Study guide til ‘Time and Distance overcome’
EN HJÆLPENDE HÅND ................................................ 1
TRIN FOR TRIN VEJLEDNING ............................................... 1
OPGAVEFORMULERINGEN ......................................... 1
TEMA .......................................................................... 1
PUNKTERNE .................................................................. 2
OPBYGNING AF ESSAYET ............................................ 2
RESUME AF “TIME AND DISTANCE OVERCOME” ......... 3
ANALYSE .................................................................... 4
HVORDAN SKAL DU ANALYSERE? ........................................ 4
KOMPOSITIONSANALYSE .................................................. 5
Opbygning af tekstens dele ................................... 5
Indholdsmæssig struktur ....................................... 6
ANALYSE AF SPROGBRUGEN .............................................. 8
Symboler og sammenligninger .............................. 9
Brug af citater og eksempler ................................ 10
Titlen og afslutningen: Et positivt budskab ........... 11
KOMMENTERING ..................................................... 12
HVORDAN SKAL DU KOMMENTERE? ................................... 12
INTENTIONER MED TEKSTEN ............................................. 12
VURDERING AF ESSAYETS POINTER OG SYNSPUNKTER ............. 14
PERSPEKTIVERING ......................................................... 16
Tip: For at springe til et afsnit i vejledningen, klik da
på overskriften i indholdsfortegnelsen
1
En hjælpende hånd
Notepapiret er en indsamling af alle de pointer, vi finder, det
kunne være relevant at komme ind på i dit arbejde med teksten.
På den måde er denne study guide en hjælp til dig i din
opgaveskrivning. Det er ikke sikkert, du kan fylde alle notaterne
ned i dit ikke-litterære essay, og dette er heller ikke meningen.
Du skal derimod bruge noterne som en hjælp til at komme i
gang og til at pege dig i retning af netop din opgave. Hvis du selv
har andre idéer til at skrive opgaven, end dem vi har fundet her i
notatet, skal du ikke forkaste dine egne idéer.
NB: Husk, at du til eksamen selv skal være i stand til at lave
opgaven uden hjælp fra vores notepapir.
Trin for trin vejledning
Til at guide dig igennem arbejdet har vi lavet en trin for trin
vejledning, der viser dig, hvordan du selv får taget hul på
manuskriptet. Vil du selv prøve først, inden du kigger på vores
noter, hent vejledning til ikke-litterært essay her.
Opgaveformuleringen
Opgaveformulering skal du forstå som den overordnede ramme
for dit essay. Hvis du læser og forstår opgaveformuleringen
rigtigt, hjælper den dig med opbygningen af dit essay. Vi vil her
vise, hvordan du skal forstå og bruge opgaveformuleringen til
”Time and Distance Overcome”.
Tema
Det er vigtigt, at du får formuleret et tema for dit essay. Det vil
både gøre din skrivning mere overskuelig og dit essay bedre og
mere fokuseret. Temaet skal du hente fra artiklen, ”Time and
Distance Overcome”, som du skal koncentrere dig om i dit essay.
Ud fra artiklen har vi her valgt, at temaet er
”forholdet mellem sorte og hvide i USA”.
Igennem USA’s historie har hvide udnyttet og undertrykt de
sorte, og i mange tilfælde er sorte blevet uretfærdigt dømt eller
lynchet af hvide. Bl.a. derfor er der stor afstand mellem sorte og
hvide i USA. Det er netop dette emne, som Eula Biss tager op i
sin artikel og sætter i forbindelse med oprettelsen af
telefonnettet, der sætter folk i forbindelse med hinanden.
2
Punkterne
De punkter, opgaveformuleringen nævner, danner rammen for
indholdet af dit essay, og det er derfor netop dem, du skal
behandle i din opgave. Ifølge opgaveformuleringen skal du skrive
et essay, der skal indeholde følgende punkter:
Analyse and comment on Eula Biss’ essay ”Time and
Distance Overcome”.
A part of your essay must focus on the composition of the
text.
A part of your essay must focus on the writer’s intention.
Opgaveformuleringen til dit essay er altså forholdsvis åben. Du
skal analysere og kommentere på artiklen ” Time and Distance
Overcome”, og de eneste krav til, hvordan du skal analysere og
kommentere, er, at du skal komme ind på kompositionen af
teksten (hvordan opbygningen er) og skribentens intention med
teksten. Opgaven stiller altså store krav til dine selvstændige
analyseevner. Her vil vi vise, hvordan du kan løse opgaven på en
god måde, der overholder alle delene af opgaveformuleringen.
Opbygning af essayet
Vi viser her, hvordan du med fordel kan bygge dit essay op,
sådan at det får en logisk og sammenhængende struktur.
1. Indledning:
Det er vigtigt, at du skriver en indledning, hvor du introducerer
til temaet for dit essay. Det er en god idé at begynde med noget
meget generelt om emnet, og derefter snævre det ind til, hvad
du lige præcis vil skrive om i dit essay (tragtindledning). I
forlængelse her af skal du introducere Euala Biss’ tekst, skrive
hvornår den er fra, samt hvad den helt kortfattet handler om.
Eksempel:
”The relationship between blacks and whites in America is an
ever ongoing issue with traces way back in history…
…In her essay, “Time and Distance Overcome” from 2008, Eula
Biss writes…”
2. Analyse, herunder behandling af tekstens komposition:
Analysen og kommentaren skal udgøre hoveddelen af dit essay. I
analysedelen kan du med fordel vise, hvordan teksten er
komponeret, dvs. hvordan den er bygget op af forskellige afsnit,
3
og hvordan indholdet er struktureret. Desuden er det en god idé
at komme ind på, hvordan sproget bruges til at få bestemte
pointer frem og til at påvirke læseren. På den måde peger
analysen frem mod din kommentering af teksten.
3. Kommentar, herunder fokus på skribentens intention med
essayet:
I din kommentar skal du se på Eula Biss’ intention (formål) med
teksten, hvilket er et krav til opgaven. Dernæst kan du med
fordel vurdere og/eller perspektivere artiklens indhold og
pointer. Din kommentering fungerer på den måde som dit essays
højdepunkt, hvor du også gerne må lade din egen holdning til
emnet skinne igennem.
NB: Både i din analyse og kommentar skal du underbygge dine
udsagn ved at henvise til artiklen, fx vha. citater.
4. Afslutning:
Til slut skal du kort konkludere på, hvad du har fundet ud af i dit
essay. Du skal ikke skrive noget nyt, men opsummere dine
vigtigste pointer her. Det er en god idé at skrive din afslutning
sådan, at den peger tilbage til din indledning. På den måde får dit
essay en flot, afrundet struktur.
For en mere detaljeret gennemgang og opskrift på, hvordan du
bygger et ikke-litterært essay op, hent vejledning til ikke-
litterært essay her.
NB: Ifølge opgaveformuleringen skal dit essay være på mellem
900 og 1200 ord. Det er vigtigt, at du overholder dette, da det er
en del af opgavens krav.
Resume af “Time and Distance
Overcome”
Teksten, ”Time and Distance Overcome”, er et essay fra 2008,
kvinde. Den handler om telefonens svære start i USA og om
racisme mod sorte. Ifølge Biss havde folk meget svært ved at
forestille sig, at telefonen virkelig skulle kunne forbinde os alle
med hinanden, da den blev opfundet af Graham Bell i 1876.
Telefonen mødte stor modstand i begyndelsen, især fordi
opbygningen af telefonnettet krævede, at man rejste høje
telefonpæle over alt. Disse pæle var meget upopulære og blev
ofte nedlagt af folk, både fordi man synes de var grimme og
forstyrrede ens private ejendom (og måske også fordi man var
4
bange for tanken om det nye). Telefonnettet kom dog alligevel
hurtigt på benene, og telefonen blev set som et mirakel, der
overvandt de normale begrænsninger i tid og rum: Selvom man
ikke var i det samme rum på samme tid, kunne man alligevel tale
sammen. De mange telefonpæle blev dog også taget i brug på en
anden måde af hvide amerikanere, nemlig til at lynche sorte,
som man anklagede for én eller anden forbrydelse, nogle gange
bare mindre sager som at skændes med en hvid mand, at fri til
en hvid kvinde eller at lure ind ad et vindue. Lynchning er et
specielt amerikansk fænomen, hvor folket slår en upopulær
person ihjel, ofte uden at denne har fået nogen dom.
Lynchninger af sorte forekom langt op i det 20. århundrede, og
de har i nogle tilfælde udløst racekampe, hvor sorte og hvide
kæmper mod hinanden. Euala Biss selv har et dobbelt forhold til
telefonpælene. På den ene side syntes hun som barn, at de lange
rækker af pæle var smukke, og at telefonen var et mirakel. På
den anden side har hendes viden om telefonpælenes uhyggelige
historie med lynchninger ændret hendes syn på dem. Alligevel
mener hun ikke det er for sent at angre fortidens synder og
skabe forsoning – telefonpælen kan i hendes øjne godt få en ny
symbolbetydning i fremtiden som andet end en lynchningspæl.
NB: I din opgave skal du ikke skrive et resume eller et referat af
essayet, men du skal gennemgå artiklen i løbet af din analyse og
kommentar.
Analyse
Hvordan skal du analysere?
I opgaveformuleringen bliver du bedt om at analysere essayet
”Time and Distance Overcome”. Dette kan man gøre på mange
forskellige måder, men vi vil her vise nogle elementer, som du
helt sikkert kan bruge i din analyse. Vi vil fokusere på to ting:
Analyse af tekstens komposition.
Analyse af tekstens sprogbrug.
Vores forslag er altså, at du analyserer teksten ved at se på,
hvordan den er bygget op, og hvordan sproget virker i teksten.
Karakteristisk for teksten er det, at de fleste pointer og
synspunkter ikke siges direkte, men at de i stedet ligger ’skjult’ i
den måde teksten er komponeret, og den måde hvorpå sproget
påvirker modtagerne. Din analyse handler i høj grad om at grave
disse pointer og synspunkter frem og vise, hvordan de fremføres
i teksten.
5
Kompositionsanalyse
’Komposition’ betyder ’sammensætning’. Spørgsmålet om,
hvordan teksten er komponeret, handler derfor om, hvordan
den er sat sammen af forskellige dele både på formplanet og
indholdsplanet. Her viser vi med nogle punkter, hvordan teksten
er komponeret i kraft af en bestemt opbygning af tekstens dele
og en bestemt indholdsmæssig struktur.
Opbygning af tekstens dele
Teksten er bygget op af tre hoveddele, der markeres af tre
stjerner *** i teksten. Det er ikke tydeligt i teksten, hvordan
disse afsnit hænger sammen, og derfor er det nødvendigt, at du
analyserer de enkelte dele og fortolker på, hvordan de kan
hænge sammen.
Første del: Telefonen og telefonnettet
Det første hovedafsnit i teksten handler om, hvordan telefonen
blev indført i USA og skabte en ny form for kontakt mellem
mennesker. Her fokuserer Eula Biss på, at telefonen blev mødt
med stor skepsis og modstand i begyndelsen. Mange steder
huggede man ligefrem telefonpælene ned igen, men alligevel
lykkedes det at få telefonnettet op og på den måde skabe
kontakt mellem mennesker:
“Wherever telephone companies were erecting poles,
homeowners and business owners were sawing them down,
or defending their sidewalks with rifles.” (ll. 27-29)
“Despite the war on Telephone Poles, it would take only four
years after Bell’s first public demonstration of the telephone
for every town of over 10,000 people to be wired” (ll. 57-58)
I dette første afsnit er telefonen og telefonpælen et positivt
symbol, der slår forskellige emner an, som går igennem hele
teksten:
At skabe kontakt mellem mennesker
På trods af stor modstand, kan det lykkes at skabe
kontakt mellem mennesker
Anden del: Lynchning af sorte i telefonpæle
Det andet hovedafsnit i teksten handler om, hvordan hvide
igennem tiden uretfærdigt har lynchet sorte i telefonpælene, og
hvordan disse grusomheder er foregået over hele USA:
6
“The lynchings happened everywhere, all over the United
States. From shortly before the invention of the telephone to
long after the first trans-Atlantic call.” (ll. 122-124)
Anden del indeholder tekstens egentlige hovedtema, nemlig
hvides racisme mod sorte. Her bliver telefonpælene til et
negativt symbol på hvides racisme imod sorte. Telefonpælen
som symbol er det, der binder første og andet afsnit sammen.
Tredje del: Biss’ personlige historie forener hoveddelene
I tredje og sidste del fortæller Eula Biss sit personlige forhold til
telefonpælene. Dette afsnit fungerer sådan, at det forener de to
hovedafsnit om telefonnettes indførelse og lynchning af sorte i
telefonpælene. Biss’ bedstefar arbejdede med telefonpæle, og
Biss var stolt af hans arbejde og følte, at telefonen var lidt af et
mirakel. Men nu, hvor hun kender til telefonpælenes blodige
historie, er hun ikke så glad for dem længere:
”My grandfather was a lineman. He broke his back when a
telephone pole fell. *…+ When I was young I believed that the
arc and swoop of telephone wires along the roadways were
beautiful. *…+ I believed my father when he said, ‘My dad
could raise a pole by himself.’ And I believed that the
telephone was a miracle. Now, I tell my sister, these wires do
not look the same to me.” (ll.136-142)
Alligevel slutter hun af med at gøre telefonpælen til et symbol på
håb:
“One summer, heavy rains fell in Nebraska and some green
telephone poles grew small leafy branches.” (ll. 144-145)
Opsummering
Teksten er bygget op af tre dele, der tilsammen viser det
problematiske i at skabe kontakt mellem sorte og hvide. Det
første afsnit viser med telefonen som symbol, at det kan lade sig
gøre at skabe kontakt på trods af megen modstand. Det andet
afsnit viser, hvor stor modstanden mod sorte har været i USA, og
hvor store problemerne er mellem sorte og hvide. Det tredje
afsnit viser, at telefonen både kan være et positivt og et negativt
symbol på forholdet mellem sorte og hvide, men at Eula Biss i
sidste ende tror på, at det er muligt at skabe en positiv kontakt.
Indholdsmæssig struktur
Teksten har en bestemt indholdsmæssig struktur, som det er
vigtigt, man fanger, for at kunne forstå essayet. Nøglen er at:
7
telefonens indførelse kan læses som en parallel til forholdet
mellem sorte og hvide i USA.
Teksten bygger i høj grad på, at man kan se paralleller mellem de
to hovedemner i teksten, nemlig telefonnettets indførelse og
forholdet mellem sorte og hvide i USA. Her viser vi med en række
punkter og citater, hvordan det er tilfældet i teksten:
Telefonen forener
Ligesom telefonen forener folk fra hele verden på den måde, at
de kan tale sammen, selvom de er helt forskellige steder, har
sorte og hvide brug for at blive forenede, selvom det synes
umuligt:
”Even now it is an impossible idea, that we are all connected,
all of us.” (l. 9)
“The telephone, Thomas Edison declared, ‘annihilated time
and space, and brought the human family in closer touch'.” (ll.
63-64)
Krigen mod telefonpælene svarer til de hvides racisme
I et dybere lag i teksten ser vi en lighed mellem, hvordan de
hvide huggede telefonpælene ned, og hvordan de lynchede de
sorte. De formuleringer, som bruges om nedhugningen af
pælene kan man derfor overføre til lynchningen af sorte. Biss
nævner tre grunde til nedhugningen af telefonpæle, som alle kan
være paralleller til, hvorfor hvide har lynchet sorte. Prøv at læse
”blacks” i stedet for ”telephone poles” i de følgende citater:
1) De hvide ville ikke dele med andre og følte, at pælene (de
sorte) truede deres private ejendom:
”The War on Telephone Poles was fueled, in part, by that
terribly American concern for private property and a
reluctance to surrender it to a shared utility.” (ll. 38-39)
2) De hvide kunne ikke lide de grimme telefonpæle (sorte), men
ville gerne fastholde tingene lige så rene, som de plejede at
være:
”And then there was a fierce sense of aesthetics, an obsession
with purity, a dislike for the way the poles and wires marred a
landscape *…+” (ll. 39-41)
3) De hvide var bange for, at den afstand mellem folk (mellem
sorte og hvide), som de var vant til, skulle blive opløst:
8
”And the perhaps there was also a fear that distance, as it had
always been known and measured, was collapsing.” (ll. 42-43)
Telefonen og telefonpælen giver håb
Telefonen giver håb for det vanskelige forhold mellem sorte og
hvide i USA. Ingen troede på, at telefonen virkelig kunne skabe
kontakt mellem alle mennesker i verden, men det gjorde den
faktisk. På samme måde ser det håbløst ud i forhold til, at sorte
og hvide skulle kunne finde sammen i et fællesskab. Men
ligesom telefonen er et mirakel, der bringer folk sammen, kan
sorte og hvide mirakuløst finde sammen engang:
“Imagine the mind that could imagine this. That could see us
all connected through one branching cable.” (ll. 16-17)
“One summer, heavy rains fell in Nebraska and some green
telephone poles grew small leafy branches.” (ll. 144-145)
Opsummering:
Vi fortolker indholdet af teksten sådan, at det er bygget op om,
at man kan se en parallel mellem telefonnettets oprettelse i USA
og forholdet mellem sorte og hvide. Ligesom telefonnettet
skaber forbindelse mellem folk, er der brug for at der bliver
skabt kontakt mellem sorte og hvide. Men ligesom der var stor
modstand mod telefonnettet i begyndelsen, har der også været
stor modstand mod at lade sorte komme på lige fod med hvide i
samfundet. Telefonnettet blev dog oprettet på trods af
modstanden, og på samme måde er der håb for, at kontakten
mellem sorte og hvide kan skabes.
Analyse af sprogbrugen
Når du skal analysere en sagprosatekst, er det altid en god idé at
se på, hvordan sprogbrugen er i teksten. Det er nemlig
afgørende fx for et essay som ”Time and Distance Overcome”,
hvordan pointerne i teksten fremstilles rent sprogligt, og
hvordan sproget bruges til at påvirke læseren. Eula Biss bruger i
sit essay både sproget til at påvirke læseren og til at udtrykke
bestemte pointer uden at skrive dem direkte i teksten. Din
sproglige analyse skal være med til at trække disse pointer frem.
Her viser vi med nogle punkter, hvordan sproget bruges i
teksten.
9
Symboler og sammenligninger
I teksten kan både telefonen og telefonpælene forstås som
symboler på noget andet, end det de konkret er. Vi viser her
hvordan.
Telefonen som symbol på at bryde grænser
Telefonen bliver i teksten et positivt symbol på, at det er muligt
at nedbryde grænser. Vha. telefonen kan mennesker
kommunikere, på trods af at de er langt væk fra hinanden.
Ligesom telefonen kan overvinde både tid og afstand, er det
muligt, at sorte og hvide måske engang kan finde sammen og
begynde at kommunikere med hinanden. Dette siges ikke direkte
i essayet, men er noget, som læseren selv skal slutte sig til ud af
tekstens sprogbrug:
”Time and Distance overcome” (overskrift)
“a machine that would allow the deaf to hear” (ll. 17-18)
“The telephone, Thomas Edison declared, ‘annihilated time
and space, and brought the human family in closer touch'.” (ll.
63-64)
Telefonen som negativt symbol
Telefonen bliver i teksten også et negativt symbol, nemlig på det
at mennesker i kommunikationen med hinanden kan forvrænge
de andres budskaber. Når hvide fx taler sammen om sorte, kan
de skabe et mere og mere negativt billede af dem:
“The children’s game of ‘telephone’ depends on the fact that a
message passed quietly from one ear to another will get
distorted at some point along the line.” (ll. 82-83)
Telefonpælen som kors
I teksten bliver telefonpælen til et symbol på korset og de hvides
brutale mishandling af uskyldige sorte. Mange sorte bliver hængt
i telefonpæle, og telefonpælen ligner i sig selv et kors. Dette
giver mindelser til ’lynchningen’ af Jesus, der ifølge biblen blev
henrettet uden grund. På den måde er telefonpælene et symbol
på de hvides grusomhed og de sortes uskyld:
“In Greenville, Mississippi, a black man accused of attacking a
white telephone operator was hanged from a telephone pole.
‘The negro only asked time to pray’. (ll. 86-88)
10
”And it was only coincidence that the telephone pole so closely
resembled a crucifix.” (ll. 93-94)
Døde sorte som det amerikanske flag
Nogle af de døde, der hang i telefonpælene, kom til at ligne flag,
der hænger i luften. De bliver på den måde en slags symboler på
den blodige og racistiske side af Amerikas historie:
”In the photographs, the bodies of the men lynched from the
telephone pole are silhouetted against the sky. *…+ They hung
like flags in still air.” (ll. 115-117)
Opsummering
I teksten bruges mange symboler og sammenligninger, og i disse
ligger nogle af tekstens pointer. Telefonen/telefonpælen kan
forstås som et positivt symbol, der nedbryder grænser og skaber
kontakt mellem mennesker, men telefonpælen kan også forstås
som et negativt symbol på de hvides racisme mod sorte.
Brug af citater og eksempler
I sit essay benytter Eula Biss sig af mange citater og eksempler
fra forskellige steder. Citaterne og eksemplerne er med til at
udtrykke bestemte holdninger i teksten til sorte og hvide.
Virkelige citater viser de hvides grusomhed
Mange af citaterne i teksten er med til at underbygge
synspunktet om, at hvide I historiens løb har været ekstremt
grusomme over for sorte. Ved at komme med virkelige
eksempler fra aviser og andet, får Biss de hvide til at virke onde
og blodtørstige:
”’The negro only asked time to pray. *…+ men and women in
automobiles stood up to watch him die.’ ” (ll. 87-90)
“’A knife was left sticking in the body.’” (l. 101)
“’This is the barbecue we had last night’, reads one
[postcard]” (l. 108)
“’Negroes are lying in the gutters every few feet in some
places’, read the newspaper account.” (ll. 130-131
Citater viser de sortes mod
Andre citater i teksten er med til at skabe sympati for de sorte
ved at de viser, hvor modige ærefulde nogle sorte var. De sorte
ville ikke dø uden kamp (som hø-kugler) og heller ikke uden ære
(som svin). Vha. citaterne påvirker Biss således sine læsere til at
få sympati for sorte:
11
”’If we are to die,’ W.E.B. Du Bois wrote in 1911, ’in God’s
Claude McKLay wrote ten years later, ‘let it not be like
hogs…’” (ll. 109-111)
Opsummering
Med brugen af citater og eksempler i teksten tager Biss en klar
holdning til forholdet mellem sorte og hvide i USA. De hvide har
handlet grusomt imod de sorte, som har været ofre for de hvides
ondskab, men alligevel har de sorte udvist stort mod. Gennem
brugen af citater kan vi se, at Biss primært er på de sortes side i
konflikten.
Titlen og afslutningen: Et positivt budskab
På trods af de mange negative og grusomme historier, som Biss
fortæller i teksten, læser vi i teksten et positivt budskab i kraft af
titlen og afslutningen.
Titlen
”Time and Distance Overcome”
I titlen ligger en dobbeltbetydning. Titlen henviser til, at
telefonen kan overvinde tiden og afstanden mellem mennesker.
Selvom vi ikke er på samme sted samtidigt, kan vi alligevel
kommunikere med hinanden via telefonen. På samme måde er
der i teksten et håb om, at sorte og hvide kan overvinde tiden
(den blodige fortid) og afstanden, dvs. alle de forskelligheder,
der er mellem sorte og hvide.
Afslutningen
“One summer, heavy rains fell in Nebraska and some green
telephone poles grew small leafy branches.” (ll. 144-145)
I denne sidste sætning i teksten udtrykker Biss et stærkt håb for
fremtiden. På trods af, at telefonpælen ikke har nogen rødder og
er et stykke ’dødt’ træ, sker det mirakel, at der gror små kviste
og blade på det. På samme måde er det muligt, at der i
fremtiden kommer ’liv’ i forholdet mellem sorte og hvide.
Opsummering
Både det første i teksten (titlen) og det sidste (den afsluttende
sætning) er positive og optimistiske udsagn. Derfor kan man
konkludere, at teksten har et positivt budskab om, at det er
muligt for sorte og hvide at finde sammen i fremtiden.
12
Kommentering
Du har nu analyseret Eula Biss’ essay, og du er nået til
kommenteringen, der skal være højdepunktet i dit essay.
Hvordan skal du kommentere?
Ifølge opgaveformuleringen skal du kommentere på essayet,
”Time and Distance Overcome”. Dvs. at du med udgangspunkt i
din analyse skal tage teksten op til overvejelse i en kritisk
vurdering af dens pointer og synspunkter. Fx:
Hvad er intentionen med essayet?
Hvad vil skribenten overbevise læserne om?
(vurdering af essayets pointer og synspunkter)
Har artiklen ret i sine pointer?
Evt. perspektivering af essayets pointer og synspunkter
I din kommentering skal du altså vise, hvad Eula Biss vil med
teksten, og du skal kritisk vurdere, om hendes pointer er
interessante og gode, eller om de er mangelfulde.
NB: Husk hele tiden at argumentere for dine holdninger og at
dokumentere dine iagttagelser i teksten.
Intentioner med teksten
Som en del af dit essay skal du komme ind på, hvad
intentionerne med Eula Biss’ essay kan være. Dette er meget
relevant, for Biss skriver ikke direkte, hvad hun vil med teksten,
eller hvad hendes synspunkter er. Det er din opgave at fortolke
dig frem til hendes intentioner vha. din analyse. Vi viser her med
nogle punkter, hvad Biss’ intentioner med essayet kan være:
Oplyse om lynchning af sorte
Én af Eula Biss’ intentioner med teksten er utvivlsomt at gøre
sine læsere opmærksom på de mange lynchninger af sorte, der
har fundet sted i USA’s historie. På den måde viser hun, hvor
uretfærdigt sorte er blevet behandlet af hvide igennem tiden.
“The lynchings happened everywhere, all over the United
States. From shortly before the invention of the telephone to
long after the first trans-Atlantic call.” (ll. 122-124)
Vise afstanden mellem sorte og hvide
Ved at bruge telefonen som et symbol viser Biss den store
afstand mellem sorte og hvide. De to racer er som to personer,
der bor langt væk fra hinanden, og som har brug for noget
(telefonen), der kan skabe kontakt imellem dem. Men det er
13
hele tiden som om nogen hugger de ’telefonpæle’ ned, som
ellers skal skabe forbindelsen mellem de sorte og de hvide.
“Even now it is an impossible idea, that we are connected, all
of us.” (l. 9)
” distance, as it had always been known and measured” (ll.
42-43)
Vise årsagerne til de hvides racisme
En intention kan også være, at Biss vil vise noget om årsagerne til
de hvides racisme imod sorte. De ting, hun nævner som grunde
til, at de hvide huggede telefonpælene ned, kan også være
årsager til de hvides racisme mod sorte. De hvide var bange for,
at de sorte skulle overtage deres private land og private
ejendom, og de var bange for at miste magten over de sorte:
”The War on Telephone Poles was fueled, in part, by that
terribly American concern for private property and a
reluctance to surrender it to a shared utility.” (ll. 38-39)
”And then there was a fierce sense of aesthetics, an obsession
with purity, a dislike for the way the poles and wires marred a
landscape *…+” (ll. 39-41)
”And the perhaps there was also a fear that distance, as it had
always been known and measured, was collapsing.” (ll. 42-43)
Give håb for fremtiden
Eula Biss’ mest centrale intention med sit essay er måske at give
håb for forholdet mellem sorte og hvide på trods af den dystre
fortid. Dette gør hun igen ved at bruge telefonen som et symbol.
Ligesom der var stor modstand imod telefonlinjen, er der stor
modstand imod at skabe kontakt mellem sorte og hvide. Men
ligesom telefonlinjen blev en afgørende teknologisk revolution i
det 20. århundrede, kan en god forbindelse mellem sorte og
hvide blive en vigtig menneskelig revolution i det 21.
århundrede:
“Despite the war on Telephone Poles, it would take only four
years after Bell’s first public demonstration of the telephone
for every town of over 10,000 people to be wired” (ll. 57-58)
“The telephone, Thomas Edison declared, ‘annihilated time
and space, and brought the human family in closer touch'.” (ll.
63-64)
14
Vise en vej fremad
I afslutningen af teksten viser Biss noget om, hvad der skal til for
at sorte og hvide kan begynde at nærme sig hinanden og få et
positivt forhold. Biss mener, at hvide må angre fortidens synder
mod sorte. Hvis dette sker, er der håb for fremtiden. Dette
symboliseres til slut i teksten, hvor telefonpælen bliver til et
symbol på håb (et træ) og ikke en lynchningspæl:
“Nothing is innocent, my sister reminds me. But nothing, I
would like to think, remains unrepentant. One summer, heavy
rains fell in Nebraska and some green telephone poles grew
small leafy branches.” (ll. 142-145
Opsummering
Skribentens formål kommer ikke tydeligt frem i teksten, men skal
ligesom i en novelle eller en roman fortolkes frem. På baggrund
af analysen har vi her fundet frem til, at Biss’ intention med
teksten er at vise, hvor vanskeligt det er at skabe en god kontakt
mellem sorte og hvide, men at det alligevel er muligt. Biss vil
både oplyse læserne om USA’s racistiske historie og give håb om
en bedre fremtid.
Vurdering af essayets pointer og synspunkter
En central del af det at kommentere på et essay handler om at
tage essayets pointer og synspunkter om til overvejelse.
Har Eula Biss ret i sine pointer?
Fremstiller hun sine pointer på en interessant og saglig
måde?
Vi viser her nogle spørgsmål, du kan bruge i din vurdering af
essayet og dets pointer:
Forholdet mellem sorte og hvide
Essayet handler meget om de hvides racisme imod sorte i USA,
og især om de mange lynchninger af sorte.
Mener du, at Biss giver en god og saglig fremstilling af
forholdet mellem sorte og hvide i USA?
- Fx: Ja, hun viser netop de hvides uretfærdigheder
mod sorte før i tiden, og disse præger også det
amerikanske samfund i dag.
- Fx: Nej, hun tager slet ikke fat på nogen af de
virkelige problemer mellem sorte og hvide i dag.
Er afstanden mellem sorte og hvide i USA så stor, som Biss
lægger op til i sit essay?
15
- Fx: Ja, de hvide udnytter stadigvæk de sorte og føler,
at USA er de hvides land.
- Fx: Nej, Barack Obamas præsidentskab er det bedste
eksempel på, at sorte er ved at komme på lige fod
med hvide i USA i dag.
Har Eula Biss ret i, at de hvides racisme i høj grad handler
om, at de ikke vil dele med de sorte?
- Fx: Ja, liberalismen i USA gør, at alle kæmper for
deres egen ret og ejendom, og eftersom de hvide
ejer det meste af USA, føler de sig truede af de sorte.
- Fx: Nej, liberalismen er lige så god for sorte som for
hvide. Enhver har mulighed for at kæmpe sig op i
samfundet, og det handler ikke om, at nogle ikke vil
dele med andre.
Er du enig med Eula Biss i, at der er håb for fremtidens
forhold mellem sorte og hvide?
- Fx: Ja, det er aldrig for sent at skabe forsoning
imellem folk. De hvide må angre fortidens
misgerninger, og de sorte må tilgive de hvide.
- Fx: Nej, forholdet mellem sorte og hvide er så
kompliceret og dårligt, at det ikke er muligt at skabe
forsoning. De hvide vil blive ved med at være
mistroiske over for sorte, og de sorte vil blive ved
med at føle sig som en underlegen race, der er
blevet uretfærdigt behandlet.
Sammenligningen mellem telefonen og sorte/hvide
amerikanere
Hele Eula Biss’ essay bygger på en sammenligning mellem
telefonnettet og forholdet mellem sorte og hvide i USA.
Er dette en god sammenligning, der siger noget rigtigt om
forholdet mellem sorte og hvide?
- Fx: Ja, opbygningen af telefonnettet er et godt
symbol, der kan sige noget om, hvor svært det er at
skabe kontakt mellem sorte og hvide, men også om
at der er håb om, at det kan lade sig gøre.
- Fx: Nej, for forholdet mellem sorte og hvide er meget
mere kompliceret end det at oprette et telefonnet.
Hvorfor bruger Eula Biss netop denne sammenligning til at
sige noget om forholdet mellem sorte og hvide i USA?
- Fx: Fordi den viser både positive og negative sider af
forholdet mellem sorte og hvide. Den fortæller både
om lynchningerne og om et fremtidigt håb om
forening mellem sorte og hvide.
- Fx: Fordi hun har et personligt forhold til telefonen
og telefonpælene, og at dette forhold afspejler det
dobbelte forhold mellem sorte og hvide.
16
Telefonpælene er både smukke og blodige, ligesom
forholdet mellem sorte og hvide.
Hvorfor har Eula Biss valgt titlen ”Time and Distance
Overcome”?
- Fx: Fordi denne titel siger noget om, hvad telefonen
har betydet for mennesker, og giver håb for en
positiv fremtid mellem sorte og hvide i USA.
- Fx: Hvis forholdet mellem sorte og hvide i USA skal
blive bedre, skal de både overvinden tiden (fortidens
grusomheder og uoverensstemmelser) og afstanden,
dvs. alle de forskelligheder, der er mellem sorte og
hvide.
Perspektivering
Til slut i din kommentering kan du vælge at sætte essayets
tematik i et større perspektiv eller komme med andre vinkler på
emnet, forholdet mellem sorte og hvide i USA. Vi viser her nogle
eksempler på, hvad du evt. kunne perspektivere til.
Barack Obama
Barack Obama er USA’s første sorte præsident. Han er med til at
give håb om at sorte amerikanere kan komme på lige fod med de
hvide, og om at racismen må høre op.
Kan man forstå Obama som det mirakel, Eula Biss venter
på? (’Den telefonpæl, der mirakuløst begynder at spire’)
Kan Obamas præsidentskab skabe en ny forbindelse mellem
sorte og hvide amerikanere?
Eller er Obama blot en undtagelse, der bekræfter reglen om,
at sorte altid vil være underlegne i forhold til hvide i USA?
Internettet
Internettet er vores tids ”telefonlinje”, forstået på den måde, at
internettet skaber en helt ny forbindelse og kontakt mellem
mennesker over hele kloden vha. hjemmesider som fx Twitter,
Facebook, MySpace og YouTube.
Kan internettet være med til at skabe en ny og bedre
kontakt mellem sorte og hvide?
Kan internettet være med til at nedbryde nogle af de
fordomme sorte og hvide har over for hinanden?
Sætter internettet en ny, global dagsorden, der overskygger
problemerne mellem sorte og hvide i USA? Og kan dette
være medvirkende til, at sorte og hvide finder sammen om
at USA er deres fælles land?
17
Den økonomiske krise
Der er økonomisk krise i USA i disse år (p.t. 2011). Kan dette
være med til at ændre forholdet mellem sorte og hvide i USA?
Betyder den økonomiske krise, at de rige hvide amerikanere
passer endnu bedre på deres ejendom og ikke vil give noget
væk til sorte?
Betyder den økonomiske krise, at der kommer endnu flere
kriminelle sorte, så at de hvide bliver endnu mere mistroiske
over for sorte?
Betyder den økonomiske krise en slags ’ny start’, hvor sorte
får mulighed for at opbygge rigdom og velfærd på lige fod
med sorte? Og hvor racismen bliver fortid?