[navn fjernet] NAG 2.u Historieopgaven
________________________________________________________________________
1 af 13
TYCHO BRAHE
&
STX 2.g
INDHOLDSFORTEGNELSE
INDLEDNING 2
TYCHO BRAHE 3
ASTRONOMIEN 3
4
KIRKENS VERDENSBILLEDE 4
SKABELSESBERETNINGEN 5
ARISTOTELES OG KIRKEN 6
ANALYSE AF DE NOVA STELLA 7
KOMMENTARER TIL DE NOVA STELLA 7
PERSPEKTIVERING AF DE NOVA STELLA 10
KONKLUSION 12
LITTERATURLISTE 13
[navn fjernet] NAG 2.u Historieopgaven
________________________________________________________________________
2 af 13
INDLEDNING
”Den 11. november sidste år, da jeg efter solnedgang som sædvanlig betragtede
stjernerne på den klare himmel, blev jeg opmærksom på, at der lige over mit hoved
strålede en ny og ukendt stjerne, som var meget tydelig i forhold til de andre. Lige siden
min barndom har jeg været fortrolig med alle himlens stjerner, og jeg var helt sikker på,
at der aldrig før havde været en stjerne på dette sted på himlen”
1
- således beskriver
Tycho Brahe sit møde med . Denne opdagelse resulterede i, at han i 1573
udgav bogen De Nova Stella
2
, som gjorde ham til en yderst omtalt mand i hele Europa.
Brahe hævdede nemlig, at denne nye stjerne var en del af himmellegemerne
3
og ikke blot
et atmosfærisk fænomen, hvorfor han lagde sig ud med kirkens verdensbillede
4
.
Tycho Brahes opdagelse af , samt hans udgivelse af De Nova Stella
har ført mig til følgende problemformulering:
Med udgangspunkt i De Nova Stella (1573) ønskes: en indsigt i Tycho Brahes kritik
af kirkens verdensbillede og fokus på hans ekstreme grundighed i forhold til hans
astronomiske arbejde.
For at kunne belyse ovenstående spørgsmål, må jeg gøre mig bevidst om, hvordan
kirkens verdensbillede så ud i 1573, hvilket jeg vil gøre udfra blandt andet
skabelsesberetningen. Dernæst vil jeg bringe et omfattende analyseafsnit af De Nova
Stella med særlig belysning af Brahes kritik af kirkens verdensbillede.
Opgaven vil bestå af et kronologisk redegørende afsnit om Tycho Brahe og hans
opdagelse af plus en analyse af det herskende verdensbillede i tiden op til
1573. Dernæst vil der være en større belysning af De Nova Stella, og afsluttende, en
perspektivering af Tycho Brahe i forhold til hans indflydelse på kirkens verdensbilledet
samt den moderne videnskabs ideologier.
1
Uddrag af Tycho Brahes bog De Nova Stella som udkom i 1573 - s. A1
2
De Nova Stella er latin og betyder: .
3
Himmellegeme: et objekt som findes i universet, fx en stjerne, en planet. Lademanns Leksikon
4
Verdensbillede: betegner en opfattelse af det omgivende univers og Jordens placering i dette. Lademanns
Leksikon
[navn fjernet] NAG 2.u Historieopgaven
________________________________________________________________________
3 af 13
TYCHO BRAHE
ASTRONOMIEN
Tycho Brahe blev født ind i en fornem adelsslægt i Skåne i 1546. Han blev døbt Tyge
Brahe Ottesen, men han omtaler senere sig selv som Tycho Brahe, hvilket også er det
mest anvendte i litteraturen om ham.
Som tolvårig blev Tycho sent til Københavns Universitet hvor han skulle studere
filosofi, jura og retorik. I en alder af 16 kom han til universitet i Leipzig, for tilegne sig
ny viden. Her begyndte han sideløbende at køre et selvstudie i astronomi. Hvad der har
vakt hans interesse for astronomien er stadig uvist. Mange mener, at det var en
solformørkelse som forekom da Tycho var 13 år. Dette er dog ikke sikkert, men
muligheden ligger for. Selvstudiet i astronomi begyndte dog gradvist at tage overhånd.
Tycho studerede stjernerne om natten og om dagen købte og byggede han
måleinstrumenter. Juraen blev forsømt, men Tycho stortrivedes, og han indså, at de
gamle grækeres astronomisk optegnelser var fyldt med unøjagtige og modstridende
observationer. Han opdagede, og blev til dels skuffet over, at astronomien ikke var på det
niveau som han havde forestillet sig. Det var, en stjerneklar nat i Leipzig i 1763, at Tycho
så sit livs kald. Han ville løfte astronomien op til et værdigt niveau. Midlet til at realisere
denne vision stod ham klart: nøjagtige observationer af stjernehimmelen.
Den unge Tycho Brahe gik i gang med at lave sine egne observationer. De første
observationer blev foretaget med en simpel passer. Ved at sigte med passerens ene ben
med en stjerne og det andet mod en planet, kunne han måle den indbyrdes vinkel. Denne
vinkel blev noteret sammen med det nøjagtige observationstidspunkt. Passeren var dog
meget upræcis, og Tycho udviklede sammen med en medstuderende et forbedret
måleinstrument, Jacobsstaven. Tycho var imidlertid klar over at Jacobsstaven tilførte
målingerne en fejl. Hertil udarbejde han en korrektionstabel, som tog højde for fejlen.
Rygtet om Tycho Brahes avancerede instrumenter gik over hele Europa, og der begyndte
at stå respekt om hans navn.
5
5
Dette afsnit bygger på informationer fra ”Tyge Brahe” s.54 og ”Tyge Brahe og ” s. 20-22.
[navn fjernet] NAG 2.u Historieopgaven
________________________________________________________________________
4 af 13
En stjerneklar aften i november, 1572, så Tycho Brahe mod himmelen og så en ny
stjerne! Han kunne hurtigt fastslå, at det var en ny stjerne, eftersom at han kendte
stjernehimmelen som få andre. Straks gik han i gang med at observere og nedskrive
stjernens position. Således fortsatte han i 4 måneder indtil, at lyset fra stjernen ikke
længere var kraftigt nok. I dag ved vi, at Tycho ikke så en rigtig stjerne, men det vi kalder
en supernova, altså en stjernes undergang i form af en eksplosion, som udsender et
enormt lys.
Allerede få måneder efter udgav Tycho bogen De Nova Stella indeholdende hans
observationer samt kommentarer til . Hvad bogen omhandlede helt
præcist, vil jeg komme ind på senere. Med skriftet om havde Tycho
Brahe for alvor slået sit navn fast, som en af de førende astronomer i Europa.
Som følge af hans store succes blev Brahe tilbudt åen Hven i Øresund til at foretage
sine observationer. Ligeledes fik han økonomisk støtte til at opføre først Uraniborg og
senere Stjerneborg, begge var en mellemting mellem bolig og observatorium. I disse
bygninger foretog Tycho og hans elever enorme mængder observationer af højeste
kvalitet, lavede omfattende beregninger og udviklede nye teorier. Hen på Brahes sidste
dage fik han eleven Johannes Kepler
6
. De havde et frugtbart samarbejde og deres
observationer skulle vise sig at blive anvendelige i mange år frem. Grundet sygdom døde
Tycho Brahe i 1601. Han blev bisat i Teinkirken i Prag.
7
KIRKENS VERDENSBILLEDE
Lad os i denne afhandling om Tycho Brahe og stoppe op og se nærmere
på det verdensbillede som herskede på hans tid. Med kirkens enorme magt i baghovedet,
vil jeg sætte lighedstegn mellem det herskende verdensbillede og kirkens verdensbillede.
For at komme frem til kirkens verdensbillede vil jeg inddrage væsentlige vers fra
skabelsesberetningen og derpå supplere med Aristoteles’
8
forestillinger. Kirken
underbyggede nemlig i 1200-tallet deres verdensbillede med Aristoteles’ teorier.
6
Johannes Kepler (): Udfærdigede på baggrund af Brahes optegnelser to meget grundlæggende
love for planeternes baner. Senere kendt som Keplers 1. lov og Keplers 2. lov.
7
Dette afsnit bygger på informationer fra ”Tycho Brahe og ” s. 81-82
8
Aristoteles (384-322 f.Kr.): græsk filosof. Lademanns Leksikon 2001.
[navn fjernet] NAG 2.u Historieopgaven
________________________________________________________________________
5 af 13
SKABELSESBERETNINGEN
Grundlaget for kirkens verdensbillede bliver udtrykt i skabelsesberetningen, hvilken vi
finder i Første Mosebog kapitel 1. Første vers lyder som følge:
”I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden.”
9
Vi ser, at himlen bliver betragtet som et håndterligt element ligesom jorden. For at
illustrere denne opfattelse, kan man sige at himmelen bliver beskrevet som et stort tæppe
der befinder sig over jorden. Ligeledes bliver jorden omtalt med lille forbogstav. Dette
skyldes, at man ikke så jorden som en planet blandt mange andre, men blot den jord man
står på, et navneord.
I fjortende vers nævnes stjernerne og deres betydning.
”Gud sagde: »Der skal være lys på himmelhvælvingen til at skille dag fra nat. De skal
tjene som tegn til at fastsætte festtider, dage og år, og de skal være lys på
himmelhvælvingen til at oplyse jorden!« Og det skete; Gud skabte de to store lys, det
største til at herske om dagen, det mindste til at herske om natten, og stjernerne. Gud
satte dem på himmelhvælvingen til at oplyse jorden, til at herske om dagen og om natten
og til at skille lys fra mørke.”
10
Stjerne blev skabt på himmelen, for at kunne fastsætte dage og år. Endvidere skabte Gud
de to store lys, Solen og månen, til at oplyse jorden.
Formuleringen: ”Der skal være lys på himmelhvælvingen” understreger, at man havde en
opfattelse af, at stjernerne og planeterne var nogle lys som var placeret på himmelen.
Hvis vi tænker på illustrationen med tæppet, sidder stjernerne på selve tæppet.
En anden væsentlig ting at bide mærke i, er, at alt bliver skabt til og for mennesket.
Det er mennesket og jorden der er i centrum. Mennesket havde således en opfattelse af at
de er hele universets midt- og omdrejningspunkt, hvilket jeg ser som meget
kendetegnende for verdensbilledet op til renæssancen.
9
Først Mosebog 1. kapitel, 1 vers
10
Først Mosebog 1. kapitel, 14-19 vers
[navn fjernet] NAG 2.u Historieopgaven
________________________________________________________________________
6 af 13
Alt dette er imidlertid ikke hele sandheden om kirkens verdensbillede eftersom, at
der op igennem 1200-tallet blev understreget en tidligere kristen opfattelse – nemlig, at
himlen er evig og guddommelig. Dette leder os videre til næste afsnit.
ARISTOTELES OG KIRKEN
Indtil 1200-tallet havde alle i Europa troet at Kristendommen var den eneste sandhed.
Men på denne tid blev Kristendommen udfordret af de højt udviklede kulturer hos de
arabiske muslimer. Udfordringen bestod ikke i det, at muslimerne troede på en anden
Gud, men i det at de troede på tolerancen. De straffede eller undertrykte ikke dem, som
havde en anden indstilling end dem selv, men de argumenterede mod dem. I et forsøg på
at fastholde Kristendommens troværdighed inddrog den europæiske teolog og filosof
Thomas Aquinas
11
Aristoteles’ teorier i Kristendommen. Dette var yderst
hensigtsmæssigt eftersom, at det aristoteliske verdensbillede stemmer overens med
biblens verdensbillede på flere punkter samt, at Aristoteles var regnet som en vis og
forstandig mand. Aristoteles var af gode grunde ikke kristen, men man kan sige, at
Thomas Aquinas kristnede hans teorier.
12
Jeg vil nu kort gennemløbe de vigtigste punkter i Aristoteles’ verdensbillede under
sammenligning med biblens verdensbillede.
Aristoteles verdensbillede er geocentrisk, hvilket vil sige at jorden er i centrum af
universet, med stjernerne kredsende udenom. Dette må siges at gå hånd i hånd med det vi
hørte fra Første Mosebog.
Ydermere var Aristoteles verdensbillede dualistisk i den forstand, at der eksisterede to
verdener – aitherregionen og luftregionen. Henholdsvis over månen og under månen.
Luftregionen strakte sig fra jorden til Månen, og bestod af de 4 elementer jord, vand, ild
og luft. På jorden var alting forgængeligt og i forandring. Aitherregionen, derimod, var
den guddommelige og evige tilværelse, hvor alt var perfekt. Den bestod af det 5. element,
aitheren og udgjorde alt over månen. Dermed fik Aristoteles’ teorier også bevirket at man
accepterede at himmelen, så at sige, er tredimensionel, hvilket jo netop ikke var tilfældet
med den himmel som bliver beskrevet i skabelsesberetningen.
13
11
Thomas Aquinas (): regnes som højmiddelalderens vigtigste teolog og filosof.
12
Dette afsnit er skrevet ud fra Metafysikkens historie s.137
13
Jeg har redegjort for Aristoteles’ verdensbillede udfra hans eget værk Om tilblivelse og tilintetgørelse
s.60-61.
[navn fjernet] NAG 2.u Historieopgaven
________________________________________________________________________
7 af 13
Denne opfattelse af at aitherregionen, eller himmelen som kirken gerne kalder
den, var guddommelig og fuldstændigt uforanderlig, fik Thomas Aquinas overført til
kirkens verdensbillede. Det er således kirkens oprindelige verdensbillede fra
skabelsesberetningen i Første Mosebog, men med et tillæg af Aristoteles’ teorier, som jeg
vil mene er det herskende verdensbillede op til renæssancen.
ANALYSE AF DE NOVA STELLA
De Nova Stella er, som tidligere nævnt, bogen som Tycho Brahe skrev over sit møde med
. Vi kan derfor betragte De Nova Stella som en førstehåndskilde og en
beretning. Brahe fik trykket bogen hos Lorens Benedict, Københavns daværende førende
bogtrykkeri, allerede 6 måneder efter sin opdagelse af , altså i maj 1573.
Den er skrevet på latin, tidens videnskabelige sprog, hvorfor den version jeg vil tage
udgangspunkt i, er en oversættelse til dansk, foretaget af Christian Gorm Tortzen fra
DNLB
14
.
KOMMENTARER TIL DE NOVA STELLA
Værket omhandler både Tycho Brahes egne kommentarer til og en
detaljeret beskrivelse af dens placering, lystyrke, størrelse samt astrologiske
15
betydning.
Jeg vil alene fokusere på hans egne kommentarer til .
Brahe begynder sit kommenterende afsnit med at forklare hvor forbløffet han er over sin
opdagelse: ”Jeg blev i den grad slået af forundring over dette, at jeg såmænd ikke ville
tro mine egne øjne.”
16
Meget ydmygt lader han os vide, at det virkelig er noget
ekstraordinært og ufatteligt, han vil fortælle om. Han fortsætter og navngiver hændelsen
som:
”…det største af de mirakler, der er indtruffet i naturen siden Verdens skabelse.”
17
14
Danmarks Natur og Lægevidenskabelige Bibliotek
15
Astrologi: læren om det at tolke menneskers karakter og skæbne og forudsige kommende begivenheder
på grundlag af himmellegemernes stilling. Politikkens Nudansk Ordbog.
16
De Nova Stella s.A (Siderne i bogen er nummeret således at sidetallet starter forfra i hvert kapitel. Til
hvert kapitel er der således tilknyttet et bogstav. Fx A,A2,A3… næste kapitel: B,B2,B3…)
17
De Nova Stella s. A
[navn fjernet] NAG 2.u Historieopgaven
________________________________________________________________________
8 af 13
Brahe karakteriserer sin opdagelse som et mirakel, men fortæller dog, at der en enkelt
gang, hvis man skal tro Plinius
18
, har været overværet en anden stjernes tilblivelse. Ifølge
Plinius bevidnede en hvis Hipparch, at en stjerne var blevet til i hans egen levetid.
Følgende er et citat af Plinius, som Tycho Brahe bringer i De Nova Stella: ”Han
opdagede, at der var født en ny og for den tid ukendt stjerne…”
19
. Brahe gør så
opmærksom på, at denne Hipparch var før ham selv, og at han også så en ny stjerne. Han
forsøger således, at fremstille Hipparch som den der modsiger kirken. Dermed undgår
Brahe at blive ham der stiller sig direkte op mod kirken. Brahe selv har bare set noget der
lignede Hipparch’s observation. Brahe gør dermed sig selv til ham der kommenterer og
iagttager, i stedet for at være ham der anfægter og betvivler.
Efterfølgende nævner Brahe renæssancekommentatoren Milichius
20
, der udfra Plinius’
tekster har fået Hipparchs’ observation til at være en simpel kometiagttagelse i
luftregionen. Tycho Brage nærmest latterliggør Milichius for hans idé om en mulig
komet: ”Ja, det er ligefrem absurd at påstå, at en mand som Hipparch, der var
fremragende i alle videnskaber og var langt foran andre i matematikken, ikke udmærket
skulle kunne kende forskel på ægte stjerner i ætherregionen
21
og et ildmeteor i
luftregionen.”
22
. Igen, i stedet for selv at fremstå som den der kender ”sandheden”,
skyder han et fejlagtigt postulat i stykker. Dermed maner han ideen om, at den stjerne
som Hipprach så bare var en komet, til jorden, hvormed at han også understreger at den
nye stjerne som han selv har opdaget, befinder sig i den ”uforanderlige” aitherregionen.
Vi må se med stor lighed på den situation som Plinius stod i og den situation som Brahe
stod i. Når Brahe maner en skeptiker som Michilius til jorden, maner han også eventuelle
skeptikere til den stjerne han selv har opdaget, til jorden. Dette gøres endda inden de har
mulighed for at fremføre deres kritikpunkter.
Brahe fortsætter med, at kommentere forklaringer på stjernens opstandelse. Gradvist
gennemgår han forskellige mulige teorier, for derefter at udpege fejl og mangler som gør
teorierne ubrugelige. Et eksempel er dette uddrag hvor han kommenterer teologernes
18
Plinius den Ældre (23-79 e.Kr.). Kendt for sine beskrivelser af naturfænomener.
19
De Nova Stella s. A2
20
Milichius. Renæssancekommentator, hvis udgave af Plinius tekster udkom i Frankfurt i 1543.
21
Ætherregionen er blot en anden stavemåde for aitherregionen, som jeg tidligere har anvendt.
22
De Nova Stella s.A2
[navn fjernet] NAG 2.u Historieopgaven
________________________________________________________________________
9 af 13
teori: ”De er nemlig ud fra Moses' historie om Verdens tilblivelse sikre på, at Gud er
Universets skaber, og at han, efter at have udskilt himlene og elementerne med alle de
tilhørende skønne ting, indstillede enhver form for arbejde og ikke senere har skabt nye
ting.”
23
Muligheden for at kirken, eller andre, ville sige, at han har set Ledestjernen
24
, og gøre
Tycho Brahes opdagelse til et religiøst fænomen, eksisterede også. Derfor forklarer han
minutiøst at , Ledestjernen nødvendigvis må have befundet sig i luftregionen, da den
ellers ikke ville kunne flytte sig med så stor hastighed henover himmelen. Han pointerer
derpå at den stjerne han selv har set ikke ændrede position på noget tidspunkt. Han
undlader endnu en gang direkte at hævde at, befinder sig i aitherregionen,
men det ligger mellem linjerne eftersom at han gang på gang afviser at den befinder sig i
luftregionen.
Brahe kommer derfor frem til følgende konklusion:
”Derfor bør alle filosoffer tie, gamle som nye; også fortolkerne af de guddommelige
mysterier, teologerne, bør tie; de som spekulerer over de himmelske legemer,
matematikerne, bør tie og lade være med at tro, at de med nogen sikkerhed kan fastslå
noget om denne stjernes tilblivelsesmåde eller komme med en forklaring på dette
mirakel.”
Tycho mener ikke, at skal fortolkes eller forstås, den skal
accepteres. Det er sandsynligvis fordi, at han selv vil undgå at forklare noget, hvorved
han helt sikkert ville komme til at modsige kirken i endnu højere grad. Endvidere
fortæller han afsluttende at han kun vil ”undersøge den matematiske side af sagen”
25
.
Han tager afstand fra det spekulative og subjektive og forsøger så vidt muligt at holde sig
til det objektive og målelige.
23
De Nova Stella s.A3
24
Ledestjernen: Den stjerne der ledte de visemænd til Jesus’ krybbe.
25
De Nova Stella s.A5
[navn fjernet] NAG 2.u Historieopgaven
________________________________________________________________________
10 af 13
Afsluttende må vi tænke på at bogen blev skrevet på latin. Menig mand havde
derfor ingen muligheder for at forstå bogen. Mulige grunde hertil vil jeg komme ind på i
næste afsnit.
PERSPEKTIVERING AF DE NOVA STELLA
Overordnet vil jeg mene, at Tycho Brahe fik udrettet to fantastiske ting, som begge har
haft næsten uoverskuelige betydninger for eftertiden. Her tænker jeg på hans påvisning af
aitherregionens foranderlig og hans ekstreme grundige og præcise fremgangsmåde i
forhold til det astronomiske arbejde.
En stjerneklar nat i Leipzig så Brahe sit livs kald. Han ville løfte astronomien op på
et værdigt niveau. Hans middel dertil var superpræcist observationsudstyr.
Han stillede som ingen astronom før ham spørgsmålet: Hvad ser jeg Tycho Brahe på
himmelen? I stedet for det dengang traditionelle: Hvad så fx Aristoteles?
Brahe var klar, over at samfundet i kraft af kirken ikke var kommet til samme tankegang
som han. Dette er også en mulig grund til, at han udgav De Nova Stella på latin, som kun
de lærde kredse forstod. Dermed lagde det en dæmper på bogens indhold, således at hele
Europa ikke pludselig vågnede op til en bog der indirekte hævede at den uforanderlige
aitherregion var foranderlig. Brahe må unægteligt have været bekendt med Copernicus’
26
frontale sammenstød med kirken, godt et halvhundrede år før Brahes udgivelse af De
Nova Stella. Men tilbage til mit udgangspunkt: Brahes påvisning af aitherregionens
foranderlighed. Det helt store spørgsmål i denne sammenhæng er: Fik Brahe ændret
kirkens verdensbillede? Svaret dertil er mere komplekst end som så. Jeg har i mit arbejde
med denne opgave på intet tidspunkt fundet oplysninger der tyder på, at kirken
accepterede Brahes teorier. Kirken inddrog således ikke Brahes teorier som de havde
gjort med Aristoteles’. Kirken har siden forklaret airtherregionens foranderlighed med
forskellige teorier, så som at har været der siden verdens skabelse, men
blot først viste sig en stjerneklar nat i 1572.
Nu er kirkens verdensbillede imidlertid ikke lig med det verdensbillede der er
accepteret af samfundet. Dagens samfund i den vestlige verden har udviklet sig sådan at
26
Copernicus: Polsk astronom, som hævdede at solen var universets centrum, hvorfor han kom i stærk
karambolage med kirken.
[navn fjernet] NAG 2.u Historieopgaven
________________________________________________________________________
11 af 13
de beror på videnskaben og ikke religionen, som det var tilfældet før renæssancen. Jeg vil
mene, at denne udvikling startede med udgivelsen af De Nova Stella i 1573. Efter
følgende kom et utal af astronomer og videnskabsmænd som begyndte at stille kritiske
spørgsmål til kirken, på baggrund af matematiske sammenhænge. Her kan nævnes blandt
andre Galileo Galilei, der via kikkertens opfindelse kunne bevise, at Solen var universets
centrum. Han måtte dog opgive denne ide, da han derved slap for at komme på bålet!
27
Det der er det interessante ved Galilei, og mange af de andre videnskabsmænd i og efter
renæssancen, er at de alle forsøgte, i større eller mindre målestok, at bevise deres
påstande. Dette må i høj grad kunne tilskrives Tycho Brahe, hvilket leder os over til hans
anden store bedrift: den præcise fremgangsmåde angående astronomien.
Brahe var klar over, at det ville kræve gode argumenter at overbevise samfundet om
rigtigheden af hans postulater – og hvilke argumenter er bedre end dem man kan måle?
Brahe kombinerede sine nøjagtige målinger med matematikken, hvilket gav et udfald, der
ikke kunne sås tvivl om. Hans resultater var entydige og objektive. Dette er kendetegn
der er blevet hos videnskaben helt op til vores tid. Brahe ses derfor af mange som
grundlæggeren af videnskabens metodologi
28
.
Jeg vil dermed mene, at Brahe reformerede videnskaben, fra videnskaben med udspring i
de gamle grækere, som begrundede sine konklusioner på spekulative forestillinger og
gisninger, til den moderne videnskab, der søger den grænseløse objektivitet.
27
Informationerne om Gailei er fra ”Verdensopfattelser” s.33
28
Metodologi: et system af metoder inden for et bestemt fagområde. Politikkens Nudansk Ordbog
[navn fjernet] NAG 2.u Historieopgaven
________________________________________________________________________
12 af 13
KONKLUSION
Der er et utal af bemærkninger som ville være relevante at samle op på i denne
konklusion, men jeg vil forsøge at begrænse mig til dem der, mere eller mindre direkte,
har relevans for min problemformulering.
Tycho Brahe så, at astronomien havde fejl og mangler, hvorfor han satte sig for at
løfte den op til at værdigt niveau. Prikken over i’et blev hans værk De Nova Stella, hvori
han forsigtigt og indirekte modsiger kirkens verdensbillede. Men omvendt var Brahe også
klar over at hans argumenter skulle være noget ud over det sædvanlige. Derfor var han så
grundig og entydig, som ingen videnskabsmand havde været før ham. Denne nye
metodelære skulle vise sig at smitte af på videnskabsmændene i Brahes eftertid, og
værdierne er blevet hos videnskaben lige siden, hvorfor jeg mener det er relevant at
snakke om, at Brahe startede en reformation af videnskaben.
Jeg vil afslutte denne afhandling med historikeren Alex Wittendorffs fortolkning af
Brahes møde med :
”Om aftenen den 11.november 1572 skete et af de lykkeligste sammentræf af
omstændigheder i mennesket intellektuelle historie. Det var en kombination af et sjældent
forekommende fænomen på himmelen og så det forhold, at dette fænomen blev iagttaget
af det eneste menneske hidtil, der var forberedt og rustet til at tyde det rigtigt og sætte det
i sammenhæng med de problemer, hvis løsning var nødvendig, for at man kunne komme
videre med forståelsen af den virkelighed, man befandt sig i.”
29
29
Citatet er taget fra bogen ”Tyge Brahe” s. 73
[navn fjernet] NAG 2.u Historieopgaven
________________________________________________________________________
13 af 13
LITTERATURLISTE
PRIMÆRE KILDER
”De Nova Stella” af Tycho Brahe, 1573, udgivet af Lorens Benedict.(Oversat til dansk af
Christian Gorm Tortzen). En online-udgave af bogen kan findes på følgende adresse:
http://www.texts.dnlb.dk/DeNovaStella/Index.html
”Første Mosebog”
”Om tilblivelse og tilintetgørelse” af Aristoteles (Oversat til dansk af David Bloch)
SEKUNDÆRE KILDER
”Tyge Brahe” af Alex Wittendorff, 1994, 1. udgave, 1. oplag, Gads Forlag.
”Tycho Brahe og ” af Bjarne Kousholt, 2002, 1. udgave, 1. oplag,
Polyteknisk Forlag.
”Verdensopfattelser” af Karsten Georg Hansen, 1995, 1.udgave, 1. oplag, OP-forlag.
”Metafysikkens historie” af Lars Christiansen, 1998, 1. udgave, 2. oplag, Museum
Tusculanums Forlag.
Politikkens Nudansk Ordbog 18. udgave, 3.oplag
Lademanns Leksikon 2001