[navn fjernet] – et fascinerende og faretruende naturfænomen
2.c
Side 1 af 4
Tsunami – et fascinerende og faretruende naturfænomen
Tsunamien i hvor tids dage, er et frygtet og samtidigt unikt naturfænomen som hvert år rammer
adskillige kyster i bl.a. Indonesien og Asien. Vores case består altså af en enorm og yderst kraftfuld
bølge der ved undersøiske jordskælv - eller vulkaner dannes på dybt vand, hvor den bevæger sig
med ufatteligt høje hastigheder mod kontinenter omkring i verden, og til sidst rammer og kvæster
tusinder af uskyldige mennesker. Men hvad skyldes i bund og grund denne farefulde
naturkatastrofe? Og kan vi i det hele taget stille noget op imod denne enorme kraft?
Vores grundlæggende problemstilling består i at studere og finde det/de elementer i naturen der
forårsager disse bølger, såkaldte tsunamier. Her kan vi bl.a. opstille hypoteser som:
Hvilke pladetektoniske forhold kan forårsage tsunamier?
Hvad skaber denne enorme kraft i en bølge, og hvorfor handler bølgerne som de gør?
Og kan vi i sidste ende være bedre forberedt på disse naturkatastrofer, og redde både liv og
byer inden de destrueres af naturens elementer?
Vores jord består af forskellige lag; Litosfæren, vores skorpe, Astenosfæren, et blødt magmafyldt
lag hvor de forskellige plader destruktivt rager indover hinanden og skaber konvektionsstrømme
som vi senere kommer ind på. Dernæst Mesosfæren, den ydre kerne og den indre kerne, hvor
temperaturen når sin maksimale højde på over 4.000 grader.
Der findes i Litosfæren 3 forskellige slags pladerande; den konstruktive pladerand, hvor der på den
midtatlantisk højderyg befinder sig to plader der langsomt trækkes fra hinanden, hvor magmaen
så i ved hjælp af revnen mellem pladerne presses op til havbunden og konstruerer ny havbund.
I den destruktive pladerand har vi 3 forskellige slags tektoniske pladerande, oceanbund mod
oceanbund, oceanbund mod kontinent og kontinent mod kontinent. For at fremme forståelsen
kan vi lave en skitse over situationen, hvor den ene pladerand subduceres ned under den anden,
og til sidst ved hjælp af Astenosfæren omdannes til magma som senere skaber
konvektionsstrømme og overtryk og i sidste ende og jordskælv som er årsagen til tsunamiens
dannelse.
STX 2.g
Oceanbundsskorpe
Astenosfære omdanner pladerand til magma
[navn fjernet] – et fascinerende og faretruende naturfænomen
2.c
Side 2 af 4
Til sidst findes den bevarende pladerand, hvor to tektoniske plader glider langs hinanden, hver sin
vej, og bevarer skorperne. Men i disse områder forårsages ofte små jordskælv og sjældnere store
og meget ødelæggende jordskælv.
Men efter lang tids forskning og studering af disse pladerande i oceanet, kan man nu finde årsagen
bag tsunamierne.
Vi har nu en teori om, at undersøiske jordskælv forårsagede af f.eks. destruktive pladerande vha.
seismisk aktivitet, kan være en begyndelse til at skabe en massiv tsunamibølge. For virkelig at
kunne skabe fuld forståelse for vores case, konstruerer vi igen en figur:
Ocean
Vandet trækkes ned af
den sorte pladerand Den sorte pladerand kommer under spænding,
hvor den røde så viser hvordan pladeranden
skubbes op med en enorm kraft efter
kollisionen.
Denne kraft udløser en trykbølge
gennem vandet som skaber en enorm
undersøisk bølge som med mange hundrede
km/t styrer mod en nær kystlinje.
- Bølgen bevæger sig så med 500 – 700 km/t mod land, men bølgen kan på dybt vand næsten ikke
mærkes og passerer både og skibe uden større problemer. Men jo længere bølgen nærmer sig
land, og havdybden mindskes, så sænkes farten på bølgen, men bølgens højde øges hurtigt til det
maksimale da kraften i bølgen møder lavere havbund og går op i bølgen og skaber højde som vist
her:
Da bølgen rammer kysten, skabes
centrifugalkraft der former tsunamiens
maksimale højde, lige før den
rammer bredden, med
Kontinent/kyst omtrent 50 km/t.
[navn fjernet] – et fascinerende og faretruende naturfænomen
2.c
Side 3 af 4
For at vise hvordan havets bevægelser formede sig i oceanet, kan man via dette link se, hvordan
den enorme tsunami bevægede sig mange hundrede kilometer og til sidst kolliderede med flere af
verdens kontinenter:
http://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/4/47/2004_Indonesia_Tsunami_Complete.gif
I Indonesien er afgrøder med bl.a. mangroveskove, hvor der fanges mange hundrede kilo fisk og
havdyr hvert år, vigtige for befolkningen i Indonesien. Disse mangroveskove kan, udover at have
en livsnødvendig betydning for de i alt 245,5 millioner mennesker der bor i vulkanområdet, være
med til at redde mange af de næsten kvart million mennesker der omkom første juledag 2004.
Mangroveskovenes unikke økosystemer, hvor træerne slår rødder under vand og ilter gennem
rødder over vandoverfladen, er med til at skabe et enestående forhold i skovene, som også er en
vigtig faktor for menneskene, både økonomisk og mod faretruende tsunamier. Igen kan vi, ved
hjælp af animationer af episoden, se hvordan mangroveskovene spiller en vigtig rolle når naturen
opstiller hele sit artilleri rettet mod landjorden:
http://www.grid.unep.ch/product/map/images/indonesia_satellite_damage.jpg
Men disse mangroveskove bruges desværre også ti skovhugst, hvilket resulterer i, at flere af de
områder bølgerne rammer eller vil ramme, er blottede for tsunamiens ødelæggende kræfter.
Mangroveregnskovene, eller også kaldt tørvemoser, er med til at virke som barrierer mod
tsunamibølgen, og da skovene allerede har et vandindhold på 90 %, så vil skoven uden problemer
kunne overleve en værre oversvømmelse.
Det undersøiske jordskælv, der var forårsaget af den foromtalte subduktion, 2. Juledag ud fra
Sumatras kyst, er anslået til at være det største skælv i 40 år. Denne enorme massive bølgerne
nåede højder helt op til 10-15 og hev alt med sig, den mødte på sin vej. Men hvad mange ikke
troede, var, at bølgen første trækker kystens vand langt ud i havet og dernæst rammer med
enorme kræfter. Bagefter trækker vandet sig igen tilbage, og mange mennesker, dyr og bygninger
bliver skyllet ud i oceanet.
Bølgerne er desværre ikke forudsigelige som mange tror de er. En bølge kan nemlig komme af
flere omgange, hvor den kan komme i adskillige små ryk og indimellem ramme kysten med højt
ragende bølger. Men kan vi egentlig på nogen måde vha. højere beredskab og seismografer
forberede os bedre mod en naturtrussel af denne karakter?
Seismografer, nutidens højteknologiske vidunder, der kan måle både lodrette og vandrette
trykbølger, hvor man ud fra dem kan vurdere skælvets tal på Richterskalaen, som går fra 2,0-10+
hvor amplituden vokser ad logaritmisk vej. Disse apparater kan på forhånd varsle landene mod
indkommende tsunamier og redde mange menneskeliv. Men jeg vil dog vurdere, at handlekraften
i katastrofen i 2004 var utroligt ringe, da tsunamien ramte kysterne alle steder, inden befolkningen
blev evakueret. For de skælvet blev udløst gik der mange timer før nødsignalet nået frem til
[navn fjernet] – et fascinerende og faretruende naturfænomen
2.c
Side 4 af 4
Sumatra og de andre katastrofalt ramte øer.
Da Indonesien er et uland og de lever et fattigt liv med kamp om overlevelse, er en bølge en
økonomisk krise for landet, da bygninger, marker, erhvervsplantager og andet vil blive destrueret.
Derefter skal der bruges formuer på at genopbygge samfundet og igen skabe økonomisk balance
endnu en gang.
En samlet konklusion vil da være at årsagen til tsunamidannelser forårsages af destruktive og
bevarende pladerande der skaber seismisk aktivitet som laver undersøiske jordskælv og
submarine udskridninger. Dermed skabes der trykbølger i vandet som skaber enorme kinetiske
kræfter der danner massive bølgeforme som vil bevæge sig med hundrede af km/t mod land.
Da bølgen rammer kysten skabes en form for centrifugalkraft der hæver bølgen mange meter og
slår ned som en destruerende væg, rejst mod forsvarsløse mennesker.
Men man kan dog ved hjælp af endnu mere forskning og meget højere beredskab hindre tabet af
liv, men tabet af ødelæggelse og selve bølgen er ustoppelig.
Kildeliste:
Internettet: www.wikipedia.com
- Wikipedias hjemmeside har flere forskellige slags emner om jordskælv, pladetektonik og
tsunamier – så man har en masse stof at studere.
http://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/4/47/2004_Indonesia_Tsunami_Complete.gif
http://www.grid.unep.ch/product/map/images/indonesia_satellite_damage.jpg
Artikler:
”Hvordan opstår en tsunami?” – 4 hovedårsager til katastrofale bølger
”Flodbølgen i Asien” – kysternes økosystemer