SRP: Tsunamien i Thailand i 2004 i Samfundsfag A og Naturgeografi B

Studieretningsprojektet - 2009

Samfundsfag/Naturgeografi

Tsunami-katastrofen i Thailand 2004

STX 3.g

Studieretningsprojekt ’09 Tsunamikatastrofen i Thailand 2004 Thomas F. Nyrup

Side 2 af 25

Abstract

This study investigates the natural disaster of the Indian Ocean Tsunami that occurred

on the 26

December 2004.

An investigation behind the cause of a tsunami, and more specifically, the Asian

tsunami, followed by a discussion of a possible tsunami warning system in the area,

will be given. Furthermore, this study will characterise the Thai economy from a

global perspective, and, trough a qualitative investigation, look at the consequences of

the tsunami in Thailand; among these are the social and economic consequences and

the impact on the popular Thai tourist industry. The December 2004 tsunami was

caused by an earthquake in the Indian Ocean, and brought about damage for billions

of dollars and killed approximately 300,000 people all around Asia. Of these, 5,395

were killed in Thailand. And while there are evidence of the Thai economy, and the

tourist industry, having suffered from it, this was, however, a short-lived effect, which

was corrected in the matter of a few months, partly because of economic stability and

financial aid from the globalised world.

Studieretningsprojekt ’09 Tsunamikatastrofen i Thailand 2004 Thomas F. Nyrup

Side 3 af 25

Indholdsfortegnelse

Abstract ......................................................................................................................... 2

Indholdsfortegnelse ...................................................................................................... 3

1. Indledning ................................................................................................................. 4

2. Tsunamien ................................................................................................................ 5

2.1 Tsunamier ...................................................................................................................... 5

2.2 Tsunamien i Det Indiske Ocean ................................................................................... 6

2.3 Varslingsmuligheder ..................................................................................................... 7

3. Thailand .................................................................................................................... 9

3.1 Konsekvenser for landet ............................................................................................... 9

3.2 Thailand i det globale økonomiske system ................................................................ 10

3.3 Økonomiske konsekvenser ......................................................................................... 12

3.4 Konsekvenser for turistindustrien ............................................................................. 13

4. Diskussion ............................................................................................................... 16

5. Konklusion .............................................................................................................. 17

Litteraturliste ............................................................................................................. 18

Bilag ............................................................................................................................. 22

Bilag 1 ................................................................................................................................. 22

Bilag 2 ................................................................................................................................. 23

Bilag 3 ................................................................................................................................. 24

Bilag 4 ................................................................................................................................. 25

Studieretningsprojekt ’09 Tsunamikatastrofen i Thailand 2004 Thomas F. Nyrup

Side 4 af 25

1. Indledning

Den 26/12 2004 blev kysterne omkring det Indiske Ocean ramt af en tsunami efter et

jordskælv vest for Sumatra, i 30 kilometers dybde. Ødelæggelserne var store og i alt

døde omkring 300.000 mennesker. I tiden efter tsunamien var der stor bekymring for

konsekvenserne for de omkringliggende landes fiske- og turistindustrier, og om

ødelæggelserne kunne være blevet mindsket hvis et tsunamivarslingssystem havde

været i brug på det tidspunkt. Der var i tiden efter katastrofen også megen bekymring

for, hvordan den thailandske turistindustri ville se ud, efter at de mange turistområder

var blevet ødelagt af tsunamien, samt hvilke konsekvenser den ville få for den

thailandske økonomiske situation.

Denne opgave vil fra en naturgeografisk vinkel komme med en redegørelse for

tsunamiens opståen og udvikling, samt en diskussion af varslingsmuligheder for

tsunamier som denne. Derefter vil den, fra en samfundsfaglig vinkel karakterisere

Thailands placering i det globale økonomiske system, og undersøge samt diskutere

tsunamiens samfundsmæssige og økonomiske konsekvenser for Thailand, med særlig

fokus på konsekvenserne for den Thailandske turistindustri.

Opgaven vil benytte sig af en samfundsvidenskabelig kvalitativ metode til at

bearbejde de økonomiske konsekvenser Thailand oplevede som følge af tsunamiens

ødelæggelser.

Alle valutaomregninger i denne opgave er omregnet til dagens kurs.

Studieretningsprojekt ’09 Tsunamikatastrofen i Thailand 2004 Thomas F. Nyrup

Side 5 af 25

2. Tsunamien

I de følgende to afsnit vil der komme en kort naturgeografisk redegørelse for hvad

tsunamier er og hvordan de opstår, og en mere specifik redegørelse for den asiatiske

tsunami i december 2004. Derefter følger derefter en diskussion af

varslingsmuligheder for fremtidige tsunamier, hvori der vil indgå eksempler på andre

varslingssystemer, der var i funktion, da katastrofen i Det Indiske Ocean indtraf.

2.1 Tsunamier

Tsunamier er blandt de værste og mest ødelæggende naturkatastrofer verden kender

til, og de kan tage tusindvis af liv med sig når de rammer kyster rundt om i verden.

Ordet tsunami er japansk og betyder ”havnebølge”.

Tsunamier opstår ved forstyrrelser i havet, der får kæmpe mængder vand i bevægelse

med hastigheder på op til 1000 km/t

. De er for det meste forårsaget af jordskælv,

men kan også udløses af f.eks. vulkanudbrud, jordskred og meteoritter der lander i

havet. Bølgerne breder sig ud fra det sted hvor forstyrrelsen sker. Det fungerer lidt

ligesom hvis man smider en sten i vandet.

De forskydninger i oceanbundspladen der sker ved jordskælv under havet, giver et ryk

i en ufattelig stor vandmasse. Hvis en tsunami bliver dannet ude på dybt vand, bliver

den kraftigere end hvis den var dannet tæt ved kysten ved lavt vand. Det skyldes, at

mængden af vand der bliver påvirket, er større.

De fleste tsunamier bliver, som beskrevet ovenfor, udløst af jordskælv. Det er dog

langt fra alle jordskælv der efterfølges af en tsunami. En tsunami opstår nemlig kun

hvis jordskælvet:

 er undersøisk

 sker tæt på havbundens overflade

 resulterer i at havbunden hæves og/eller sænkes

 er kraftigt nok, over ca. 6,5 på Richterskalaen

En tsunami der opstår på dybt vand vil ikke blive opdaget af f.eks. fiskere der

befinder sig langt ude på havet. Deraf kommer det japanske ord, tsunami, fordi

fiskerne i gamle dage kom hjem til en havn, der var ødelagt af en bølge, uden at de

(Sanden, et al. 2006) s. 198

Studieretningsprojekt ’09 Tsunamikatastrofen i Thailand 2004 Thomas F. Nyrup

Side 6 af 25

vidste noget om det. Dette er fordi en tsunami, på dybt vand, har en bølgelængde på

flere hundrede kilometer og en højde på ikke mere end en meter.

Bølgerne opfattes derfor ikke som andet end bare normale bølger af skibe ude på

havet. Som tsunamien nærmer sig kysten, og vanddybden derved mindskes, kommer

friktionen mod havbunden i spil, og bølgernes hastighed sænkes. Samtidig presser den

store vandmængde der kommer bagfra på, og bølgen rejser sig og kan nå en højde af

mellem 2-10 meter

. Tsunamien får derefter karakter af en flodbølge som vælter ind

over kystområdet. I tiden lige før tsunamien rammer, suges vandet ud og gør

havbunden synlig, hvorefter tsunamien styrter frem med ødelæggende kraft.

2.2 Tsunamien i Det Indiske Ocean

Tsunamien, i Det Indiske Ocean den 26 December 2004, var forårsaget af et

jordskælv, der havde epicenter 160 km vest for det nordlige Sumatras kyst.

Jordskælvet blev målt til faktor 9 på Richterskalaen, og det fandt sted i 30 kilometers

dybde, hvor en oceanbundsplade gled ca. 15 meter ind under en anden. Mere præcist

skete det ved den forkastningslinje der går mellem Den Indisk-Australske Plade og

Burmapladen, som gav sig over en strækning af ca. 1200 kilometer

. Forkastningen

sendte en bølgeryg ud til alle sider, men kraftigst var de bølger der gik i øst- og

vestlig retning, fordi forskydningen skete i nord- og sydlig retning. Disse bølger blev

skudt af sted mod kysterne med en hastighed på op til 700 km/t

En forkastning af den størrelsesorden svarer til ca. 300 års spændingsopbygning

mellem de to plader, og mængden af energi der blev udløst, svarer til energiniveauet

fra 23.000 Hiroshima-atombomber

Som beskrevet ovenfor, afhænger størrelsen af en tsunami meget af hvor den opstår i

havet, altså hvor dybt der er. Sumatra-tsunamien skete på det meget dybe vand i Det

Indiske Ocean, og den angives til at have haft et omfang på ca. 250 kubikkilometer.

(Sanden, et al. 2006) s. 198

(Buch 2007)

Studieretningsprojekt ’09 Tsunamikatastrofen i Thailand 2004 Thomas F. Nyrup

Side 7 af 25

2.3 Varslingsmuligheder

Efter tsunamien, i december 2004, blev verden gjort opmærksom på nødvendigheden

af et tsunamivarslingssystem i Det Indiske Ocean, og der kom et voksende

internationalt pres for at få et sådant system etableret. Der kunne være blevet reddet

mange liv, lokale og turister, hvis der havde været et effektivt varslingssystem i brug.

Der findes endnu ingen muligheder for at advare om et jordskælv, men siden

tsunamier hovedsageligt følger efter et jordskælv, er det muligt at advare om en

tsunami inden den rammer kysterne. Mens teknologien til et varslingssystem findes,

er det en helt anden problemstilling at få det i brug og effektiviseret. Dette gælder i

høj grad de fattigere dele af de lande, der omgiver Det Indiske Ocean.

Tsunamien i Det Indiske Ocean blev, som den første tsunami nogensinde, observeret

fra en satellit

. Dog til ingen nytte. Det tog for lang tid at gennemarbejde dataene, og

det ville have taget endnu længere tid at få beskeden ud til de folk, der blev ofre for

katastrofen. Tsunamien blev observeret af PTWC-centret

på Hawaii både 15 og 50

minutter efter jordskælvet, men fordi de kun skal holde øje med Stillehavet, træder

ingen systemer i kraft til at advare landene omkring Det Indiske Ocean efter et

jordskælv.

Mulighederne for et effektivt system findes, som det er tilfældet både på Hawaii samt

i USA. På f.eks. Hawaii udgår meldinger om en tsunami gennem et sireneanlæg, og

der afholdes fra tid til anden evakueringsøvelser, hvor befolkningen søger mod

højtliggende steder, for at forberede sig på katastrofen hvis den rammer. I USA har

NOAA

etableret et system af højteknologiske bøjer, såkaldte tsunametre, som

kommunikerer med satellitter, og får derved en advarsel og estimat for eventuelle

tsunamier og deres størrelser

. En af grundende til at systemet i og omkring

Stillehavet er så udbygget og effektivt, er at der er høj seismisk aktivitet i

Stillehavsområdet, og der er derfor meget høj risiko for at der opstår en tsunami som

følge af et jordskælv.

(Rooney 2006) s. 26

”Pacific Tsunami Warning Center” (Hawaii)

(Hansen 2004)

”National Oceanic and Atmospheric Administration” (USA)

(Hansen 2004)

Studieretningsprojekt ’09 Tsunamikatastrofen i Thailand 2004 Thomas F. Nyrup

Side 8 af 25

Man kan på PTWCs hjemmeside

se de seneste tsunamiadvarsler, og følge med i en

eventuel tsunamis udvikling. Advarslerne bliver sendt ud til de områder, som centeret

skønner kan være i fare for tsunamier efter et jordskælv. I skrivende stund, har der

inden for den seneste uge været to tsunamiadvarsler for Hawaii, henholdsvis d. 8 og d.

12 December. Dog er begge igen blevet afblæst, da jordskælvet hverken var tæt nok

på havbunden eller kraftigt nok til at udløse en tsunami af ødelæggende styrke

Mens varslingssystemer har været i brug i lang tid på Hawaii og i USA, har et system

for advarsler i Det Indiske Ocean været lang tid undervejs. Dette skyldes i høj grad

mangel på politisk enighed og vilje landene imellem, da de tre store aktører i spillet,

nemlig Indien, Indonesien og Thailand, alle har kæmpet for at få det centrale

varslingssystem til netop deres land

. Implementeringen af et internationalt system

blev vedtaget ved en FN-konference i Kobe, Japan i 2005, og systemet blev færdigt

og funktionelt i slutningen af 2007. 26 lande i området er en del af det internationale

varslingssystem, som omfatter 25 varslingsstationer og 3 dybhavssensorer, samt

sensorer fra allerede etablerede organisationer såsom DART

og CTBTO

En tsunami opstår kort sagt oftest ved jordskælv, der finder sted på havets bund og

sætter en kæmpe mængde vand i bevægelse. De bevæger sig med flere hundrede

kilometer i timen mod kysterne, og bringer død og ødelæggelse hvor de rammer.

Selvom teknologien og mulighederne for at varsle om en tsunami findes, kræver det

bare økonomisk og politisk vilje, at få et system etableret, som kan give en advarsel

om at en eventuel tsunami er på vej.

Et varslingssystem kan gøre meget, og endda også redde menneskeliv. Men uanset

hvad, vil der altid være mange personlige tragedier og ikke mindst store materielle

skader. Derfor er det ikke nok bare med et varslingssystem. Folket har brug for

oplysning samt viden og teknologi til at anlægge byerne så tsunami-sikret som muligt.

http://www.prh.noaa.gov/ptwc/ - Paficic Tsunami Warning Center

http://www.prh.noaa.gov/ptwc/messages/hawaii/2009/hawaii.053120.txt,

http://www.prh.noaa.gov/ptwc/messages/hawaii/2009/hawaii.095715.txt

(Poulsen 2005)

Deep-Ocean Assessment and Reporting of Tsunamis

Nuclear-Test Ban Treaty Organization

(UNESCOPRESS 2006)

Studieretningsprojekt ’09 Tsunamikatastrofen i Thailand 2004 Thomas F. Nyrup

Side 9 af 25

3. Thailand

Tsunamien der ramte Det Indiske Ocean i december 2004 førte mange ting med sig.

Ikke kun mens selve katastrofen stod på, men også i tiden efter tsunamien, hvor

Thailand og de kystnære dele af Asien blev ødelagt.

I de følgende afsnit vil jeg undersøge hvilke konsekvenser tsunamien fik for Thailand,

og med udgangspunkt i Thailands økonomiske situation, set i et globalt perspektiv, vil

jeg endvidere undersøge og diskutere de konsekvenser tsunamien fik for Thailands

økonomi og turistindustri.

3.1 Konsekvenser for landet

I Thailand regnes tsunamien for at have taget i alt 5.395 liv

, heriblandt var lige godt

en tredjedel turister der var på ferie i nogle af de områder, som blev hårdest ramt af

tsunamien. De provinser der blev ramt hårdest er seks af de sydlige provinser i

Thailand; Phuket, Phangna, Krabi, Ranong, Trang og Satun.

Alene i Phang Nga-provinsen, hvor det meget populære turiststed Khao-Lak ligger,

var antallet af døde oppe på 4.224 mennesker, ud af de i alt 5.395 som omkom i

Thailand

. Det høje dødstal netop der, skyldtes, at boligerne i det område

hovedsageligt bestod af bungalower, som ikke kunne holde til de store mængder

vand

Det samlede tal for omkomne i Thailand på grund af tsunamikatastrofen var, som

beskrevet, oppe på 5,395, efter optællingen d. 10. januar 2005. Heriblandt var 36,2%

af dem udlændinge, og 28,58% af det samlede tal var på det tidspunkt stadig ikke

identificeret

Sammen med de mange omkomne og de store materielle skader, fulgte der en hård tid

for de overlevende. Alene i de seks sydlige provinser blev 6.824 huse delvist eller

totalskadede, og gjorde 58.550 personer hjemløse

. Dette gjorde genopbygnings- og

genetableringsprocessen meget lang og svær.

(Israngkura 2005) s. 7

Se bilag 2 Tabel 3

(Tibballs 2005)

Se bilag 2 Tabel 3

(Israngkura 2005) s. 10 Table 4

Studieretningsprojekt ’09 Tsunamikatastrofen i Thailand 2004 Thomas F. Nyrup

Side 10 af 25

I de 6 provinser, havde tsunamien konsekvenser for økosystemet i kystområderne.

Man var blandt meget andet, bekymret for koralrevene i områderne, som var en stor

turistattraktion. Det viste sig dog, at tsunamien ikke havde påvirket koralrevene i nær

så høj grad, som man havde frygtet. Den forøgede på grund af de store mængder

havvand som skyllede ind over landområderne, kun saltindholdet i jorden.

Tsunamiens bølger rev også en masse løsrevne murbrokker og diverse stumper fra

ruinerne med sig ned på stranden og ud i havet. Effekten af dette kan i værste fald

påvirke den naturlige balance i havet, f.eks. hvis materialerne indeholder giftige

stoffer.

3.2 Thailand i det globale økonomiske system

Thailand hænger økonomisk, og geografisk, sammen med Asien, som indtil de

seneste årtier har været et traditionelt landbrugssamfund, hvor langt størstedelen af

eksportvarerne kom fra landbruget, hvorunder også fiskeri og skovhugning hører.

Men der er sket en forandring i den økonomiske sammensætning i hele Asien. Hvor

mange af landene før i tiden blev kaldt ulande, er de nu gået til at være en del af den

såkaldte NIC-gruppe af nyindustrialiserede lande

Det er lande der har en meget høj og hurtig vækst, hovedsageligt i Asien, hvor,

udover Thailand, både Kina, Indien, Malaysia og Filippinerne befinder sig. Disse

lande betegnes også ofte som de Asiatiske Tigere, som er delt op i gamle og nye. De

nye tigere defineres som værende Filippinerne, Malaysia, Indonesien og Thailand

Disse lande har oplevet en såkaldt ”take-off” effekt

, hvor de erfarer en stærk

fremgang i investeringer og en stor industriudbygning.

Denne massive fremgang og udvikling har bevirket at Thailand, i Verdensbankens

opgørelse fra 2008, placeres som nummer 34 på listen over verdens BNP, og har en

årlig BNP vækstrate på 4-5%.

(Dansk Wikipedia.org) NIC-lande

(Engelsk Wikipedia.org) Four Asian Tigers

Økonomiudviklingsteori fremsat af W.W. Rostow, som inddeler u-landes udvikling i fem faser fra

traditionelt samfund til masseforbrugssamfund. (http://en.wikipedia.org/wiki/Rostovian_take-

off_model)

Studieretningsprojekt ’09 Tsunamikatastrofen i Thailand 2004 Thomas F. Nyrup

Side 11 af 25

Thailand har tidligere haft en højere vækst, da de i en periode fra havde en

gennemsnitlig vækst i BNP på 9,4%

, den højeste i verden, indtil de røg ind i en

finansiel krise i 1997.

Den krise førte til, at den thailandske valuta, baht’en, faldt til en tredjedel af dens

værdi, og den thailandske regering til sidst blev tvunget til at opjustere. Thailands

blomstrende økonomi gik i stå, og det førte til masseafskedigelser i fabriksindustrien,

hvorefter et enormt antal arbejdere måtte vende tilbage til deres landsbyer for at finde

arbejde.

Thailand kom ovenpå igen, takket være landets premierminister, Thaksin Shinawatra,

der tiltrådte embedet i 2001. Han indførte en række dybdegående økonomiske

politikker, som fik landet på fode med verdens økonomi igen.

Disse tiltag har blandt andet medført, at Thailand nu kan placeres som en del af

semiperiferilandene i Wallersteins verdenssystemsteori

, hvor de klassificeres som

”et land med en del muligheder for udvikling”, sammen med lande som Malaysia og

Sydkorea. Disse lande er godt på vej til at blive fuldt industrialiseret, men har stadig

et stykke vej igen.

Hvis man, i samme vending, sammenkobler Wallersteins teori med Amins

sektormodel

, kan man til et vist punkt definere nogle af semiperiferilandene som

værende ulande med en udadrettet økonomi. Landene stræber nemlig alle efter, at

komme til at stå på egne ben med i-landenes selvcentrede økonomi, men som

periferilande, er de midlertidigt fanget et sted imellem de to sektorer.

Thailand ligger i samme socioøkonomiske kategori som f.eks. Kina og Japan, og de

lande kendetegnes ved en meget hurtigt ekspanderende produktionsindustri, og en

tilbagetrækkende landbrugsindustri. Selvom Thailand er verdens største eksportør af

ris, og det er deres hovedeksportvare, hænger det alligevel sådan sammen, i forhold til

bruttoproduktet, at fabriksindustrien er i massiv fremgang. I Thailand står den for

over 40% af BNP’en, hvor landbruget kun står for ca. 8%.

(Engelsk Wikipedia.org 2007) Economy of Thailand

(Andersen, et al. 2002) s. 139

Studieretningsprojekt ’09 Tsunamikatastrofen i Thailand 2004 Thomas F. Nyrup

Side 12 af 25

Det ser imidlertid sådan ud, på trods af, at 49% af arbejdsstyrken i Thailand arbejder i

landbrugsindustrien, og kun 14% arbejder i fabriksindustrien

3.3 Økonomiske konsekvenser

Thailands økonomi har ændret sig meget de seneste år. Den har i lang tid

hovedsageligt været baseret på landbrug, og herunder fiskeri. Thailand er i de seneste

år blevet meget industrialiseret, og er en af de nyeste medlemmer af den såkaldte

NIC-gruppe

Selvom de store internationale bil-, tekstil- og elektronikindustrier er i voldsom

fremgang, er fiskeri den industri i landet der beskæftiger størstedelen af den

thailandske arbejdsstyrke, jf. afsnit 3.2.

Fiskeri-sektoren, som står for 31% af indkomsterne i de seks hårdest ramte dele af

landet

, fik en hård medfart af tsunamien eftersom kystsituationen er altafgørende for

fiskeindustrien. Der blev i fiskeindustrien ødelagt for 1.757,5 millioner baht

. Det tal

svarer til ca. 262 millioner kroner, og det er det tredje højeste beløb i tabellen, der

viser tab af kapital efter tsunamien, hvor virksomheder og indkomst tab ligger klart

øverst. Det totale tab af kapital ligger på ca. 28 milliarder baht (ca. 4,3 milliarder

kroner). Disse tal er fundet i tabel 1, der er vedlagt på bilag 1.

Tsunamien kom derved som et stort tilbageslag for den thailandske økonomi, især i de

forholdsvis fattigere yderområder af landet, fordi de mange fiskere mistede deres

indkomstform og levebrød på grund af tsunamien.

De seks hårdest ramte steder i Thailand er de seks sydlige provinser Phuket, Phangna,

Krabi, Ranong, Trang og Satun. Men sammensætningen af provinserne, og derved

også skaderne, er forskellig fra provins til provins. Der er f.eks. nogle provinser hvis

økonomi afhænger meget af fiskeri, men andres mere afhænger af turisme.

På grund af den store opbakning fra den globaliserede verden, kom den thailandske

regering, og befolkning, ikke til at stå helt alene med udgifterne til genopbygning. Der

blev totalt set doneret 6.208 milliarder USD til alle de påvirkede lande. Heraf kom

(Engelsk Wikipedia.org 2007) Economy of Thailand

NIC (Newly Industrialized Countries) = Ny-industrialiserede lande.

(Israngkura 2005) s. 7

(Israngkura 2005) s. 14 Tabel 8

Studieretningsprojekt ’09 Tsunamikatastrofen i Thailand 2004 Thomas F. Nyrup

Side 13 af 25

4.963 milliarder USD fra regeringer rundt om i verden, og 1.245 milliarder USD fra

privatpersoner

. Det svarer til ca. 32 milliarder kroner.

Alt dette bevirkede, at den økonomiske situation i Thailand ikke led så store tab, som

det kunne have været frygtet. Kurven for den thailandske BNP-vækstrate viser, at der

var aftryk af tsunamien

, men også at dette var en kortvarig påvirkning, som gik fra

januar til juli ’05.

3.4 Konsekvenser for turistindustrien

Der var meget fokus på Thailand, og især på de hårdt ramte sydlige provinser efter

tsunamien. De er nemlig alle meget populære turistområder, som i 2003 indbragte 76

milliarder baht fra turistbranchen. Det var ca. 25% af hele turistbranchens indtægter

det år

, og svarer til ca. 11,7 milliarder kroner .

De 6 områder/provinser; Phuket, Phangna, Krabi, Ranong, Trang og Satun, ligger på

den sydvestlige del af den Thailandske halvø, og tilbyder attraktioner som koralrev og

lange åbne sandstrande. Områderne er i de seneste år vokset massivt i popularitet

blandt turister fra både ind- og udland, og er også blevet udbygget til at være en slags

paradis-områder for de mange turister der kommer til landet. Internationale

hotelkæder havde kort forinden bygget filialer i de to hårdest ramte provinser i

Phangna og Krabi, som tilsammen havde omkring 10.000 hotelværelser.

Det thailandske turistkontor (TAT)

skønnede, i 2003, at indtægter fra turisme ville

stige 310 milliarder baht i 2003, 384 milliarder baht i 2004 og til 450 milliarder baht i

2005, samtidig med at antallet af turister ville stige fra 10 millioner besøgende i 2003,

til 12 millioner i 2004 og til 13,4 millioner i 2005

. De forventede kort sagt store

fremskridt i turistindustrien, og det kunne, som nævnt ovenfor, også ses ved de store

udbygninger af turistattraktioner og indkvarteringsmuligheder.

Det kan også ses, hvis man kigger på antallet af internationale turist-ankomster i

Thailand, hvor antallet af ankomne turister steg med 22,8% fra

(The Economist Intelligence Unit 2005) s. 6

Se Bilag 4 Graf 1

(The Economist Intelligence Unit 2005) s. 13

(TAT) = The Tourism Authority of Thailand

(The Economist Intelligence Unit 2005) s. 13

Se bilag 2 Tabel 4

Studieretningsprojekt ’09 Tsunamikatastrofen i Thailand 2004 Thomas F. Nyrup

Side 14 af 25

Denne stigning i turismen de seneste år, har sat turistbranchen i højsæde i Thailands

økonomi, hvor den i 2004 stod for ca. 7% af den samlede GDP

Dette er en årlig indtægt på ca. 384 milliarder baht

. Økonomer har udregnet, at hvis

ikke tsunamien havde fundet sted, ville det tal i 2005 have været helt oppe på 450

milliarder baht. En stigning på 17,18%, hvilket ville have givet turistindustrien en

procentdel af den samlede GDP på 7,69%

De ovenstående tal viser tegn på, at turismen i Thailand var godt på vej frem, og

økonomerne forventede også at den ville være fortsat i samme retning, hvis ikke

tsunamien havde ramt.

En ting som tsunamien førte med sig, var en frygt for at turismepopulariteten ville

falde drastisk, og derved gøre genopbygningen af lokalsamfundene endnu sværere

end det ellers ville have været, på grund af de manglende indtægter fra turister. The

Bank of Thailand lavede et estimat tilbage i marts 2005, altså bare tre måneder efter

tsunamien, på et tab af indtægter på 1 milliard US Dollars

. Som beskrevet, er dette

tal bare et estimat, men der er statistikker der tyder på, at der er god baggrund for

antagelsen.

En statistik for Phuket International Airport viser nemlig, at i januar 2005 faldt

internationale ankomster med 92,21% i forhold til samme måned året før, og at

ankomsterne faldt med i alt 67,29%

over en fem måneders periode fra januar til maj i

2005.

Hvis man kigger på alle former for turistankomster til Thailand, beregnedes det

således at antallet af turister i perioden januar til maj 2005 faldt med 10,12% fra

2.974,692 til 2.673,732 personer

Den samme tendens kan ses i statistikkerne for ankomster fra de thailandske

immigrationsmyndigheder. I antallet af turister der ankom til Thailand, var der en

(GDP (Gross Domestic Product) = Bruttonationalprodukt. Udtryk for det samlede bruttoprodukt i et

givent land. Bruttonationalproduktet er et mål for den samlede produktion opgjort i markedspriser.

(Ruggles-Brise 2005) s. 2

(The Economist Intelligence Unit 2005) s. 13

Se Bilag 3 Tabel 5

(Israngkura 2005) s. 16 Table 10 Revenue from tourism

Se Bilag 3 Tabel 6

Studieretningsprojekt ’09 Tsunamikatastrofen i Thailand 2004 Thomas F. Nyrup

Side 15 af 25

stigning på 22,80% fra 2003 til 2004, mens det samme tal for ligger på et

fald på -1,45%

Alle disse tal viser en klar nedgang i antallet af ankomne turister til landet i en relativ

kort periode lige efter tsunamikatastrofen indtraf. Men kigger man et og to år længere

frem, ser man igen en stigning i antallet af ankomster. Det første år med hele 34,44%,

og året efter med 4,65%

Forklaringen på dette kan være, at tsunamikatastrofen anses som værende et

enkeltstående tilfælde, der næppe lige sker igen med det samme. Derfor vendte

turisterne forholdsvist hurtigt tilbage til de populære områder, da de var blevet

genopbygget, fordi der næsten eller ingen risiko er, for at det sker igen inden for den

nærmeste fremtid.

Udover de manglende indtægter fra turister, der droppede landet som rejsemål i året

lige efter katastrofen, var der også en masse reparationer på bl.a. infrastrukturen og

turistområderne, samt erstatning til de mange mennesker som mistede

familiemedlemmer og levebrød, der skulle betales af regeringen.

De officielle tal der er blevet offentliggjort af den thailandske regering, lyder på at der

blev betalt 913.322,892 baht, ca. 141 millioner kroner, i erstatning til familier,

fiskeindustrien, til skolerne og til folk, der blev arbejdsløse på grund af tsunamiens

hærgen

Udover at den thailandske regering rakte denne hjælpende hånd ud til

lokalbefolkningen og til de forskellige brancher og industrier, gjorde de også meget i

forsøget på at dæmpe eventuelle langsigtede økonomiske konsekvenser.

The Bank of Thailand sænkede renten på lån, og tilbød såkaldte ”soft-loans”

til

virksomheder for at få gang i forretningsøkonomien i lokalsamfundene.

Det Thailandske turist ministerium (TAT

) satte også stort ind i kampen for at holde

tsunamiens effekt for turismen på et minimum. Det gjorde de ved f.eks. at promovere

Se Bilag 2 Tabel 4

(Israngkura 2005) s. 15 Table 9 Government Relieve Budget

Et soft-loan er et lån med en rente under markedsrenten, som gør det favorabelt for små, ny-

opstartede virksomheder at benytte sig af, til at komme i gang efter f.eks. en naturkatastrofe.

(TAT = The Tourist Authority of Thailand)

Studieretningsprojekt ’09 Tsunamikatastrofen i Thailand 2004 Thomas F. Nyrup

Side 16 af 25

den thailandske turistindustri i et forsøg på at genskabe tillid til regionerne, og få folk

til atter at tage på ferie i Thailands før så populære og succesfulde turistområder.

Den thailandske turistindustri led tab som følge af tsunamien i 2004. Der var et

massivt fald af internationale ankomster i lufthavnene, samt et skift fra stor vækst i

turismen – til et lille fald i året lige efter tsunamikatastrofen.

Men på grund af stor økonomisk støtte fra den thailandske regering til provinserne for

at genopbygge turistområderne, lykkedes det at vende den negative vækst efter bare ét

enkelt år.

4. Diskussion

Der blev brugt mange forskellige kneb til at få styr på landet efter denne katastrofe,

og de fleste af dem var succesfulde. Men der var alligevel nogen kritik af indsatsen

efter tsunamien. Kritikken har i enkelte kredse f.eks. gået på, at regeringen var for

langsom til at punge ud, og på den måde få rettet op på situationen.

Den thailandske regering gjorde det, de nu engang gjorde, og det har helt klart

dæmpet de konsekvenser som tsunamien havde og kunne have fået, hvis ikke der var

blevet gjort noget. De økonomiske konsekvenser af tsunamien blev dæmpet ved at

den thailandske regering der, på grund af deres stabile og udviklede økonomi, havde

mulighed for at støtte de forskellige provinser rent finansielt, og derved sætte gang i

reparationerne og genopbygningen af lokalsamfundene.

Det førte til en økonomisk multiplikatoreffekt, der i form af vækst i efterspørgslen af

den arbejdskraft, samt materialer og råvarer, var nødvendig for at genetablere den

økonomiske situation i områderne, og ikke mindst at genskabe den turistpopularitet

der var før tsunamien ramte.

Denne effekt blev endnu mere gældende på grund af de mange donationer, som blev

givet af den globale verden, til genopbygning. Som der blev beskrevet i afsnit 3.3, var

disse mange donationer ikke med til at give den thailandske BNP et løft, som man

måske kunne have troet, men derimod at give arbejde til mange mennesker og få styr

på landets økonomi.

Studieretningsprojekt ’09 Tsunamikatastrofen i Thailand 2004 Thomas F. Nyrup

Side 17 af 25

Alt i alt satte denne tsunami et forholdsvist lille aftryk på den thailandske BNP

, der

kun gjorde sig gældende fra januar til juli 2005. Det skyldtes at de områder/industrier

som tsunamien påvirkede i størst omfang, nemlig turisme og fiskeri, ikke spiller en

særlig stor rolle i det økonomiske system i Thailand.

Hvis man ser bort fra de personlige tragedier som tsunamien medførte, kan man

argumentere for, at den i nogle sammenhænge, har haft en positiv effekt, i det at den

har krævet genopbygning af så mange bygninger og så meget infrastruktur, og der

derigennem er kommet en øget produktion i byggebranchen, som står for ca. 40% af

BNP’en

Selvom der foreligger mange beviser for, at den thailandske turistindustri, som følge

af tsunamien, led tab i form af færre turistankomster, var det dog en kortvarig krise,

hvis man kan kalde det det.

For ser man på udviklingen af antallet af turister i Thailand, som Bilag 4 Graf 2 viser,

kan man se, at udviklingen kun var påvirket i cirka et år efter tsunamien, hvorefter

den igen kom tilbage til sin normale stigning. Hvis man ser bort fra de to nedture i

form af SARS-epidemien og tsunamien, kan man med de positivistiske briller på,

argumentere for, at udviklingen faktisk ikke er blevet påvirket af de to

uregelmæssigheder, og at den hele vejen igennem, har den samme stigning.

Det samme billede tegner sig i statistikkerne fra de thailandske

immigrationsmyndigheder, som blev omtalt i afsnit 3.4. Nemlig at der var en negativ

påvirkning, som var drastisk det første halve til hele år, og derefter genetableredes den

tidligere stigning. Det vil altså kort sagt sige, at turismen kom op og køre igen relativt

kort tid efter, og ser man på de økonomiske konsekvenser, havde den kun en effekt på

Thailands BNP-vækstrate i det første halvår efter tsunamikatastrofen

5. Konklusion

En tsunami opstår, når der sker en forstyrrelse i vandet, og er oftest forårsaget af

jordskælv, som sker tæt på havbundens overflade. Bølger sendes af sted med

Bilag 4 Graf 1

(Engelsk Wikipedia.org 2007) Economy of Thailand

Se Bilag 4 Graf 1

Studieretningsprojekt ’09 Tsunamikatastrofen i Thailand 2004 Thomas F. Nyrup

Side 18 af 25

hastigheder op til 1000 km/t, og rammer de nærmeste kyster inden for meget kort tid,

hvor de volder stor skade på kystområderne.

Det jordskælv der fandt sted den 26 December 2004 var forårsaget af en jordskælv

ved en forkastning mellem Den Indisk-Australske Plade og Burmapladen, og sendte

en tsunami af sted mod de kyster der omgiver det Indiske Ocean.

Thailand er et land i konstant forandring, og har en meget hurtigt voksende

økonomisektor, grundet en voldsomt ekspanderende fabriksindustri. Landet har en

årlig BNP vækstrate på 4-5%, og de er placeret som nummer 34 i verden med hensyn

til BNP.

I Thailand var antallet af omkomne efter tsunamien på 5.395 mennesker, heriblandt

var ca. en tredjedel turister. Udover de mange omkomne, var der også mange

materielle skader på f.eks. havneområderne som har stor betydning for samfundene i

de seks provinser, der er blevet omtalt i denne opgave.

Den thailandske turistindustri fik også en hård medfart af denne tsunami.

Turistbranchen står for ca. 6% af den thailandske BNP, og det var denne der var størst

bekymring for. Men på trods af massive fald i internationale ankomster til Thailand i

det første halvår efter tsunamien, har hverken turistindustrien eller den thailandske

økonomi lidt de helt store nederlag. BNP’en tog et dyk fra januar til juli 2005,

hvorefter den igen blev rettet ind på det opadgående spor. Denne hurtige

genstabilisering var en effekt af Thailands generelle økonomisk situation samt

markedet, der opstod som følge af tsunamien, blandt andet fordi der var så meget

ødelagt ejendom og materiale, og det derved udmundede i en multiplikatoreffekt i

fabriks- og produktionsindustrien.

Litteraturliste

Bøger

Andersen, Torben, m.fl. Geografihåndbogen. København: Gads Forlag, 2002.: Side

123-142

Studieretningsprojekt ’09 Tsunamikatastrofen i Thailand 2004 Thomas F. Nyrup

Side 19 af 25

Frovin, Suzette, and Laura Fugmann. Thailand - Mellem Templer og Skyskrabere.

Frydenlund, 2003.

Jensen, Mogens Lerbech. Naturkatastrofer. Alinea Egmont, 2004.

Lykke-Andersen, Anne-Lise, Karl-Erik Christensen, Torben P. Jensen, Knud

Stelzner, and Laust Wium Olsen. Naturgeografii. Geografforlaget, 2007.

Rooney, Anne. Tsunami. Translated by Peter H. Petersen. Flachs, 2006.

Sanden, Elsebeth, Agnes Witzke, Karsten Duus, and Jesper Ranfelt. Alverdens

Geografi. Geograf Forlaget, 2006.

Tibballs, Geoff. Tsunami. Carlton Books, 2005.

Wille-Jørgensen, Tim. Tsunamiens fysik. Forlaget Hax, 2008.

Sävborg, Ebba. Lande i Lommeformat - Thailand. Det Udenrigspolitiske Selskab,

2007.

Internetkilder:

Anonym. “Tsunami-varsling bestod prøven.” Jyllands-Posten Vest, 09 2007.

Anonym. “Tsunami-varsling er ok.” Nordjyske Stiftstidende, 09 2007.

Buch, Eric. DMI - Tsunami bølger. 2007.

http://www.dmi.dk/dmi/index/hav/oceanografiske_emner-2/tsunami_boelger-2.htm

(Senest hentet eller vist den ).

Hansen, Jan Bo. “Advarsler mod advarsler.” Weekendavisen, 12 2004.

Poulsen, Ulla. “Varsling om flodbølger er usikker.” Kristeligt Dagblad, 3 2005.

Ruggles-Brise, Olivia. Tsunami Affected Countries. 17-1 2005.

http://www.wttc.org/eng.001/News_and_Events/Press/Press_Releases_2005/Tsunami

_Affected_countries/index.php (Senest hentet eller vist den ).

Sritama, Suchat. Post-Tsunami Tourism: Phuket struggles to reverse slump. 2005 йил

27-6.

Studieretningsprojekt ’09 Tsunamikatastrofen i Thailand 2004 Thomas F. Nyrup

Side 20 af 25

http://www.nationmultimedia.com/2005/06/27/business/index.php?news=business_17

840218.html (Senest hentet eller vist den ).

Thaiwebsites.com. Thailand Tourism Statistics. 2009.

http://www.thaiwebsites.com/tourism.asp (Senest hentet eller vist den ).

UNESCOPRESS. Indian Ocean Tsunami Warning System up and running. 2006.

http://portal.unesco.org/en/ev.php-

URL_ID=33442&URL_DO=DO_TOPIC&URL_SECTION=201.html (Senest hentet

eller vist den ).

Wikipedia-artikler

Wikipedia.org. Wikipedia - Den frie encyklopædi. http://da.wikipedia.org/wiki/NIC-

lande (senest hentet eller vist den ).

Wikipedia.org. Wikipedia - Den Frie Encyklopædi. 2009 йил 27-November.

http://da.wikipedia.org/wiki/Jordskælvet_i_Det_Indiske_Ocean_2004 (Senest hentet

eller vist den ).

Wikipedia.org. Wikipedia - The Free encyclopedia. 2007 йил 11.

http://en.wikipedia.org/wiki/Economy_of_Thailand (Senest hentet eller vist den 18.12

2009).

Wikipedia.org. Wikipedia.org - The free encyclopedia.

http://en.wikipedia.org/wiki/Four_Asian_Tigers (senest hentet eller vist den 18. 12

2009).

PDF- og Excelark fra internet

DFAT. “Australian Department of Foreign Affairs and Trade.” Thailand - Fact Sheet.

http://www.dfat.gov.au/geo/fs/thai.pdf (senest hentet eller vist den ).

Studieretningsprojekt ’09 Tsunamikatastrofen i Thailand 2004 Thomas F. Nyrup

Side 21 af 25

Office of Tourism Development. “Office of Tourism Development.” Tourist Arrivals

in Thailand. 2004. http://www.tourism.go.th/2009/th/statistic/tourism.php (Senest

hentet eller vist den ).

Israngkura, Adis. “Thailand Development Research Institute.” Economic Impact of

Tsunami on Thailand. 3 2005. http://www.tdri.or.th/reports/published/n75.pdf (Senest

hentet eller vist den ).

Rigg, Jonathan, Lisa Law, May Tan-Mullins, and Carl Grundy-Warr. “Durham

University.” The Indian Ocean tsunami : socio-economic impacts in Thailand. 2005.

http://dro.dur.ac.uk/1284/1/1284.pdf (Senest hentet eller vist den ).

The Economist Intelligence Unit. “EIU.com.” Special Report: Asia's tsunami: the

impact. 2005. http://graphics.eiu.com/files/ad_pdfs/tsunami_special.pdf (Senest hentet

eller vist den ).

Studieretningsprojekt ’09 Tsunamikatastrofen i Thailand 2004 Thomas F. Nyrup

Side 22 af 25

Bilag

Bilag 1

Tabel 1:

Value Capital Loss

Capital loss

Million baht

Ca. Mio. Kroner

Agriculture

Fishery

Livestock

Enterprises

Infrastructure

Damaged house (whole)

Damaged house (partial)

Income loss

Cost of Injury

8,5

1.757,5

17,6

12.852,6

1.060,7

361,5

160,5

12.222,6

11,74

1,3

269

2,7

2.000

162

55,3

24,5

1.800

1,8

Total

28.453,24

4.300

Source: Department of Disaster Prevention and Mitigation, Ministry of Interior,

http://www.disaster.go.th, as of 10th january 2005.

(Israngkura 2005) s. 14 Table 8

Tabel 2:

Udsnit af: State of Economy in Six Southern Provinces

GPP by sectors

(million baht)

Phuket

Phangna

Krabi

Ranong

Trang

Satun

Thailand

Agriculture

Share of

Agriculture(%)

Agriculture, hunting

and forestry

Fishing

2,494

0.75

832

1,662

5,768

1.75

4,086

1,681

8,435

2.55

7,760

675

2,916

0.88

1,252

1,664

9,296

2.81

7,750

1,726

4,739

1.43

2,317

2,422

330,383

100.00

279,992

50,391

Source: Bank of Thailand 2004.

(Israngkura 2005) s. 6 Table 1

Studieretningsprojekt ’09 Tsunamikatastrofen i Thailand 2004 Thomas F. Nyrup

Side 23 af 25

Bilag 2

Tabel 3:

Udsnit af: Victims of Thai Tsunami

Phuket

Phang

Nga

Krabi

Ranong

Trang

Satun

Total

Death

Thai

Foreigners

Unidentified

151

111

1,227

1,633

1,364

357

203

161

156

1,900

1,953

1,542

Total

279

4,224

721

160

5,395

Source: Department of Disaster Prevention and Mitigation, Ministry of Interior,

http://www.disaster.go.th, as of 10th january, 2005.

(Thailand Development Research Institute 2005) s. 8 Table 2

Tabel 4:

Udsnit af: International Tourist Arrivals to Thailand for ’04/’05/’06/’07

% Change

04/03*

%Change

05/04*

%Change

06/05*

%Change

07/06*

Grand Total

+ 22,80

- 1,45

+34,44

+4,65

Source of data Immigration Bureau,

Police Department

Office of Tourism Development -

http://www.tourism.go.th/2009/th/statistic/tourism.php

Excel-ark under ”International Tourist Arrivals By Nationality and Mode of

Transport, 2004, 2005, 2006 og 2007.

Studieretningsprojekt ’09 Tsunamikatastrofen i Thailand 2004 Thomas F. Nyrup

Side 24 af 25

Bilag 3

Tabel 5: Turistindustriens udvikling i Thailand

5455

Årstal

Indtægter i

milliarder

baht

Stigning i

procent**, i

forhold til

året før.

Antal af

turister i

millioner

Stigning i

procent, i

forhold til

året før.

Samlet

GDP*

for

året**

Procent

af samlet

GDP*

2003

310

2004

384

23,87

5.344

7,18

2005

450

17,18

13,4

11,7

5.845

7,69

*GDP = Gross Domestic Product: BNP (Bruttonationalprodukt).

**Omregnet fra US Dollars til Thai Baht. Tallene er i milliarder baht

***Formel brugt til procentregning: (sluttal b – starttal a) / starttal a x 100 = %

Eksempel: (384 – 310 ) / 310 x 100 = 23,87%

Tabel 6: Antal turistankomster til Phuket International Airport, samt et total

over alle former for turistankomster til Thailand i perioden januar-maj 2005

Måned 2005

Antal turister året

før

Antal turister året

efter

Fald i procent*

januar

160.029

12.459

92,21

februar

94.048

35.659

62,08

marts

82.034

49.839

39,25

april

78.229

30.849

60,57

maj

73.082

30.849

57,79

Lufthavn total

487.419

159.423

67,29

Total i alt

2.974,692

2.673,732

10,12

*Formel brugt til procentregning: (sluttal b – starttal a) / starttal a x 100 = %

Eksempel: (029) / 160029 x 100 = 92,21%

(The Economist Intelligence Unit 2005) s. 13

(DFAT u.d.)

(Sritama 2005)

Studieretningsprojekt ’09 Tsunamikatastrofen i Thailand 2004 Thomas F. Nyrup

Side 25 af 25

Bilag 4

Graf 1: Grafisk illustrering af BNP-vækstraten for Thailand.

Kilde: National Economic Development – www.tradingeconomics.com -

http://www.tradingeconomics.com/Economics/GDP-Growth.aspx?Symbol=THB

Graf 2: Udvikling af internationale besøgende i Thailand fra Angivet i

mio. besøgende.

Kilde: Thailand Tourism Statistics - http://www.thaiwebsites.com/tourism.asp