Eventyranalyse af ”De tre fjer”
Indledning:
Først vil jeg give et resume af eventyret, derefter vil jeg analysere eventyret, og efter det vil jeg
perspektivere til nogle andre eventyr. Og til sidst vil jeg give en beskrivelse af eventyret og lave
konklusionen.
Analyse
Dette eventyr handler om 3 brødre, de 2 kloge og den mindre begavede, som skal dyste om riget, da
deres far er døende. Men der kan jo kun være en, der kan eje riget, så de skal ud og dyste mod
hinanden i 3 prøver. Prøverne blev dirigeret af 3 fjer, som skulle vise dem hver deres vej, hvor de to
brødre skulle mod øst og den sidste mod vest. Da de var færdige med prøverne havde de to kloge
brødre undervurderet Tosseper, så de havde ikke gjort sig umage, hvilket gjorde at de tabte de tre
prøver til Tosseper. Men brødrene protesterede til deres far, da de ikke mente han var værdig nok til
at overtage riget. Faderen gav dem en sidste mulighed, så de piger de havde fundet i tredje prøve
skulle hoppe igennem en ring, som førte til at Tosseper vandt endnu en prøve og dermed overtog
riget og fik prinsesen.
Eventyret er skrevet af brødrene grim som er to tyske sprogforskere og folkeeventyrindsamlere,
som har skrevet eventyr i lange baner. De levede fra år
Eventyret ”de tre fjer” er et kunsteventyr, da der bevidst er arbejdet med sproget, og da personerne
er uddybet betydeligt. Strukturen bliver langt mere kompleks, og det samme gør fortællingens
symbolik og psykologi.
Hovedpersonen og hans 2 brødre skal udfordres gennem 3 prøver, som helten altså Tosseper
gennemføre og vinder. Eventyret kendetegnes også ved tallet 3, som forekommer mange steder. Det
ses allerede i overskriften (”de 3 fjer”), endvidere er der 3 prøver for de 3 brødre. Et folkeeventyr
kendetegnes også ved, at der er remser med som ses på linje 17 i eventyret.
"Jomfru grøn, jomfru skær,
sprinkelben kær,
sprinkelbens hund,
sprinkel, vær ej sen,
se efter, hvem der banker, brug dine ben."
Eventyr indeholder ofte magiske rekvisitter som f.eks. i Aladdin hvor den magiske lampe opfylder
ønsker, eller i Askepot hvor er græskaret forvandles til en smuk hestevogn. I vort eventyr er
eksempelvis lemmen ved siden af fjeret, som fører til en dør, hvor bag en stor talende skrubtudse.
Skrubtudsen er altså personificeret, da den kan tale, hvilket er et typisk eventyrtræk.
I de tre fjer er der faste vendinger som i begyndelsen med ”der var engang” som gør, at nu starter
fortryllesen, som giver læseren en forventning til et godt eventyr.
Eventyret har en objektiv fortæller, da fortælleren udelukkende bruger ydre synsvinkel, da man ikke
hører i eventyret at nogle personer giver udtryk for følelser, og der fortælles neutralt og uden
vurdering af stoffet. Det giver også den effekt, at læseren selv må gøre det fortolkende stykke
arbejde og forstå personerne ud fra deres handlinger.
Eventyret foregår i et kongerige, hvor der er et slot (ses på linje 6). Det nærmere miljø er ikke
beskrevet.
Eventyret følger 3 sønner, hvor hovedpersonen er tosse Per, som betegnes som en enfoldig tavs søn
(linje 2-3), men også ses som et fæ af de to andre sønner (linje 2 strofe 7) som dog alligevel ender
med at klare alle tre udfordringer bedre end hans brødre og overtage riget og blive konge.
Man kan i høj grad sammenligne de tre fjer med H.C Andersens eventyr Klodshans, da der i begge
eventyr er 3 brødre, hvor de 2 første er beskrevet som kloge, og den sidste er beskrevet som klodset
eller mindre begavet. Brødrene skal igennem 3 prøver, hvor det ender med at den klodsede
gennemfører og vinder prøverne. I begge historier gør det sig gældende at de 2 kloge brødre nedgør
den tredje bror. I begge eventyr vinder begge de ubegavede brødre kongeriget og prinsesen.
Man kan også sammenligne eventyret med et andet eventyr af H.C. Andersen, nemlig Fyrtøjet, hvor
den hjemvendte soldat møder heksen. Han skal igennem tre prøver, så heksen kan få sit fyrtøj og
soldaten kan få sine penge. I Fyrtøjet går tallet 3 mange gange igennem som i de tre fjer.
Eksempelvis 3 hunde, 3 prøver, 3 kamre og 3 døre. I begge eventyr ender hovedpersonen med at
overtage riget og få prinsesen.
Eventyret giver et håb til folk, der har noget at kæmpe for og viser, at man godt kan vinde selvom
de andre er bedre end en selv, ligesom man ser i de tre fjer med de to gode brødre bliver slået i
prøverne til den mindre begavede bror.