1
Hvorfor er vandressourcer et problem?
1
Hvorfor er vandressourcer et problem? Naturgeografi Frederik Slott, William Neuvonen og Magnus Bistrup
16. april 2010
Tørke- og vandmangel
Problemstillingens relevans og aktualitet:
Tørke er over de sidste årtier gået hen og blevet et af de største problemer vi har her på kloden klimamæssigt. Man lider allerede under tørke mange steder rundt
omkring i verden, mest af alt i Afrika og Australien. Problemerne opstår i og omkring ørkenområder. Her lider større populationer af mennesker under de tørre og
varme områder. I Afrika er situationen utrolig hård. Her er fattigdommen allerede på næsten sit højeste, og tørken hjælper ikke ligefrem på udviklingen. Mange
bønder bor ved grænsen til Sahara-ørkenen, som bare vokser sig større og større mod syd, og simpelthen opsluger disse gårde og farme. Det ødelægger
indbyggernes afgrøder, hvilket forårsager hungersnød, og endnu mere fattigdom i de afrikanske ulande. Korn og lign. er vigtigt i Afrika, da mange mennesker har
husdyr, som også skal passes og plejes. Men uden korn, er der ingen mad til hverken husdyr eller ejer, og dermed intet kød eller andet til beboerne i landsbyerne.
Folk dør af sult, og der ingen hjælp at hente.
I Australien har man endnu engang slået varmerekord i den forløbne sommer. Flere og flere ferskvandsreservoirs fordamper, og derfor er man allerede nu,
begyndt at forvente et meget lavere udbytte fra landbruget end man plejer at få. Nogle forskere kalder endda situationen for en ”1.000-års tørke”. Mange
områder oplever nu det femte år i træk med tørke og mere end halvdelen af Australiens landbrugsområder har tørke. Drikkevandssituationen er ved at være
kritisk i mange områder. Murray-Darling flodsystemet, som forsyner befolkningen med tre fjerdedele af alt det vand, der forbruges, er allerede nede på under
halvdelen af det hidtil brugte niveau. Sydneys største vandreservoir er nede på 40 % af sin kapacitet, og mange provinsbyer forventes at løbe ind i alvorlig
vandmangel inden for blot en måneds tid.
Man mener også at nedbørsmængden i Oceanien vil synke med ca. 40 % over de næste 50 år, hvilket ikke gør situationen bedre. Ironisk nok er Australien en af de
allerstørste udledere af CO2 pr. indbygger. Australien udleder næsten den samme mængde drivhusgasser som Italien og Frankrig. Lande som har tre gange så
mange indbyggere som Australien (!).
Gennem de seneste årtier er den andel af klodens landområder som bliver ramt af tørke steget betragteligt. I 1970’erne lå andelen mellem 10 og 15 pct. mens
denne andel i dag er steget til omkring 30 pct. Over halvdelen af denne stigning menes at kunne henføres direkte til stigende temperaturer.
Også i Europa har vi oplevet meget tørke de sidste par år. Særligt i Grækenland og i de spanske skove, som har været brand flere somre i træk nu. I Grækenland er
flere provinsbyer fuldstændig brændt til grunde pga. skovbrande forårsaget af den lave luftfugtighed der rammer de sydlige lande. Et andet problem med tørken,
er også at man bruger mange penge på at forhindre det, eller hjælpe katastrofeområderne. I Sydeuropa bruger man massevis af ressourcer på helikoptere og
vand, for at slukke skovbrande, og udrykningsfolk til at evakuere hele byer.
I Spanien har der været så dramatiske fordampninger af dæmninger og lign., at man i det sydlige Spanien fandt en landsby med kirke på bunden af søen.
Landsbyen havde indtil da befundet sig under vand, men som dæmningen tørrede ud kom landsbyen og kirken til syne. Man vidste godt at kirken lå der, men man
troede aldrig man skulle se den igen, efter man oversvømmede området, pga. af en nærliggende dæmning.
Et stort emne inden for tørke, er fænomenet ”ørkenspredning”, som bl.a. foregår i den førnævnte Sahara-ørken. Ørkenspredning er et udtryk for den proces, hvor
ørkner spreder sig over tid. Når ørkenspredning diskuteres, er det som oftest i sammenhæng med menneskeskabte faktorer, der forårsager øget ørkendannelse
(den globale opvarmning). Årsagerne til ørkenspredningen kan være rent klimatiske og derfor uafhængige af menneskelig indgriben. Samtidig kan fænomenet
også skyldes overgræsning, intensiv dyrkning i tørre områder samt skovfældning og skovafbrænding. Diskussionen om ørkenspredning er stærkt politiseret og
både alvoren af ørkenspredning og dens præcise årsager er diskuteret vidt omkring. Især i FN, hvor man i 1977, satte ørkenspredning på sin dagsorden, fordi det
har så mange konsekvenser for folk der bor i ørkenområderne.
Landsby, med kirke, fundet på bunden af et vandreservoir
Redegørelse for de geofaglige sammenhænge, der knytter sig til
problemstillingen:
Når et område er udsat for tørke betyder det at det får mindre nedbør, eller har større fordampning end området gør under normale
omstændigheder. Tørkekatastrofer indtræder næsten hvert år i et eller flere steder i de subtropiske bælter i verden. Dette er områder, som ligger i
stabile højtryksområder og som altid har lidt nedbør (100 - 500 mm) om året), høj temperatur og stor fordampning. Nedbøren er gerne koncentreret
til korte perioder i løbet af året, og der er ofte stor variation i nedbørsmængden fra år til år.
2
Hvorfor er vandressourcer et problem?
2
Hvorfor er vandressourcer et problem? Naturgeografi Frederik Slott, William Neuvonen og Magnus Bistrup
16. april 2010
Selv om tørke opstår hvert år og i mange dele af verden, er der alligevel stor forskel på konsekvenserne. Alt efter vandmanglen i et område kan
tørken nå forskellige stadier:
Først sker udeblivelsen eller underskuddet af regn i forhold til, hvor meget af nedbøren der fordamper.
Andet stadie indtræder, når afgrøder og planter ikke længere har vand nok til at gro eller overleve.
Det tredje og mest alvorlige stadie er, når vand-reserverne (eksempelvis vandreservoirer) begynder at tørre ud eller bliver brugt op.
Lange tørkeperioder kan også have andre katastrofale konsekvenser. Dette er der set talrige eksempler på, men især i udviklingslande, hvor det ofte
går hårdt ud over fattige befolkningsgrupper - specielt hvis tørke får økonomiske konsekvenser. Lange tørre perioder har desuden også øget risikoen
for store skovbrande, der har vi som tidligere nævnt set eksempler på både i USA og i Grækenland.
Forventningerne til fremtidens klima er beskrevet med udgangspunkt i en lang række klimamodel-
beregninger. Generelt set forventes de, i forvejen tørre subtropiske områder (kan ses på første billede), at
blive mere tørre, mens de mere fugtige troper forventes at blive vådere. Dette skyldes bl.a. en forventet
ændring i nedbørsmønsteret, samt en øget fordampning over land pga. opvarmning.
Klimaforandringerne vil derfor øge risikoen for tørke i de subtropiske egne, heriblandt det nordlige Afrika,
Australien og det sydlige USA, mens den umiddelbare risiko derimod mindskes i resten af verden. Mens
Australien og USA forventes at være i stand til at tilpasse sig ændringerne, vil flere afrikanske lande formentlig blive endnu hårdere ramt, end de
hidtil har været. De menneskelige konsekvenser som følge af klimaforandringerne, afhænger dog i stor grad af, om vi bliver bedre til at tackle
problemerne. Dette gælder også for den afrikanske befolknings fremtid, hvor den økonomiske og teknologiske udvikling vil spille en central rolle for
fødevareproduktion samt adgangen til drikkevand.
Kilder:
Tidsskrifterne: Microbiology og Wiley-Blackwell
IPCC rapport: Climate Change 2007: Impact, Adaption and Vulnerability
Tørkeramte Californien fråser med de knappe
vandressourcer
Et af de steder i verden, hvor vandressourcerne er et stort problem er i Californien. Delstaten der i forvejen lider af manglende nedbør, har de sidste 3
år oplevet en nedbørsmængde markant under gennemsnittet og samtidig har temperaturerne mange steder været rekordhøje. Situationen er nu
blevet så alvorlig at guvernør Arnold Schwarzenegger har indført nødtilstand i delstaten.
”Tørken har en ødelæggende effekt på vort folk, vores miljø, vores økonomi og vores lokalsamfund” – sådan lød erklæringen fra Arnold
Schwarzenegger, da der sidste år blev indført restriktioner for Californiernes vandforbrug. Vandforbruget er således krævet nedsat med 20 %.
Vandressourceproblemerne har specielt ramt landbruget hårdt, hvor mange farmere har været plaget af krisen. Man har således været nødsaget til
at opgive dyrkelsen af mange af de sædvanlige afgrøder, og som konsekvens tabt stor omsætning. Tørkeproblemet har derfor været med til at
forstærke den finansielle krise, idet tusinder inden for landbruget har mistet deres arbejde.
Tørkeproblemet er dog kun den ene side af sagen. Et problem, der kan ende med at blive langt mere fatalt er manglen på drikkevand, der også plager
delstaten voldsomt. Hvad angår dette problem må mange californiere nok bære en del af ansvaret. Det lader nemlig til at forvaltningen af vand har
været meget kritisabel. Californierne fråser ganske enkelt med de knappe vandressourcer - tilsyneladende uden at bekymre sig det mindste om
fremtiden. De er blevet vant til en livsstil med engelske haver og store græsplæner, der skal vandes. David Nahai, formand for vand- og energi
kommissionen udtrykker stor bekymring for fremtiden: ”Det er frastødende at Los Angelos’ golfbaner bliver vandet med drikkeligt vand”. Som han
ser det, må man ’uddanne’ folk i, hvad det vil sige at leve under disse omstændigheder. Californierne må formentlig snart vende sig til en ny livsstil,
Ovenstående billede viser jordens fire
forskellige klimazoner. Det forventes, at
de subtropiske områder (mørkegul) får
mindre regn i fremtiden, mens de
tropiske- (orange), tempererede- (lyse) og
polare egne forventes at få mere regn.
”Tørken har en
ødelæggende effekt på
vores folk, vores miljø,
vores økonomi og vores
lokalsamfund”
”Det er frastødende at Los
Angelos’ golfbaner bliver
vandet med drikkeligt vand”
3
Hvorfor er vandressourcer et problem?
3
Hvorfor er vandressourcer et problem? Naturgeografi Frederik Slott, William Neuvonen og Magnus Bistrup
16. april 2010
hvis man ikke vil løbe tør for vand. For det første er befolkningstallet steget eksplosivt de seneste par år, men vandet kommer stadig samme sted fra,
nemlig Colorado River.
Melanie Winther fra det ”LA-baserede flod projekt” (frit oversat) har dog en lidt anden indgangsvinkel til problemet. Som hun ser det har vi primært
at gøre med et økonomisk problem, om end et stort økonomisk problem. Lige nu bruger Los Angelos alene 1 milliard dollars årligt på at importere
vand og 500.000 dollars på at smide regnvand i havet. Målet er at man i fremtiden skal være i stand til at producere 65 % af vandet selv i stedet for
de 15 % man producerer lige nu. Det ville gøre storbyer som Los Angelos og Las Vegas langt mindre afhængige, hvis man kunne dræne vandet til
disse byer i stedet og samtidig ville det helt afgjort være en fordel økonomisk set.
Manglen på vand må altså tilskrives californiernes tåbelige håndtering af de knappe ressourcer. Hvis man skal komme problemet til livs inden det er
for sent, skal man handle nu. Som Melanie Winter også så klogt har formuleret det: ”Vi skal hellere tro på at vi kan gøre noget, i stedet for bare at
acceptere hvordan tingenes tilstand er.”
Kilder:
1) http://www.dr.dk/Nyheder/Udland/2009/02/28/042225.htm
2) ”Drought-stricken LA can no longer afford to springle away its water” – artikel bragt i The Guarduan Weekly den 29. Juni 2010.