[navn fjernet] hh3f Større skriftlig opgave 31.1 – 7.2 2003
HHX 3. år
1
Indholdsfortegnelse
Indledning s. 2
Spørgsmål 1
Tvangsfjernelse med eller uden forældres samtykke s. 3
Pædagogens og lærerens indflydelse s. 4
Hvorfor fjernes børn fra hjemmet? s. 5
Mahler, Bowlby og Sterns synspunkt på spædbørn s. 7
Spørgsmål 2
Case s. 8
Beskrivelse af Lorentz Lindemanns udvikling s. 9
Omsorgssvigtende forældre s. 10
Sterns udviklingsmodel s. 11
- 0-2 Måneder – Følelsernes verden (der gryende selv) s. 11
- 2-6 Måneder – Den nære sociale verden (Kærneselvet) s. 11
- 7-15 Måneder – Sindslandskabernes verden (Det sociale selv) s. 12
- 18-30 Måneder – Ordenes verden (Det verbale selv) s. 12
- 3-4 År – Historiernes verden (Det historiske selv) s. 12
Spørgsmål 3
Tidlig tvangsfjernelse s. 13
Kan det passe? s. 14
Sen tvangsfjernelse s. 15
Konklusion s. 17
Litteraturliste s. 18
Bilag
Bilag 1 s. 19
Bilag 2 s. 20
[navn fjernet] hh3f Større skriftlig opgave 31.1 – 7.2 2003
2
Indledning
Jeg har valgt at skrive om emnet Tvangsfjernelse af børn. Herunder vil jeg give en
beskrivelse af hvad en tvangsfjernelse er, pædagoger og læreres indflydelse på
tvangsfjernelsen, og med baggrund i de psykologiske udviklingsmodeller, hos henholdsvis
Mahler, Bowlby og Stern, vil jeg beskrive hvorfor man tvangsfjerner børn, og hvilke
omstændigheder der kan være til stede når børnene fjernes fra deres biologiske forældre.
Jeg vil dernæst lave en beskrivelse og analyse af en udvalgt case, hvor jeg bruger en af
de psykologiske udviklingsmodeller fra ovenstående (Stern). Jeg vil under dette beskrive
moderens rolle i forhold til barnet.
Til sidst vil jeg med henblik på en diskussion beskrive, hvad jeg mener man burde gøre for
børn ved henholdsvis en sen og en tidlig anbringelse.
[navn fjernet] hh3f Større skriftlig opgave 31.1 – 7.2 2003
3
Tvangsfjernelse med eller uden forældres samtykke
Afgørelsen for en tvangsanbringelse kan først indtræffes, når man har afgjort og vurderet,
at problemet ikke kan løses i hjemmet. Her er en tvangsfjernelse altså den allersidste
udvej. Et anbragt barn koster kommunen ca. 500.000 kr.
1
om året, men når man sidder
med en sag, er opgaven at tænke på barnets ve og vel og ikke på økonomien
2
.
Kommunen kan vælge, at anbringe barnet med eller uden forældrenes samtykke.
Vælger kommunen, at anbringe barnet uden forældrenes godkendelse, kan det være af
årsag til barnets sundhed og/eller senere udvikling – altså omsorgssvigt.
Omsorgssvigt kan bl.a. være, hvis barnet har lidt psykisk eller fysisk skade påført af
barnets nære voksne (ex. ved vold, seksuelle overgreb eller ved manglende kontakt -
forsømmelse), hvor skaden er i en sådan grad, at den hindrer barnets senere udvikling
3
.
Statistikker viser, at det kun er 10 procent af alle sager der udmunder i tvangsfjernelse
uden forældrenes samtykke
4
.
En tvangsfjernelse kan være så akut, at det hele sker inden for en kortfattet periode.
Formanden for børn og unge udvalget kan enstemmigt træffe beslutningen om en
tvangsfjernelse, hvis det konkluderes at situationen er akut.
1
www.kvindesamfund.dk
2
www.kvindesamfund.dk
3
”Bristet Barndom” af John Aasted Halse s.12
4
”Når børn og unge anbringes” af Anne-Dorthe Hestbæk s. 168
[navn fjernet] hh3f Større skriftlig opgave 31.1 – 7.2 2003
4
Pædagogens og lærerens indflydelse
Pædagogerne er oftest dem som først kommer til at stifte bekendtskab med situationen,
hvis et barn lever under kummerlige forhold, da det er dem som har den største omgang
med barnet i det daglige.
Børn vil som regel ”handle” på de oplevelser de har haft, hvilket både kan være positivt og
negativt. I børnehaven kan det fx komme til kende når børnene leger ”far, mor og børn”.
Hvis barnet giver dukken tæv, kan det fortælle noget om hvad der foregår hjemme hos
familien. Dette vil naturligvis også være udtryk for barnets almindelige behov for
aggression
5
. Hvis pædagogen fornemmer at der er noget galt, fx ved at disse lege bliver
ved med at forekomme, har han eller hun pligt til at underrette kommunen eller de sociale
myndigheder. Dog skal pædagogen i første omgang kontakte barnets forældre for at få en
dialog i gang
6
.
Er barnet specielt fikseret på ”bolle-lege”, kan der også være grund til bekymring, vel
vidende at den seksuelle interesse er en del af barnets udvikling.
Skolebørn er derimod bedre til at skjule at der er noget galt i hjemmet. De isolerer sig fra
kammeraterne, og vil måske slet ikke have besøg af vennerne af frygt for at de skal
”opdage”, at der er noget galt. De kan være afvisende hvis man spørger dem hvordan det
går der hjemme, og måske kan de endda lide af berøringsangst. Det kunne være i
forbindelse med idræt i skolen eller hos skolesygeplejersken.
Nogle omstændigheder skal læreren dog være specielt opmærksom på, så som motorisk
uro
eller problemer med venner og socialt tilhørsforhold
7
(se bilag 1).
Mange pædagoger og lærer er utrolig dårlige til at tolke børns signaler, de er simpelthen
ikke uddannede godt nok til det. Man ser ofte at lærer ligger ansvaret fra sig, selvom de
godt ved hvad der forgår, men de er bange for at skride til handling. Det er ikke
usædvanligt at læreren først skrider ind, når barnet har været forsømt i en længere
periode.
5
”Bristet barndom” af John Aasted Halse s. 55
6
www.schjerning.com/tvang.htm
7
”Bristet barndom” af John Aasted Halse s. 55-56
[navn fjernet] hh3f Større skriftlig opgave 31.1 – 7.2 2003
5
Bogen ”Et mishandlet barn” skrevet af Dave Pelzer giver et godt billede af, hvor lang tid
der går før en lærer griber til handling. Dave Pelzer har selv oplevet på egen krop, hvad
det vil sige at blive mishandlet på det groveste i flere år. Skolen var opmærksom på
problemet og vidste godt hvad der foregik, men der var ingen som turde indberettede det.
Man hører om hvordan han ikke havde mad med i skole, og gik i det samme tøj hver dag.
Et tydeligt signal på, at der er noget som er helt forkert. Flere gange kom han også om på
skolen, hvor han enten var banket gul og blå af moderen, eller bare lugtede forfærdeligt,
fordi han måtte sove nede i kælderen sammen med rotter og gammelt affald. Sådan
levede han 8 år af sit liv, inden skolen indberettede det til social forvaltningen
8
.
Den voksne overser barnets signaler, har ikke tid til den fornødne snak, eller slår måske
barnet hen med at problemet kun er en bagatel. Man ser ofte, at barnet i en del tilfælde
helt opgiver kontaktforsøget på forhånd, eller barnet har ikke den tilstrækkelige tillid til den
voksen, som en lærer eller en pædagog burde være
9
.
Hvorfor fjernes børn fra hjemmet?
Mange børn lever i hjem hvor der er omsorgssvigt indblandet, der er bare ingen som
opdager det, eller naboerne mener ikke at de vil blande sig, selv om de oftest godt ved
hvad der forgår i hjemmet ved siden af. Mange overhører det, og passer bare sig selv, i
stedet for at melde det til kommunen. I Danmark er det lovpligtigt at melde det til
kommunen eller de sociale myndigheder, det er der bare ikke mange i den danske
befolkning som er bevidste om. I mange tilfælde er anmelderen også bange for selv, at
blive blandet ind i problemet, så de opgiver helt at anmelde noget, uden at tænke over de
mange konsekvenser det måtte have.
Nogle børn bliver fjernet fra familier, hvor forældrene lever sammen, men hvor ingen af
forældrene evner at tage ansvaret for deres barn. I størstedelen af tilfældene på grund af
8
”Et mishandlet barn” af Dave Pelzer
9
”Bristet barndom” af John Aasted Halse s. 57
[navn fjernet] hh3f Større skriftlig opgave 31.1 – 7.2 2003
6
druk, stoffer, vold eller omsorgssvigt.
10
Et godt eksempel ville være den tragiske
dokumentarudsendelse, ”Er du mors lille dreng” på TV2. Igennem 1 time og 15 minutter
følger vi 4 – 5 måneder af Annie Toft Jensen og Bjarnes Fjeldsteds kaotiske liv, før og
efter fødslen af deres søn Jørn. De får 3 måneder til at bevise, at de kan passe deres
barn, med benævnelse af, at det er under skarp overvågning af de sociale myndigheder.
Forældrenes barndom har også været præget af druk og vold, og er derfor også begge
blevet tvangsfjernet fra deres forældre. Det ser nu ud til, gennem udsendelsen, at den
sociale arv endnu ikke er blevet brudt, da det viser sig, at de både er fysisk og psykisk
ustabile, og ikke i stand til at passe Jørn
11
.
Det behøver ikke kun at være på grund af druk og vold, at barnet bliver fjernet. I mange
andre tilfælde kan det være fordi forældre er psykisk syge, og simpelthen ikke magter at
tage sig af barnet.
12
Oftest bor børnene sammen med deres mor, og kun sjældent sammen med deres far,
også selvom familie konstellationerne ofte varierer (se bilag 2). Dette skyldes primært
loven om ”forældremyndighed og samvær” § 5, hvor moderen har forældremyndigheden
alene, hvis barnet er født uden for ægteskab (ca. 46 %)
13
. I nogle tilfælde er moderen
flyttet sammen med en ny mand, som i sagen med den lille Kasper fra Horsens (se
afsnittet ”sen anbringelse”)– Fordi moderen ikke længere ønsker at leve sammen med
faderen. Ofte ser man, at kontakten til barnets far er meget begrænset eller helt ophørt.
Halvdelen af barnets familie og sociale netværk er blevet afskåret, og det sker som oftest
tidligt i barnets liv.
14
10
http://hjem.get2net.dk/far/hjemmeside/tvang3.htm
11
TV2 dokumentar, 1997 – ”Er du mors lille dreng?”
12
Foredrag med fællesskabet SIND (Birthe Larsen)
13
www.hjem.get2net.dk/far/hjemmeside/tvang3.htm
14
www.hjem.get2net.dk/far/hjemmeside/tvang3.htm
[navn fjernet] hh3f Større skriftlig opgave 31.1 – 7.2 2003
7
Mahler, Bowlby og Sterns synspunkt på spædbørn
Med udgangspunkt i udsendelse fra TV2, ”Er du mors lille dreng?”
15
Ifølge Mahler opfatter mor og barn ting ens, og barnet er meget sårbar de første måneder
af dets liv. Barnet udvikler skader når det ikke modtager fysisk kontakt, hvilket er tilfældet
hos Bjarne og Annies søn Jørn. Flere gange ser man, at Bjarne eller Annie simpelthen
ikke koncentrere sig nok om Jørn i forskellige situationer, blandt andet ved øjenkontakt. De
mister interessen for ham meget hurtigt, og Ifølge Mahler vil barnet få store psykiske
skader ved dette. Hun fastslår også, at når den Symbiotiske fase (1-5 mdr.) indtræder, da
ser barnet sig selv og moderen som en enhed og opfatter ikke, at der er en omverden.
Dvs. at når Jørn i flere tilfælde oplever manglende opmærksomhed, så lukker han sig
inde
16
.
Bowlby mener, at helt små børn kun kan ligge og kigge, og når de mangler fysisk nærhed
skriger de. De vil gerne løftes op og kærtegnes. Og ved at de holder op med at græde,
viser de, at de er tilfredse. Men igen som i Jørns tilfælde, ser vi flere gange, at forældrene
hellere vil lave andre ting, end at give Jørn den nødvendige opmærksomhed han nu
engang behøver. Ved manglende nærkontakt trækker Jørn sig længere og længere ind i
sig selv.
17
Ifølge Bowlby følger børn et skema der hedder: utryghed – gråd – omfavnelse –
kærtegn – tilfredsstillelse. Men desværre når Jørn ikke længere end til omfavnelse,
herefter ryger han tilbage i seng! Dette skaber en indre arbejdsmodel, hvilket fortæller ham
hvad han kan forvente af andre, og det skaber også en selvopfattelse af, at han er en
skabning, man kan tage op, eller i Jørns tilfælde lade ligge, uden opmærksomhed
18
.
Stern mener, at spædbørn kan mere end man hidtil har troet. Ifølge Stern gennemgår
barnet 5 udviklingsmæssige spring i løbet af de første par år af dets liv. Han mener dog
ikke, at barnet vokser fra nogen af faserne som Freud. Barnet skal ikke løse eller gøre
noget færdigt i de enkelte faser, men gennemgår nogle udviklingsfaser
19
.
15
TV2 dokumentar, 1997 – ”Er du mors lille dreng?”
16
”Anvendt psykologi” af [navn fjernet] s. 158-160 + Noter
17
TV2 dokumentar, 1997 – ”Er du mors lille dreng?”
18
”Anvendt psykologi” af [navn fjernet] s. 165-160 + Noter
19
”Anvendt psykologi” af [navn fjernet] s. 165-160 + Noter
[navn fjernet] hh3f Større skriftlig opgave 31.1 – 7.2 2003
8
De første 2 måneder (Det gryende selv) af barnets liv udforsker det aktivt sine omgivelser.
Barnet er bevidst om stimulering og overstimulering af lys og reagerer meget aktivt på det.
Via alle tilfredsstillelses- og plejesituationer med moderen, danner spædbarnet sig et
indtryk. Fx via amning eller når barnet beroliges. Igen passer Annie og Bjarnes eksempel
ind. Jørn får ingen opmærksomhed, kun af de mange forskellige pædagoger som er på
institutionen
20
. I det han får opmærksomheden fra så mange forskellige og ikke kun fra én,
kan ikke finde ud af hvem han skal knytte sig til.
De næste 2-6 måneder (Kærneselvet) er meget vigtig og betydningsfuld for barnets
senere udvikling. Barnet kan huske begivenheder og lege. Og det sociale smil vises. Man
skulle i denne fase kunne holde øjenkontakten i længere tid ad gangen. Dette er svært for
barnet, hvis det i sine tidligere måneder ikke har fået den opmærksomhed. Annie kan ikke
holde øjenkontakten igennem længere tid. Det ser ud til, at Jørn efterhånden har givet op
over for sine omgivelser. Barnet ved nu hvad det kan forvente af moderen, og i den
givende situation er det ikke meget!
21
Case
Mors Gidsel
Berlingske Tidende 23 april 2000, 2. sektion, kultur side 6
Casen, ”Mors Gidsel” er en fortælling om Lorentz Lindemanns frygtelige liv, lige fra han
blev fundet i en efterladt barnevogn kun 15 måneder gammel, til han som voksen blev
leder af projekt ”Baglandet”.
Han voksede op sammen med sine to søskende, en bror og en søster. Han blev frivilligt
tvangsfjernet fra forældrene, til en bondegård i Hørsholm hvor han havde et godt og trygt
liv. Men efter som myndighederne mente, at det var vigtigt at han vidste hvor han kom fra,
blev han sendt tilbage til sin mor.
Moderen og hans stedfar tog ofte på ”drukture” hele weekenden for at feste, mens de tre
søskende måtte blive hjemme uden mad i flere dage. Andre gange måtte de sove ude i
20
www.jagoo.dk
21
”Anvendt psykologi” af [navn fjernet] s. 163-164 + Noter
[navn fjernet] hh3f Større skriftlig opgave 31.1 – 7.2 2003
9
den kolde trappeopgang, fordi døren var låst når de kom hjem, eller de selv havde
smækket sig ude. Når ”forældrene” kom hjem havde de ofte ”drukvennerne” med hjem på
besøg, hvilket resulterede i at børnene ikke fik den fornødne opmærksomhed.
Da Lorentz Lindemann var omkring de 7 år, kom en person fra socialforvaltningen, og gav
ham og hans søskende muligheden for, at komme på børnehjem i Jægerspris.
I løbet af de 10 år han var på børnehjemmet, kom hans mor kun på besøg få gange!
Siden gik det ned af bakke for Lorentz Lindemann. Tiden efter har været smertefuld og
trist, med druk og stoffer hver dag gennem femten år. Nu har han fået styr på sit liv og bor
i en Vesterbro-lejlighed sammen med sin kæreste og to børn. Han har et fast arbejde som
leder på ”Baglandet” , hvilket er et succesfuldt projekt, der hjælper andre unge ud af
samme situation som han selv stod i for mange år siden.
Beskrivelse af Lorentz Lindemanns udvikling
En af de væsentligste faktorer som gjorde, at Lorentz Lindemann udviklede sig skævt lige
fra fødslen, var hans opvækst og den manglende kærlighed.
Han var en forstyrret, omsorgssvigtet og trist lille dreng i sine små år. Der var ikke meget
opmærksomhed at hente fra forældrenes side, og eftersom man ikke hører noget om
faderen må man gå ud fra, at han nok slet ikke så ham. Mange gange ser man, at faderen
ikke vil kendes ved barnet, simpelthen fordi det var ”et uheld”!
Den sociale arv har ”spillet sit pus” igen. Forældrene er nok også selv kommet fra socialt
belastede familier, uden den store opmærksomhed. De ved simpelthen ikke hvordan man
tager sig af et lille barn. Måske er de blevet bange og derfor ikke anet hvad de skulle stille
op med Lorentz Lindemann, og er så derfor kommet frem til den konklusion, at det
nemmeste ville være at placere barnevognen et fremmed sted, så andre kunne finde ham,
og tage sig bedre af ham!
Efter at myndigheder har fået et nys om den omsorgssvigt der foregår i den lille familie, får
børnene tilbudt at komme på børnehjem. Herefter ryger han ud i div. druk og stof orgier.
[navn fjernet] hh3f Større skriftlig opgave 31.1 – 7.2 2003
10
Han føler sig svigtet af forældrene, ikke mindst på grund af at moderen kun besøgte ham
to eller fire gange i løbet af de 10 år hvor han var væk. Dog er han i dag sikker på, at det
var hans redning, men har alligevel stadig oplevelsen fra opvæksten liggende skjult i
baghovedet, og kan stadig mærke den rumstere derinde.
Omsorgssvigtende forældre
Når et barn anbringes uden for hjemmet, er familien som oftest dårligt stillet både
økonomisk og socialt. Det er blandt andet forældre med lav indkomst og høj arbejdsløshed
eller manglende tilknytning til arbejdsmarkedet, der som oftest får deres børn fjernet. Det
vil sige, at dårlige økonomiske forhold præger barnets stress niveau, fordi forældrene selv
er stressede og ikke magter at tage sig af barnet. Fx forøger arbejdsløshed risikoen for, at
barnet er truet i sin opvækst. Det er dog oftest børn af stofmisbrugere eller alkoholiserede
forældre, der er truet med hensyn til omsorgssvigt. Det er oftest familier som disse der
bliver lagt mest mærke til af de sociale myndigheder, og de er derfor også hurtigt ude i
sager som disse. Der skal her huskes på, at det ikke kun er hos de socialt dårligt stillede
familier, at børn bliver tvangsfjernet fra. Det ses også oftere og oftere, at det er hos de
økonomisk bedre stillede familier, hvor de sociale myndigheder må gribe ind på grund af
omsorgssvigt. Forældrene kan ikke overskue børnene ved siden af arbejdet
22
. Det er dog
kun omkring hver femte anbragte som kommer fra en såkaldt kernefamilie.
23
Moderen er stadig den primære omsorgsfigur for barnet. Derfor er det også i langt de
fleste tilfælde, hende som mishandler barnet frem for faderen, da hun er sammen med
barnet i flere timer ad gangen.
Den omsorgssvigtende mor kan beskrives som en kvinde, der selv har haft et dårligt
forhold til sine forældre. Man ser ofte, at hun også har været isoleret fra sine omgivelser
og lever i et utilfredsstillende ægteskab. Ofte har hun urealistisk store forventninger til
barnet. Man ser almindeligvis at forældrene er ensomme eller deprimerede. De er ikke i
22
”Bristet barndom” af John Aasted Halse
23
”Når børn og unge anbringes” af Anne-Dorthe Hestbæk
[navn fjernet] hh3f Større skriftlig opgave 31.1 – 7.2 2003
11
stand til at give den kærlighed til barnet som det behøver – de har måske aldrig selv lært
hvad kærlighed er.
Sterns udviklingsmodel
Sterns udviklingsmodel gennemgår 5 faser; ud fra disse faser kan man sætte en given
person ind fra 0 til 48 måneder
24
.
0-2 Måneder – Følelsernes verden (det gryende selv)
25
Man må gå ud fra, eftersom Lorentz Lindemann blev fundet i en barnevogn, 15 måneder
gammel, uden hverken at kunne gå eller stå, at han ikke har fået særlig meget
opmærksomhed som spæd. Normalt ville et 15 måneder gammelt barn kunne både stå og
gå. Lorentz Lindemann er helt sprunget over denne fase. Han har ikke udforsket sine
omgivelser, og kan ikke skelne mellem farver og firkanter i rummet. Opmærksomheden er
helt væk, og da der ingen tilfredsstillelses- og plejesituationer er fra moderens side, kan
han ikke danne sig en psykisk model eller forestilling om hende. Han kan ikke danne sig et
indtryk af andre nære mennesker, så længe moderen ikke selv har givet udtryk for sine
følelser.
2-6 Måneder – Den nære sociale omverden (Kærneselvet)
26
Perioden her imellem er meget vigtig for barnet. Barnet begynder at være langt mere
social og kunne kende mennesker. Man kan sammenligne Lorentz Lindemanns situation
med Kasper fra dokumentarudsendelsen, ”Er du mors lille dreng”. Kasper får heller ingen
opmærksomhed fra forældrene, i et helt år har forældrene undgået sønnen. Lagt ham til at
sove mens de festede og forsømte ham på det groveste. Det er i denne fase barnet
opfatter sig selv og andre, men så længe øjenkontakten til sønnen svigter, opgiver barnet
til sidst, og lukker sig i stedet inde. Efter ca. 3 måneder ved barnet hvad det kan forvente
af moderen, men afviger hun fra det sædvanlige, bliver barnet bange og urolig.
24
”Anvendt psykologi” af [navn fjernet] s. 163-164 + Noter
25
”Anvendt psykologi” af [navn fjernet] s. 163-164 + Noter
26
”Anvendt psykologi” af [navn fjernet] s. 163-164 + Noter
[navn fjernet] hh3f Større skriftlig opgave 31.1 – 7.2 2003
12
7-15 Måneder – Sindslandskabernes verden (Det sociale selv)
27
Barnet opfatter via moderen hvad det må og ikke må gennem vrede, begejstring,
foragtelse etc. Barnet prøver at fange moderens udtryk, og omvendt, ved at de gør de
samme ting til hinanden via ansigtsudtryk eller lyde. Dette er meget vigtigt for barnet, da
det ellers vil føle sig psykisk alene med forældrene og til sidst helt alene. Hvis man tager
udgangspunkt i Lorentz Lindemanns liv lige inden han bliver fundet i barnevognen, kan
man se at moderen har forsømt alle de ovennævnte ting, da han på det pågældende
tidspunkt ikke er i stand til, at gøre nogle af de mest fundamentale ting et barn skulle
kunne
28
.
18-30 Måneder – Ordenes verden (Det verbale selv)
29
Stern ser både fordele og ulemper ved denne fase. Sproget åbner en helt ny verden for
barnet. Fordelen er at barnet kan forklare oplevelser og bruge det i leg og til associationer,
alene og i kommunikation til andre. Ulempen er at barnet bliver frustreret over at sproget
er så langsomt, mens handling og ansigtsudtryk er hurtig. Store følelser er svære at
gengive, da barnet ikke er nået så langt i sin sproglige udvikling. Det er svært for barnet at
skabe en sproglig parallel til barnets verden og samtidig skabe et brud med den. Jeg tror
ikke Lorentz Lindemann har haft nemt ved at snakke eller sige ting i denne fase. Han var
meget indelukket. Jeg tror han er blevet en glad lille dreng efter han har fået et andet sted
at være. Men han er helt sikkert skadet. Han har ikke haft det sammenspil med moderen,
som han burde have haft.
30
3-4 år – Historiernes verden (Det historiske selv)
Her sker der en meget vigtig udvikling idet barnet selv kan fortælle historier om de
oplevelser og hændelser, de har været ude for. Når barnet fortæller, er det ikke kun
biografiske historier om sig selv, men det giver os også et billede af dets fortid og dets
identitet.
27
”Anvendt psykologi” af [navn fjernet] s. 163-164 + Noter
28
www.jagoo.dk
29
”Anvendt psykologi” af [navn fjernet] s. 163-164 + Noter
30
www.jagoo.dk
[navn fjernet] hh3f Større skriftlig opgave 31.1 – 7.2 2003
13
Tidlig tvangsfjernelse
Tidlig tvangsfjernelse sker ved fødslen. Man kan diskutere tilfældet med Annie Toft Jensen
og Bjarne Fjelsted, som fik deres søn tvangsfjernet da han var 3 måneder gammel. Er det
en tidlig eller sen tvangsfjernelse? Nogle vil mene, at det er en tidlig, andre en sen.
Selvfølgelig skal forældrene have en mulighed for at vise omverdenen, om de er
kvalificerede eller ikke kvalificere som forældre. Man kan dernæst så spørge sig selv, om
de skal have lov til at få flere børn, hvis det skal forgå på samme præmisser.
Kort resume af Annie og Bjarnes sag;
Annie Toft Jensen og Bjarne Fjeldsted flytter ind på institutionen Bethesda. Vi følger dem 4
til 5 måneder. De skal på 3 måneder bevise, om de er kvalificerede som forældre eller om
Jørn skal tvangsfjernes fra dem. Alt sammen foregår under skarp overvågning af de
sociale myndigheder, som skal afgøre, om barnet skal anbringes et andet sted end hos
Annie og Bjarne. De har begge haft store problemer med hash og alkohol, og de sociale
myndigheder har allerede nu nok til, at kunne fjerne Jørn ved fødslen, men har dog
alligevel valgt at give forældrene en chance. Udsendelsen fokuserer på forskellige
krisesituationer i tiden før og under opholdet på Bethesda. Fx hvor Annie og Bjarne skal ud
og købe babytøj, og de hellere vil bruge deres penge på dem selv. Det skal her nævnes,
at de også er i store økonomiske vanskeligheder i forvejen, men at institutionen giver dem
penge til at købe en barnevogn for.
I udvalgte klip har Bjarne let ved at miste tålmodigheden, og er flere gange ved at tabe
Jørn. Sagsbehandleren kommer ind med Jørn kl. 8, der er nyskiftet og vågen, men
forældrene vil hellere sove
31
. Jørn bliver skubbet til side med ligegyldighed og dovenskab.
Enhver kunne se, at Annie og Bjarne ikke var egnet som forældre. Og kommunen vidste
det. Begge forældrepar havde den samme type opvækst, som deres børn kunne se frem
til. Og myndighederne vidste, at her er der børn, det går galt med… Eksemplet med Annie
og Bjarne er et oplagt bevis på, at man ”leger” med barnets liv!
31
TV2 dokumentar, 1997 – ”Er du mors lille dreng?”
[navn fjernet] hh3f Større skriftlig opgave 31.1 – 7.2 2003
14
Kan det passe?
Det er svært at sige om det var for sent Jørn blev fjernet. Selvfølgelig skal forældrene have
en chance, spørgsmålet er bare hvor stor en chance de skal have, før det er nok. Jeg
mener 3 måneder er for lang tid i deres situation. Ikke nok med at forældrene er
ukoncentrerede, men Bjarne er også flere gange voldsom over for Jørn.
Flere gange hvor vi hører, at krisesituationerne tilspidses, mister bl.a. Annie
koncentrationen overfor Jørn. Det bliver mere og mere vanskeligt for Annie at få
øjenkontakt med Jørn, og det lader heller ikke til at Bjarne overhovedet gider at
koncentrere sig om ham. Flere gange er begge forældre væk fra Jørn i en længere
periode, hvilket skader mere end det gavner! Hvad hvis det var hjemme i deres lejlighed,
var de så også bare gået fra Jørn?
Man kunne også se det fra en anden synsvinkel og sige, at Annie og Bjarne var dømt på
forhånd. Enhver kunne fra starten se, at det unge par ikke var egnet som forældre. Og
kommunen vidste det. Begge forældre havde haft den samme opvækst, som Jørn kunne
se frem til. Myndighederne ved, at hos familier som disse, er der børn hvor det kan gå galt.
Man bør efter min mening skride ind i de ganske få tilfælde, hvor familien fra dag ét ikke
magter at passe det nyfødte barn. Det er mig ubegribeligt, at man ikke forebygger over for
mindre søskende i familier, hvor man ved, at ældre søskende har været ude med uheldig
adfærd. Kommunen og de sociale myndigheder vælger først at gribe ind når skaden er
sket. Hvis man får fat i barnet inden skaden er sket, kan man måske nå at redde barnet.
Ved at gribe ind når skaden er sket, lapper man jo bare hullet og ikke nok med, at det er
synd for barnet, men det er også et tab for samfundet.
Min holdning er klar;
Udstødte børn, bliver ustødte forældre – som føder udstødte børn. Forsømte forældre,
føder forsømte børn og uegnede forældres børn bliver uegnede forældre. Men der er en
vej ud af den onde cirkel… At tvangsfjerne børnene fra fødslen! Derved mindsker vi den
sociale arvs onde cirkel. Hertil skal siges at det ikke er alle tilfælde som ender så tragisk!
[navn fjernet] hh3f Større skriftlig opgave 31.1 – 7.2 2003
15
Sen tvangsfjernelse
Et eksempel på en sen tvangsfjernelse kunne se ud på følgende måde;
I gennem en længere periode er en lille 3 årig dreng ved navn Kasper, fra Horsens
kommune, blevet mishandlet på det groveste af sin 25 årige mor og 26 årige stedfar.
Kasper kunne til sidst ikke holde til det mere og døde torsdag morgen, den 2 juli 1998, af
sine 60 læsioner på kroppen. ”Tre ubehandlede ribbensbrud, blødninger i leveren og
væskeansamlinger i hjernen. I ansigtet, på halsen, kroppen og på benene var der
hævelser og blå mærker”
32
.
Begge forældre er stofmisbrugere. Vuggestuen havde på fornemmelsen, at der foregik
noget underligt hos den lille familie, da Kasper flere gange kom i vuggestue med blå
mærker på kroppen. Kvindens tidligere mand og biologiske far rettede flere gange
henvendelse til de sociale myndigheder i Horsens, for at gøre opmærksom på, at der var
stoffer og vold i Kaspers hjem.
Horsens er en af de kommuner i Danmark, som ifølge statistikken hurtigst anvender
muligheden for tvangsfjernelse af børn, men konklusionen er indlysende; ”Hvis en dreng
kan blive tæsket til døde i Horsens kommune – en kommune, der tvangsfjerner fem gange
så mange børn som landsgennemsnittet – må børnenes tarv blive vægtet for lavt, ligesom
at kontrollen med de enkelte børnefamilier og kommunernes muligheder for
tvangsfjernelse må være alt for ringe”
33
. Sagsbehandleren som stod for Kaspers sag er nu
blevet forflyttet til en anden afdeling, og i øjeblikket tyder det på at Horsens kommune
kører en sag mod kvinden.
Det negative ved en sen tvangsfjernelse;
Hvis barnet har haft det så svært som Kasper, og har været udsat for så meget som ham,
kan jeg ikke nå frem til nogen positiv konklusion, ved en sen anbringelse. Det er synd for
barnet at det skal lide i så lang tid, også selv om de sociale myndigheder ved hvad der
forgår. Dog skal man også huske på, at det langt fra er alle sager som er lige så tragiske
som Kaspers.
32
Politikken 5/7 1998
33
www.humanisme.dk
[navn fjernet] hh3f Større skriftlig opgave 31.1 – 7.2 2003
16
Det positive ved en sen tvangsfjernelse;
For både familien og barnet er det en traumatisk oplevelse. Især hvis de sociale
myndigheder ikke har nok beviser for, om barnet bliver mishandlet eller lider af
omsorgssvigt. I dette tilfælde er det godt, at kommunen ikke skrider hurtigt til værks, men i
stedet tager sig tid til at undersøge sagen nøje før de fjerner barnet.
Selvom barnet måske ikke er opvokset i det bedste og ”pæneste” miljø ser man alligevel,
at barnet er loyal overfor dets forældre, og derfor i sidste ende ikke ønsker at blive fjernet
fra dem. Alt efter barnets alder og udvikling har det trods alt også nogle rettigheder. De
skal også have lov til at udtale sig om den pågældende sag.
Der er både positive og negative sider ved henholdsvis en tidlig og en sen tvangsfjernelse.
Konklusionen må være, at det kommer meget an på forældrenes sociale baggrund.
Kommer forældrene fra et socialt belastet miljø, vil barnet i størstedelen af tilfældene
gennemgå den samme barndom som forældrene. I tilfælde som disse, ville en tidlig
tvangsfjernelse være passende. Hvis de sociale myndigheder og kommunen kun har en
mistanke om, at barnet har dårlige forhold i hjemmet, skal de først have undersøgt sagen
nøje inden de griber til handling. Det er her den sene tvangsfjernelse kommer ind i billedet.
Det tager lang tid at undersøge om et barn er blevet mishandlet, da det kræver mange
samtaler med forældre, læger, skole og sagsbehandlere før de kan gribe ind. Viser det sig,
at barnet ikke har haft det godt i hjemmet, kan det være for sent – en sen tvangsfjernelse!
Men det kan også virke omvendt. At kommunen tager fejl!
Det er vigtigt at huske på, at alle forældre prøver at yde omsorg efter bedste evne, det er
bare ikke altid at denne evne er tilstrækkelig.
[navn fjernet] hh3f Større skriftlig opgave 31.1 – 7.2 2003
17
Konklusion
Efter endt arbejde med emnet ”tvangsfjernelser”, har jeg fået en bred viden om, hvordan
en tvangsfjernelse forgår og hvorfor man fjerner børn fra hjemmet. Her er det ofte den
sociale arv der spiller ind, hvilket mange gange vises ved, at det er voksne som selv er
opvokset i et socialt belastet miljø, der får deres børn fjernet.
Jeg har ikke svært ved at sætte mig ind i forældrenes situation. Ofte ved de ikke selv, at
de har et problem – eller de vil ikke se realiteterne i øjnene.
Sagsbehandlerne burde klart have nogle flere rettigheder til, at gribe ind over for voldelige
forældre.
Lærere og pædagoger har en stor indflydelse på barnets hverdag. Men oftere og oftere
ser man, at de ikke hjælper barnet, og at de i stedet skyder problemerne væk med en dum
kommentar. Dog mener jeg ikke, at man skal gøre et stort nummer ud af, at barnet én dag
opføre sig anderledes end ellers. Derimod burde man tage kontakt til forældrene hvis
situationen gentager sig. Det kunne jo være noget på hjemmefronten som tyngede barnet,
fx at forældrene er ved at blive skilt, eller at faderen er på forretningsrejse!
Der kan både være positive og negative sider, ved henholdsvis en tidlig og en sen
tvangsfjernelse. Som det fremgår af rapporten kan det konkluderes, at tidspunktet for
tvangsfjernelsen helt afhænger af barnets forhold i det pågældende hjem.
[navn fjernet] hh3f Større skriftlig opgave 31.1 – 7.2 2003
18
Litteraturliste
Bøger
Anne-Dorthe Hestbæk
”Når børn og unge
anbringes”
Socialforskningsinstituttet,
København 1997
Glynis M. Breakwell
”Ansigt til ansigt med fysisk
vold”
Hans Reitzels forlag, Viborg
1994
John Aasted Halse
”Bristet barndom – Om
truede børn og deres
familier”
Pædagogisk Psykologisk
forlag, Hørsholm 1992
[navn fjernet]
”Anvendt psykologi”
Gads forlag, København
1994
Dave Pelzer
” Et mishandlet barn”
Egmont Wangel A/S,
København 1998
Internet adresser
- www.danmarksstatistik.dk, 2002
- www.fmddk.dk
- www.kvindesamfund.dk
- www.humanisme.dk
- www.schjerning.com/tvang.htm
- www.hjem.get2net.dk/far/hjemmeside/tvang3.htm
- www.jagoo.dk
- www.politikken.dk (Politikken 5/7 1998)
Kontakter
- Fællesskabet SIND
- TV2 dokumentar, 1997 – ”Er du mors lille dreng?”
- Samtale med Horsens kommune
[navn fjernet] hh3f Større skriftlig opgave 31.1 – 7.2 2003
19
Bilag 1
Barnets vantriven kan være i form af forskellige tegn eller signaler så som:
34
- Mavesmerter
- Anspændthed i muskulaturen
- Hovedpine/migræne
- Tristhed/hæmning/mangel på mimik
- Koncentrationsproblemer
- Ufrivillig vandladning/ufrivillig afføring dag eller nat
- Motorisk uro
- Træthed
- Svigtende indsats i skolen
- Problemer med venner og socialt tilhørsforhold
- Overdreven tilpasning
- Følelsesmæssigt labilitet
34
www.schjerning.com/tvang.htm
[navn fjernet] hh3f Større skriftlig opgave 31.1 – 7.2 2003
20
Bilag 2
Familietyper i Danmark
Ugift
Gift
Har aldrig boet sammen
Har boet
sammen
Skilt
Ikke skilt
Bor
endnu
sammen
Ingen fælles forældremyndighed på grund af
Fælles
Forældremyndighed
Lov om forældremyndighed
§5
"Aftale" eller dom
Fælles Forældremyndighed
Bor
ikke
sammen
Ingen fælles forældremyndighed på grund af
Lov om forældremyndighed
§5
"Aftale" eller dom
Familiernes juridiske grundlag er meget varieret. Forældremyndighedens placering er i
nogen tilfælde et resultat af en vurdering af en domstol. I andre tilfælde er
eneforældremyndigheden et resultat af Lov om Forældremyndighed og Samvær § 5,
hvorefter forældremyndigheden tildeles moderen alene, hvis barnet fødes udenfor
ægteskabet. Ifølge Børnelovsudvalget fødes 46 % uden for ægteskabet.
Endelig er der også relativt mange som frivilligt afgiver forældremyndigheden. Den frivillige
skal som oftest ses i lyset af, at alternativet oftest vil være en retssag. Når det ikke bliver
gennem retssystemet er det ikke fordi faderen ikke vil have barnet eller manglende
engagement, men simpelthen på grund af de høje omkostninger, og det er som regel
vanskeligt for fædrene at opnå fri proces
35
.
35
www.hjem.get2net.dk/far/hjemmeside/tvang3.htm