Problemstilling 6
Karl Marx, som har udtalt at religion er folket opium, mente at man på senere tidspunkt,
ville komme til at leve i et samfund uden religion, da religionen ikke var nødvendig. Karl
Marx var en stor religions kritikker.
Karl Marx skrev i 1848 ”Det Kommunistiske Manifest”, hvor han skriver om den såkaldte
klassekamp, der var i den periode. Han ville have at proletariatet (borgerskabet) skulle gøre
oprør mod kommunisterne, så de ikke længere var ”slaver”, og kommunisterne ikke
længere fik merværdien, for det arbejde proletariatet havde lavet. Han mente også at
proletariatet blev undertrykt af religionen, han har udtalt mere tydeligt:
”Den religiøse lidelse er på en og samme tid udtryk for en reel lidelse, og en protest
imod denne… Religion er folkets opium”
Karl Marx var meget påvirket af Fauerbach Brewery, som også var religionskritiker. Han har
blandt andet udtalt:
”Gud har ikke skabt mennesket, men mennesket har skabt Gud”
Karl Marx var også stor tilhænger af historiefilosoffen, Georg Wilhelm Friedrich Hegel, som
Karl Marx skrev ”Det Kommunistiske Manifest” sammen med. Han gik ind for filosofiske
systemer, og var materialist, ligesom Marx selv, som afviser den åndelige verden.
Marx mente at religion skyldtes uvidenhed og undertrykkende samfundsbetingelser.
De undertrykte (proletarerne) dulmer deres lidelse ved tro. I stedet for at kæmpe for bedre
livsbetingelser, lever de troende i håbet om en hinsides verden, hvor belønningen venter.
Det vil Marx have ændret og have proletarerne til at indse at de skal skabe en revolution,
som er en hurtig omstrukturering af samfundet. I denne sammenhæng har han udtalt:
”Den energi, som bruges på religion, skal overføres til arbejdet for revolution”
Konklusion:
Ved ”Religion er folkets opium”, mener han derfor at det er et symptom på en sygdom i
samfundet.
Man kan derfor sige, at Marx mener at – ingen tro, vil give et tilfredsstillende liv. Og