[navn fjernet] Tietgenskolen, 9
Studieretningsprojekt
Side 1 af 23
Indholdsfortegnelse
Abstract 2
1.0.0 Indledning 3
2.0.0 Virksomhedsbeskrivelse 4
3.0.0 Strategiskanalyse 5
3.1.0 Interne forhold 5
3.1.1 Værdikæde-analyse 6-8
3.1.2 Konklusion af værdikæde-analyse 8-9
3.1.3 Porter konkurrencestrategier 9
3.1.4 Vækststrategi (Ansoffs vækstmatrix) 9-10
3.2.0 Eksterne forhold, indledning 10
3.2.1 PEST 10-11
3.2.2 Porters 5-forces 11-12
3.3.0 SWOT-analyse 12-13
3.3.1 Konklusion af SWOT-analyse 13
3.3.2 TOWS-analyse 13
3.3.3 Konklusion af TOWS-analyse 13-14
3.4.0 Fremtidige strategiske tiltag 14
4.0.0 Købsadfærdens analyse 14
4.1.0 Deltagere i beslutningsprocessen 14-15
4.2.0 Købsadfærdstyper 15
4.3.0 Beslutningsprocessens faser 15
4.4.0 Konklusion 16
5.0.0 Reklameanalyse 16-17
5.1.0 Kommunikationsmodellen 17
5.2.0 AIDA-modellen 18
5.3.0 Fortællermåde 18
5.4.0 Formel 19
6.0.0 Analyse af brochure 19
6.1.0 Kommunikationsmodellen 19-20
7.0.0 Konklusion af analyser 20
8.0.0 Samlet konklusion 20-21
9.0.0 Litteraturliste 22
[navn fjernet] Tietgenskolen, 9
Studieretningsprojekt
Side 2 af 23
Bilagsoversigt:
Bilag 1: Organisationsplan
Bilag 2: Medarbejderundersøgelse
Bilag 3: Statistik (fordeling af markedsandele på sundhedsforsikringsmarkedet)
Bilag 4: Konkurrencestrategi
Bilag 5: SWOT-analyse
Bilag 6: TOWS-analyse
Bilag 7: Brochure
Abstract
My subject area is TrygVesta with focus on the business field health insurance.
The purpose with this subject is to make a general analysis of the TrygVesta, internal and
external relationship in the company. In that part of the assignment, several different analysis
models, this finally ended up in a ”SWOT-analysis”. TrygVesta has a good foundation for
growth, since the population becomes older, and the interest for health insurances increase.
Then a puchase behavior analysis was used, in the purchase of health insurances, where it can
be seen that the audience wants information about the product.
In the next part of the assignment, an analysis of the TrygVesta tv-commercial is made, and
one for a brochure. TrygVesta appeals to the audiences' feelings thru their adverts and will in
that connection, want their customers to feel safe. Moreover is TrygVesta aware about the
audiences' purchase behaviour, which also is a expression of marketing.
[navn fjernet] Tietgenskolen, 9
Studieretningsprojekt
Side 3 af 23
1.0.0 Indledning
I den kultur og verden vi lever i dag, opstår der hele tiden et større og større behov for at
være tryg. Vi oplever hele tiden elementer i samfundet, som kan true vores ellers trygge
hverdag. Dette kan være f.eks. finanskriser, sygehuse med alt for lange ventelister,
globalopvarmning og meget mere. Ved udgangen af 2007 havde 850.000 danskere en
sundhedsforsikring. I 2002 var tallet under 150.000. Det ses at der flere danskere, der har
valgt ikke kun at anskaffe sig en sundhedsforsikring men stort set alle former for forsikringer.
Det gør, at lige meget hvad der sker med os, vores bil, hus eller hund, så er vi sikret på alle
tænkelige måder.
Jeg har lagt mærke til denne stigende tendens, og derfor handler denne opgave om
virksomheden TrygVesta med fokus på forretningsområdet sundhedsforsikring. Min opgave
indeholder en kort præsentation ad TrygVesta samt forretningsområdet sundhedsforsikring,
derefter vil jeg foretage en strategisk analyse af de interne og eksterne forhold i
virksomheden, som vil ende med en swot-analyse af forretningsområdet sundhedsforsikring. I
denne analyse vil jeg anvende en række forskellige modeller og teorier, som er grundlag for et
strategisk tiltag for TrygVesta på sundhedsforsikringsområdet. Mange af disse modeller og
teorier vil dog tage afsæt i TrygVesta som helhed og ikke blot sundhedsforsikring.
Med afsæt i en analyse og vurdering af målgruppens købsadfærd i købet af
sundhedsforsikringer. Dette for at jeg endelig kan diskuterer, hvad TrygVesta kan anvende
dette til i deres markedsføring. Sluttelig vil jeg med udgangspunkt i en analyse af
reklamefilmen for sundhedsforsikringen og en brochure for sundhedsforsikringsområdet,
vurderer hvorledes bevidstheden, om målgruppens købsadfærd kommer til udtryk i
markedsføringen.
[navn fjernet] Tietgenskolen, 9
Studieretningsprojekt
Side 4 af 23
2.0.0 Virksomhedsbeskrivelse
I 1728 oplevede København en brand, som senere blev kendt som Københavns Brand. Denne
brand øgede offentlighedens bevidsthed om behovet for tryghed. Dette blev starten på
TrygVestas historie, som startede umiddelbart efter i 1731. Det var dog først i 1999, at det
norske forsikringsselskab Vestas blev en del af Tryg. Fra årtusindeskiftet gik TrygVesta ind på
en række nye markeder, det gjorde at TrygVesta blev noteret på OMX den Nordiske Børs
København d. 14. oktober 2005 – åbningskursen er 230 dkk. I december samme år blev
TrygVesta en del af OMXC20-indekset, som omfattede de 20 mest handlede aktier.
På det danske marked er TrygVesta i dag markedsleder, med en markedsandel på 21 %. På
det samlede nordiske marked, har TrygVesta ligeledes en markedsposition som markedsleder.
TrygVesta har følgende forretningsområder på det danske marked: privat, erhverv, industri og
TrygVesta Garanti. TrygVesta distribuerer deres produkter gennem eget slag, Nordea,
forsikringsmæglere på industrimarkedet, ejendomsmæglere, bilforhandlere, internet,
fagforeninger samt andre interessegrupper.
I denne opgave er der særlig fokus på produktområdet sundhedsforsikring. Denne type
forsikring henvender sig både til private og virksomheder. Jeg vil dog holde fokus på det
private marked. Med en sundhedsforsikring hos TrygVesta er du sikret hurtig hjælp på et
privathospital i deres kvalitetssikrede netværk i Norden og Tyskland. Sundhedsforsikringen
dækker udgifter til undersøgelse, behandling, genoptræning og psykologisk krisehjælp.
Men denne type forsikring dækker ikke blot behandlingen, den hjælper også til forebyggelsen
af f.eks. stress. Dette gøres via StresStop-linje, hvor man kan få vejledning om håndtering af
stress. Man kan tegne en sundhedsforsikring hos TrygVesta, hvis man samler sine øvrige
forsikringer hos TrygVesta, eller hvis man tilbydes at købe forsikring på fordelsvilkår. Man skal
være under 60 år for at tegne forsikringen, og den vil ophøre ved udgangen af den måned du
fylder 85 år.
[navn fjernet] Tietgenskolen, 9
Studieretningsprojekt
Side 5 af 23
3.0.0 Strategisk analyse af TrygVesta med fokus på
forretningsområdet sundhedsforsikring
For at analysere forretningsområdet sundhedsforsikring vil jeg anvende en del forskellige
modeller og analysemetoder. For at gøre mit valg af modeller overskueligt vil jeg først foretage
en analyse af de interne forhold, og derefter en analyse af de eksterne forhold, med fokus på
forretningsområdet sundhedsforsikring. Som tidligere nævnt vil denne strategiske analyse tage
afsæt i TrygVesta og ikke blot forretningsområdet sundhedsforsikring. Dette for endelig at
kunne udarbejde en SWOT-analyse, og dermed kunne komme med et forslag til et fremtidigt
strategisk tiltag for sundhedsforsikringsområdet.
3.1.0 De interne forhold i TrygVesta
Som den første del af den interne analyse vil jeg redegøre for virksomhedens mission, vision
og deres overordnede mål samt deres værdier.
Tryg er den danske del af det nordiske TrygVesta, derfor bliver deres mission den sammen
som TrygVestas. Missionen er:
”Vi er til for at sikre en stabil og kvalitativ leverance af tryghed til privatpersoner og
virksomheder.
1
”
Deres mission er det der i en enkelt sætning udtrykker deres eksistensberettigelse. Altså, det
som virksomheden er sat i verden for at tilbyde kunderne på forsikringsmarkedet. Det vil sige
at missionen ligger til grund for, de strategier, der skal sikre at Tryg opnår deres mål.
Ligeledes er Trygs vision den samme som TrygVestas:
”Vi vil opleves som Nordens ledende tryghedsleverandør på de markeder og inden for de
forretningsområder, hvor vi vælger at være til stede.
2
”
Med denne vision vil Tryg have kunden i centrum, når de på alle væsentlige områder vil
fremstå som den ledende tryghedsleverandør i Danmark. Men når de siger ledende, mener de
ikke, at de skal være det forsikringsselskab, der har den bedste økonomi på markedet. Men
kunderne skal opleve Tryg som Danmarks mest tryghedsskabende forsikringsselskab. Ved
tryghedsleverandør forstås en virksomhed, som vil opfylde menneskers og virksomheders
1
www.tryg.dk
2
www.tryg.dk
[navn fjernet] Tietgenskolen, 9
Studieretningsprojekt
Side 6 af 23
behov for tryghed. Tryg mener, at de kan udfylde denne rolle, da deres mål er at skabe
tryghed både før, under og efter skaden. Det er blandt andet derfor som udgangspunkt møder
deres kunder med en samlet løsning. Denne løsning består både af produkt, rådgivning og
service. De mener, at dette er den eneste måde, de kan gøre en forskel og skabe tryghed i
hverdagen.
TrygVestas værdigrundlag ligger også her meget vægt på at skabe tryghed, for såvel kunder
som samarbejdspartnere. Deres værdigrundlag er bygget om omkring en række sætninger,
som er blevet skabt ud fra løftet om tryghed
3
:
”Vi møder mennesker med respekt, åbenhed og tillid
Vi viser initiativ, deler viden og tager ansvar
Vi leverer løsninger kendetegnet ved kvalitet og enkelhed
Vi skaber bæredygtige resultater”
Altså, værdigrundlaget fortæller noget om, hvad man kan forvente af Tryg som kunde eller
samarbejdspartner.
Tryg har formået at gøre deres værdigrundlag troværdigt ved hele tiden at ændre sig i takt
med verdenen omkring dem.
3.1.1 Værdikæde-analyse
Jeg vil nu udarbejde en værdikædeanalyse for Tryg med fokus på sundhedsforsikring. Der er
ingen tvivl om, at Tryg er en servicevirksomhed. Dette gør at værdikæden ændres markant i
forhold til en værdikædeanalyse af en produktionsvirksomhed. Dette sker, da serviceydelser
ikke kan lagerføres, og produktion og salg således sker samtidigt. Der ændres ikke ved
støtteaktiviteterne, da en servicevirksomhed ligeledes har brug for at ansætte nyt personale
og udvikle nye serviceydelser. De primæraktiviteter ændres der dog en del ved. Disse faktorer
vil i dette tilfælde se således ud: indgående logistik (som ved en servicevirksomhed også kan
omfatte uddannelse af medarbejdere mm.), markedsføring samt produktion og salg. Som
servicevirksomhed skal man være ekstra opmærksom på støtteaktiviteterne, da kundens
oplevelse af virksomhedens ydelser er afhængig af den enkelte medarbejders indsats.
Selvom denne værdikædeanalyse tager udgangspunkt i forretningsområdet
sundhedsforsikring, er der nogle elementer, som tager afsæt i TrygVesta. Derfor kommer
denne værdikædeanalyse til, at se således ud:
Støtteaktiviteter
Infrastruktur: Denne aktivitet består af virksomhedens organisationsstruktur samt
beslutningsprocessen
4
. Jævnfør bilag 1 kan man se at TrygVesta har valgt at følge den
3
www.TrygVesta.dk
[navn fjernet] Tietgenskolen, 9
Studieretningsprojekt
Side 7 af 23
organisationsstruktur der, hedder linje- og stabsprincippet. Når man anvender denne
form for organisationsplan, opstår der ingen tvivl om, hvem der har ansvaret, da der
hele tiden er en overordnet at hente hjælp hos. Stabsafdelingerne er til for, at yde en
specialviden. I dette tilfælde er det: Kommunikation, Investor Relations samt jura og
kvalitet.
Menneskelige ressourcer: denne aktivitet omfatter blandt andet virksomhedens
ledelse
5
. TrygVesta har en tostreget ledelsesstruktur, hvor bestyrelsen og
koncernledelsen har ansvaret for TrygVestas forretninger. Bestyrelsen er ansvarlig for
den overordnede ledelse af TrygVesta og til at sikre en ansvarlig organisering af
TrygVestas forretninger, virksomhedsstrategi og evaluere anvendeligheden af
kapitalprogrammet. Koncernledelsen står for den daglige ledelse af TrygVesta ved af
følge retningslinjer og anbefalinger udstedt af bestyrelsen.
Medarbejderne bliver motiveret til at gøre en forskel gennem virksomhedens mission og
værdier. Alle medarbejderne er engageret i dette. TrygVestas vil gerne have
medarbejdere, der har en positiv indstilling til nytækning, forandring, mangfoldighed og
udvikling. Alle medarbejdere har lige muligheder, og der lægges vægt på en høj grad af
mangfoldighed i medarbejderstaben. TrygVestas tilstræber at udnytte en medarbejders
personlige egenskaber bedst muligt til fordel for den enkelte medarbejder og for
TrygVesta.
TrygVesta undersøger løbende medarbejdersammensætning, sygefravær,
medarbejderudskiftning og tilfredshed. Hvert år gennemfører virksomheden en anonym
medarbejderundersøgelse, hvor de spørger til arbejdsmiljø, tilfredshed og trivsel.
Resultaterne bruges efterfølgende aktivt i hele koncernen, se resultaterne bilag 2
6
. I
TrygVesta fastsættes lønnen i overensstemmelse med den individuelle
medarbejderpræstation. For de fleste medarbejdere er lønrammen fastsat via
overenskomster med fagforeningerne.
Primæraktiviteter:
Indgående logistik: Som tidligere nævnt indeholder denne aktivitet ikke det samme
som den ville gøre, hvis det var en produktionsvirksomhed. Derfor har jeg valgt at have
fokus på medarbejderudvikling og lignende. TrygVesta investerer hele tiden i
medarbejderudvikling som led i den strategiske udvikling af koncernen.
Medarbejderudvikling er derfor også en integreret del af alle lederes personlige
4
Jf. bilag 1
5
www.tryg.dk
6
Se, bilag 2
[navn fjernet] Tietgenskolen, 9
Studieretningsprojekt
Side 8 af 23
balanced scorecards
7
. Alle medarbejdere har mulighed for personlig og/eller faglig
uddannelse og en personlig udviklingsplan baseret på individuel samtale. I 2008 havde
78 % af alle koncernens medarbejdere en personlig udviklingsplan. Alle kompetence og
karriereplaner er desuden centraliseret i et IT-system, der sikrer struktureret
kortlægning af kompetencer, planlægning af uddannelse og ansættelser. TrygVestas
medarbejdere videreuddannes løbende, i henhold til de muligheder og udfordringer de
møder i deres hverdag. For at understøtte dette har virksomheden en professionel
uddannelsesafdeling: TrygVesta Akademi, der udbyder interne kurser i for eksempel
ledelse, projekt- og procesledelse og introduktion til koncernen. Uddannelserne er
relevante for alle medarbejdere, også for dem der har mere udsatte positioner i
virksomheden på grund af ændrede kompetencekrav, langtidssygdom eller nedsat
arbejdsevne. TrygVesta tilbyder også eksterne uddannelsesprogrammer på forskellige
uddannelsesinstitutioner i Norge, Sverige, Finland og Danmark
8
.
Markedsføring: Prisen på en sundhedsforsikring ligger på 781 kr. om året. Dette er
beregnet med udgangspunkt i en person i alderen 0-20 år samt en person som i
forvejen har sine forsikringer hos Tryg. Prisen stiger dog væsentligt med alderen – en
person i alderen 51-59 må betale godt 6000 kr. om året.
9
Tryg har en række forskellige distributionskanaler: eget slag, Nordea,
forsikringsmæglere på industrimarkedet, ejendomsmæglere, bilforhandlere, internet,
fagforeninger samt andre interessegrupper. Tryg markedsfører sig gennem tv-reklamer,
hvor de har lavet en specifik tv-reklame til sundhedsforsikring, derudover markedsfører
de sig igennem pressemeddelelser (PR) og deres hjemmeside.
Produktion og salg: i forhold til produktion er det her produktudvikling hører ind under.
Tryg er en virksomhed som hele tiden videreudvikler deres nuværende produkter eller
udvikler nogle helt nye. De er hele tiden i stand til at møde fremtidens udfordringer,
ved blandt andet at gøre en indsats for innovationen og nytænkning på tværs af
kompetenceområder og tæt på kunderne. Tryg sælger og rådgiver blandt igennem
Nordea Bank.
3.1.2 Konklusion af værdikædeanalyse
Ud fra denne værdikæde analyse vil jeg konkludere at Tryg/TrygVesta er en virksomhed, som
ligger meget vægt på støtteaktiviteterne i deres værdikæde.
7
The Balanced Scorecard er et styrings- og ledelsesværktøj, der bygger bro mellem strategi, vision og daglig drift -
og mellem indsats og resultater.
8
www.trygvesta.com
9
www.tryg.dk
[navn fjernet] Tietgenskolen, 9
Studieretningsprojekt
Side 9 af 23
Men på trods af det vil jeg sige, at deres kernekompetencer ligger under de primæraktiviteter.
En kernekompetence er en speciel kompetence i en virksomhed, der adskiller virksomhedens
strategi fra andre virksomheder. Den skaber en unik konkurrencemæssig fordel. I
Tryg/TrygVesta vil jeg mene deres kernekompetence ligger under indgående logistik, fordi det
er denne aktivitet, der tydeligt har en væsentlig betydning for værdiskabelsen. Samtidig er
denne kompetence vanskelig at imitere for konkurrenterne, idet TrygVesta har professionel
uddannelsesafdeling. Men jeg mener også, at der kunne ofres mere på markedsføringen. Dette
ville kunne øge deres markedsandel på de fleste markeder.
3.1.3 Porters konkurrencestrategier
Denne teori tager udelukkende afsæt i forretningsområdet sundhedsforsikring. Denne teori har
jeg valgt at anvende, da den giver et overblik over hvordan TrygVesta har formået at sikre sig
de størst mulige konkurrencemæssige fordele i forhold til konkurrenterne. I forhold til
sundhedsforsikringer vil jeg antage, at de anvender konkurrencestrategien fokuseret
differentiering. Dette er på baggrund af statistikken på bilag 3 som viser, at TrygVesta har en
markedsandel på godt 12 % i 2008. Dette tal er udelukkende for sundhedsforsikringsområdet.
Ud fra disse tal kan jeg konkludere, at TrygVesta ikke har en stor markedsandel. Derfor ligger
sundhedsforsikringsområdet i den nederste del af modellen
10
, hvor virksomheden har en lille
del af totalmarkedet. TrygVesta udbyder et unikt produkt i deres sundhedsforsikringer, da de
stræber efter at tilgodese en smal målgruppes helt specielle ønsker og behov. Når jeg siger
smal målgruppe, er det grundet at det kun er eksisterende kunder i TrygVesta, der kan få en
sundhedsforsikring hos dem. Deres produkt er også unikt, da de tilbyder et produkt der
differentierer sig fra konkurrenterne. Når man køber en sundhedsforsikring ved Tryg, har man
ikke blot sikret sin sundhed, men man har også købt tryghed.
3.1.4 Vækststrategi – Ansoffs vækstmatrix
Til at belyse hvilken vækststrategi TrygVesta hidtidigt har anvendt, vil jeg anvende Ansoffs
vækstmatrix. Denne model indeholder forskellige tiltag, som virksomheder kan benytte sig af,
når de ønsker øget vækst.
Ud fra følgende udtalelser fra TrygVestas hjemmeside:
”Baseret på den rette balance mellem vækst og indtjening vil vi sikre at:
øge vores markedspositioner i Finland og Sverige
styrke vores salgskraft for at udbygge vores markedspositioner i Danmark og Norge
10
Se bilag 4
[navn fjernet] Tietgenskolen, 9
Studieretningsprojekt
Side 10 af 23
øge antallet af vores Health Care produkter”
11
Vil jeg sige, at TrygVesta anvender vækststrategien markedspenetrering. Dette er grundet, at
de stadig er på de nuværende markeder med deres nuværende produkter. Ved den første
udtalelse kan man se, at de ønsker at øge deres markedsandel, hvilket er en del af
markedspenetrering. Ved den anden udtalelse vil de få flere fra målgruppen til at anvende
deres produkter, det vil sige her ønsker de også at øge deres markedsandel. Det sammen
gælder for den tredje udtalelse. Ved denne udtalelse kan det dog diskuteres om der er tale om
produktudvikling. De ønsker at øge antallet af deres produkter, men da jeg ikke får nogen
yderlige oplysninger, om hvorvidt det tager udgangspunkt i nuværende produkter, eller om der
er tale om; produktforbedring, produktlinieudvidelse eller nyt produkt til samme målgruppe.
De ovenstående tiltag er alle sammen med til at øge TrygVestas vækst. De tre tiltag er også
med til at sikre deres position som markedsleder.
3.2.0 De eksterne forhold i TrygVesta
I analysen af de eksterne forhold i virksomheden vil jeg anvende PEST-analysen og Porters 5-
forces, begge modeller beskriver virksomheden uafhængige omverden. Ved virksomheden
uafhængige omverden forstås de overordnede faktorer, der kan være bestemmende for
virksomhedens afsætning, og som virksomheden derfor må udnytte eller tilpasse sig. Det er
vigtigt, at vide at virksomheden har meget lidt kontrol over den uafhængige omverden.
Formålet med den uafhængige omverden er at finde frem til forskellige udviklingstendenser,
som kan påvirke virksomhedens markedsføring.
3.2.0 PEST-analyse
Political: I øjeblikket er den danske forsikringsbranche underkastet den effektive konkurrence,
det vil sige, at virksomhederne konkurrerer på lave priser og bedre kvalitet
12
.
TrygVestas samfundsengagement tager et naturligt afsæt i, at koncernen til enhver tid
overholder de gældende lovgivninger i de lande, hvor virksomheden har aktiviteter
13
.
Economical: I denne branche spiller udsvinget i renteniveauet en væsentlig rolle, fordi
renteændringerne påvirker både investeringsaktiviteterne og erstatningshensættelserne. Et
faldende renteniveau vil øge værdien af koncernens obligationsportefølje, mens en lavere
rente samtidig vil medføre, at erstatningshensættelserne stiger. Udsving i renteniveauet
påvirker således resultatet i hver sin retning, og risikoen for udsving i dette afgøres af, i hvor
11
www.TrygVesta.com
12
www.konkurrencestyrelsen.dk
13
www.TrygVesta.dk
[navn fjernet] Tietgenskolen, 9
Studieretningsprojekt
Side 11 af 23
stor udstrækning de to effekter udligner hinanden.
14
Økonomien er også en del af den uafhængige omverden. Det er altså ikke noget man kan gøre
noget ved som virksomhed. Fx udviklingen i et lands økonomi har meget stor indflydelse på
forbrugernes købelyst ved dyre produkter, hvilket vi ser nu i finanskrisen. Dette skal TrygVesta
også være opmærksom på, da det kan skade deres omsætning. Omvendt vil de kunne mærke
et opsving i økonomien positiv. Det er især faktor som udviklingen i den nominelle indkomst,
forbrugspriser og skattetryk, som går ind og påvirker folks rådighedsbeløb, og dermed deres
købelyst ved dyre produkter.
Sociocultural: Kulturelle adfærdsændringer kan blandt andet ses ved, at flere og flere danskere
ønsker at benytte den private-sundhedssektor. Førhen havde vi en meget socialistisk kultur,
dette er ved at ændre sig og det er en faktor som TrygVesta skal tage højde for.
Technological: Teknologien gør den væsentlige nemmere at købe forsikringer i dag. På nogle
hjemmesider, som www.forsikringsLuppen.dk, er det muligt at sammenligne
forsikringsselskaber, på deres forskellige aktiviteter her i blandt sundhedsforsikring.
Ifølge FNs klimapanel IPCC (Intergovernmental Panel on Climate Change) kommer vi til at se
flere voldsomme storme, kraftige regnvejr, hedebølger og oversvømmelser i fremtiden. Disse
klima- og miljøforandringer har direkte indflydelse på TrygVestas forretning, da de påvirker
deres kerneforretning i form af højere skadesudbetalinger og stigende priser på reassurance.
Et afgørende kriterium for valg af forsikringsselskab fremover kan bl.a. være miljøforhold som
f.eks. forurening.
3.3.0 Porters 5-forces
Det er vigtigt for en virksomhed, at foretage forskellige analyser af konkurrenceforholdene, for
at finde ud af hvilke trusler og muligheder den står overfor, for at kunne klare sig i
konkurrencen. En virksomheds konkurrenceevne er nemlig underkastet forskellige
markedskræfter, og disse kan enten være positiv for virksomheden eller negative. Jeg har
derfor valgt at udarbejder en brancheanalyse – Porters 5-forces, for at finde ud af hvilke
markedskræfter, der gør branchen stærk henholdsvis svag.
Truslen fra nye udbydere: Det vil altid være til lokkende for nye virksomheder, at gå ind i
en ny branche, vel at mærke hvis afkastet i branchen er stort. Det er klart at nye
virksomheder er en trussel for nuværende virksomheder som TrygVesta i forsikringsbranchen.
Der opstår altid nogle indtrængningsbarrierer på et marked. Dette gælder også i
forsikringsbranchen. Der er visse indtræningsbarrierer, når vi taler om truslen fra nye
udbydere. Det kan være svært for nye virksomheder at komme ind i denne branche, da der på
14
www.TrygVesta.dk
[navn fjernet] Tietgenskolen, 9
Studieretningsprojekt
Side 12 af 23
det seneste er flere og flere forsikringsselskaber der har sluttet sig sammen – de store bliver
større, og de mindre bliver færre. Derfor er der nogen store virksomheder som nyder godt at
stordriftsfordelen og samtidig skal der en stor kapital til at kunne konkurrere med de store
virksomheder inden for forsikringer. Derfor vil jeg konkludere, at der er forholdsvis høje
indtræningsbarrierer.
Truslen fra købere: Truslen fra private kunder er meget lille her, da der ofte kun vil være
tale om salg af én forsikring eller forsikringspakke. Derfor vil kunden have en svag
forhandlingsposition. Dog vil virksomheder, som vil give deres medarbejdere en
sundhedsforsikring eller forsikringspakke, have en stærkere forhandlingsposition, da dette
afhænger af størrelsen på virksomhedens indkøb (kvantumsrabatter).
Truslen fra udbydere af substituerende produkter: Her vil jeg tage udgangspunkt i endnu
en model: skydeskive-modellen. Denne model viser hvem konkurrenterne er, både dem i
snæver og bred konkurrence. (denne model er baseret på udbydernes, af sundhedsforsikring,
markedsandel jf. bilag 3)
Samme produkt til samme målgruppe (snæver konkurrence): det vil jeg siger,
kan være virksomheder som; Skandia Forsikring, PFA og TopDanmark. Disse tre
virksomheder tilbyder sundhedsforsikringer til samme målgruppe og i samme prisleje
som TrygVesta.
Samme produktkategori: alle forsikringsselskaber som udbyder sundhedsforsikring
er.
Samme basale behov: vil i dette tilfælde være den offentlige sektor, da man her kan
få dækket samme basale behov (behandling). Man har bare ikke alle de ekstra goder,
som man gør når man har en sundhedsforsikring. Disse ekstra goder kan være:
behandling på privathospital, derved springer man køen på de offentlige sygehuse over.
Alle produkter (bred konkurrence): her er der tale om rådighedsbeløbet, så det kan
være hvilket som helst andet produkt i samme prisklasse som sundhedsforsikringen.
Truslen fra leverandører: I næsten alle markeder og i alle brancher er magten ret stor hos
leverandøren. Dette vil formindske købervirksomhedens konkurrenceevne.
Jo større magt en leverandør har over for en køber, jo mere kan leverandøren selv bestemme
omkring f.eks. pris og leveringsbetingelser.
3.3.0 SWOT-analyse
På bilag 5 ses SWOT-analysen, den tager udgangspunkt i virksomhedens stærke- og svage
sider, som er et resultat er den strategiske analyses interne forhold. SWOT-analysen tager
også udgangspunkt i virksomhedens muligheder og trusler, som ligeledes er et resultat af den
strategiske analyses eksterne forhold. Dette kaldes også for den uafhængige omverden.
[navn fjernet] Tietgenskolen, 9
Studieretningsprojekt
Side 13 af 23
Denne SWOT-analyse vil udelukkende tage afsæt i forretningsområdet sundhedsforsikring.
Endeligt vil denne analyse blive grundlag for en TOWS-analyse, som kan give nogle forslag til
fremtidig strategiske tiltag.
3.3.1 Konklusion af SWOT-analyse
Stærke: De har en fremragende mulighed for at konkurrere på det som de differentiere sig
på, nemlig at der også er mulighed for forebyggelse af sygdomme og ikke kun behandling.
TrygVesta er gode til at undersøge alle medarbejderforhold, hvilket giver dem mulighed for at
nå deres mål, for hvis der er tilfredshed mellem de ansatte, så arbejder de mere effektivt.
Svaghed: Det er kun muligt for personer under 60 år, at oprette en sundhedsforsikring, vel og
mærke, hvis man er kunde ved TrygVesta i forvejen, til trods for at det er bevidst, at vi bliver
ældre og ældre. Ved at øge deres markedsføringsindsats på dette område ville det kunne øge
deres markedsandel samt kendskabsgrad.
Mulighed: Der er en stigende interesse inden for sundhedsforsikring, og den stadige
udviklende teknologi giver kunderne en mere tilgængelige tilgang til blandt andet oplysninger.
Derudover kan man gisne om at med de mere og mere lempelige finanspolitikker, vil der
komme en ende på finanskrisen, hvilket vil give forbrugerne et større rådighedsbeløb.
Trussel: Når befolkningen er underkastet en finanskrise undværer de, de ekstra goder som en
sundhedsforsikring giver.
3.4.0 TOWS-analyse
TOWS-analysen
15
er et værktøj til at kunne analysere sin SWOT-analyse, denne model er med
til at give løsningsforslag på problemer og tilmed tydeliggøre dem. Derudover giver denne
model anledning til at komme med nye strategiske tiltag for forretningsområdet
sundhedsforsikring.
3.4.1 Konklusion af TOWS-analyse
Maxi-maxi: I dette område er alt godt, de har mulighed for at bruge deres stærke sider og
muligheder til at få flere kunder via øget reklame indsats. Dog skal det undersøges, om det
kan betale sig økonomisk.
Maxi-mini: Her skal de stærke sider bekæmpe truslen. Det kan de gøre ved at videreudvikle,
den del af produktet, der tilbyder forebyggelse af sygdomme. Der er mange faktorer der gør,
at mennesker f.eks. kan få stress. En af dem kan være finanskrisen.
15
Jævnfør bilag 6
[navn fjernet] Tietgenskolen, 9
Studieretningsprojekt
Side 14 af 23
Mini-maxi: For at minimere virksomhedens svage sider samtidig med at mulighederne
maksimeres, kan de øge aldersgrænsen. Dette kan gøre at de får flere kunder, dog vil det ikke
være en udgift for dem, da befolkningen bliver ældre, og derved er befolkningen også ældre,
når de har brug for mere behandling.
Mini-mini: Ved at eksportere dele af behandlingen til Østen slipper de for de dyre
behandlingsforløb, der er på de danske privathospitaler. Derudover giver det produktet en
merværdi, som de kan differentiere sig på.
3.4.0 Fremtidige strategiske tiltal
For at tydeliggøre de strategiske tiltag som jeg kom frem til ved at udarbejde den ovenstående
TOWS-analyse, vil jeg igen anvende modellen Ansoffs vækstmatrix.
Jeg vil mene, virksomheden skal anvende vækststrategien markedspenetrering.
Samfundsmæssigt er der en stigende interesse indenfor sundhedsforsikring. Det vil sige, at der
er rig mulighed for at få flere fra målgruppen til at anvende produktet. Dette kan ske ved at
bruge mere promotion, her kan man anvende flere eller helt nye medier. Dog er det vigtigt at
nævne, at disse medier skal bibeholde de værdier, som TrygVesta står for.
4.0.0 Købsadfærd i købet af en sundhedsforsikring
For at en virksomhed skal kunne fungere, er det nødvendigt at vide, hvad kunden vil have og
hvordan man bedst sælger det. Der er en del specielle forhold, som man skal tage højde for.
Hvad er forbrugerens baggrund, hvad køber kunden og hvorfor, hvilke behov får kunden stillet
ved at købe det enkelte produkt? Derfor vil jeg udarbejde en købsadfærdsanalyse for købet af
en sundhedsforsikring. Ved konsumentmarkeds købsadfærd er der tre faktorer, der spiller ind:
deltagere i beslutningsprocessen, beslutningsprocessens faser samt købsadfærdstyper.
4.1.0 Deltagere i beslutningsprocessen
TrygVesta udbyder kun deres sundhedsforsikring til dem der i forvejen har deres forsikringer
hos Tryg. Det betyder at målgruppen til sundhedsforsikringsområdet vil være, kunder der er
med i Tryg Ung, Tryg Familie eller Tryg Senior. I min købsadfærdsanalyse har jeg valgt at tage
udgangspunkt i, at det er kunder som i forvejen har en Tryg Familie-forsikringspakke.
Initiativtageren vil typisk være en kunderådgiver fra Tryg, som forslår den pågældende
forbruger at anskaffe en sundhedsforsikring. Influenten vil ligeledes være en person fra Tryg,
som kan give råd, der kan have indflydelse på den endelige beslutning. Beslutningstageren og
disponenten vil typisk være forældrene i familien, som bliver enige, om at de skal købe en
[navn fjernet] Tietgenskolen, 9
Studieretningsprojekt
Side 15 af 23
sundhedsforsikring. Konsumenten vil være forældrene samt de øvrige medlemmer af familien,
som er indfattet af forsikringen.
4.2.0 Købsadfærdstyper
Med udgangspunkt i modellen købsadfærdstyper, vil jeg mene at, ved købet af en
sundhedsforsikring vil købsadfærden være rettet mod at nå frem til en acceptabel løsning.
Dette er på baggrund af, at når man køber en sundhedsforsikring så foretager man ikke en
besværlig informationssøgning, fordi informationssøgningen blot har til formål at finde ud af,
på hvilke måder de enkelte mærker er forskellige fra hinanden.
4.3.0 Beslutningsprocessens faser
Ved beslutningsprocessens faser forstås processen af aktiviteter og overvejelser i forbindelse
med et muligt køb. Det er dog ikke ved alle køb, at alle faser er nødvendige, men når der er
tale om et køb af en sundhedsforsikring hos Tryg, vil jeg mene, at alle faser er relevante.
Problemerkendelse: i denne fase finder forbrugeren ud af, at de mangler en måde at
sikre deres sundhed på – dette kan være for at slippe for de lange køer på de offentlige
sygehuse.
Informationssøgning: her begynder forbrugeren at undersøge markedet for muligheder
og eventuelle forhandlere. I Trygs situation kan forbrugerne finde information på
hjemmesiden, gennem brochurer og kunderådgivning via telefon eller i Nordea.
Vurdering og alternativer: her er der tale om valgkriterier, som er de egenskaber og
fordele mærket har, som kunden lægger vægt på.
- Tekniske forhold: da der er tale om et køb til en forholdsvis høj pris, er der visse
foranstaltninger som der skal tages højde for. Dette kan f.eks. være
behandlingssikkerheden.
- Økonomiske forhold: prisen og værdi for pengene.
- Sociale forhold: denne faktor har ikke den store betydning. Fordi man ikke
tildeles nogen form, for speciel image.
- Personlige forhold: der er ingen tvivl om at forbrugerne vil føle sig mere trygge
med en sundhedsforsikring hos Tryg.
Købsbeslutninger: her er det et spørgsmål om forbrugeren køber eller ej.
Efterkøbsadfærd: når der er tale om et høj-interesse produkt som her, kan køberen
blive i tvivl om hvorvidt købet er korrekt eller ej. Derfor har Tryg en sekundær
målgruppe i ”gamle-købere”, som søger efter yderligere information om produktet.
[navn fjernet] Tietgenskolen, 9
Studieretningsprojekt
Side 16 af 23
4.4.0 Konklusion
TrygVesta kan anvende denne viden omkring købsadfærd i deres markedsføring. Det vides nu
at, dem som køber sundhedsforsikringer søger information om forskellige mærker og
udbydere. Det er netop derfor, det er vigtigt, at TrygVesta tilrettelægger deres markedsføring
efter dette. Det kan de gøre ved, at lave informative reklamer, hvor målgruppen hurtigt kan få
den nødvendige viden omkring produktet. Dette kan være; hvad forsikringen dækker, hvem
der kan få forsikringen, er man dækket af forsikringen osv.. Derudover er det vigtigt, at
virksomheden forsøger at skabe den størst mulige tillid hos kunden, så kunden føler, at det er
den helt rigtige virksomhed at købe hos.
5.0.0 Reklameanalyse
For at finde ud af om TrygVesta gør dette med deres reklamer, vil jeg nu analysere to
markedsføringselementer fra TrygVesta. Disse to elementer henvender sig til slutbrugeren.
Endeligt vil jeg komme frem til hvorledes bevidstheden om målgruppens købsadfærd i købet af
sundhedsforsikring kommer til udtryk i markedsføringen. I mine analyser vil jeg anvende:
kommunikationsmodellen og AIDA-modellen. Derudover vil jeg komme ind på fortællermåden
og formlen der er anvendt.
Det første element jeg vil tage fat i, er en reklamefilm for sundhedsforsikring
16
.
I denne reklame, reklameres der for TrygVestas sundhedsforsikring. Reklamen henvender sig
til personer som endnu ikke har en sundhedsforsikring, og selvom det kun er nuværende
kunder hos TrygVesta, der kan få en sundhedsforsikring, henvender denne reklame sig til alle
som ikke har en sundhedsforsikring.
Reklamens handling udspiller sig i kantinen på en større arbejdsplads. Jeg mener at det er en
stor arbejdsplads, da man får et indtryk af, da der er mange mennesker i kantinen, og sådan
en vil en lille virksomhed typisk ikke have. Man ser fire mænd sidde og spise. De snakker og
det er tydeligt, at de nyder hinandens selskab – pludselig forsvinder den ene mand. De
resterende tre mænd, spiser videre. De snakker stadig sammen, men de griner og smiler ikke
som da den anden mand stadig var der. Det næste man ser er den tomme stol, her kommer
der en som gerne vil sidde, men bliver straks afvist af den ene mand ved bordet. Endnu
engang kommer der en, som gerne vil sidde på den tomme plads, men også denne gang
forbliver stolen tom. Tredje gang der bliver taget i stolen, sætter manden sig ned – det er
16
http://www.tryg.dk/netinsurance01/notes.do?uniklink=ReklamerSundhed
[navn fjernet] Tietgenskolen, 9
Studieretningsprojekt
Side 17 af 23
manden, som sad på stolen til at starte med. Manden som afviste de to andre, ser pludselig
glad ud og smiler.
I det samme kommer der et rødt banner over det nederst af skærmen, med teksten: ”vi ved,
hvor vigtigt det er at komme hurtigt tilbage”, et øjeblik efter står der: ”vores
sundhedsforsikring hjælper dig”, alt dette sker, imens der er tydelig gensynsglæde. Til sidst
kommer Trygs logo og slogan: ”det handler om at være Tryg”.
Reklamen varer i ca. 30 sekunder. Man kan ikke høre, hvad mændene i reklamen siger. Det
eneste lyd der er på reklamen, er et stykke musik der spiller igennem hele reklamen. Til sidst
hvor der kommer tekst på skærmen, er der en dame, der siger, hvad der står på de røde
bannere.
Denne reklames funktion vil være at påvirke eksisterende forbrugere på kort sigt til at købe
varen og at fastholde og forstærke varens position på markedet på langt sigt over for
konkurrerende virksomheders varer. Denne reklame er ikke til for, at informere om et nyt
produkt. For ved denne type produkter, vil der være behov for en del mere information.
5.1.0 Kommunikationsmodellen
Kommunikationsmodellen er god til at beskrive en hver form for kommunikation, jeg har valgt
at sætte denne reklame inde i kommunikationsmodellen
17
, som ser således ud:
Afsender: Afsenderen har til hensigt at formulere et budskab, som skal videregives via den
valgte kommunikationskanal. I dette tilfælde er det TrygVesta, som vil videregive et budskab
om, at det er vigtigt at komme hurtigt tilbage til arbejdspladen efter et sygdomsforløb.
Kommunikationskanalen er TV2.
Budskab: Budskabet er selve tv-reklamen. Det overordnede budskab i denne reklame er, at
det handler om at være tryg.
Modtager: Det er imidlertid modtagerens "modtageforhold", som er bestemmende for,
hvordan budskabet opfattes, og hvordan modtager reagerer på de modtagne informationer.
Denne reklame handler om, at Tryg ønsker at dække et behov hos målgruppen, bedre end
konkurrenterne kan gøre det. Det er op til modtageren at kontakte Tryg og få mere af vide om
produktet.
17
Jørgensen, Martin og Mosegaard, Else Waitz: Danskfagets håndbog. Side 46-48
Afsender
Budskab
Modtager
[navn fjernet] Tietgenskolen, 9
Studieretningsprojekt
Side 18 af 23
5.2.0 AIDA-modellen
AIDA-modellen
18
viser hvilke stadier reklame-budskabet skal gennemløbe for at føre frem til
målet for reklameindsatsen. Modellen går ud fra, at den der vil kommunikere først må skabe
opmærksomhed. Herefter gælder det om at vække interesse hos netop den modtager, som
man ønsker at henvende sig til. Er budskabet godt nok, opstår der hos modtageren et ønske
om at tilslutte sig de ideer budskabet rummer eller bruge det produkt, som der informeres om.
Hvis ønsket er tilstrækkeligt stærkt, udløser det en handling.
Attention: det der skaber opmærksomheden i denne reklame er, først om fremmest musikken.
Men også da manden pludselig forsvinder fra stolen, skaber opmærksomhed.
Interest: Interessen opstår når den anden mand, bliver ved med at afvise dem, som gerne vil
sidde på den tomme stol. Herunder er produktets funktion ofte vigtig. I denne sammenhæng
handler det om, at dette produkt kan få dig hurtigt tilbage på arbejdsmarkedet efter et
sygdomsforløb.
Desire: Produktet eller mærket skal indtage en position i modtagerens bevidsthed, således at
modtageren har et bevidst eller ubevidsthed argument for at fortrække netop dette.
Salgsargumentet i denne reklame er, at Tryg hjælper dig med hurtigt at komme tilbage til
arbejdsmarkedet, og tilmed kan de gøre dig tryg.
Action: er den fase, der skal udløse en handling fra modtageren. Denne handling kan
naturligvis være køb, men det kan også være indhentning af yderligere information. Reklamen
skal være let tilgængelig. Det vil sige, der skal være oplysninger om virksomheden i reklamen.
Det der skal udløse handlingen i denne reklame, er noget psykisk. Fordi denne reklame spiller
meget på følelserne ved modtageren. I reklamen er der ikke nogen konkrete omlysninger om
Tryg.
5.3.0 Fortællermåde
De tre appelformer
19
logos, patos og etos, kan anvendes til, at belyse hvilken fortællermåde
der er anvendt i reklamen. Logos er den didaktiske fortæller måde. Her vil afsenderen påvirke
modtageren ved at spille på fornuften. Patos er den dramatiske fortællermåde, hvilket vil sige,
at afsenderen spiller på modtagerens følelser. Etos er den episke fortællermåde, hvor
tilskueren ikke tiltales, men hvor tilskueren overværer en historie, der bliver fortalt af en
person til en anden. I denne reklame anvendes fortællermåden patos, fordi man kan
identificerer sig med hovedpersonen. I denne reklame er tilskuerens identifikation med
hovedpersonen meget kraftig, og der er ikke nogen synlig eller hørlig fortæller i fremstillingen,
der er kun en dame, som læser det op som i forvejen står på skærmen.
18
Bregendahl, Michael m.fl.: markedskommunikation. Side 46-48
19
Kompendium: TV-reklamer, moderne minimyter. Per Helmer Hansen. Side 95-97
[navn fjernet] Tietgenskolen, 9
Studieretningsprojekt
Side 19 af 23
5.4.0 Formel
Denne reklame er bygget op efter Grand Hotel-formlen
20
. Denne formel bygger på at,
reklamen tager afsæt i en scenografisk afgrænsning, en fælleslokalitet for mange og
forskelligartede personer. I Trygs reklame er det arbejdspladsen (kantinen), der er den
fælleslokalitet, her er personerne samlet om den samme fælles aktivitet.
6.0.0 Analyse af brochure
21
Jeg har ikke valgt en konkret model til, at analysere en brochure ud fra. Jeg vil først komme
ind på, hvordan brochuren er sat op. Derefter vil jeg tage udgangspunkt i
kommunikationsmodellen.
Der er ingen tvivl om, at dette er et informativt markedsføringselement. Det er grundet af, at
der næsten ikke er noget grafisk, men ¾ af billedet er tekst. Teksten informerer om
sundhedsforsikring hos Tryg. Blandt andet hvordan du anvender din sundhedsforsikring.
Tekstens indhold er i det store hele identisk med informationen på hjemmesiden.
Brochuren indeholder tre farver; rød, grå og sort.
I øverste højre hjørne er der et billede af en ”kvinde-figur”, som er inde i en rød cirkel. På
hendes mave ses der et kryds. Selvom dette kryds ikke er rødt, henleder det tanker på Røde
Kors og det røde kors på ambulancerne. Røde Kors og ambulancer hjælper mennesker i nød,
hvilket Tryg også ønsker at signalerer, at de også gør. Nederste venstre hjørne er der
oplysninger om virksomheden.
6.1.0 Kommunikationsmodellen
Afsender: det er Tryg der er afsender af brochuren, den kan hentes på deres hjemmeside.
Budskab: det er at Tryg kan spare befolkningen for uventede udgifter ved sygdom.
Modtager: omfatter hele befolkningen, en sundhedsforsikring de rammer bredt. Den
henvender sig blandt andet til de ældre (hjemmehælp/-service), den hårdt arbejdende
20
Kompendium: TV-reklamer, moderne minimyter. Per Helmer Hansen. Side 109-111
21
Jævnfør bilag 7
Afsender
Budskab
Modtager
[navn fjernet] Tietgenskolen, 9
Studieretningsprojekt
Side 20 af 23
slagteriarbejder som kan blive ramt af stress eller en arbejdsskade (psykologhjælp og fysiske
behandlinger).
7.0.0 Konklusion af analyser
Via min analyse af disse markedsføringselementer, kan jeg konkludere, at TrygVestas
reklamer appellerer til folks følelser og folks frygt for at blive syge. Begge reklamer rammer en
bred målgruppe, da det er alle samfundslag, der opfordres til at tegne en sundhedsforsikring.
Derudover er disse to markedsføringselementer vidt forskellige. Tv-reklamen oplyser slet ikke
om sundhedsforsikringens indhold, hvilket brochuren i den grad gør.
I forhold til markedsføringen kan man se i brochuren, at Tryg er bevidst om målgruppens
købsadfærd. Dette ses, da brochuren udelukkende er informativ, hvilket køberne kigger efter i
denne slags køb. Men også i tv-reklamen skinner bevidstheden om købsadfærden igennem.
Selvom det er en enkel reklame, bliver målgruppen stadig bevidst om, at Tryg kan hjælpe dig
med at komme hurtigt tilbage efter et sygdomsforløb. Hvilket i det store hele er nok
information om, hvad TrygVestas sundhedsforsikring kan tilbyde. Så kan målgruppen
efterfølgende læse brochuren for yderligere information.
8.8.0 Samlet konklusion
Denne opgave havde til formål at klarlægge TrygVestas strategiske situation. Til at analysere
virksomhedens interne- og eksterne forhold anvendte jeg en række forskellige modeller, for
endeligt at kunne udarbejde en SWOT-analyse. Ud fra det fandt jeg frem til, at Tryg har et
godt eksistensgrundlag. Jeg har ligeledes konstateret, at de har et rigtig godt medarbejder
fundament, hvilket de også gør meget for at opretholde.
De interesserer sig meget for, at videre udvikler deres nuværende produkter eller udvikler
nogle helt nye. De er hele tiden i stand til at møde fremtidens udfordringer ved blandt andet at
gøre en indsats for innovationen og nytænkning på tværs af kompetenceområder og tæt på
kunderne. Ligeledes interesserer de sig meget for at være en virksomhed med en stærk vision,
som bygger på, at de vil opleves som Nordens ledende tryghedsleverandør på de markeder og
inde for de forretningsområder, hvor de vælger at være til stede. Deres vision understøttes af
alle de stærke sider virksomheden har. De prøver at opfylde menneskers behov for at føle sig
tryg. Ud fra den strategiske analyse, skulle jeg komme med fremtidige strategiske tiltag. Her
fandt jeg ud af, at de skal satse på at få flere fra målgruppen til at anvende produktet. Dette
er konkluderet ud fra den samfundsmæssige interesse inden for sundhedsforsikringer.
Derudover havde jeg til opgave at klarlægge købsadfærden i købet af sundhedsforsikringer.
[navn fjernet] Tietgenskolen, 9
Studieretningsprojekt
Side 21 af 23
Dette har tydeligt gjort, at målgruppen ønsker en del information om produktet, hvilket også
afspejles i markedsføringen.
Foruden at klarlægge TrygVestas strategiske situation og analysere købsadfærden, skulle jeg
analyser to elementer fra TrygVestas markedsføring. Herunder fandt jeg frem til, at TrygVesta
appellerer til målgruppens følelser. Udover det så ønsker de at målgruppen, ser dem som
nogen, der redder mennesker, ligesom Røde Kors og ambulancer.
[navn fjernet] Tietgenskolen, 9
Studieretningsprojekt
Side 22 af 23
8.0.0 Litteraturliste
Litteratur:
Bentsen, Niels Gram og Hansen, Kai: Grundlæggende organisationsteori. 1. udgave, 1. oplag,
Systime A/S
Bregendahl, Michael m.fl.: markedskommunikation. 1. udgave, 1. opslag 2006, Systime A/S
Jørgensen, Martin og Mosegaard, Else Waitz: Danskfagets håndbog. 1. udgave, 1. oplag.
Forfatterne og Dansklærerforeningens Forlag A/S 2004.
Kompendium: TV-reklamer, moderne minimyter. Per Helmer Hansen. Frydenlund 2004
Trojel, Thomas m.fl.: afsætning, Niveau A, bind 1. 1. udgave, 2. opslag juni 2006, Trojka A/S.
Artikler:
1. http://www.dinepenge.dk/pension/artikel/stort-prishop-pa-privat-sundhedsforsikring
2. http://www.konkurrencestyrelsen.dk/konkurrence/afgoerelser/afgoerelser-1998-
2008/afgoerelser-2002/konkurrenceraadet-den-25-september-2002/udskillelsen-af-
skadesforsikringsaktiviteterne-i-nordea-til-tryg/
3. http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Forsikring/Forsikringsselskab
er_og_andre_forsikringsorganer/Tryg_Forsikring_AS
4. http://www.vejleamtsfolkeblad.dk/artikel/171521:Erhverv--Tryg-satser-paa-telefoni-
og-internet
5. http://www.ugebreveta4.dk/2009/200910/Baggrundoganalyse/Til_kamp_mod_sundhed
sforsikringer.aspx
Hjemmesider:
www.TrygVestas.com
www.Tryg.dk
www.forsikringogpension.dk
www.Berg-marketing.dk
[navn fjernet] Tietgenskolen, 9
Studieretningsprojekt
Side 23 af 23