2009
May 20, 2009
Cykeldragt
[navn fjernet] og [navn fjernet]
–
2.H
2
/
5
7
Skole: Odense Tekniske Gymnasium
Opgavens navn: Cykeldragt
Emne: CO
2
– Transport og CO
2
Arbejdsperiode: Uge 16 - 21
Fag: Teknologi B
Værksted: Tekstil værksted
Resume af indhold:
Rapporten indeholder en problemanalyse og derefter en problemformulering. Herefter udvikles der et
produkt som beskrives. Efter det analyseres produktet og dets påvirkning på miljøet. Derefter
analyseres teknologien og så konkluderes det hele.
Arbejde udført af: [navn fjernet] og [navn fjernet]
Klasse: 2.H
Dato for aflevering: 20/5-2009
Underskrift:
__________________________________ __________________________________
[navn fjernet] [navn fjernet]
May 20, 2009
Cykeldragt
[navn fjernet] og [navn fjernet]
–
2.H
3
/
5
7
Forord
D
enne opgave er ment som en eksamens opgave på Odense Tekniske Gymnasium. Selve projekttemaet
som ligger til grund for denne opgave er CO
2
, hvor underkategorierne er:
- Transport og CO
2
- Boligen og CO
2
- F
ødevarer og CO
2
- I
ndustriprodukter og CO
2
V
i vil i denne opgave fokusere på emnet Transport og CO
2
og derfor skabe et produkt som vil slå et slag
imod CO
2
i trafikken.
I rapporten beskrives hvordan vi stiller problemet op og derefter løser det med et produkt. I denne
rapport viser vi også hvordan vi finder frem til vores produkt samt fremstillingen af det. Vi analyserer
også produktet for at se dets belastning på miljøet og vurderer derfra om produktet er en god idé og
om det løser vores opstillede problem.
Hvem der har skrevet hvad i rapporten kan ses i indholdsfortegnelsen, der er dog nogle afsnit som vi
begge har skrevet om.
I dette projekt har vi modtaget hjælp og godkendelse og derfor vil vi gerne takke følgende vejledere:
Tak til Jens Christian Jensen
Tak til Berit Bruun Jespersen
Desuden vil vi gerne sige tak til Max Simonsen for at kunne låne hans cykel til at teste vores produkt
med en cykel.
May 20, 2009
Cykeldragt
[navn fjernet] og [navn fjernet]
–
2.H
4
/
5
7
Indholdsfortegnelse
F
orord (Jeppe) ......................................................................................................................................3
Indledning (Niels) .................................................................................................................................7
Problemformulering (Niels) ..................................................................................................................8
Problemanalyse (Jeppe) .......................................................................................................................9
Projektafgrænsning (Jeppe) ...............................................................................................................13
Løsningsforslag (Niels) ........................................................................................................................14
Valg af løsning (Jeppe) ........................................................................................................................14
Design baseret produktudvikling (Niels) ............................................................................................15
Brainstorm/Overvejelser/Research ................................................................................................15
Design Brief / Specifikation.............................................................................................................15
Specifikation / Krav: ........................................................................................................................17
Skitsefase 1 .....................................................................................................................................18
Valg af skitser 1 ...............................................................................................................................19
Skitsefase 2 .....................................................................................................................................21
Valg af skitser 2 ...............................................................................................................................22
Detaljering ......................................................................................................................................23
Præsentation af det færdige produkt .............................................................................................24
Afprøvning af forskellige tekstiler (Niels) ...........................................................................................25
Logoet på dragten (Jeppe)..................................................................................................................26
Fremstilling af produkt (Jeppe) ..........................................................................................................27
Arbejdstegning ................................................................................................................................27
Materialer .......................................................................................................................................28
May 20, 2009
Cykeldragt
[navn fjernet] og [navn fjernet]
–
2.H
5
/
5
7
Fremstilling .....................................................................................................................................29
Resultatet ........................................................................................................................................31
Pris (Niels) ...........................................................................................................................................32
Afprøvning af produkt (Jeppe) ...........................................................................................................34
Billeder af afprøvningen .................................................................................................................35
Miljøvurdering (Fælles, mest Niels) ...................................................................................................36
Polyester (og polypropylen) ...........................................................................................................36
Råmateriale .................................................................................................................................36
Fremstilling ..................................................................................................................................37
Anvendelse ..................................................................................................................................38
Bortskaffelse ...............................................................................................................................38
Bomuld ............................................................................................................................................39
Råmateriale .................................................................................................................................39
Fremstilling af materiale .............................................................................................................39
Anvendelse ..................................................................................................................................40
Bortskaffelse ...............................................................................................................................40
Livscyklus for polyester ...................................................................................................................41
Livscyklus for bomuld .....................................................................................................................41
Opgørelse af cykeldragtens miljøbelastning ..................................................................................42
Basis data ....................................................................................................................................42
Råvareudvikling ...........................................................................................................................42
Materialefremstilling ..................................................................................................................43
Produktion ...................................................................................................................................43
Bortskaffelse ...............................................................................................................................45
MEKA-analyse .................................................................................................................................46
May 20, 2009
Cykeldragt
[navn fjernet] og [navn fjernet]
–
2.H
6
/
5
7
Vurdering af systemets miljøbelastning .........................................................................................46
Cykeldragt ...................................................................................................................................46
Vurdering af valgte materialer .......................................................................................................47
Teknologianalyse (Jeppe) ...................................................................................................................48
Viden ...............................................................................................................................................48
Teknik ..............................................................................................................................................48
Organisation ...................................................................................................................................49
Produkt ...........................................................................................................................................49
Teknologivurdering (Jeppe) ................................................................................................................50
Vurdering af cykeldragten (Fælles) ....................................................................................................51
Forbedringsforslag (Fælles) ................................................................................................................51
Konklusion og evaluering af arbejde (Fælles) ....................................................................................52
Litteraturliste ......................................................................................................................................53
Kildekritik ........................................................................................................................................54
Figurliste .............................................................................................................................................55
Bilag 1: Tidsplan ..................................................................................................................................56
Bilag 2: Problemtræ ............................................................................................................................57
May 20, 2009
Cykeldragt
[navn fjernet] og [navn fjernet]
–
2.H
7
/
5
7
Indledning
V
erdens CO
2
-forurening stiger i takt med at flere udviklingslande udvider deres produktion samtidigt med
at deres miljøforbedrende initiativer ikke følger med i samme hastighed. Siden mange af verdens lande
indgik Kyoto-aftalen i 1997 har verdens CO
2
-forurening ikke ændret sig det store. Det skyldes især at
antallet af biler på verdensplan ikke er faldet det mindste men derimod er steget i takt med at
levestandarden i mange lande er steget. Især bilen er der inden for de senere år sat fokus på og det at bilen
står får 30 % af Danmarks CO
2
-foruering er også tankevækkende når man tænker på hvor mange fabrikker
vi har.
Vi fik i forbindelse med vores afgangsprøve i Teknologi B udleveret emnet CO
2
som jo er et aktuelt emne at
få nu i denne tid, hvor alle går og snakker om klimatopmødet der skal holdes i København.
De fire projektoplæg vi kunne vælge imellem:
Transport og CO
2
Boligen og CO
2
Fødevarer og CO
2
Industriprodukter og CO
2
Af de fire projektoplæg valgte vi at arbejde med Transport og CO
2
. I projektforløbet skal vi fremstille et
produkt som kan være med til at løse problemet med at der bliver udledt for meget CO
2
i atmosfæren og vi
skal i denne rapport beskrive processen af hvordan vi har udviklet vores produkt samt hvilke konsekvenser
vores produkt vil have. I rapporten vil vi også komme ind på hvordan vi har fundet frem til netop det
produkt vi nu har valgt, samt vi vil redegøre for hvad vi har opnået i de timer vi har brugt i værkstedet.
May 20, 2009
Cykeldragt
[navn fjernet] og [navn fjernet]
–
2.H
8
/
5
7
Problemformulering
S
ådan ser man sammenhængen mellem transport og CO
2
og det at biler udleder for meget CO
2
Vi ser en klar sammenhæng mellem de to ting fordi bilen er en af de største udleder af CO
2
og derfor er det
vigtigt at finde en måde hvorpå man kan få gjort bilen mere miljøvenlig eller få flere til at vælge et
alternativ til bilen når de skal transportere sig. Transport står for 32 % af verdens CO
2
forurening,
selvfølgelig er det ikke bilen som står får det hele, så det er helt sikkert en ting man skal arbejde videre på.
Hvis man kan nedbringe antallet af biler og samtidig gøre de tilbageblivende biler bedre og måske finde et
nyt brændstof kan man være med til at sænke verdens CO
2
forurening.
Overordnet spørgsmål
Hvordan kan man reducere CO
2
-forureningen fra biler?
Biler udleder for meget CO
2
- Hvorfor er det netop biler som er farligt for miljøet?
- Hvorfor er forbrændingsmotoren farlig for miljøet?
- Hvor meget CO
2
udledes fra transport?
- Udledes der andet end bare CO
2
fra biler?
- Hvordan virker drivhuseffekten?
- Hvad ville der ske hvis der ingen drivhuseffekt var på jorden?
- Hvad er global opvarmning?
- Hvorfor er global opvarmning farlig?
- Hvad bliver der gjort nu for at stoppe den massive udledning af CO
2
fra biler?
Hvordan vil vi finde ud af det?
Vi har relevante kilder og hjemmesider som kan fortælle os meget mere om CO
2
. Det er et kendt problem
og derfor er der meget stof omkring det på nettet. EU og Miljøstyrelsen har også hjemmesider omkring
problemet.
May 20, 2009
Cykeldragt
[navn fjernet] og [navn fjernet]
–
2.H
9
/
5
7
Problemanalyse
Nu
om dage hvor biler er blevet noget som næsten ethvert menneske i verden skal eje, så er antallet af
købte og produceret biler naturligvis steget. Folk flytter sig konstant og bruger derfor bilen. Uden bilen ville
man ikke kunne flytte sig frit på samme måde, for så skulle man lade sig stille tilfreds med den offentlige
trafiks alternativer eller cykler, som slet ikke er lige så effektiv, som hvis man bare havde sin egen bil.
Man kan altså slet ikke forestille sig en verden uden biler, da mange af ens transportmuligheder ville blive
krænket og nu hvor bilen er blevet indført og sat på markedet er der ingen vej tilbage. Det er det samme
fænomen som vi også har set med fjernsynet og computeren. Produktet kommer ind og bliver en central
del af ens liv som man ikke kan leve uden når man først har fået det. Sådan ser tendensen i hvert fald ud.
Problemet med at der er så mange folk der gerne vil køre rundt i bil er, at biler nødvendigvis ikke er specielt
skånsomme for miljøet, da de slipper en masse CO
2
ud i luften. Faktisk udledes 32 % af alt CO
2
fra transport.
D
et vil sige biler, busser, skibe og så
videre. Dette kan ses på figur 1.
Når man snakker biler så snakker man for
det meste om biler med en
forbrændingsmotor som enten brænder
diesel eller benzin af. Når disse biler kører
så er det fordi at forbrændingen af diesel
eller benzin skaber energi, en energi som
man omdanner til rotationsenergi
hvorved bilen kører fremad eller tilbage
for den sags skyld. Problemet er, at selve benzinen eller dieselen afbrændes og derfor bliver omdannet til
andre stoffer. Hvis alle forhold var optimale så ville en bil altid omdanne benzin og diesel til CO
2
og vand.
N
oget som ikke er direkte skadeligt for mennesket da det begge er en naturlig del af naturen. Sådan er det
dog ikke altid og der opstår gerne mange biled, hvor der kommer andre restprodukter. Her snakkes der om
kulilte (CO) og kulbrinte (HC). Kulilte er især farligt da det binder sig til blodet 200-300 gange mere end O
2
gør og man kan derfor blive kulilte forgiftet og dø.
Figur
1
: Verdens CO2 udledning
May 20, 2009
Cykeldragt
[navn fjernet] og [navn fjernet]
–
2.H
10
/
5
7
D
og er der placeret katalysator i de fleste biler som omdanner 95 % af de farlige stoffer om til CO
2
og vand.
Katalysatoren går simpelthen ind og skaber en fuldendt forbrænding hvorimod der ved en ufuldstændig
forbrænding ville kunne skabes kulilte og kulbrinte, som man ikke er interesseret i. De resterende 5 % vil
efter kort tid blive omdannet til CO
2
og vand af sig selv i naturen da de er villige til at gå i forbindelse med
andre molekyler og atomer på grund af deres kemiske opbygning.
Dette betyder dog bare at biler kun udleder CO
2
og vand. Vand i sig selv er ikke farligt og er en meget vigtig
del af alt liv. Vandet vil også bare stige op til skyerne og blive til regn. CO
2
’en derimod er mere skadelig
selvom den forekommer naturligt f.eks. ved respiration. CO
2
er nemlig det som man betegner som en
klimagas. Udledningen af CO
2
er faktisk proportional med brændstoffet som bliver brugt.
En forbrænding af en liter benzin vil skabe en CO2-udledning på 2,4 kg og forbrænding af en liter diesel vil
skabe en CO2-udledning på 2,6 kg.
1
Når hver enkelt bil udleder denne mængde CO
2
for hver enkelt liter afbrændt brændstof og man kigger på
hvor mange biler der i verden samt det faktum, at de bruges hele tiden, så har vi et problem med en for
stor udledning af CO
2
.
CO
2
er en klimagas og påvirker det som vi i daglig tale kalder drivhuseffekten. Drivhuseffekten kendetegnes
ved, at sollysets stråler får lov at komme ned
til jorden gennem atmosfæren med
længdebølgen 0,7–5 µm, hvorved den rammer
jorden og bliver sendt tilbage mod
atmosfæren med en anden bølgelængde, som
kaldes langbølget varmestråling (5–30 µm).
Problemet er, at de korte stråler sagtens kan
komme ned til jorden men når strålerne bliver
langbølget så vil de ikke kunne komme ud
gennem atmosfæren, fordi den består af
drivhusgasser som vil reflekterer
varmestrålerne tilbage mod jorden.
Drivhuseffekten er i sig selv til et punkt
naturlig, men det er den menneskeskabte drivhuseffekt som man frygter, vil bidrage til den globale
opvarmning.
1
http://fpn.dk/motor/bil/article1636604.ece
Figur 2: Drivhuseffekt
May 20, 2009
Cykeldragt
[navn fjernet] og [navn fjernet]
–
2.H
11
/
5
7
Hv
is man dog afskaffede alle drivhusgasser og fandt en metode som kunne afskaffe drivhuseffekten, så ville
verden være en smule anderledes. Uden drivhusgasser vil verdens gennemsnitstemperatur blive nedsat til
15 grader Celsius og man vil typisk tale om -18 grader Celsius nedkøling på kloden.
2
D
en menneskeskabte drivhuseffekt gør simpelthen, at der bliver udledet mere CO
2
end planterne på jorden
kan nå at optage gennem fotosyntese. Dette betyder en kraftigere drivhuseffekt. For hvis CO
2
’en ikke bliver
omdannet til ilt og sukkerstof, så vil drivhuseffekten bare vokse som betyder mere global opvarmning.
3
Den globale opvarmning er den opvarmning af jorden som har forekommet de sidste mange år. Der er altså
tale om en klimaændring som medfører en varmere verden. På figur 3 kan man se den opvarmning vi har
haft af kloden siden 1980.
Desuden er denne graf ikke helt opdateret
og den stiger stadigvæk som årene er gået
fra år 2000. Den røde linje viser
gennemsnittet. Den globale opvarmning vil
forsage at indlandsisen smelter og vil gøre
livet meget vanskeligt for
udviklingshæmmede lande, hvor man har
svært ved at tilpasse sig. Verden vil blive
meget varmere og mange dyr vil uddø,
fordi de ikke kan tilpasse sig. Dem som godt
kan tilpasse sig vil være nogenlunde stillet.
F.eks. vil Danmark blive varmere og vandstanden
vil stige, men hvis man kan forudse stigningen så vil man godt kunne fortsætte med at leve der.
4
M
en for at komme denne menneskeskabte globale opvarmning til livs så gør man forskellige ting. Nye biler
som bliver fremstillet skal kunne køre længere på literen, dog udleder de stadig meget CO
2
, der er mange
kampagner om, at man skal spare på strømmen og så har FN indgået en aftale ved navn Kyoto-aftalen.
De lande som har valgt at accepterer aftalen og skrive under er vist på figur 4 og er illustreret som grønne
lande.
2
http://da.wikipedia.org/wiki/Drivhuseffekten
3
http://da.wikipedia.org/wiki/Menneskeskabt_drivhuseffekt
4
http://www2.mst.dk/common/Udgivramme/Frame.asp?http://www2.mst.dk/Udgiv/publikationer/2003/87-7972-
388-
8/html/kap13.htm
Figur 3: Globale temperature
May 20, 2009
Cykeldragt
[navn fjernet] og [navn fjernet]
–
2.H
12
/
5
7
Ky
oto-aftalen handler om at alle får stillet nogle CO
2
kvoter til rådighed. Altså må de udlede en vis masse
CO
2
ud i atmosfæren. Nogle lande må udlede mere mens mange lande må udlede meget mindre. Blandt
an
det Danmark som også skal nedsænke deres CO
2
forbrug. Aftalen indebærer blandt andet, at de globale
udslip af drivhusgasser skal reduceres med 5,2 % i forhold til 1990-niveau frem til perioden 2008–2012.
5
5
http://da.wikipedia.org/wiki/Kyoto-aftalen
Figur 4: Lande som har underskrevet Kyoto-aftalen
May 20, 2009
Cykeldragt
[navn fjernet] og [navn fjernet]
–
2.H
13
/
5
7
Projektafgrænsning
Se Problemtræ for illustreret afgrænsning.
Vi valgte at afgrænse vores projekt til hvordan man kan reducere bilers CO
2
forbrug, da CO
2
er en skadelig
faktor for miljøet, fordi det medvirker global opvarmning.
Der er blevet sat mange kampagner i gang om hvordan man kan få folk til at køre mindre bil, men de har
ikke alle været lige effektive, da vi stadig her et problem med at folk kører for meget bil.
Vi vil sætte fokus på, at for mange biler fører til en stor udledning af CO
2
, som så slippes ud i luften. Som til
sidst vil medføre global opvarmning. De årsager som vi har valgt at lægge vægt på som medfører dette er,
at folk vælger bilen frem for andre alternative CO
2
frie transportmidler såsom cyklen eller løbehjulet. Folk
er blevet alt for vant til at tage bilen fordi, den er den nemmeste og mest komfortable løsning.
Vi synes det er vigtigt at lægge vægt på, at folk bare snupper bilen når de skal nogle steder hen, f.eks. den
lokale købmand som kun lægger en kilometer væk eller lignende. At der er så mange på vejene som
udleder CO
2
er ikke godt for miljøet, da den globale opvarmning kan medføre store ændringer i klimaet.
May 20, 2009
Cykeldragt
[navn fjernet] og [navn fjernet]
–
2.H
14
/
5
7
Løsningsforslag
T
il dette emne vil der være en del løsningsforslag, da det primært gælder om at fremme alternative CO
2
fri
transport.
Problemet ligger i, at der er svært få folk overbevist om, at de skal vælge alternative transport. Derfor skal
der være mere en bare et produkt som, der skal være en kampagne som bakker produktet op og gør det
mere attraktivt, ellers ville folk bare være ligeglade.
Vi har flere forskellige former for alternative transportmidler som ikke udleder CO
2
når de er i brug:
- Cykler
- Uden nogle hjælpemidler (når man går)
- Skateboard, rulleskøjter
- Løbehjul
- El biler
Valg af løsning
A
lle disse alternative transportmidler udleder intet eller meget mindre CO
2
end den almindelige benzin-
forbrændende bil. El biler skal lades op og strømmen kommer gerne i Danmark fra at man afbrænder kul
eller lignende som medfører et CO
2
udslip, men alligevel kommer ca. 20 % af strømmen i Danmark fra
vindmøller som er alternativ og vedvarende energi.
Ud fra overvejelse bedømte vi cykler og det at gå at være de bedste alternativer til at tage bilen. Denne
bedømmelse ligger i, at de personer som tager bilen er over 18 og løbehjul, skateboard og rulleskøjter har
en målgruppe som er meget lav. Det vil sige at målgruppen er børn og ikke voksne med kørekort. El biler
derimod vælger vi også fra, fordi de skal bruge strøm, som ikke altid er lavet af vedvarende energi, men
mest af afbrænding af kul.
Noget som kan få folk til at vælge cyklen er altså det vi vil stræbe hen imod.
May 20, 2009
Cykeldragt
[navn fjernet] og [navn fjernet]
–
2.H
15
/
5
7
Design baseret produktudvikling
Brainstorm/Overvejelser/Research
Vi har et for stort CO
2
udslip
Der er for mange der tager bilen på arbejde/når de skal ud og handle
Man skal fremme brugen af et alternativ til bilen
De primære alternativer er at cykle eller at gå
Materialet produktet laves af skal være miljøvenligt
Produktet skal ikke nødvendigvis erstatte et andet produkt, men det må det gerne
Det skal helst ikke være set før
Vigtigt at produktet er sikkert, så der ikke sker nogen personskader når man bruger det
Materialer: Polyester, Bomuld, Nylon (en blanding kunne også bruges)
Polyester og Nylon er kendt for at være gode tekstiler som man bruger inden for sport, så det ville være det
bedste materiale. Det er vigtigt at man kan ”ånde” i det så derfor skal det gerne være behandlet på en
måde så det kan transportere sveden ud og samtidigt være vandtæt
Design Brief / Specifikation
M
ålgruppe: Målgruppen er rimelig bred og man kan faktisk sige at det er lige fra de 10-årige og helt op til
folk på en 50 år, som kan bruge produktet. Det er en bred målgruppe og derfor skal man også sørge for at
det er lige godt for alle aldersgrupper. Grunden til det kun går til folk i 50-års alderen er, at folk oftest bliver
dårligt til bens og derfor har de svært ved at tage cyklen eller gå. Det er dumt at tage dem som målgruppe
når de i højere grad tager offentlige transportmidler end vælger at cykle eller gå. Børn under 10 år bruger
for det meste regntøj når de cykler eller går til skole/børnehave og det er bedre at ramme forældrene som
følger børnene i skole for hvis børnene så ser deres forældre eller andres forældre som
forbilleder/rollemodeller så vil de også selv have en mage til når de bliver gamle nok til at kunne passe det.
Den målgruppe som vi absolut skal ramme som producent for at opfylde produktets primære mål, nemlig
at få flere folk til at tage cyklen i stedet for bilen. Heraf fremgår målgruppen altså at være over 18 år og har
kørekort. Dog skal der regnes med at dem som lige har fået bil aldrig nogensinde ville vælge cyklen indtil de
har prøvet at køre i bilen nok til, at det er blevet kedeligt og hellere vil tænke på miljøet. Vores målgruppe
May 20, 2009
Cykeldragt
[navn fjernet] og [navn fjernet]
–
2.H
16
/
5
7
v
il altså specifikt være folk som tænker på miljøet i aldersgruppen 20-50 år, hvor man passivt kan ramme
børn og unge.
Som man kan se på Minerva modellen ovenover så repræsenterer den røde plet mere eller mindre den
målgruppe som vi vil ramme. Dog er der mange undtagelser hvor målgruppen både kan være traditionel. Vi
vælger at placere den røde plet op imod det grønne område, fordi det som regel kun er engageret
mennesker, som følger deres mål til bunds.
Hvorvidt vores målgruppe ligger på mænd eller kvinder, så ville det være optimalt, hvis målgruppen var
begge køn, men vi må acceptere at vores produkt allerhøjst kan blive et UNI-sex produkt, altså et produkt
som både kan bruges af mænd og kvinder, hvis vi vil prøve at ramme begge grupper. Hvis vores produkt
bliver noget tøj, så er der desværre meget store forskelle på mandlige og kvindelige former. Her vil vi
ændre vores målgruppe til at være lidt mere over i det mandlige, fordi at vi føler, at det er dem vi vil starte
med. Dette vil vi fordi, at mænd generelt kører stærkere og er skyld i flere trafikuheld end kvinder, som for
det meste ikke er så gode til at håndtere bilen og som regel er skyld i såkaldte ”Bilka buler”. Dog satser
kvinder meget mere på sikkerheden i biler end mænd generelt.
6
Derfor, hvis vi kan få flere mænd til at tage
et alternativt miljøvenligt transportmiddel, så kan vi eliminerer disse trafikuheld lidt.
6
http://aniston.dk/kvinder-og-biler.14855.ahtml
Figur
5
: Minerva model
May 20, 2009
Cykeldragt
[navn fjernet] og [navn fjernet]
–
2.H
17
/
5
7
K
onkurrenter: Der er mange konkurrenter inden for det marked. Der findes cykelundertøj, cykelbukser,
vind- og vandtætte jakker og regntøj. Det er vigtigt at produktet vi designer er bedre end de alternativer
der i forvejen eksisterer på markedet. Vi må dog forvente en vis konkurrence med de producenter der
producerer udstyr til cyklen og til fodgængere.
Bikeshop.dk er en butik som sælger udstyr til folk der cykler. De er en klar konkurrent og de har også mange
gode produkter vi skal konkurrere med. De er forholdsvis dyre så hvis vi kan lave et produkt der er billigere
end deres kan vi måske tage nogle af deres kunder over til os.
Specifikation / Krav:
H
årde krav:
1. Skal være sikker at bruge i trafikken
2. Skal være nem at bruge
3. Skal være behagelig at bruge(skal kunne ånde)
4. Billigt at fremstille
5. God bevægelighed
Bløde krav:
a) Skal være visuelt attraktivt
b) Skal være lavet af et miljørigtigt stof
c) Skal ikke være set før
May 20, 2009
Cykeldragt
[navn fjernet] og [navn fjernet]
–
2.H
18
/
5
7
Skitsefase 1
May 20, 2009
Cykeldragt
[navn fjernet] og [navn fjernet]
–
2.H
19
/
5
7
Valg af skitser 1
Forslag 1 – Gå-pind(powerwalking stick)
Gå-pinden skulle få flere til at gå på arbejde eller når de skulle ned at handle. Samtidig er en gå-pind også
med til at øge forbrændingen så man kan faktisk også tabe sig ved at bruge den. Den skal kunne foldes
sammen og derfor være praktisk også når man skal indenfor med den. Man kan indstille højden af den så
den passer til alle, samt den er lavet i et materiale der er let så den ikke vejer så meget. Det er desværre
begrænset hvor langt folk kan gå for at komme på arbejde og derfor er den ikke så god til længere afstande.
Forslag 2 – Cykelhjelm med vindmølle
Ideen er at vindmøllen som sidder oven på cykelhjelmen skal producere nok strøm til at man f.eks. kan lade
strøm på sin mp3-afspiller eller man kan lade sin mobil op, hvis man har glemt det om morgenen når man
kører hjemmefra. Cykelhjelmen skal samtidig laves så den ikke skaber mere vindmodstand end de
almindelige, ellers vil mange fravælge den. Ulempen er, at det nok vil larme rimelig meget når den drejer
hurtigt rundt.
Forslag 3 – Cykeldragt
Cykeldragten skal få flere til at tage cyklen på arbejde eller i skole. Ideen er at skabe et produkt som ikke er
set før og som måske kan gå ind og erstatte allerede eksisterende produkter som ligner, men som ikke har
de samme egenskaber. Cykeldragten skal laves så den både er behagelig at have på men også så man bliver
set i trafikken, derfor med reflekser på dragten. Det er vigtigt at dragten opfylder vores krav og derfor vil vi
også kunne sætte ekstra tilføjelser på den. Cykeldragten skal især bruges om vinteren hvor den kan tages
uden på ens almindelige tøj og da den helst skal være vind- og vandtæt kan man faktisk bruge den i al slags
vejr, og så kan den beskytte mod slam og andet smuds der eventuelt måtte flyve op på cykelrytteren. I
rigtig James Bond stil kunne rytteren jo have et jakkesæt på indenunder uden at få tøjet sølet til under
cyklingen.
Forslag 4 – Vandtætte skohylstre
De vandtætte skohylstre sikrer cyklisten mod at få våde sko når han eller hun cykler på arbejde. Mange
kender det med at man kører igennem en vandpyt og så er ens sko mudret til eller gennemblødte. Hvis det
regner og man tager regntøj på løber alt vandet automatisk ned i ens sko og så har man problemet med
våde sko og sokker. Med de her hylstre kan man let tage dem udenpå sine almindelige sko og derved undgå
at få våde sko og strømper. De fylder ikke ret meget og man kan forestille sig at de kan være i en lille taske
man eventuelt kan sætte fast på cyklen så man slet ikke behøver at transportere dem med sig.
May 20, 2009
Cykeldragt
[navn fjernet] og [navn fjernet]
–
2.H
20
/
5
7
D
er gives point på en skala fra 1-10, hvor 1 er dårligst og 10 er bedst. Det forslag med flest point går videre
til mere bearbejdelse.
Kravene er som følgende:
Hårde krav:
1. Skal være sikker at bruge i trafikken
2. Skal være nem at bruge
3. Skal være behagelig at bruge(skal kunne ånde)
4. Billigt at fremstille
5. God bevægelighed
Bløde krav:
a) Skal være visuelt attraktivt
b) Skal være lavet af et miljørigtigt stof
c) Skal ikke være set før
Endelige valg
Det endelige valg blev altså cykeldragten. Til trods for at den havde nogle lave karakterer i punkt 2 og i
punkt b vinder den alligevel over de andre forslag. Cykeldragten er umiddelbart ikke så let at bruge, men vi
tror at vi sagtens kan lave det på en måde. Det at den skal være lavet af et miljørigtigt stof kan vi
kompensere for ved at lave en fremstillingsproces som er besparende. Og den mængde CO
2
man sparer
atmosfæren for ved at cykle i stedet for at køre i bil opvejer også ulemper ved stoffet.
Vi arbejder nu videre med skitsen af cykeldragten, og sætter flere detaljer på.
1
2
3
4
5
a
b
c
Total
Forslag 1
8
8
7
5
10
7
4
3
52
Forslag 2
6
7
9
7
9
8
6
7
59
Forslag 3
9
7
9
8
8
9
7
8
65
Forslag 4
7
8
9
9
6
8
7
6
60
May 20, 2009
Cykeldragt
[navn fjernet] og [navn fjernet]
–
2.H
21
/
5
7
Skitsefase 2
May 20, 2009
Cykeldragt
[navn fjernet] og [navn fjernet]
–
2.H
22
/
5
7
Valg af skitser 2
F
orslag 1 – Cykeldragt i et stykke
Cykeldragten i ét stykke er på sin vis en ting man ikke har set før. Der findes motorcykeldragter, men der er
ikke set en cykeldragt før. Ideen er at vi lader en lynlås gå ned til omkring skridtet foran på dragten så den
er nem at tage af og på. Der skal også laves udluftning under armene så man ikke kommer til at svede når
man skal have sit almindelige tøj indenunder når man cykler. For at der ikke skal komme kold vind ind når
man cykler, skal der laves manchetter på ærmerne samt på buksebenene. Samtidig skal der også laves en
tætsiddende krave som sørger for man ikke bliver syg på grund af blæst.
Forslag 2 – Cykeldragt i to stykker
Denne her model er i to dele så man har bukser og jakke hver for sig. Ideen er at lave jakken så
ventilerende som det er muligt. Ved at lave udluftning på ryggen kan man sørge for at man ikke sveder
indenunder. Man kan sætte en elastik i jakken så man kan stramme den ind efter hvor stor man er så den
ikke sidder og blafrer når man cykler. Bukserne vil være ligesom cykelbukser med en pude på numsen så
når man sætter sig på sadlen, så gør det ikke ondt.
Ligesom med valg af skitser 1, gives der point på en skala fra 1-10, hvor 1 er dårligst og 10 er bedst. Det
forslag med flest point bliver vores endelige valg.
Endelige valg
Det endelige valg blev altså forslag 1 som er cykeldragten i én del. Grunden til det netop blev den var at den
ikke var set før, hvilket forslag 2 var et utal af gange. Der var nogle af ideerne fra forslag 2 som vi kan
overføre til forslag 1 så derfor bliver vores endelige lidt af en blanding hvor vi tager det gode fra forslag 1 og
sætter sammen med det gode fra forslag 2.
1
2
3
4
5
a
b
c
Total
Forslag 1
9
8
8
9
10
9
8
9
70
Forslag 2
7
7
9
7
10
8
8
6
62
May 20, 2009
Cykeldragt
[navn fjernet] og [navn fjernet]
–
2.H
23
/
5
7
Detaljering
May 20, 2009
Cykeldragt
[navn fjernet] og [navn fjernet]
Præsentation af det færdige produkt
City Suit
Cykeldragt
–
2.H
Præsentation af det færdige produkt
City Suit
24
/
5
7
City Suit
May 20, 2009
Cykeldragt
[navn fjernet] og [navn fjernet]
Afprøvning af forskellige tekstiler
V
i havde mange forskellige
stoffer at vælge imellem til vores produkt. For at kunne vælge skulle vi vide
nogle ret væsentlige egenskaber om de forskellige stoffer. Blandt de stoffer vi testede var der to stoffer
som vi ikke kendte navnet på. For at finde ud af hvilket stof det var
se på fibrene i stoffet. Ud fra det vi så i mikroskopet kunne vi sammenligne med billeder af forskellige
stoffers fibre som stod i et tekstil leksikon. Herunder ses billederne af de tre stoffer som vi testede og
afprøvede.
Tørre-test
Når vores dragt bliver brugt på et tidspunkt hvor det er varmt i vejret så man sveder og huden ”ånder”
meget er det vigtigt at stoffet kan tørre hurtigt så man ikke har en ulækker våd dragt.
Tid det tog at tørre
Bævernylon
14 min.
Bomuld
40 min.
Polyester
8 min.
K
onklusion:
Vi kan konkludere at Polyester
50 % Nylon
50 % Bomuld
Vævning: Ligesidet køper
Cykeldragt
–
2.H
Afprøvning af forskellige tekstiler
stoffer at vælge imellem til vores produkt. For at kunne vælge skulle vi vide
nogle ret væsentlige egenskaber om de forskellige stoffer. Blandt de stoffer vi testede var der to stoffer
som vi ikke kendte navnet på. For at finde ud af hvilket stof det var
vi stod med, brugte vi et mikroskop til at
se på fibrene i stoffet. Ud fra det vi så i mikroskopet kunne vi sammenligne med billeder af forskellige
stoffers fibre som stod i et tekstil leksikon. Herunder ses billederne af de tre stoffer som vi testede og
Når vores dragt bliver brugt på et tidspunkt hvor det er varmt i vejret så man sveder og huden ”ånder”
meget er det vigtigt at stoffet kan tørre hurtigt så man ikke har en ulækker våd dragt.
Tid det tog at tørre
Vi kan konkludere at Polyester
-
stoffet er det bedste af de tre stoffer til at tørre.
100 % Bomuld
N
avn: Bomuld
Vævning: Lærredsbinding
80 % Polyester
20 % Polypropylen
Vævning:
25
/
5
7
Afprøvning af forskellige tekstiler
stoffer at vælge imellem til vores produkt. For at kunne vælge skulle vi vide
nogle ret væsentlige egenskaber om de forskellige stoffer. Blandt de stoffer vi testede var der to stoffer
vi stod med, brugte vi et mikroskop til at
se på fibrene i stoffet. Ud fra det vi så i mikroskopet kunne vi sammenligne med billeder af forskellige
stoffers fibre som stod i et tekstil leksikon. Herunder ses billederne af de tre stoffer som vi testede og
Når vores dragt bliver brugt på et tidspunkt hvor det er varmt i vejret så man sveder og huden ”ånder”
meget er det vigtigt at stoffet kan tørre hurtigt så man ikke har en ulækker våd dragt.
stoffet er det bedste af de tre stoffer til at tørre.
80 % Polyester
20 % Polypropylen
Polyester
Vævning:
Lærredsbinding
May 20, 2009
Cykeldragt
[navn fjernet] og [navn fjernet]
–
2.H
26
/
5
7
Logoet på dragten
V
i skulle have et logo på dragten, selvom det ikke var en del af DPU’en. Dette ville vi gerne sådan at man
kunne se, hvad dragten virkelig stod for og også sådan at andre kunne se og genkende dragten, hvis en
person cyklede forbi med den på.
Logoet skal tage udgangspunkt i en cykel med dets navn nedenunder. Navnet vidste vi skulle være ”City
Suit” i fonten Orc A Extended, som er lidt kantet i det.
Selve cyklen ville vi have skulle være i hvid med en hvid ellipse rundt om. Grunden til disse farver var, at
man skulle kunne se den, da den skulle virke ligesom et varemærke for dragten. Dog tænkte vi også på en
sort ellipse med en sort cykel.
Cyklen skulle ligne lidt det man ser på cykelsti skilte.
Vi fik stor inspiration fra dette billede:
Alle disse forhold og krav lavede vi i programmet Adobe Illustrator med hjælp fra Berit Bruun Jespersen,
som havde meget ekspertise i det område. Hun hjalp os også med at lægge logoet ind i programmet Roland
Cutter, som sørgede for at klippe vores logo ud på noget plast, så det var lige til at varme fast ved 180 gader
Celsius på dragten.
Vi fik klippet logoet ud i både sort og hvid, men efter at have stillet begge op ved siden af hinanden
besluttede vi at logoet skulle være hvid, fordi man simpelthen ikke kunne se det sorte logo på den
mørkeblå dragt. Desuden passede logoet også til farven på lynlåsen, som vi på forhånd havde valgt skulle
være hvid.
Her er et billede af logoet printet ud. Det er lagt på en blå
baggrund for at man kan se det ordentligt.
Figur
6
: Cykelsti skilt
Figur
7
: Det endelige logo
May 20, 2009
Cykeldragt
[navn fjernet] og [navn fjernet]
–
2.H
27
/
5
7
Fremstilling af produkt
Arbejdstegning
F
or at fremstille vores regnjakke brugte vi den teori som vi lærte i tekstil i 1.g på grundforløbet og som vi
også havde brugt lidt før i forbindelse med andre projekter, hvor der skulle fremstilles et produkt
bestående af stoffer og tekstiler.
Teorien lå i, at vi tog fat i, at vi først skulle lave et mønster som vi skulle gå ud fra samt hvordan man
håndterede forskellige slags symaskiner.
Vi startede med at lave nogle arbejdstegninger og skitser, men fandt senere nogle forarbejdede tegninger
af en anorak i tekstillokalet, som vi ville bruge. De tegninger vi fik fundet frem til med hjælp fra Berit Bruun
Jespersen.
Vi fandt frem til an jakke og en buks. Eftersom vi skulle lave en dragt måtte vi sætte de to ting sammen og
lave nogle ændringer på den to mønstre så de ville passe sammen, så vi kunne sy dem sammen og dermed
lave en hel-dragt. De ændringer som vi lavede fandt vi frem til ved at lave en prøve syning af noget helt
almindeligt bomulds stof. Her kunne vi se, hvor dragten skulle have noget ekstra stof for at kunne passe.
Vi valgte at dragten skulle laves i ekstra large, for så ville den komme til at passe nogenlunde til [navn fjernet]
. Vi mente at det var bedre at lave noget som ikke var for småt, så vi selv kunne prøve den på, når
produktet var færdigt. Desuden valgte vi at gøre dragten mere ”baggy”, så alle slags tøj ville kunne være
inde i dragten og ikke kun stramt tøj.
Bemærk at detaljering i DPU’en er disse mønstre (vores endelige mønstre):
Figur
8
: Mønstre
May 20, 2009
Cykeldragt
[navn fjernet] og [navn fjernet]
–
2.H
28
/
5
7
Materialer
E
fter vi havde fået vores mønster tegnet op og klippet ud manglede vi stoffet som vi skulle lave produktet
af. Vi tog en snak med Berit(vejleder)og blev enige om at det var vigtigt at vi fandt et stof der var åndbart
og som også var vind- og vandtæt(vandafvisende gik også an).
Vi gik over til Stof2000 som er en butik der forhandler en masse tekstiler og vi fandt et stof som hedder
bævernylon. Bævernylon havde en god udvendig overflade men den overflade der skulle være åndbar var
bomuld så derfor ville det stof ikke kunne bruges til vores produkt. I stedet brugte vi et stof, hvis overflade
var 100 % polyester og som var vind- og vandtæt så det var det perfekte stof til vores produkt. Udover det,
havde det også en indvendig side som var voksbehandlet så den var åndbar. Vi valgte stoffet som ikke
havde noget navn men som vi så i et mikroskop, indeholdt 100 % polyester med en kappe af polypropylen.
Som man kan se på billedet, så var det dette bevis som
viste os, at det vart polyester, som vi havde at gøre med. Vi
sammenlignede billedet med tilsvarende fakta billeder fra
bogen ”Tekstil” af teknologisk institut.
Desuden skulle vi også bruge i følge DPU’en:
- Refleksbånd
- Lynlås
- Elastik bånd
- Stræk til arme, fødder og krave
Figur 9: Polyesteren i mikroskopet
Figur 10: Polyester i mikroskopet. Zoomet lidt ud
May 20, 2009
Cykeldragt
[navn fjernet] og [navn fjernet]
–
2.H
29
/
5
7
Fremstilling
E
ftersom vi havde lavet vores mønster var vi nu klar til at klippe de forskellige stoffer ud. Det
grundlæggende stof for dragten var lavet af 80 % Polyester og 20 % Polypropylen, så det klippede vi ud som
vores mønster. Dette stof var blåt, men man kunne forestille sig i en masseproduktion at man kunne få
dragten i flere forskellige farver.
Da klipningen var færdig kunne vi tråde vores symaskine med den rigtige farve snor. Eftersom vi brugte
både sort, blå og hvid, så skulle vi tråde symaskinen flere gange i fremstillings processen, så farven på
tråden ville passe til farven på det sted på dragten som vi syede.
Det grundlæggende stof var nu klippet ud som følge af mønsteret og vi kunne begynde at sy det sammen.
Først syede vi skuldre sammen. Derefter satte vi ærmerne på og syede dem sammen til. Nu kunne vi sy
siderne sammen og til sidst skridtet og inderlårene sammen. Det er vigtigt når man syer dette sammen at
man tilsætter tape på de stykker på skal sys sammen. Det primære tekstil er ikke en hel blanding men noget
som ligger som et lag på polyesteren. Dette gør at tekstilet hænger mere fast end for eksempel bomuld.
Det vil sige at symaskinen ikke rigtigt kan skubbe tekstilet videre, noget vi opdagede da vi syede uden tape
på. Det blev meget rynket og resulterede i at syningerne ikke blev gode. Hvis man tilsætter tape eliminerer
man denne krølning af stoffet.
Nu var selve dragten syet sammen, dog med undtagelse fra at ryggen skulle sys sammen. Når ryggen var
syet sammen var dragten ved at tage form, dog manglede der stadig en del.
Vi ville nu sætte noget stræk på ved ærmerne og fødderne. Kraven ville vi lave af samme stræk. Denne del
skulle vi bruge en anden symaskine til, for at få det lavet ordentligt. Vi skulle hækle denne del med 4 tråde
for at det ville sætte ordentligt fast. Der var heldigvis opfundet en symaskine som kunne gøre det, så den
brugte vi til det formål. Dette stof var sort og det skulle ikke ændres selvom farven på dragten ville ændre
farve ved en masseproduktion.
Vi var nu nået til det punkt, hvor vi skulle sætte vores lynlås på. Efter diskussion valgte vi en 75cm lang
lynlås som kunne lynes begge veje. Dette fremgik ikke af DPU’en og vi måtte selv vælge her, hvad vi følte
ville være mest praktisk.
Grunden til at lynlåsen blev 75cm fremgik af DPU’en, da det ville passe med den ekstra længde som kraven
gav. At vi valgte at lynlåsen skulle kunne lynes begge veje var af praktiske årsager, hvis man for eksempel
var ude på en længere cykeltur og man skulle ud og strinte som mand, så ville det passe fint at man bare
May 20, 2009
Cykeldragt
[navn fjernet] og [navn fjernet]
–
2.H
30
/
5
7
l
ige kunne lyne op for neden uden at skulle tage halvdelen af dragten af. Denne lynlås havde vi på forhånd
valgt skulle være hvid, og det havde vi bestemt, at den altid skulle være, så den ville stemme overens med
logoet, som vi også havde bestemt skulle være hvidt.
Det var nu på tide at sætte refleksbånd på vores dragt. Som man kan se på DPU’en valgte vi at placerer
refleksbåndene strategiske steder som bevæger sig når man cykler. Vi snakker her om på armene, som ikke
bevæger sig så meget men kan ses godt, og på benene som bevæger sig meget, når man cykler. Vi valgte
også at sætte en lille stribe refleksbånd på ryggen, som ville fungere godt, når bilerne kommer bagfra,
medmindre man selvfølgelig har rygsæk på, som ville erstatte denne refleks, hvis der vel og mærke var
reflekser på rygsækken. Selve refleksbåndet købte vi med noget lim på, så det var lige til at stryge på med
et strygejern.
Eftersom det var en cykeldragt, så valgte vi at sætte et lille stykke strækbånd ind i dragten som ville få
dragten til at rynke sammen lige over ryggen, så dragten ville passe bedre. Dette syede vi bare på
indvendigt.
Det var nu på tide at sætte lufthuller ind i dragten under armene. Dette var en delikat proces. Først
klippede vi et nyt mønster ud, som lignede en oval og klippede huller under armene efter dette mønster.
Derefter klippede vi 4 stykker 10*10cm sportsnet ud, som vi syede indeni dragten, der hvor vi havde klippet
huller. Dette resulterede i udluftning under armene.
Nu ville vi sætte en pude til rumpetten ind, som skulle være inden i dragten. Dette prøvede vi på, men
måtte accepterer til sidst, at vi ikke havde kompetencerne til at sy den ind, da dette var meget svært. Efter
flere forsøg måtte vi opgive. Ideen var, at puden, som vi havde klippet ud af noget blødt og kraftigt stof
skulle sys ind der, hvor rumpetten ville komme til at side på sadlen. Dette ville give god komfort når man
cyklede, hvis man ikke allerede var den heldige ejer af en gummipude, som man kan købe på markedet nu
til cykle sadler.
Til sidst ville vi sætte et logo på, som det logo fremgår af ”Logoet på dragten” sektionen. Dette logo skulle
sys på det sted som fremgår af DPU’en, nemlig på venstre bryst. Logoet kunne printes ud på noget specielt
papir og derefter sættes på ved hjælp af tryk med strygejern.
May 20, 2009
Cykeldragt
[navn fjernet] og [navn fjernet]
–
2.H
31
/
5
7
Resultatet
Figur 11: Resultat - Forfra
Figur
12
: Resultat
-
Bagfra
Figur 14: Resultat – Indvendig elastik
Figur
13
: Resultat
–
Halsen/Lynlås
Figur 15: Resultat - Lufthul
May 20, 2009
Cykeldragt
[navn fjernet] og [navn fjernet]
–
2.H
32
/
5
7
Pris
P
risen for vores produkt er væsentlig og derfor vil vi i dette afsnit skrive hvad det kostede at producere
vores produkt. Vi har også fundet ud af hvad prisen for vores produkt ville være, hvis man skulle
masseproducere det f.eks. i Kina. Da vores produkt er lavet ved almindelige symaskiner er processen blevet
forlænget betydeligt i forhold til hvor hurtigt det kunne laves hvis man havde professionelle maskiner og
derfor ser vi på priserne ved at masseproducere produktet.
Prototype
Til vores prototype brugte vi 4 meter stof til en meterpris á 110 kr./m til at sy selve dragten af. Til
udluftningen under armene brugte vi et ”net” stof som kun kostede 20 kr./m og det brugte vi ikke mere
end 0,3 meter af. Til at lave kraven, manchetterne på bukserne samt manchetterne på armene brugte vi 1
meter af et stof til en pris af 25 kr./m. Lynlåsen som er dobbeltvejs kostede 50 kroner og refleksbåndet
kostede 60 kr./m og vi brugte 2 meter refleksbånd.
Herunder har vi sat priserne ind i en tabel så vi lettere kan overskue de samlede omkostninger.
Materialer
Pris
Polyester
440 kr.
”Net” stof
6 kr.
”Manchet” stof
25 kr.
Lynlås
50 kr.
Refleksbånd
120 kr.
I alt
641 kr.
P
risen får produktet er rimeligt højt men deri skal også tænkes at vi har haft et spild som har været
væsentligt højere fordi det var første gang vi skulle fremstille en cykeldragt. Vi havde mange mellemstore
stykker polyester stof tilovers og vi kunne sikkert have klippet stykkerne ud på en mere hensigtsmæssig
måde så vi ikke havde fået så mange reststykker.
May 20, 2009
Cykeldragt
[navn fjernet] og [navn fjernet]
–
2.H
33
/
5
7
M
asseproduktion
For at dragten bliver så billig som det er muligt skal den masseproduceres.
Vi forestiller os at cykeldragten bliver fremstillet i Kina på store fabrikker. Fabrikkerne kan købe store
mængder vare hjem direkte fra producenterne af tekstil så derfor slipper de for mange omkostninger og vi
har været inde og kigge på hvad stof koster fra producenters side og det må siges at være noget af en
besparelse hvis man skærer mellemleddet væk og køber direkte fra producenten i stedet for at købe det
hos Stof2000 som vi gjorde. Vores cykeldragt kostede 641 kr. at fremstille og skulle den have været
masseproduceret i Kina må prisen som minimum regnes med at være halveret, måske endda mere, så den
kun koster 300 kr. at fremstille.
Fabrikken har godt nok nogle ekstra udgifter som vi ikke havde, blandt andet har de lønninger til folk der
syer samt de skal betale for de lokaler de sidder og syer i. Symaskinerne og sakse skal også betales, men set
over hvor mange cykeldragter de skal producere bliver beløbet mindre end vi kan gøre det for.
Oveni de 300 kr. skal så lægges vores fortjeneste på produktet. Vi regner med at tjene ca. 100-250 kr. for
hver cykeldragt vi sælger. Prisen afhænger af om vi vælger at sælge direkte til forbrugerne over internettet
eller vi sælger vores cykeldragt til butikker. Hvis vi sælger den til butikker vil vi kun tjene 100 kr. pr. dragt,
men der vil butikken nok også ligge 200 % oveni fordi de skal betale husleje for butikken, så prisen hvis den
skal købes i butikker bliver omkring 600 kr.
Vi ser 600 kr. som værende en anelse dyrt og især taget i betragtning det ikke er hele året man skal bruge
den. Derfor ville vi, hvis vi skulle sælge vores produkt, vælge at sælge den over internettet så forbrugeren
ikke skulle mere end 400 kr. 400 kr. er til at leve med, og rammer også en større målgruppe fordi det er
forholdsvis billigt taget i betragtning af hvor meget man sparer på ikke at skulle købe benzin til bilen.
7
7
http://www.bikeshop.dk/
May 20, 2009
Cykeldragt
[navn fjernet] og [navn fjernet]
–
2.H
34
/
5
7
Afprøvning af produkt
I vores afprøvning udsatte vi dragten for det som den normalt skulle bruges til, nemlig at cykle med. Derfor
hoppede [navn fjernet] i dragten og satte sig op på en cykel, som vi havde lånt af en ven.
Niels udtalte sig upartisk og sagde, at dragten var glimrende når man skulle cykle rundt og der kom massere
af luft ind gennem de små huller under armene, fordi man jo havde ens arme strakt ud når man cykler og
ikke lukket.
Han sagde at dragten sagtens kunne holde på varmen, men da det var en meget solrig dag uden regn vi
testede den, så det var ikke svært at holde på varmen i forvejen, dog blæste det og [navn fjernet] sagde,
at det var en god vindafviser.
Med hensyn til vandafvisning, så fik vi ikke en chance til at afprøve den i regnvejr, men stoffet i sig selv var
meget vandafvisende, så vi kan kun regne med at dragten også er.
Desuden var størrelsen på dragten også meget god. Den var lavet i XL, så den var rigeligt stor til [navn fjernet]
, men han sagde at den heller ikke var for stor. Det var godt at den var stor der hvor man skulle
side på sadlen, så kunne man bevæge sig lidt i den, desuden havde [navn fjernet] sit normale tøj
indenunder og det mente han var godt at man kunne have.
På billederne på næste side kan man se [navn fjernet] på cyklen med dragten på fra siden, forfra og
bagfra. Bemærk at logoet ikke er sat på, på nogle af disse billeder. Dette skyldes at logoet først senere blev
sat på. Dog påvirkede den ikke afprøvningen.
Det er vigtigt at man lægger mærke til hvor godt refleksbåndene egentligt virker. Man kan se dem alle
bagfra
May 20, 2009
Cykeldragt
[navn fjernet] og [navn fjernet]
–
2.H
35
/
5
7
Billeder af afprøvningen
Figur
16
: Afprøvning
-
Bagfra
Figur
17
: Afprøvning
-
Siden
Figur
18
: Afprøvning
-
Forfra
May 20, 2009
Cykeldragt
[navn fjernet] og [navn fjernet]
–
2.H
36
/
5
7
Miljøvurdering
F
ormålet med denne miljøvurdering er at sammenligne to materialer, det ene som vi hovedsageligt har
brugt i vores dragt og det andet som man bruger meget i tøj industrien nemlig bomuld. Dette gør vi, så vi
kan sætte de to tekstiler op mod hinanden og dermed sammenligne deres belastning på miljøet. Kun
derved kan vi vurderer om det stof vi bruger er meget dårligt for miljøet eller om det belaster mindre en
det meget brugte bomuld.
Desuden vil vi lave en komplet analyse af cykeldragten.
Polyester (og polypropylen)
Vi vælger at skrive om polypropylen under polyester fordi de ligner hinanden i fremstillingsproces og derfor
har de også de samme tal. Polypropylen og polyester er begge to syntetiske fibre som er kemisk fremstillet.
De er begge to fremstillet på baggrund af olie.
8
Det er disse to tekstiler som vores dragt hovedsageligt er
blevet lavet af.
Råmateriale
Råmaterialet er ikke noget man udvinder derimod er det noget man producerer.
9
Produktionen af de
syntetiske fibre sker ved hjælp af råolie som bliver forarbejdet. Udvindingen af råolie og naturgas er en
ressourcekrævende proces og den skader i mange tilfælde miljøet i det område man udvinder den. I den
kemiske proces bliver der anvendt væsker som gør stoffet modstandsdygtigt overfor bakterier og andre
ting. Der tilsættes også smøremidler samt antistatiske midler når man skal producere polyester og
polypropyl. Når stoffet er blevet behandlet med de kemiske stoffer skylles det, og det er i denne proces at
man ofte ser at spildevandet er forurenet når man leder det ud i naturen. Det er en belastning for miljøet
fordi de kemiske stoffer ikke er nedbrydelige i naturen.
10
8
http://da.wikipedia.org/wiki/Polypropylen
9
http://da.wikipedia.org/wiki/Polyester
10
http://www.miljoevejledninger.dk/index.aspx?articleid=+760
May 20, 2009
Cykeldragt
[navn fjernet] og [navn fjernet]
–
2.H
37
/
5
7
F
remstilling
Fremstillingen af tekstil har grundlæggende 8 processer på sin vej fra at være et råmateriale og til det bliver
det endelige stof vi kender.
11
Spinding:
Kunstigt fremstillede fibre gennemgår ikke en spindingsproces fordi de allerede er lavet til garn
fra fabrikantens side.
Strikning:
I strikningsprocessen bliver der ofte anvendt svært nedbrydelige stoffer som kan skade det
biologiske naturliv hvis man ikke passer på.
Vævning: Under vævningen bruges der såkaldte slettemidler som kan være enten naturlige eller syntetiske.
Bruger man syntetisk fremstillet slettemiddel til vævningen kan man genbruge den og anvende den ved
flere vævninger. Slettemidlerne forstærker kædegarnet og det er derfor man bruger det.
Forbehandling: I denne fase renses stoffet så der ikke er nogen kemiske midler i stoffet. Det er vigtigt at det
bliver helt rent i denne proces fordi ellers vil man kunne blive syg af at tage tøjet på.
Farvning: Under farvningen er det vigtigt at man bruger de rigtige farver. Mange farver indeholder
tungmetaller som kan fremkalde kræft og derfor skal man være forsigtig på det punkt. For at polyesteren
skal åbne sig bruger man ofte opløsningsmidler.
Efterbehandling;
Efterbehandlingen består i at man tilsætter blødgørende midler til stoffet så det bliver
lettere at sy i. Hvis man ikke tilsatte midlet kunne symaskinerne få problemer fordi stoffet ville være får
”sejt” eller hårdt.
Konfektionering: Her kan der være stor forskel på hvor meget spild man har. Det ligger typisk omkring 2-25
% og det spild man har, kan i de fleste tilfælde genbruges. Det man ikke genbruger kan afbrændes og
derved får man genindvinding ud af det. De rester som bliver forbrændt kan modregnes i energiforbruget.
De ovenstående oplysninger er hentet fra Miljøstyrelsens hjemmeside
12
11
http://www2.mst.dk/Udgiv/publikationer/2006/6-0/pdf/84044%20-%2016s.pdf
12
http://www2.mst.dk/Udgiv/publikationer/2006/6-0/pdf/84044%20-%2016s.pdf
May 20, 2009
Cykeldragt
[navn fjernet] og [navn fjernet]
–
2.H
38
/
5
7
A
nvendelse
Anvendelsen af polyester og polypropyl er meget simpel fordi begge stoffer er smudsafvisende så derfor
skal de ikke vaskes så ofte som andre stoffer. Man belaster miljøet på to punkter i anvendelsen. Når man
skal vaske polyester bruges der kemikalier(vaskepulver), energi(strøm) samt vand. Ved at lade polyester
tørre på et tørrestativ sparer man tørretumbler som ellers ville have krævet ekstra energi. Da polyester ikke
krøller er der ikke behov for strygning så der er der også sparet energi.
Bortskaffelse
Tekstiler må ikke opbevares i Danmark på grund af risikoen for at der opstår brand så reglerne gør at man
bliver nødt til at afbrænde tekstiler eller sende dem til ulande. Røde Kors samler tøj ind på
genbrugsstationer og sender det til udviklingslande hvor der er brug for det. På den måde er det let at
komme af med tekstiler i Danmark. Det sker også at tøjet er for slidt så det bliver afbrændt, hvorved man
udnytter energien som er i tekstiler (som jo er fremstillet af olie).
May 20, 2009
Cykeldragt
[navn fjernet] og [navn fjernet]
–
2.H
39
/
5
7
Bomuld
B
omuld bliver udvundet af bomuldslægten, som kan tage form som buske, tragtformede blomster. Disse
planter har nogle blomster hvori man kan finde frøhår, det er af disse hår man fremstiller bomuld.
13
Råmateriale
Når man udvinder bomuld fra frøhår så indebærer det et stort forbrug af kunstgødning, hvilket belaster
både grundvandet og overflade vandet. Desuden bruges der pesticider, for at holde insekter og andre
onsidede faktorer væk fra planterne. Kunstgødning og pesticider skal produceres, hvilket koster penge,
desuden påvirket det miljøet negativt.
14
Fremstilling af materiale
Produktionen af bomuld består også af 8 processor, mange af dem som er de samme som ved polyester.
Spinding:
Ved denne proces kan personalet som fremstiller bomulden indånde støv, som kan medføre
dødelig sygdom. Dette er sygdommen stenlunge.
Strikning:
Samme proces som ved polyester
Vævning:
Samme proces som ved polyester
Forbehandling:
Bomuld indeholder en del bomuldsvoks, som fjernes i denne proces. Før stoffet kan farves
skal både voks og olie fjernes fra det. Alle disse rester ender i spildevandet.
Farvning: Det som farves med indeholder tungmetaller, hvilket er farligt for mennesker at indånde. Nogle af
farvestofferne kan endda fremkalde kræftfremkaldende stoffer, hvilket man er blevet meget opmærksom
på de seneste år. Nogle farverier fravælger dog at farve i nogle specielle nuancer bare for at undgå disse
kræftfremkaldende stoffer.
13
http://da.wikipedia.org/wiki/Bomuld-sl%C3%A6gten
14
http://www2.mst.dk/Udgiv/publikationer/2006/6-0/pdf/84044%20-%2016s.pdf
May 20, 2009
Cykeldragt
[navn fjernet] og [navn fjernet]
–
2.H
40
/
5
7
E
fterbehandling:
Samme proces som ved polyester
Konfektionering: Samme proces som ved polyester.
15
Anvendelse
Under anvendelsen bliver produktet brugt og slidt, men det udleder intet CO
2
eller andre stoffer i sig selv.
Dog skal det vaskes meget. Smuds sætter sig let fast på bomuld og derfor skal det vaskes mange gange.
Dette kræver selvfølgelig flere kemikalier og vand for at få det vasket. Alt sammen noget som bare løber i
spildevandet. Bomuld kan godt tørres på tørrestativ, men siden det tager meget lang tid, som også vores
tekstil test viser, så bruger man for det meste tørretumbler, som bruger energi.
Bortskaffelse
Sker som ved polyester. Det kan afbrændes og man kan derved få en smule energi tilbage.
15
http://www2.mst.dk/Udgiv/publikationer/2006/6-0/pdf/84044%20-%2016s.pdf
May 20, 2009
Cykeldragt
[navn fjernet] og [navn fjernet]
–
2.H
41
/
5
7
Livscyklus for polyester
16
Livscyklus for bomuld
17
16
http://www.dammand.dk/no-shit/Guidelines.pdf
17
http://www.dammand.dk/no-shit/Guidelines.pdf
Bomulden
bliver høstet
Fibrene
bliver
spundet
Garn væves
Garn strikkes
Kemikalier
tilsættes
og stoffet
bearbejdes
Transport
og salg
Syning
Genbrug
eller
forbrænding
Bomulden
renses
Brug,
herunder
vask
Polyester
forarbejdning
Vævning
Kemikalier
tilsættes
Syning
Transport
og salg
Brug og
vask
Genbrug
eller
forbrænding
Spinding
May 20, 2009
Cykeldragt
[navn fjernet] og [navn fjernet]
–
2.H
42
/
5
7
Opgørelse af cykeldragtens miljøbelastning
I
gennem hele opgørelsen regner vi i tal som gælder for én enkel cykeldragt. Vi placerer også fabrikken af
vores cykeldragt i Kina så eksemplerne er altså ud fra at produktet bliver produceret i Kina.
{Massen af det færdige produkt [kg] x Transportafstand [km] x
Energiforbrug [MJ/(kg x km)} x Komp. Faktor = Samlet energiforbrug (MJ)
Som overslag til opgørelse af det primære energiforbrug bruges følgende
transportnøgletal:
Tog: 0,0008 MJ/(kg x km)
Skib: 0,001 MJ/(kg x km)
Lastbil: 0,005 MJ/(kg x km)
Fly: 0,02 MJ/(kg x km)
D
e ovenstående data er fundet i en vejledning vi har fået udleveret af vores Teknologi lærer Jens Christian i
1.g i forbindelse med arbejde omkring miljøvurdering.
Basis data
Cykeldragten vejer 0,400 kg.
Holdbarheden må siges at være næsten uendelig hvis man sørger for at behandle den godt og ikke bruger
den til andet end at cykle.
Ingen behandling af plastikken (legering el. lign).
Fremstillet af et stof som bestod af 100 % Polyester som var beklædt med 20 % Polypropylen på indersiden.
Råvareudvikling
Polypropylen og polyester er fremstillet ud fra råolie og naturgas. Der bruges ca. 2 kg råolie til fremstilling
af 1 kg plast-materiale.
Her medgår 2 kg gange 0,400 kg, hvilket i alt giver 0,800 kg til at fremstille stoffet til vores cykeldragt
May 20, 2009
Cykeldragt
[navn fjernet] og [navn fjernet]
–
2.H
43
/
5
7
T
ransport ca. 500 km med lastbil fra et olieraffinaderi et sted i det sydlige Kina til fabrik der producerer
plast i Kina.
Lastbils forbrug: 0,005 MJ/(kg x km)
0,005 MJ/(0,400 kg x 500 km) = 1 MJ
Materialefremstilling
Cracking, raffinering, fordampning, kemisk behandling af plastmaterialer osv.
I alt 40 MJ/kg
40 MJ x 0,400 kg. giver 16 MJ pr. cykeldragt.
Produktion
Produktionen af cykeldragten ses som værende tæt på 40 MJ pr. dragt, ifølge de tal vi har fundet for
fremstilling af polypropyl og polyester.
18
Dertil skal ligges afstanden fra producenten og til forhandler/lager. Google Earth fortæller os at afstanden
fra Kina til Danmark er 8250 km. Det er afstanden i lige linje men som vi ved transporteres tøj og andre ting
med båd så dertil skal ligges det dobbelte i afstand således afstanden bliver 16.500 km. med skib.
Skib: 0,001 MJ/(kg x km)
0,001 MJ/(0,400 kg x 16500 km) = 0,00015 MJ
Med på skibet er selvfølgelig mere end en cykeldragt og derfor er tallet en smule misvisende, og vil faktisk
være mindre pr. dragt, jo flere cykeldragter der er med på skibet.
Transport fra havn til butik/lager ca. 50 km med lastbil.
18
Kompendium i Miljøvurdering af produkter baseret på livscyklustankegangen.docx
May 20, 2009
Cykeldragt
[navn fjernet] og [navn fjernet]
–
2.H
44
/
5
7
L
astbils forbrug: 0,005 MJ/(kg x km)
0,005 MJ/(0,400 kg x 50 km) = 0,00025 MJ
Transport fra butik/lager til forbruger ca. 50 km i bil.
Lastbils forbrug: 0,005 MJ/(kg x km), da vi ikke kender en bils forbrug antager vi at den er 1/5 af hvad en
lastbil forbruger så den altså er 0,001 MJ/(kg x km)
0,001 MJ/(0,400 kg x 50 km) = 0,00005 MJ
Ved syningen af vores cykeldragt brugte vi en industrisymaskine som stod i skolens sy-værksted. Da vi ikke
kender symaskinens strømforbrug må vi bruge en gennemsnitsværdi for symaskiner generelt. Dansk Energi
har lavet en oversigt over forskellige produkters strømforbrug og vi fandt således en symaskines
gennemsnitsværdi.
0,075 kWh/time
19
Vi har ikke taget tid på hvor længe vi sad ved symaskinen i den uge vi brugte på det, men vi kan dog
alligevel huske meget godt hvilke dage vi sad og syede.
Tid brugt med at sy i alt: 8 timer
Det vil altså sige 8 x 0,075 kWh = 0,6 kWh
0,6 kWh svarer til 2,16 MJ
20
Brug
Der forbruges ingen ressourcer ved brug af cykeldragten.
Skulle man vaske cykeldragten bruges der 0,85 kWh på en vask ved 60°.
21
19
http://www.hfb.dk/fileadmin/templates/hfb/dokumenter/beregn/Elforbrug.pdf
20
http://www.convertworld.com/da/energi/MJ.html
21
http://www.elsparefonden.dk/forbruger/produkter/hvidevarer/vaskemaskiner/vaskemaskine-frontbetjent
May 20, 2009
Cykeldragt
[navn fjernet] og [navn fjernet]
–
2.H
45
/
5
7
B
ortskaffelse
Ved eventuel forbrænding indvindes ca. 40 MJ pr kg.
22
Det bliver således 0,400 kg x 40 MJ/kg = 16 MJ som man får igen.
Cykeldragten kan også genbruges og den proces involverer at den bliver sendt til 3. verdenslande hvilket vil
sige en lang transport med skib.
Vi har ikke skrevet hvor mange ressourcer der skulle bruges på at genbruge dragten.
22
Kompendium i Miljøvurdering af produkter baseret på livscyklustankegangen.docx
May 20, 2009
Cykeldragt
[navn fjernet] og [navn fjernet]
–
2.H
46
/
5
7
MEKA-analyse
Cykeldragt
Fremstilling
Brug
Bortskaffelse
M
aterialer
0,800 kg råolie
-
E
nergi
16 MJ
(materiale) pr. cykeldragt
2,16 MJ (syning)
0,00045 MJ (transport)
(60 kWh hvis man vasker)
Indvindes 16 MJ
K
emikalier
Der bruges et stort antal
kemikalier i fremstillingen af
tekstil
-
CO
2
samt energi
A
ndet
-
-
-
Vurdering af systemets miljøbelastning
C
ykeldragt
Der bruges 18,16045 MJ ved fremstilling af en cykeldragt.
De 18 MJ kan være højere og de er kun gennemsnitsværdier så det reelle tal er nok højere.
For nemheds skyld vælger vi at skrive MJ om til kWh så vi kan regne mængden af CO
2
ud:
3,6 MJ = 1 kWh
18,16045
3,6
= 5,045 ℎ
Forbrug af
giver dette udslip
af CO
2
1 kWh i gennemsnit i Danmark* 0,547 kg
23
5
,045 kWh x 0,547 kg CO
2
= 2,76 kg CO
2
23
http://www.1tonmindre.dk/beregn_persCo2forbrug_udledning.asp
May 20, 2009
Cykeldragt
[navn fjernet] og [navn fjernet]
–
2.H
47
/
5
7
Vurdering af valgte materialer
Nu havde vi på forhånd valgt at bruge polyesteren med polypropylen laget, men for at have noget at
sammenligne med så også lavet en vurdering af bomuld.
Man kan se at bomuld har en del flere led i dets livscyklus. Dette betyder at der skal mere arbejde til,
hvilket er lig med energi. Og energi har som regel rødder i et CO
2
udslip når man kigger på det samfund som
vi lever i, idag, hvilket er slemt, for det er CO
2
som vi prøver at formindske, dog er det ikke bomuld men
polyester med polypropylen som vi bruger, det tekstil bruger nemlig mindre energi.
Ved fremstillingen skal man tage højde for at der kan være tungmetaller i begge tekstiler. Det er dette som
sker i farvningsprocessen. Dog har der været meget fokus på det og det er ikke noget man skal være bange
for, men det skal dog siges, at det er et klart minus. Dette gælder både for polyester og bomuld.
Transport er der hvor der bliver udledt en del CO
2
, når tekstiler skal køres rundt. Her udledes der lidt CO
2
og
der forbruges noget energi.
I forbrugsfasen skal bomuld gerne vaskes flere gange end det tekstil, som vores dragt er lavet af idet det er
smudsafvisende. På den måde sparer man vand og energi. Polyester med polypropylen overfladen på den
ene side skal ikke stryges eller lignende, fordi det ikke krøller, her skal der så heller ikke bruges energi på
det. Det skal der heller ikke altid ved bomuld, men nogle gange er det en god ide.
Ved bortskaffelse er der ikke så meget negativt. Dragten vil nok typisk kunne bruges over mange år og ikke
bare et par gange, så hver enkelt forbruger for ikke brug for flere medmindre der sker noget med den
første. Hvis man bare bliver træt af dragten kan man snildt bare give den til en anden person, så er det
genbrug. Hvis man absolut vil smide den ud kan den brændes. Så vil det olie og naturgas den er lavet af
frigive energi og dermed opveje noget af det energi som er blevet brugt ved at fremstille den. Noget man
selvfølgelig også kan ved bomuld, men ved bomuld indgår der meget mere energi i dets livscyklus, så det vil
ikke opveje så meget. Man kan dog se, at man frigiver næsten lige så meget energi når man afbrænder den,
som det tog at producerer den i alt. Kun omring 3 MJ går til spilde.
May 20, 2009
Cykeldragt
[navn fjernet] og [navn fjernet]
–
2.H
48
/
5
7
Teknologianalyse
Viden
V
i har brugt viden som vi har hentet fra internettet. Desuden har vi også brugt viden som vi har tilegnet os i
1.g med hensyn til at sy og styre symaskiner samt strygejern. Også hvordan man laver og anvender mønster
lærte vi i 1.G.
Den teoretiske viden har vi tilegnet os fra forskellige kilder fra internettet.
Den imperiske viden har vi tilegnet os ved at afprøve forskellige stoffer og kigge på deres opbygning i
mikroskop og sammenligne med billeder fra fakta bøger. Vi brugte denne viden da vi skulle udvælge stoffer,
for her satte vi spørgsmål som ”hvilket stof er bedst?” og ”hvorfor er det bedst?” op.
Den intuitive viden, som ikke er baseret på erfaring, viden eller lignende, men på kreativitet. Her startede vi
fra absolut nulpunktet og som man kan se ud fra vores DPU, så vidste vi overhovedet ikke i starten hvor vi
ville hen, men det endte med at udvalgte cykeldragten over den andre ideer, som er beskrevet i DPU’en.
Det er altså udelukkende kreativitet og tankegang, som har givet os mulighed for at tænke på cykeldragten
og de andre ideer for den sags skyld.
Teknik
R
åmaterialer: Forskellige tekstiler og sytråd.
Maskiner: Symaskiner, strygejern og overclocker.
Værktøjer: Sakse, nåle, opsprætter, tape og kridt.
Arbejdskraft: Da vi lavede produktet var det os der lavede det hele, så her var arbejdskraften 2 personer
med symaskiner. Det spændene er, at produktet kan masseproduceres. Her kan man forestille sig en
arbejdskraft bestående af maskiner som man koder mønster ind i, hvorefter de så klipper en masse ud.
Derefter sætter man nogle andre maskiner til at sy det sammen. Det eneste sted vi bedømmer at
mennesker skal bruges til praktisk arbejde andet end at indstille maskinerne er, når lynlåsen og reflekserne
skal sættes på og der er det ikke engang sikkert at menneskekraft skal bruges. Det vil altså sige at dette
May 20, 2009
Cykeldragt
[navn fjernet] og [navn fjernet]
–
2.H
49
/
5
7
p
rodukt kan så meget så muligt laves af maskiner og dermed eliminere menneskelig arbejdskraft. Dette er
nødvendigvis ikke en god ting, men det vil spare en masse penge i det maskinerne ikke skal have løn.
Komponenter: Refleksbånd og lynlås.
Organisation
O
rganisationen kan deles så vidt muligt op i 3 processer. Nemlig designerprocessen, fremstillingsprocessen
og salgsprocessen.
Designerprocessen: I denne proces skal produktet designes. Denne proces foregår kun 1 enkelt gang og kan
egentligt deles op i to faser, der hvor vi designer produktet (DPU) og der hvor vi fremstiller mønstret til
dragten.
Fremstillingsprocessen: Netop denne proces skal foregå på en fabrik, hvor maskinerne får at vide hvad der
skal klippes ud af stof og hvad der skal sys sammen. Denne proces går som af afsnittet fremstilling af
produktet. Disse maskiner skal selvfølgelig tilses af nogle mennesker, som har en uddannelse indenfor at
vedligeholde disse maskiner.
Vi vil lægge vægt på at så meget af dragten skal fremstilles af maskiner, derfor skal der ikke bruges meget
menneskelig indblanding.
Produkt: Her skal der ansættes personer som skal stå for salg. Disse mennesker behøver ikke nogen
uddannelse eller andet, dog skal de reklamer som der eventuelt skal laves for produktet have en
uddannelse som kvalificerer dem til at kunne lave dette stykke arbejde.
Produkt
V
ores produkt er fremstillet ud fra materialer som man køber sig til. Dette vil naturligvis medføre et
produkt som har en bytteværdi, som vores dragt også har.
Vi har brugt viden, teknik og organisation i sådan et omfang at vi har formået at fremstille et produkt med
tid til overs. Tid er penge og jo mere simpelt man kan lave de enkelte dele på dragten, jo mere effektiv vil
organisationen være og man kan dermed producere flere dragter på kortere tid.
May 20, 2009
Cykeldragt
[navn fjernet] og [navn fjernet]
–
2.H
50
/
5
7
V
i vidste fra starten af hvilke ressourcer vi havde til rådighed, hvilket har gjort os meget effektive i det at vi
ikke ledte efter en hel masse, som vi ikke kunne få fat i eller ikke findes. Derfor kunne vi sætte vores mål
ind fra start af hvad der kunne lade sig gøre med hensyn til produktet.
Teknologivurdering
H
vis man vælger at kigge sig omkring for at se om der er andre lignende teknologier på markedet, så vil
man opdage, at der faktisk ikke er lavet nogen hel dragter. Man har lignende dragter som er lavet til
motorcykler/knallerter, men de er meget tykke, så har man også regntøj, men det sidder som regel meget
tæt og tager længere tid at tage på, det det gerne er lavet i to dele - en regnjakke og et par regnbukser. Til
sidst har vi også cykeltøjet, som sidder meget stramt og ikke har fokus på at kunne holde regn væk.
Desuden er cykeltøj næsten altid i to dele og så er det ekstremt dyrt i forhold til det stof man får for det
man giver. For eksempel koster det gerne omkring 500 kroner bare for en cykeljakke og dette er da i den
billige ende. Man kan sagtens få en cykeljakke til over 1000 kroner.
24
Hvis produktet først bliver kendt kan det tjene dets formål rigtig godt, nemlig at få flere folk til at tage
cyklen i stedet for bilen. Dette vil gøre en god forskel i en verden som tager bilen meget i stedet for et
miljøvenligt transportmiddel. Dette ville kunne få en positiv drejning indenfor hele menneskeheden. Det er
dog store mål at antage, men man skal starte et sted og jo mere folk får at vide og får tilbudt alternativer, jo
mere kan man håbe, at folk vil begynde at tænke på miljøet.
I miljøvurderingen kom vi ind på, at vores dragt var lavet af noget stof som var bedre end bæver nylon, men
vi må ikke udelukke at dragten også koster fossile brændstoffer og kemikalier at producere, men hvis sådan
en dragt kunne erstatte en bils udledning af CO
2
, så vil det være et stort skridt. For dragten skal kun
produceres én gang, mens en bil skal køre mange gange og dermed udlede meget mere CO
2
.
24
h
ttp://www.cykelgear.dk/index.php?main_page=index&cPath=165_221&zenid=d08bc03e0a15ac9f2089c20d03d2aee
b
May 20, 2009
Cykeldragt
[navn fjernet] og [navn fjernet]
–
2.H
51
/
5
7
Vurdering af cykeldragten
V
i synes selv vores produkt er blevet lavet rimelig flot. Det er helt klart det bedste produkt vi har lavet i
tekstil værksted til dato.
Tiden var tilstrækkelig, vi var i værksted alle dage fra 8-16, hvor vi arbejdede med produktet, men alligevel
manglede vi lige at få syet den pude på, som vi ikke kunne. Vi havde sat tid af til den, men det tog alt for
lang tid og vi måtte opgive, dog var det en del af designet og vi var lidt skuffet.
Selvom det ikke var en del af planen, så nåede vi dog at få lavet et logo og sat det på dragten, hvilket var en
virkelig god ide, fordi den virker som et varemærke.
Om hvorvidt dragten ville virke til sit gøremål, så ville vi sige ja, for det viste vores test, selvom det var en
ret lille test. Vi ville rigtig gerne have testet dragten i regnvejr, men det tilladte vejret ikke, mens vi var på
skolen, for vi måtte jo ikke tage dragten med hjem.
Dragten overholder også sin målgruppe og vi bedømmer den til at appellerer til mænd især, men også en
smule til kvinder.
Så alt i alt synes vi, at dette er et godt produkt, som lever op til sine krav. Vi vurderer dragten til at
overholde alle de krav som vi satte op i DPU’en, dog blev dragten dyrere at fremstille end ventet, dog vil vi
stadig bedømme, at den er billig at fremstille i forhold til for eksempel cykeltøj.
Forbedringsforslag
S
yninger skal laves bedre. Selvom dragten ikke gik i stykker eller noget efter vores slid på den, men
syningerne er stadig kun med et stæng, som symaskinerne kunne tillade. Dette er jo en dragt som skal
kunne tåle lidt af hvert, dog er det ikke en arbejdsdragt, men rykker alligevel meget rundt på en
cykelsaddel, derfor skal dragten have bedre syninger i forbindelse med masseproduktion.
Desuden skal puden til rumpen også sættes ind, så man sidder på den når man cykler.
Armene skal eventuelt laves længere, men dragten skal i forbindelse med masseproduktion kunne fås i
flere størrelser, så dette er ikke meget vigtigt.
May 20, 2009
Cykeldragt
[navn fjernet] og [navn fjernet]
–
2.H
52
/
5
7
Konklusion og evaluering af arbejde
V
i kan konkludere at vores arbejde har været godt og effektivt. Vi synes selv vi har nået meget taget i
betragtning af, at vi kun var 2 mand. Tiden var forholdsvis god, men det var først under den sidste uge, at vi
nåede mest. De andre uger var der enten ferie eller afslutning af andre fag, som skulle sørges for, derfor er
vi meget glade for det stykke arbejde vi nåede at lave på denne uge.
Vores produkt blev også meget godt og der er meget lidt vi gerne ville have lavet mere ved det, blandt
andet andre syninger og at sætte den pude ind og måske rette ærmernes længde til.
Gennem projektet har arbejdet meget sammen og vi har altid været der, hvis den ene skulle have hjælp. På
samme måde skulle den ene altid godkende det den anden havde lavet med dragten. Dette gjorde så også
at vi måtte sprætte noget af det vi havde syet nogle gange op, fordi den ene bedømte det kunne være
bedre.
Denne kontrol skete også på samme måde ved rapporten og som man kan se på tidsplanen er vi mere eller
mindre fælles om det hele uden at lave det samme stykke arbejde. Det var også på denne måde at vi nåede
frem til det bedste produkt i DPU’en, ved hele tiden at give kritik og ros.
Vi bedømmer altså vores arbejde til at være effektivt opdelt.
May 20, 2009
Cykeldragt
[navn fjernet] og [navn fjernet]
–
2.H
53
/
5
7
Litteraturliste
W
ikipedia.org:
http://da.wikipedia.org/wiki/Drivhuseffekten
http://da.wikipedia.org/wiki/Kyoto-aftalen
http://da.wikipedia.org/wiki/Menneskeskabt_drivhuseffekt
http://da.wikipedia.org/wiki/Bomuld-sl%C3%A6gten
http://da.wikipedia.org/wiki/Polyester
http://da.wikipedia.org/wiki/Polypropylen
Forum:
http://aniston.dk/kvinder-og-biler.14855.ahtml
Miljøstyrelsen:
http://www2.mst.dk/common/Udgivramme/Frame.asp?http://www2.mst.dk/Udgiv/publikationer/2003/87-
/html/kap13.htm
http://www2.mst.dk/Udgiv/publikationer/2006/6-0/pdf/84044%20-%2016s.pdf
Andre:
http://fpn.dk/motor/bil/article1636604.ece
http://www.miljoevejledninger.dk/index.aspx?articleid=+760
http://www.dammand.dk/no-shit/Guidelines.pdf
http://www.dammand.dk/no-shit/Guidelines.pdf
Kompendium i Miljøvurdering af produkter baseret på livscyklustankegangen.docx
http://www.elsparefonden.dk/forbruger/produkter/hvidevarer/vaskemaskiner/vaskemaskine-
frontbetjent
http://www.convertworld.com/da/energi/MJ.html
http://www.hfb.dk/fileadmin/templates/hfb/dokumenter/beregn/Elforbrug.pdf
http://www.1tonmindre.dk/beregn_persCo2forbrug_udledning.asp
Butikker:
http://www.cykelgear.dk/index.php?main_page=index&cPath=165_221&zenid=d08bc03e0a15ac9f
2089c20d03d2aeeb
http://www.bikeshop.dk/
May 20, 2009
Cykeldragt
[navn fjernet] og [navn fjernet]
–
2.H
54
/
5
7
Kildekritik
M
ange af vores kilder stammer fra wikipedia.org, som er skrevet af hvad kun kan antage er amatører. Dette
gør selvfølgelig siden mindre overbevisende med hensyn til nogle emner, dog er de fakta vi har fundet
nogle, som ser ud til at stemme overens med hvad der står i bogen ”Tekstil” af teknologiske institut. Vi har
også brugt et forum, hvor man diskuterer det at kvinder kører bil. Vi har brugt nogle sandfærdige butikker
samt nogle fra miljøstyrelsens hjemmeside, som er meget professionel. Vi har også brugt
miljoevejledninger.dk som også er meget overbevisende med hensyn til fakta. Vi har kun brugt kilder vi har
bedømt til at være sandfærdige og brugbare.
May 20, 2009
Cykeldragt
[navn fjernet] og [navn fjernet]
–
2.H
55
/
5
7
Figurliste
Figur 1: Verdens CO2 udledning ........................................................................................................................ 9
(http://www.et.byu.edu/~larryb/CO2%20Sources.htm)
Figur 2: Drivhuseffekt....................................................................................................................................... 10
(http://users.cybercity.dk/~ccc22271/klavs/VPG-projekt/ooa-drivhuseffekt.jpg)
Figur 3: Globale temperature .......................................................................................................................... 11
(http://da.wikipedia.org/wiki/Fil:Instrumental_Temperature_Record.png)
Figur 4: Lande som har underskrevet Kyoto-aftalen ....................................................................................... 12
(http://da.wikipedia.org/wiki/Fil:Kyoto_Protocol_participation_map_2009.png)
Figur 5: Minerva model .................................................................................................................................... 16
http://1.bp.blogspot.com/_HKhZOw-Grf0/RkrVSMPEK4I/AAAAAAAAABc/ixH7xRrsrnQ/s400/Minerva.bmp
Figur 6: Cykelsti skilt ........................................................................................................................................ 26
http://www.loneginnerup.dk/images/fardselstavler/21_Cykelsti.gif
Figur 7: Det endelige logo ................................................................................................................................ 26
Figur 8: Mønstre .............................................................................................................................................. 27
Figur 9: Polyesteren i mikroskopet .................................................................................................................. 28
Figur 10: Polyester i mikroskopet. Zoomet lidt ud .......................................................................................... 28
Figur 11: Resultat - Forfra ................................................................................................................................ 31
Figur 12: Resultat - Bagfra ................................................................................................................................ 31
Figur 13: Resultat –Halsen/Lynlåd ................................................................................................................... 31
Figur 14: Resultat – Indvendig elastik .............................................................................................................. 31
Figur 15: Resultat - Lufthul ............................................................................................................................... 31
Figur 16: Afprøvning - Bagfra ........................................................................................................................... 35
Figur 17: Afprøvning - Siden............................................................................................................................. 35
Figur 18: Afprøvning - Forfra ............................................................................................................................ 35
May 20, 2009
Cykeldragt
[navn fjernet] og [navn fjernet]
–
2.H
56
/
5
7
Bilag 1: Tidsplan
Aktivitet/uge
Ansvarlig
Uge 14
Uge 15
Uge 16
Uge 17
Uge 18
Uge 19
Uge 20
Uge 21
Problemtræ
Fælles
p/u
a
Problemanalyse
Jeppe
p
u/ad
Projektafgrænsning
Fælles
p/u/a
Problemformulering
Niels
P
u/a
Tidsplan
Niels
p/u/a
Produktudvikling
Fælles
p
p
a
Fremstilling
Fælles
p
p
a
Afprøvning
Fælles
p
a
Rapport
Fælles
p
p
p
p/a
Forklaring: p: planlagt u: udført a: fastlagt aflevering
May 20, 2009
Cykeldragt
[navn fjernet] og [navn fjernet]
–
2.H
57
/
5
7
Bilag 2: Problemtræ
Nøgleproblem
Virkning
Årsager
For mange folk kører bil
Mere CO
2
i luften
De fleste biler bruger diesel/benzin
som brændstof
CO
2
tillader ikke solstråler at passere
ud af jordens atmosfære
Global opvarmning
Folk vælger bilen frem for andre
transportmidler når de skal korte steder
hen. (f.eks. den lokale købmand)
Trafikpropper
Flere ulykker i trafikken
Folk er blevet alt for vant til at tage bilen
i stedet for andre transportmidler
Bilen er det letteste og mest komfortable
transportmiddel som med det samme
står til rådighed
Folk har langt til arbejde eller andre
steder som de skal være
Den offentlige transport
er ikke effektiv
nok