1
2
Totalitære systemer i Berlin – Nazismen
Problemformulering:
Hvorfor opstod nazismen i Tyskland i perioden 1919 – 1945? Hvad var dens fascination, og
hvordan forholdte nazismen sig til religiøse?
Problemstillinger:
1. Hvilken ideologi hørte nazisme under?
2. Hvilken magt havde nazisterne?
3. Hvordan kom Hitler til magten?
4. Hvorfor gjorde tyskerne ikke opgør?
5. Hvordan blev den ikke-ariske befolkning behandlet?
6. Hvad mener Marx med udsagnet: ”Religion er folket opium?”
3
Bearbejdning af problemstillinger:
Problemstilling 1, 2 og 5
Nazismen bygger store dele af sin ideologi på racelære, det vil sige at det kun er den ariske
race der er plads til. Hitlers parti gik i mod Versailles-traktaten, ved for eksempel at indføre
almindelig værnepligt og lave ét parti styre – altså at afskaffe andre partier. Partiet gik også
imod fremmede i Tyskland, som for eksempel jøderne. Hitler eller Nazismen, forsøgte at
udrydde jøderne, i 1933 ved at lave jøde boykot, fyre dem fra deres stillinger, de blev
placeret i ghettoer – der blev faktisk en begrænsning af jødernes rettigheder i samfundet.
Efter Hitler kom til magten, blev der også indført koncentrationslejre, og deri blev de gasset
og tortureret på anden vis.
Citat:
”Historisk set kan man betegne nazismens fremkomst i 20´ernes Tyskland som en
broget samlebevægelse for folkelige, racistiske, nationalistiske, anti-kapitalistiske og
anti-marxistiske grupperinger.”
1
Nazismen er en reaktion på det kapitalistiske system, men ønsker alligevel ikke at afskaffe
det helt. I nazismen må man ikke have en individuel interesse eller tanke, men man skal i
stedet underordne sig den store helheds interesser eller tanker. Alle der tænker anderledes
er en trussel for helheden og skal derfor udryddes. Dette gjorde man med jøderne, da de
ikke var af samme støbning som de ægte tyskere.
1
Citat fra Wikipedia
4
Punkter for det nazistiske parti, DSDAP:
”Kun ét politisk parti”
2
, ”det er den nationale stats pligt helt og holdent at befri dens
ledelse – først og fremmest den øverste, hvilket vil sige den politiske ledelse – fra
flertals –eller massebestemmelsesprincippet”
3
, ”hver leder skal have magt nedefter
og ansvar opefter”
4
, ”Den uopløselige sammenhæng mellem nationalisme og social
retfærdighedsfølelse må allerede fra starten indplantes i de unges hjerner”
5
, ”(…)
denne omvæltning skal blive til en velsignelse for den ariske menneskehed eller til
gavn for den evige jøde”
6
, ”Hele den nationale stats uddannelses –og
opdragelsesprogram må kulminere i den opgave, i den til sig betroede ungdoms
hjerter og hjerner instinkt –og forstandsmæssigt at indmejsle raceopfattelsen og
racefølelsen. Ingen pige og ingen dreng skal forlade skolen uden at have fuld indsigt i
nødvendigheden og følgen af blodets renhed”
7
.
Konklusion
Konklusionen for de tre problemstillinger er at den nazistiske ideologi bygger på og som en
reaktion på den kommunistiske ideologi. Ved hjælp af den ideologi behandler de ikke den ikke
ariske menneskehed godt, tværdigmod. Den magt Hitler havde, var en magt der gjorde at folk var
bange for at gå imod ham, da de så blev ”udryddet”.
2
Arven fra de klassiske ideologier side 107
3
Arven fra de klassiske ideologier side 107
4
Arven fra de klassiske ideologier side 108
5
Arven fra de klassiske ideologier side 108
6
Arven fra de klassiske ideologier side 108
7
Arven fra de klassiske ideologier side 108
5
Problemstilling 3
Hitlers parti DSDAP, Nationalsozialistische Deutsche Arbeiterpartei (Det
Nationalsocialistiske Tyske Arbejderparti), blev stiftet i 1919, og Hitler blev leder i 1920,
hvor også arbejderbevægelsen (socialisterne og kommunisterne) blev uvenner, og gik hver
til sit.
I 1923 blev Ruhrområdet besat, fordi der udeblev nogle betalinger, og ved hjælp af en
besættelse, mente de at de kunne opkræve det tilgodehavende. Ruhrområdet så positivt
på det, og det samme galt den socialdemokratiske regering – i starten – da tysklands
økonomi bevægede sig hurtigt mod sammenbrud. Da krisen senere skabte stort kaos,
prøvede regeringen at forhandle sig ud af besættelsen med forhandlingsløsninger. I
november 1923 besluttede Hitler og hans parti at der skulle ske noget og det var tid til at
partiet handlede, derfor trængte de ind til et nationalistisk møde i Bayern. Herefter holdte
Hitler en tale for alle de fremmødte, som var begejstret for den. Hitler havde derfor tiltro til
at han havde fået magten i Bayern.
DSDAP lavede, en demonstration dagen efter mod centrum af München, hvor de blev mødt
af væbnet politi og hvor 16 nationalsocialister blev dræbt.
Hitler kom efterfølgende i fængsel 9 måneder, hvor han skrev sin bog ”Mein Kampf”.
I 1929 kom Wall-street krakket, som havde stor indflydelse på tysklands markedsøkonomi,
derfor så Hitler sit snit til en ny chance. Nazistpartiet lovede nu at genoprette tyskland i
form af bedre økonomi, afskaffe arbejdsløsheden og ved at skabe bedre vilkår. De ville
genoprette Tysklands ære og genrejse stormagten. Partiet havde store forestillinger om
”Deutschland, deutschland über alles”, derved havde de racistiske ideer om den ariske
races overlegenhed over for andre racer. De kom også med en simpel forklaring på
Tysklands problemer, nemlig:
• ”Versailles-traktaten
• Erstatningsbetalingerne
• Socialister
• Kommunister
• Spekulanter
6
• Jøder (især jøder, da de tidligere havde været syndebukke i Tyskland og andre
steder)
• Andre landsforrædere
• Ikke tyskere”
8
Fra 1928 til 1930 voksede medholdet til partiet med 15,7 %, og fra 18,3 % til 43,9 % fra
1930 til 1933. De kom ud til en stor del af den Tyske befolkning og især de unge vælgere.
Konklusion
Alt i alt kom Hitler til magten ved at love tyskerne fremgang og fællesskab. Hitler ville frem,
og det kom han. I Hitlers hoved måtte man bruge alle kneb til at føre valgkamp, og det
gjorde han, alt fra taler til massiv vold.
8
Fra Hvorhen, hvorfra, hvorfor side 202
7
Problemstilling 5
Citat:
”Der er noget, der binder os sammen. Jeg føler mig ikke længere udelukket fra de
voksnes verden. Jeg er mig.”
9
Tyskerne følte sig som en helhed, der var ikke nogle der følte sig udenfor, så længe de var
af den ariske race.
Citat:
”Jeg er ikke længere nogen tilfældig sten i strandkanten, som danner ringe i vandet,
som forsvinder i det ukendte.”
10
Især de unge, som eventuelt før, var blevet mobbet, havde nu venner, og var et del af en
helhed, en del af en gruppe, en del samfundet – en del af Tyskland.
Citat:
”Min tilværelse omkranses af én eneste ring. Den hedder Tyskland.”
11
Tyskerne ville heller ikke besættes igen, og med Hitler på magten, fik de en hær, som
kunne slå alle andre lande af pinden. Hitler oprettede endda Hitlerjugend, som var lejre for
børn, hvor de kunne komme og lære at blive soldater, fra helt små af, så de var klar til
kamp senere. I lejrene var der også et godt fællesskab mellem tyskerne, både mellem store
og små. Det gjorde en del for at de unge ikke gjorde oprør.
Konklusion
Grunden til Tyskland ikke gjorde oprør, var deres følelse af at være en del af fællesskabet.
Og være bange for at blive lukket ude af de andre. Tyskerne fulgte automatisk med resten
af Tyskland. Samtidig havde tyskerne lyst til at genskabe det gamle Tyskland, med en stor
hær, så de kunne forsvare deres land mod yderligere besættelser.
9
Hvorhen, hvorfra, hvorfor side 205 – kilde 28
10
Hvorhen, hvorfra, hvorfor side 205 – kilde 28
11
Hvorhen, hvorfra, hvorfor side 205 – kilde 28
8
Problemstilling 6
Karl Marx, som har udtalt at religion er folket opium, mente at man på senere tidspunkt,
ville komme til at leve i et samfund uden religion, da religionen ikke var nødvendig. Karl
Marx var en stor religions kritikker.
Karl Marx skrev i 1848 ”Det Kommunistiske Manifest”, hvor han skriver om den såkaldte
klassekamp, der var i den periode. Han ville have at proletariatet (borgerskabet) skulle gøre
oprør mod kommunisterne, så de ikke længere var ”slaver”, og kommunisterne ikke
længere fik merværdien, for det arbejde proletariatet havde lavet. Han mente også at
proletariatet blev undertrykt af religionen, han har udtalt mere tydeligt:
”Den religiøse lidelse er på en og samme tid udtryk for en reel lidelse, og en protest
imod denne… Religion er folkets opium”
Karl Marx var meget påvirket af Fauerbach Brewery, som også var religionskritiker. Han har
blandt andet udtalt:
”Gud har ikke skabt mennesket, men mennesket har skabt Gud”
Karl Marx var også stor tilhænger af historiefilosoffen, Georg Wilhelm Friedrich Hegel, som
Karl Marx skrev ”Det Kommunistiske Manifest” sammen med. Han gik ind for filosofiske
systemer, og var materialist, ligesom Marx selv, som afviser den åndelige verden.
Marx mente at religion skyldtes uvidenhed og undertrykkende samfundsbetingelser.
De undertrykte (proletarerne) dulmer deres lidelse ved tro. I stedet for at kæmpe for bedre
livsbetingelser, lever de troende i håbet om en hinsides verden, hvor belønningen venter.
Det vil Marx have ændret og have proletarerne til at indse at de skal skabe en revolution,
som er en hurtig omstrukturering af samfundet. I denne sammenhæng har han udtalt:
”Den energi, som bruges på religion, skal overføres til arbejdet for revolution”
Konklusion:
Ved ”Religion er folkets opium”, mener han derfor at det er et symptom på en sygdom i
samfundet.
Man kan derfor sige, at Marx mener at – ingen tro, vil give et tilfredsstillende liv. Og
9
samtidig vil Marx af med klassesamfundet, så alle er lige og ingen tjener mere end andre.
Karl Marx bygger sin ideologi på socialismen, som han selv grundlagde.
Samlet konklusion
Nazismen opstod i Tyskland 1919, som en reaktion på det kapitalistiske samfund. Hitlers
parti blev valgt, fordi Hitler lovede fremgang. Han lovede det gamle Tyskland tilbage,
tilbage til før besættelse og Walt Street krakket i USA. Nazismen blev mere og mere
udbredt og var til sidst over hele Tyskland. Tyskerne var meget fascinerede over hvordan
Hitler styrede Tyskland, hvordan han kunne få dem til at være én enhed, hvor ingen –
ariske selvfølgelig – følte sig udenfor. Alle var arrangerede.
Hitler var meget imod det religiøse, især når det forholdte sig til jøder, da han mente de var
svage væsner. Han mente udover det, eller bildte tyskerne ind, at det var jødernes skyld, at
Tyskland var endt med sammenbrud. Jøderne havde jo før været syndebuk i historien.
10
Metode
Jeg har valgt at læse enkelte kilder igennem, og analysere dem, for at se om jeg syntes de var
troværdige. Andre tilfælde har jeg læst gammelt stof igennem, fra forrige timer, så jeg kunne
uddybe mine svar til mine problemstillinger.
11
Litteraturliste:
Internet:
• Wikipedia.dk - http://da.wikipedia.org/wiki/Nazisme - den 4. oktober 2010
Bøger + kopiark:
• Liv i Danmark af Benny Jacobsen og Ove Outzen – grundbog til samfundsfag på C-niveau
• Hvorfra, hvorhen, hvorfor en verdenshistorie af Ebbe Kühle
• Mennesket og magterne af Esben Andreasen, Birgitte Bech, Poul Aage Fogde, Hanne
Følner, Svend Lindhard, Allan Poulsen og Jens M. Steffensen – grundbog til religion
• Arven fra de klassiske ideologier (udleveret i samfundsfag c-niveau)
Notater:
• Historie
• Samfundsfag c-niveau
• Religion