledes en positiv udvikling igennem perioden, da den stiger fra -2,58 % til 6,61 %,
hvilket svarer til en stigning på 356,11 %. Stigningen i overskudsgraden påvirker afkastningsgraden positivt.
Aktivernes omsætningshastighed er stigende igennem perioden fra 1,12g til 1,59g, hvilket svarer til en stigning
på 41,79 %. Stigningen i aktivernes omsætningshastighed påvirker afkastningsgraden positivt.
Gældsrenten er igennem perioden faldet fra 3,22 % til 1,04 %, hvilket svarer til et fald på 67,75 %. Faldet i
gældsrenten betyder, at det i løbet af perioden er blevet billigere for Thisted Bryghus at låne penge.
Afkastningsgraden er igennem de to første regnskabsår mindre end gældsrenten, hvilket betyder at Thisted
Bryghus i den periode ikke har tjent penge på at arbejde med gæld. I regnskabsåret 2011/12 overgår
afkastningsgraden gældsrenten og herved har virksomheden en positiv rentemarginal, som betyder at de tjener
penge på at arbejde med gæld.
Egenkapitalens forretning viser en positiv udvikling igennem perioden. Egenkapitalens forrentning stiger fra -
5,79 % til 14,48 %, hvilket svarer til en stigning på 350,04 %. Sammenholdt med markedsrenten ligger
egenkapitalens forretning i regnskabsåret 2011/12 på et tilfredsstillende niveau, hvilket ikke var tilfældet i de
to foregående regnskabsår. Den positive udvikling i egenkapitalens forretning skyldes stigningen i
afkastningsgraden samt forbedringen af rentemarginalen.
Gearingen er faldet igennem perioden fra 0,48g til 0,42g, hvilket svarer til et fald på 12,21 %. Faldet i gearingen
påvirker udviklingen i egenkapitalens forrentning i en negativ retning, dog ikke nok til at opveje for stigningen
i afkastningsgraden og forbedringen af rentemarginalen.
Analyse af indtjeningsevnen
Indtjeningsevne
2011/12
2010/11
2009/10
Nettoomsætning
128
116
100
Side 4 af 18
Produktionsomkostninger
129
130
100
Distributionsomkostninger
100
105
100
Administrationsomkostninger
98
97
100
Thisted Bryghus’ indtjeningsevne igennem perioden er blevet markant forbedret, hvilket også kan ses på
overskudsgraden. Dette skyldes, at virksomheden har opnået en pæn vækst i nettoomsætningen samtidig med
at de forskellige omkostningsposter er blevet holdt nede.
Nettoomsætningen stiger med 28 % igennem perioden, hvilket skyldes et mersalg samt en ændring af
virksomhedens produktionsmix, der i højere grad er gået over til 50 cl. øl, jf., ledelsesberetningen.
Produktionsomkostningerne stiger med 29 % igennem perioden, hvilket har en negativ påvirkning på
overskudsgraden. Stigningen i produktionsomkostningerne skyldes en stigning i råvarepriserne samt
prisstigninger på energiforbrug og vandafledning, jf. ledelsesberetningen.
Distributionsomkostningerne ligger på samme niveau i 2011/12, som de gjorde i 2009/10, mens
administrationsomkostninger over hele perioden er faldet med 2 %. Udviklingen i disse to omkostningsposter
har overordnet set haft en positiv påvirkning på overskudsgraden, da de er steget mindre end
nettoomsætningen.
Analyse af soliditet- og likviditetsgraden
2011/12
2010/11
2009/10
73,4
67,3
65,8
185,1
126,7
122,2
Soliditetsgraden forbedres igennem perioden, da den stiger fra 65,8 % til 73,4 %. Dette svarer til en stigning
på 11,45 %. I regnskabsåret 2011/12 indebærer soliditetsgraden, at Thisted Bryghus kan tåle at tabe 73,4 % af
deres aktivers værdi inden deres kreditorer lider tab, hvilket er tilfredsstillende.
Likviditetsgraden er ligeledes stigende igennem perioden. Den stiger fra 122,2 % til 185,1 %, hvilket svarer
til en stigning på 51,49 %. Da likviditetsgraden som altid bør ligger højere end 100 %, således at virksomheden
er i stand til at kunne betale sine kortfristede gældsforpligtelser, så er likviditetsgraden tilfredsstillende.
4. Vurder Thisted Bryghus A/S’ fremtidsudsigter med udgangspunkt i besvarelsen af spørgsmål 1.1-
1.3
Thisted Bryghus A/S har igennem den treårige periode formået at vende en yderst kritisk økonomisk
situation til en situation hvor alle nøgletallene ligger på et yderst tilfredsstillende niveau. Dette skyldes
Side 5 af 18
en væsentlig stigning i omsætning samt implementeringen af forskellige væksttiltag. Herudover har
Thisted Bryghus haft et solidt finansielt grundlag igennem hele perioden.
Den hårde konkurrence på det danske marked gør også, at Thisted Bryghus har været nødt til at lægge
fokus på nogle specifikke områder, som gør netop deres bryggeri specielt. Dette har Thisted Bryghus
gjort i Danmark samtidig med at de har fokuseret på nye geografiske områder, nærmere bestemt Sverige,
da efterspørgslen her er stor.
Væksttiltagene og forventningen til en stigende efterspørgsel i blandt andet Sverige og USA gør, at
Thisted Bryghus har positive fremtidsudsigter. Disse positive fremtidsudsigter er dog underlagt, at der
skal lægges fokus på de forretningsområder, som giver de største afkast.
Side 6 af 18
Opgave 2 – Investering, 20 %
1. Redegør for, hvilken investeringsårsag der er tale om
Der er tale om en ekspansionsinvestering, da den nye lastbil og de nye containere er købt med henblik på at
øge afsætningen.
2. Opstil investeringsforslagets nettobetalingsstrøm
Nettobetalingsstrømmen er opgjort ud fra de den udbetaling (investeringens værdi) samt de indbetalinger, som
virksomheden forventer at modtage over investeringens levetid. Den årlige indtjening er opgjort ud fra
stigningen i omsætningen fratrukket de årlige omkostninger til chauffør, brændstof og vedligeholdelse.
Beregningen og opstillingen af nettobetalingsstrømmen kan findes i bilag 2 og giver følgende resultat:
År
Investering / scrapværdi kr.
Årlig indtjening kr.
Nettobetalingsstrøm kr.
0
-1.800.000
-1.800.000
1
275.000
275.000
2
275.000
275.000
3
275.000
275.000
4
275.000
275.000
5
275.000
275.000
6
275.000
275.000
7
275.000
275.000
8
275.000
275.000
9
275.000
275.000
10
230.000
275.000
505.000
3. Vurder, om investeringen er lønsom
For at kunne vurdere hvorvidt investeringen er lønsom vil kapitalværdien af investeringen udregnes på
baggrund af ovenstående betalingsstrøm. Kapitalværdien er beregnet med en kalkulationsrente på 9 %.
Diskonteringsfaktoren er baseret på kalkulationsrenten og investeringens forventede levetid, og benyttes til at
beregne nutidsværdien af det samlede investeringsforløb. Der findes på denne måde frem til hvad de forskellige
indbetalinger har af værdi i år 0. På denne kan det vurderes om indbetalingerne ”omregnet” til år 0 værdien
udgør en værdi, der er større end den oprindelige investering i år 0.
Beregningen af kapitalværdien for investeringsalternativet kan findes i bilag 2 og giver følgende resultat:
Side 7 af 18
Nettobetalingsstrøm kr.
Diskonteringsfaktor
Nutidsværdi
-1.800.000
1,0000
- 1.800.000
275.000
0,9174
252.293,58
275.000
0,8417
231.462,00
275.000
0,7722
212.350,46
275.000
0,7084
194.816,93
275.000
0,6499
178.731,13
275.000
0,5963
163.973,51
275.000
0,5470
150.434,42
275.000
0,5019
138.013,23
275.000
0,4604
126.617,64
505.000
0,4224
213.317,46
Kapitalværdi
62.010,35
Da kapitalværdien er positiv betyder dette, at investeringen er lønsom ved den valgte kalkulationsrente.
Tip: Der findes to måder hvorpå man kan beregne kapitalværdien i Excel. Den første metode er vist ved
ovenstående opstilling, hvor der findes frem til nutidsværdien af nettobetalingerne for hvert år og herefter
summerer disse til en samlet kapitalværdi. Den anden metode finder kapitalværdien ved at benytte sig af
nutidsværdi-formlen i Excel. I denne formel inddrages kalkulationsrenten, nettobetalingsstrømmene og til sidst
tillægges den oprindelige investering (HUSK: Skal være ”minus”).
Begge metoder giver samme kapitalværdi, men dette kan være en god måde at tjekke sin beregning efter!
4. Beregn, hvor stor scrapværdien på lastbilen mindst skal være, hvis investeringen skal være lønsom
Investeringen er lønsom, så længe investeringens kapitalværdi er positiv.
Gennem brugen af målsøgning i Excel ved at ændre feltet ”Scrapværdi for lastbil” indtil kapitalværdi = 0,
findes der frem til, at scrapværdien for lastbilen maksimalt må udgøre 53.199 kr. Resultatet i målsøgningen vil
udgøre 83.199 kr., men af dette beløb skal der fratrækkes 30.000 kr. i scrapværdi til de 20 containere.
Side 8 af 18
Opgave 3 – Kapacitetsstyring, 20 %
1. Bestem det antal stk. af modellerne L400 og L600, der skal produceres i den kommende måned for
at få det størst mulige dækningsbidrag
For at kunne beregne den optimale produktionssammensætning mellem produkterne L400 og L600
problemløseren i Excel benyttet. Opstillingen og brugen af problemløseren i Excel kan findes i bilag 3 og
resultatet af problemløseren kan ses i nedenstående tabel:
Produkter
L400
L600
I alt
Begrænsninger
DB pr. stk.
240
320
Begrænsninger
Forbrug af plast, kg
16
28
8.000
<
8.000
Produktionstid, min
12
15
4.800
<
4.800
Max afsætning, L400
1
150
<
250
Max afsætning, L600
1
200
<
250
Løsning
Dækningsbidrag
Optimal produktionssammensætning
150
200
100.000,00
Ifølge ovenstående løsning er det gældende, at den optimale produktionssammensætning består af 150 stk. af
L400 og 200 stk. af L600. Problemløseren er brugt på følgende vis:
Side 9 af 18
2. Beregn det samlede dækningsbidrag, som Scanbox A/S kan opnår ved den optimale kombination af
L400 og L600
Det samlede dækningsbidrag er ligeledes beregnet sammen med den optimale produktionssammensætning.
Det samlede dækningsbidrag ved den optimale produktionssammensætning er lig med 100.000 kr., fordelt
mellem de to produkter ved følgende:
Antal styk
Dækningsbidrag pr. stk.
Dækningsbidrag i alt
L400
150
240
36.000
L600
200
320
64.000
100.000
3. Vurder, hvilke fordele Scanbox A/S kan opnå ved at udskifte den nuværende sprøjtestøbemaskine
med en ny, der har en kortere omstillingstid
Det vides fra ovenstående resultater, at virksomheden ikke har kapacitet nok til at producere alle de produkter
de forventer at kunne sælge i den kommende periode. Herigennem kan det konkluderes, at der vil være
mulighed for at producere flere produkter og stadig kunne afsætte disse, hvis produktionstiden nedsættes ved
købet af den nye sprøjtestøbemaskine. På denne måde vil det herigennem også være muligt for virksomheden,
Side 10 af 18
at forøge deres samlede dækningsbidrag. En kortere omstillingstid vil også kunne medføre en mere effektiv
og fleksibel produktion, som i sidste ende vil kunne føre til en forbedring af den logistiske effektivitet.
Side 11 af 18
Opgave 4 – Skovbrug A/S
Emne: Budgettering – 15 %
1. Udarbejd et månedsopdelt resultatbudget for 3. kvartal i 2014
Til opstillingen af det månedsopdelte resultatbudget for 3. kvartal i 2014 er der taget brug af informationerne
i bilag 4. Informationerne til de forskellige regnskabsposter er trukket direkte i fra de tilhørende måneder over
i resultatbudgettet. Eksempelvis vil de informationer som forekommer under varesalg og vareforbrug i bilag 4
stemme overens med de informationer, som findes i resultatbudgettet. Resultatbudgettet er opstillet i bilag 5
og giver følgende resultat:
Resultatbudget for 3. kvt 2014 i kr. 1.000
Juli
August
September
I alt
Nettoomsætning
2.450
3.450
3.800
9.700
- Vareforbrug
1.700
2.450
2.650
6.800
Bruttofortjeneste
750
1.000
1.150
2.900
- Kontante kapacitetsomkostninger
525
550
540
1.615
Indtjeningsbidrag
225
450
610
1.285
- Afskrivninger på driftsmateriel og inventar
25
25
25
75
- Afskrivninger på biler
30
30
30
90
Resultat af primær drift
170
395
555
1.120
- Finansielle omkostninger
0
0
330
330
Resultat før skat
170
395
225
790
2. Udarbejd et månedsopdelt likviditetsbudget for 3. kvartal i 2014
I forbindelse med udarbejdelsen af et likviditetsbudget ses der nærmere på hvornår likviderne reelt set bevæger
sig ind eller ud af virksomheden. Eksempelvis vil likvider fra det kontante varesalg tilgå virksomheden i
forbindelse med salget, mens varesalget på kredit skal ”rykkes” tre måneder frem, til der hvor virksomheden
modtager betalingen. Likviditetsbudgettet er opstillet i bilag 5 og giver følgende resultat:
Likviditetsbudget for 3. kvt 2014 i kr. 1.000
Juli
August
September
Indbetalinger:
Varesalg kontant
613
863
950
Varesalg pr. 3 måneder
2.431
2.219
1.922
Indbetalinger i alt:
3.043
3.081
2.872
Udbetalinger:
Varekøb pr. 1 måned
1900
1750
2300
Kontante kapacitetsomkostninger
525
550
540
Side 12 af 18
Køb bil
0
150
0
Finansielle omkostninger
0
0
330
Aconto selskabsskat
0
0
850
Udbetalinger i alt:
2.425
2.450
4.020
Samlet likviditetsvirkning
618
631
-1.148
Likvide midler primo
314
932
1.563
Likvide midler ultimo
932
1.563
416
Side 13 af 18
Bilag 1
Side 14 af 18
Bilag 2
Side 15 af 18
Bilag 3
Side 16 af 18
Bilag 4
Side 17 af 18
Bilag 5
Side 18 af 18