HHX 3. år

N32

International økonomi – Landeanalyse af Tyrkiet

1

Landeanalyse – Tyrkiet

I skal lave denne opgave individuelt. I må dog gerne snakke sammen om de forskellige opgaver..

Opgaven skal afleveres 1 uge efter vi har været i Tyrkiet. Det vil sige fredag den 3. oktober..

vækst stagneret i forhold til 2010. Året efter lagde væksten på 2,8 %, det betyder, at i 2010 og i

2011 havde Tyrkiet højkonjunktur, da deres BNP steg med over 2½ %. I 2012 var væksten faldet

endnu mere, da den steg med 2,4 %, og Tyrkiet havde dermed ikke højkonjunktur, men i stedet en

stabil økonomisk vækst, den ligger dog på nippet til at være højkonjunktur. I 2013 faldt væksten så

en gang til, så den nu ”kun” blev forøget med 2,2 %. Så siden 2010 har væksten altså været

stagnerende. Det dårligste år med hensyn til væksten lyder derfor på 2,2 %, hvilket vi ville være

tilfredse med i Danmark, men da Tyrkiet ikke er et lige så udviklet land som Danmark, så er det

ikke tilfredsstillende, da Tyrkiet er et land som burde være i større fremgang end de er. Hvis vi

kigger længere tilbage end 2010, så havde Tyrkiet en negativ vækst i 2009 på 2,1 %. I denne

periode var stort set alle lande i negativ vækst, i hvert fald i meget svag positiv vækst, men alle

Danmark. En arbejdsløshedsprocent på 7-8 % anses for høj, og dermed er en arbejdsløshed på 13,9

% rigtig slemt. Dette var naturligvis resultatet af den negative vækst, hvilket gjorde

virksomhedernes salg blev formindsket, og dermed skulle de ikke producere nær så meget som før,

og derfor var de nødsaget til at fyre nogle af de ansatte. Kigger vi efter juni 2012, så er

1

http://data.worldbank.org/indicator/ny.gdp.mktp.kd.zg/countries/1W?display=graph

N32

International økonomi – Landeanalyse af Tyrkiet

2

arbejdsløsheden faktisk forbedret trods en vækst på over 2 %, da den i april var 9,3 %.

2

Dette kan

skyldes at Tyrkiets trendvækst, altså hvor meget den årlige produktivitet stiger, ligger over de 2 %.

importen fra. Underskud gentaget år efter år vil betyde stigende gæld til udlandet. Hvis dette er

tilfældet kan man godt forvente økonomiske stramninger, som f.eks. hvis udlandet ikke tør låne

landet penge, det bliver altså måske dyrere og sværere for det pågældende land at låne penge osv.

Tyrkiet har stort set haft et underskud på betalingsbalancen hvert år siden 2000. I 2010 var Tyrkiet

betalingsbalance på -46,9 mia. dollars. Året efter var underskuddet steget til 76,8 mia. dollars. I

2012 og 2013 lagde underskuddet herindmellem. Dette er bestemt ikke en holdbar udvikling, da

dette som sagt øger gælden i landet.

Når man kigger nærmere på procentvæksten ved Tyrkiets eksport sat op mod procentvæksten ved

Tyrkiets import, så stiger importen meget mere, især i 2010..

finde frem til hvor imponerende de faktisk er, så skal man også kigge på procentvæksten i

importen. I 2010 og 2011 steg Tyrkiets import henholdsvis med 31,7 % og 29,8 %. Dette er meget

højere end hvad eksporten steg med, hvilket betyder at i de to år er underskuddet blevet større på

betalingsbalancens løbende poster sammenlignet med året forinden. I 2012 faldt eksporten dog

med 5,1 %. Dette år steg eksporten jo med 21,0 %, så her blev underskuddet i høj grad mindre

sammenlignet med året forinden i 2011. Importen steg dog til 6,4 % i 2013, og dermed steg

underskuddet på betalingsbalancens løbende poster sammenlignet med 2012.

Tyrkiets inflation har cirka været det samme siden året 2004. Her har bevæget sig mellem 6,12 og

2

4

Bilag 1

N32

International økonomi – Landeanalyse af Tyrkiet

3

10,45 %, med svingninger både op og ned hvert eneste år. I mange industrilande anses en inflation

på cirka 2 % som værende acceptabelt. Når vi ser nærmere på den europæiske centralbank, så vil

Når man tager et kig på en tyrkisk statsobligation, så kan man finde nogle med en rente på 9,8 %.

Den var i maj 2013 dog helt nede på 6 %.

på 1,2 %. Så det er næsten 10 gange så dyrt i Tyrkiet at låne penge sammenlignet med hvad det er i

Danmark. Dette skyldes primært at investorerne ikke har nær så stor tiltro til Tyrkiet, som de f.eks.

har til Danmark. Dette betyder muligvis at Tyrkiet tænker sig mere om før de låner penge, da en

effektiv rente på 10 % er forholdsvis højt.

sammenligne Tyrkiet med. Inddrag alle nøgletallene i din besvarelse, idet du peger på

relevante sammenhænge mellem de forskellige nøgletal. For hvert af landene skal du pege på

områder, hvor den økonomiske udvikling er positiv, og hvor den er negativ.

Jeg har besluttet mig for, at sammenligne Tyrkiet med Grækenland. Årsagen til at jeg har valgt

Grækenland er, at Tyrkiet og Grækenland er naboer med hinanden og man ofte sammenligner sin

egen økonomi med ens naboland. Der er dog en del forskel på netop de to lande, da Grækenland er

medlem af EU, mens Tyrkiet blot kæmper for at blive det. Grækenland er samtidig også Tyrkiets

største importmarked, og også en af deres vigtigste eksportmarkeder.

6

Befolkningstallet er dog

ikke i nærheden af hinandens, da der bor omkring 80 millioner i Tyrkiet, og kun 11,3 millioner i

et år. Ser man på Grækenlands vækst siden 2008, hvor finanskrisen begyndte, så har den været

6

http://www.tradingeconomics.com/turkey/exports

N32

International økonomi – Landeanalyse af Tyrkiet

4

negativ siden dengang. Når man kommmer ind på hvor krisen har ramt værst i Europa, så snakker

man altid om Sydeuropa og specielt Grækenland og Cypern, og det kan også ses i Grækenlands

tilfredsstillende i Tyrkiet i forhold til Grækenland. Det er tilfredsstillende, da Tyrkiet er meget

afhængige af Grækenland, nu da de er en af de mest markante handelspartnere. Tyrkiets BNP pr

indbygger er dog noget mindre end Grækenlands. I 2010 var Tyrkiets BNP pr indbygger 7.266 $,

og den var forøget til 8.716 $, altså en stigning på cirka 20 % i løbet af 4 år. Til sammenligning var

Grækenlands BNP pr indbygger i 2010 på 22.658 $, altså mere end 3 gange så stor som tilfældet er

i Tyrkiet. Den har så godt nok udviklet sig nærmest direkte modsat. I 2014 ligger den nemlig på

18.146 $, hvilket er et fald på omtrent 20 %. Dermed er Grækenlands BNP pr indbygger næsten

kun dobbelt så stor som Tyrkiets.

7

Hvis man sturdere de to landes arbejdsløshedsprocent, så har de indtil 2007 lagt og fulgtes meget

8

også mht. arbejdsløsheden er det gået rigtig godt for Tyrkiet i forhold til Grækenlands udvikling.

Grækenland har haft samme problem med underskud på betalingsbalancen som Tyrkiet har, men i

2013 formåede de dog at have et overskud på betalingsbalancen lydende på 1,24 milliarder Euro. I

2012 havde Grækenland et underskud på 4,62 milliarder euro. Overskuddet skyldtes at eksporten

steg 2,3 %, mens importen faldt 4,5 %.

9

Når man kigger på renten på en græsk 10-årig statsobligation, så ligger den på 6,5 %. Dette har den

dog ikke været gennem hele finanskrisen. I starten af 2012 var den helt oppe på 48,6 %, men pga.

7

Bilag 2

8

https://www.google.dk/publicdata/explore?ds=z8o7pt6rd5uqa6_&met_y=unemployment_rate&idim=country:tr:el:cy

html

N32

International økonomi – Landeanalyse af Tyrkiet

5

af økonomisk hjælp fra EU faldt den til 17,5 %. Siden er den faldet til de 6,5 %.

10

Grunden til at

renten på en 10-årig statsobligation er lavere end Tyrkiets statsobligation er, at Grækenland er med

lira for at kunne investere i en tyrkisk statsobligation.

En negativ ting ved Grækenland er at de har en ekstrem høj arbejdsløshed samt en meget negativ

vækst de sidste mange år. Det positive ved Grækenland er så godt nok, at de har fået overskud på

betalingsbalancen i 2013. Man kan måske mene at det er EU's skyld og ikke Grækenlands egen

skyld, da de skulle acceptere en masse kriterier for at EU gad at hjælpe dem økonomisk for at

Grækenland ikke gik statsbankerot, men de nu stadig trods alt fået overskud på betalingsbalancen,

hvilket de også selv har været en stor del af. En anden positiv ting er at de er medlem af EU, da

dette fungere som et sikkerhedsnet for Grækenland. De har også euroen hvilket er ens betydende

med at de har en sikker valuta. Det kan nemlig godt tænkes at den græske valuta havde tabt alt sin

vækst i hele finanskrisen, dog med undtagelse i 2009.

Det tager ikke mange minutter før man opdager, at både i Tyrkiet og Grækenland er der

forholdsvis store problemer på nogle centrale områder i samfundsøkonomien. Først og fremmest

når man kigger på betalingsbalancen for de to lande, ser man at der er optakt til store

balanceproblemer i begge lande. Grækenland præsterede godt nok et overskud på

betalingsbalancen i 2013 lydende på 1,24 milliarder euro, men dette var også første gang i mange

10

http://www.tradingeconomics.com/greece/government-bond-yield

N32

International økonomi – Landeanalyse af Tyrkiet

6

underskud i 2012 lød trods alt på hele 4,62 mia. Euro, og 2013 var første gang Grækenland kunne

fremvise et overskud på betalingsbalancen siden den græske centralbank indførte sådanne officielle

hvilket er godt og vel 4,5 % for meget, da man gerne vil holde inflationen på maks 3 % for at

bevare en stabil økonomisk udvikling uden at prisstigningerne løber løbsk. I Grækenland er

inflationen lidt mere kontrolleret, da den i 2010 var på 4,7 % og i 2011 på fornuftige 2,8 %.

andet centralt område rent samfundsøkonomisk der truer økonomien i begge lande er

arbejdsløsheden, som især er høj i Grækenland, men Tyrkiet kan heller ikke være tilfredse med

niveauet i deres land. Arbejdsløsheden er eksploderet i Grækenland og ligger i dag på enorme 27

%, og sammenlignet med 7,6 % i 2008 er det noget af et kvantespring arbejdsløsheden har

foretaget i Grækenland. I Tyrkiet er arbejdsløsheden noget mere overskuelig, da den pt er på 9,5

%. 9,5 % er dog stadig et par procenter for højt i forhold til hvad et land normalt vil stræbe efter.

4. For hvert af landene skal du redegøre for nogle økonomiske politikker, landet kan anvende,

hvis det skal rette op på de balanceproblemer, du har peget på i spørgsmål 3. Inddrag så

mange politikker som muligt og peg i hvert enkelt tilfælde på denne politiks styrke og

svagheder i forhold til landets problemer.

Af bilag 3 demonstreres det hvordan en økonomisk krise kan blive vendt rundt ved hjælp af

økonomiske politikker, hvilket i dette tilfælde er henholdsvis lempelig penge- og/eller

finanspolitik. Hvis Tyrkiet og Grækenland førte lempelig finanspolitik ville de sænke

skatterne/afgifterne og samtidig øge de offentlige udgifter. Dette ville medføre en stigende

efterspørgsel pga. Befolkningens rådighedsbeløb ville blive forøget. Virksomhederne ville derfor

være nødt til at efterkomme den højere efterspørgsel ved at øge deres produktion, som alt andet

11

http://borsen.dk/nyheder/oekonomi/artikel/1/277056/foerste_plus_paa_graesk_betalingsbalance_siden_1948.html

12

http://www.information.dk/telegram/293097

13

n&ind_y=false&rdim=country_group&idim=country:tr:el&ifdim=country_group&hl=da&dl=da&ind=false

N32

International økonomi – Landeanalyse af Tyrkiet

7

lige ville være lig med at man har brug for flere medarbejdere, og denne økonomiske politik ville

derfor sænke arbejdsløsheden. Lempelig pengepolitik vil også formindske arbejdsløsheden, eneste

pengepolitik. Ved f.eks. at føre en stram finanspolitk, hvor man sænker udgifterne til det offentlig

eller øger skatter og afgifter, så begrænser man væksten i samfundet da folk har færre penge til

rådighed hvilket forhindre høje løn- og prisstigninger. Derudover så falder købelysten, især efter

udenlandske luksusvarer, hvilket betyder en faldende import og dermed en forbedring af

betalingsbalancens løbende poster. Men Tyrkiet og Grækenland sidder altså derfor i lidt af en

klemme, da de begge har problemer med høj arbejdsløshed, høj inflation og underskud på

betalingsbalancen. Hvis de så vælger enten stram/lempelig finans- og/eller pengepolitik så opstår

der en målkonflikt, som alt andet lige vil forringe nogle af posterne yderligere. Landene kan også

bekæmpe underskuddet på betalingsbalancens løbende poster ved at føre en handelspolitik, hvor de

dermed kun Tyrkiet som udgangspunkt. En devaluering vil altså vil altså gøre tyrkiske lira mindre

værd overfor fremmede valutaer, og derfor gøre importen dyrere, hvilket formindsker importen

men også øger inflationen, hvilket igen er en målkonflikt. En devalueringen vil også forøge

eksportprovenuet hvis det viser sig at eksporten er priselastisk. Tyrkiet kan også vælge at lave en

revaluering, hvilket vil sige at opskrive liraens værdi. Dette vil betyde det modsatte af en

devaluering, og dermed hjælpe på en for høj inflation. En revaluering kræver dog at landet har en

meget sund økonomi, så betalingsbalancens løbende poster kan tåle en forværring, og dette må

siges ikke at være tilfældet i Tyrkiet, så denne mulighed er på nuværende tidspunkt udelukket.

I Grækenland må det antages som værende mest attraktiv at få bugt med den ekstremt høje

arbejdsløshed, hvilket vil sige det vil give mest mening for Grækenland at bruge enten lempelig

N32

International økonomi – Landeanalyse af Tyrkiet

8

finanspolitik eller lempelig pengepolitk, da disse begge er med til at bekæmpe arbejdsløsheden.

I Tyrkiet er situationen et lidt anden, da deres primær mål må være at få rettet op på deres

5. Lad os nu antage, at landene var medlem af EU, hvordan vil det påvirke dit svar i spørgsmål

b. Hvilke begrænsninger har det for de to landes mulighed for at føre forskellige økonomiske

politikker.

Nu er Tyrkiet ikke medlem af EU ligesom Grækenland, men såfremt de var det, så var de samme

det. Det er den europæiske centralbank der varetager pengepolitikken i euroområdet og

fastsætter dermed den pengepolitiske rente.

 Herudover er der også et økonomisk samarbejde der skal tages hensyn til såfremt man er

hvilket finanspolitikken også går ind under. Også her er landene begrænset, da EU ligesom

har opstillet rammer som landene skal indordne sig efter.

 Derudover så kan man sige der er nogle overordnede retningslinjer som et EU land

selvfølgelig skal overholde. Uden at gå i detaljer med dem, så kunne nogle eksempler på

dette være at EU fastsætter nogle maksgrænser for hvor meget det offentlige underskud og

bruttogælden må være, dette går dog lidt ind under finanspolitikken.

14

http://oim.dk/arbejdsomraader/international-oekonomi/eu.aspx

N32

International økonomi – Landeanalyse af Tyrkiet

9

bestemme over deres økonomiske politikker som led i deres bekæmpelse af de balanceproblemer de

nu engang har. Hvorimod Grækenland selvfølgelig er mere afhængig af hvordan EU reagerer med

hvilke sygdomme der er i Tyrkiet. Altså om der er overhængende fare for ebola, malaria mm. Skal

man muligvis vacineres mod diverse sygdomme.

Jeg ville også finde ud af, hvor mange analfabeter der er i Tyrkiet samt skolesystemet i Tyrkiet.

Dermed kan man finde ud af, hvordan uddannelsesmulighederne i Tyrkiet forholder sig. Hvis der

er mange analfabeter eller uddannelsesniveauet er lavt, så kan det være svært at finde nogle, som er

så kan man se om dette er muligt at finde i Tyrkiet.

En anden spændende oplysning ville være at finde ud af, hvor høj skatteprocenten er i Tyrkiet.

Dette ville være spændende, hvis man overvejede at flytte ned til varmen syd på. Så overvejer man

måske at flytte til Spanien, Italien og Tyrkiet. Derfor er det ikke helt ligemeget, hvor høj

skatteprocenten er i de respektive lande.

Jeg ville også finde ud af, hvor stor uligheden er i landet. Altså hvordan pengene er fordelt mellem

land og by eller øst og vest.

Den sidste oplysning som jeg nok ville finde var, hvor langt Tyrkiet er kommet mht. ligestilling.

Hvilken rolle har kvinderne i Tyrkiet? Bliver de behandlet ligesom de gør i Danmark, hvor de

bliver behandlet næsten ens i forhold til mændene (mændene i Danmark tjener dog lidt mere end

Links til opgaven: