[navn fjernet] – 3.A – Filosofi C - v/ [navn fjernet]
Page 1 of 9
Filosofi C
vs/ [navn fjernet]
HTX 3. år
Tre Menneskesyn
[navn fjernet] – 3.A – Filosofi C - v/ [navn fjernet]
Page 2 of 9
FILOSOFI C 1
TRE MENNESKESYN 1
INDLEDNING 3
INTRODUKTION AF FILOSOFIERNE 3
EKSISTENTIALISME V/ JEAN PAUL SARTRE 3
DUALISME V/ RENE DESCARTES 4
MONISME V/ FRIEDRICH WILHELM NIETZSCHE 6
FORSKELLE OG LIGHEDER 7
FORSKELLE 7
LIGHEDER 7
KONKLUSION 8
SVAR V/ SARTRE 8
SVAR V/ DESCARTES 8
[navn fjernet] – 3.A – Filosofi C - v/ [navn fjernet]
Page 3 of 9
Indledning
Jeg vil sammenligne samt debatere forskelle/ligheder mellem 3 forskellige
menneskesyn.
Disse 3 menneskesyn bliver ”eksistentialisme”, ”dualisme” og ”monisme”.
Eksistentialisme – i form af Jean-Paul Sartre er i korte træk at mennesket altid har
valget at sige nej, aldrig at tage noget for givet.
Dualisme – i form af Rene Descartes’s filosofi omkring at vore verden er opdelt i to
hvor af den ene eksisterer, men det er det metafysiske som eksisterer, dvs. at det at
eksistere er forebeholdt noget højere end fysiske ting samt begreber.
Monisme – som Nietzsche’s syn på at vores race’s stærke individer skal hæve sig over
de svage og se udover de regler og begrænsninger som er blevet pålagt dem.
Ud fra disse forskellige menneskesyn er det naturligt at spørge ”hvad har de
tilfældes?” og ”hvad er deres uligheder?”, men mere vigtigt er ikke hvad forskelle og
ligheder der er, men mere hvilke konsekvenser en sådan samfundsorden ville have, og
det er det spørgsmål som at jeg vil tage fat på.
Introduktion af filosofierne
Eksistentialisme v/ Jean Paul Sartre
Satre mener at mennesket altid har en form for valg, dvs. altid har mulighed for at
gøre mindst to forskellige ting i en given situation eller omkring spørgsmål til ens
egen personlighed.
Satre mener også at enhver fold i et menneskes personlighed har mennesket selv
evner til at sige nej til, tage afstand fra, dette medfører dog også en række regler om
[navn fjernet] – 3.A – Filosofi C - v/ [navn fjernet]
Page 4 of 9
at man derfor ikke kan skyde skylden på dårlig opførsel over på sine forældre eller
andre i sit miljø og den klassiske ”jamen det gjorde de andre...” duer heller ikke mere.
Ikke at vælge eller ikke at sige nej er ligeledes et valg for man har haft muligheden
for at afværge en ting eller en begivenhed.
Kierkegaard som ligeledes er eksistentialist – dog kristen – mener ligesom Satre og
Camus at et menneskes liv ingen mening har når det lige er opstået, det er op til det
enkelte individ at vælge en mening med livet, der er ligeledes heller intet formål med
tilværelsen.
I Satre’s filosofi findes der selvfølgelig positive samt negative sider, de negative sider
består i evenen til at fravælge noget, altså sige nej og derved udestå fra noget i
tilværelsen.
De positive sider er derimod selv at vælge sig et mål eller et projekt som han kalder
det, det at forfølge og fuldføre sine projekter er det positive.
Man kan lave et eksempel; to butikker som sælger de samme produkter har hver især
samme projekt, nemlig at tjene mange penge, men så hvis der kommer en ”smutvej”
for det ene firma, f.eks. at de får et stort parti varer billigt hjem så hjælper det dem,
men beværliggør projektet for det andet firma.
Derudover er der et globalt projekt som giver livet en meningen i sig selv om vi så
selv har valgt denne mening eller dette projekt eller ej.
Så når man anskuer verdenen med Sartre’s synspunkt så ser man at ting – materielle
ting – ingen betydning har uden et projekt, det er her de giver mening.
Dualisme v/ Rene Descartes
Kort om Descartes filosofi så har han opbygget sin verdens opfattelse af at intet
eksisterede og den højeste ”rang” var at eksistere, men ikke som i fysisk form.
Dette begreb kaldte han ”meta-fysik” som betyder ”efter-fysik” eller lidt mere præcist
oversat til ”udover fysikken”, altså udover hvad der eksisterer fysisk.
[navn fjernet] – 3.A – Filosofi C - v/ [navn fjernet]
Page 5 of 9
Han er dualist i den forstand at han mener at der findes to ”verdener” bl.a. at der
findes den som vi lever i nu som er en form for illusion som bedrager vores ”meta-
fysiske”-jeg, dvs. at vores sjæl – som er vort meta-fysiske-jeg – bliver bedraget til at
tro at vore matrielle verden eksisterer, at vi virkeligt at kan tage og føle på den, og
dette adskiller Descartes fra mange filosofer da disse bruger sanse indtryk til at
forklare hvordan vores verden er skruet sammen på.
Derudover satte Descartes også spørgsmålstegn ved eksistensen af alt omkring ham,
og opbyggede sin filosofi igennem meditaioner hvor han ”så” udover de fysiske
grænser.
Mens Descartes mediterede fandt han frem til at intet kunne være sikkert for alle
sanse indtryk som han fik kunne være noget som han blev bildt ind af enten en gud
eller en ond dæmon, men en ting som han mente at han kunne være sikker på var at
der så var noget som denne gud eller dæmon bildte noget ind, derfor var han noget til
et fast holde punkt i hans filosofi, nemlig at hans sjæl eksisterede på et meta-fysisk
plan.
Ud af dette udledede han sit cogito som lyder; Cogito ergo sum – jeg tænker, derfor
er jeg.
Men det dualistiske i Descartes er at han – modsat Platon – deler mennesket op og
ikke verdenen, der deles op i ”res extensa” som er den udstrakte del af tilværelsen,
dvs. selve kroppen og dens udfoldelser.
Derudover er der også ”res cogitans” som er den tænkende del af vore ”eksistens”
faktisk den del af mennesket som ”eksisterer” i følge ham.
I Descartes filosofi fokuserer man meget på at se udover ens fysiske grænser da ens
fysisk jo alligevel ikke eksisterer og den derfor ikke er vigtig for ens overlevelse.
Et eksempel på Descartes tvivl på alt fysisk var at han engang tog en blok voks, og
varmede denne over ilden mens at han iagtog at voksen nu blev blød og ikke lød lige
[navn fjernet] – 3.A – Filosofi C - v/ [navn fjernet]
Page 6 of 9
sådan når man slog til det samt at det havde en anden lugt og form end tidligere, også
betvivlede han at det faktisk var det samme voks som han havde varmet op.
Monisme v/ Friedrich Wilhelm Nietzsche
Nietzsches menneskesyn er monistisk dvs. han tror på at der kun findes en verden – ét
nu – og ikke noget med et hinsidiges paradis som vi skal opsøge eller bruge vore
jordiske liv på at gøre os fortjent til at komme ind.
Samtidig er han stor modstander af Gud da han mener at Gud er et redskab – brugt af
de svare - til at at undertrykke de stærke medlemmer i samfundet, dette er noget han
kalder slavemoral.
Slavemoral er i bund og grund et værdi-sæt som skaber en form for medfølelse og et
ansvar overfor dem som er værre stillet end en selv, dette er ikke noget som – han
mener – ligger mennesket naturligt, det er noget som er blevet pålagt de stærke
bogere gennem årtusinder så vi derfor nu ser det som en naturlig del af
menneskeligheden at have ondt af andre mennesker.
Derudover har han også skabt begrebet ”nihilist” ud fra hans udsagn ”nihil est” –
”intet er”.
Med dette mener han at man skal udrydde alle de forudsatte værdier såsom gud,
medlidenhed, næstekærlighed osv osv og dernæst skabe sine egne værdier, sin egen
moral for hvordan man selv vil tænke og hvordan man selv vil anskue verdenen.
Nietzsche ser også mennesket og dyret som et, med en grunddrift, nemlig ”viljen til
magt”, det kan væren i den bogstaveligtste forstand, eller som det er oversat fra tysk
viljen til at gøre, og viljen til at gøre er jo det som driver værket og specielt hos
mennesket da vi jo ønsker at være de bedste.
Nietzsche har fået sin egen nisme, nemlig ”nihilismen”, og af denne form for isme
findes der to underpunkter, nemlig ”aktiv nihilist” og ”passiv nihilist”.
Den passive nihilist er den som ikke styrer sit eget liv 100% men har ladet sig guide
af slavemoralen og stræber efter at gøre en hinsidiges hersker glad så man kan
[navn fjernet] – 3.A – Filosofi C - v/ [navn fjernet]
Page 7 of 9
komme i hans nåde, dette gør at man mister fokus fra det som sker lige nu, nemlig ens
liv, og man opnår ikke fuldt udbytte af dette da man hele tiden stræber efter noget
som er perfekt og uponåeligt.
Den aktive nihilist derimod har fokus på sit liv og på sin tilværelse lige nu, der er ikke
noget at stræbe efter da denne person er ateist og derfor ikke tror på gud.
Man kan sige at Nietzsche ser alle mennesker som ”deres egen lykkeds smed” og at
det er op til den enkelte at slippe ud af de lænker som den slavemoral som er pålagt os
har givet os.
Forskelle og ligheder
Forskelle
Den af de 3 menneskesyn som er beskrevet her som skiller sig mest ud er dualismen
og det er så om den er v/ Platon(Sokrates) eller som her med Descartes da denne er en
slags to-delt eksistens hvor noget eksisterer og andet gør ikke osv. Hvor de to andre
typer er mere ”enige”.
Som Sartre siger at man er herre over sit eget liv der er Descartes jo uenig i det han
ikke er sikker på at livet eksisterer og hvis det nu gør så kan det være at det bliver
bedraget af en dæmon som ønsker at man ikke skal finde sandheden i livet.
Hvor Nietzsche jo mener at man skal skabe sine egne værdier og derved selv
bestemme.
Dualismen falder derfor meget udenfor de to andre ismer.
Ligheder
Man kan sige at på en måde så minder Sartre og Nietsches livssyn en del om
hinanden da det her gælder om for den enkelte at vælge sit liv og sine mål og selv
lægge sin dagsorden, Descartes derimod har ikke rigtigt noget tilfældes med de to
ligeledes fordi at han mener at der findes en gud, og at han betvivler alt materialistisk.
Sartre og Nietzsche mener jo også begge to at man skal blive alt hvad man kan blive
og for så vidt lade andre mennesker være til deres egen (selvvalgte) skæbne.
[navn fjernet] – 3.A – Filosofi C - v/ [navn fjernet]
Page 8 of 9
Konklusion
Svaret på mit spørgsmål bliver nødt til at blive delt op i tre dele da der er 3 forskellige
svar.
Svar v/ Sartre
En stat som lever efter Sartres princip med at livet er meningsløst indtil man har sat
sig et mål eller valgt et projekt ville ikke kunne opretholde livet eller sammenholdet
som stat da borgerne vil starte andre projekter end opretholdelse af staten som magt.
Ligeledes ville folk ikke kunne blive styret da de altid har et valg om ikke andet kan
det valg være nej.
Og folk ville snarere forsøge at forfølge deres projekter – som nok ikke bygger på at
bygge en god leve dygtig stat – end at hjælpe folk med at opbygge staten og den
styrende magt – som i øvrigt ikke ville få magt da folk selv vælger.
Svar v/ Descartes
En stat fyldt med mennesker som ikke tror på at de eksisterer og derfor at hinanden
ligeledes ikke eksisterer, samt at alle vil stræbe efter Guds-anseelse og derfor ikke
være fokuseret på at opretholde statens velbefindende.
Descartes stat ville ligeledes virke meget begrænsende da denne ville blive pålagt
slavemoralen som eksisterer hos Descartes’ kristne liv.
Svar v/ Nietzsche
En monistisk stat med skabelsen af egne – forhåbentligt overordnede – værdier ville i
højere grad komme til at fungere end de to andre styre former, denne stat vil være
mindre humanistisk end f.eks. Danmark er i dag, dvs. at der ikke ville blive taget
hensyn til de syge og svage i samfundet, syge ville evt. kunne betale sig ud af deres
[navn fjernet] – 3.A – Filosofi C - v/ [navn fjernet]
Page 9 of 9
problemer, men der ville ikke fra statens side være en form for betaling eller hjælp at
hente.
Grunden til at dette samfund skulle lave nogle overordnede regler var for så ville man
undgå at alle og enhver ville kunne lave sine helt egne værdier som f.eks. kunne være
at slå nogen ihjel, og et samfund kan ikke fungere ved at der er nogle medlemmer af
befolkningen skulle rende rundt og slå hinanden ihjel.
Men hvis staten så laver ”den nye moral” er det så ikke også en slags slave moral som
igen bliver trukket ned over hovedet på folk, men som bare er anderledes og nok
mindre humanistisk.
Final Thoughts
V.h.a. ovenstående svar ”fra” de forskellige filosofer vil jeg mene at det er bevist at
det ikke er muligt kun at danne en stat ud fra én filosofi eller verdensforestilling da
dette er en for snæversynet holdning og der er ikke taget stilling til extremister – ikke
at der er det i f.eks. religioner – men det vil bare ikke fungere optimalt.
Af: [navn fjernet]