Tværfagligt eksamensprojekt Religion – Samfundsfag Melissa Bach Yildirim
-Majoritetsbefolkningens fordomme omkring muslimer og fanatikere - kan resultere i
tilbageholdenhed overfor tyrkere.
-Signal til tyrkeren om at være uaccepteret i samfundet.
-Marshall-teorien som udgangspunkt argument for fokus på positive aspekter af islam.
(kritikse Muslimer - Muslimer I Dialog) q
-Manglende følelse af medborgerskab kan resultere i følelse af at være ekskluderet.
-Forvirring hos tyrkeren vedrørende hans plads i samfundet
Konklusion:
Ved gennemgangen af de økonomiske forskelle på Tyrkiet og Danmark, kan det konkluderes at
tyrkeren fandt det nødvendigt at rejse til Danmark. Her opnåede han bedre løn og arbejdsvilkår, og
det sociale sikkerhedsnet i Danmark sikrer tyrkeren, at han ikke er uden indkomst. Ved
bosættelsen i Danmark erfarer tyrkeren, at der foreligger tydelige forskelle på måden det danske
og det tyrkiske samfund fungerer. Tyrkiet er som nævnt en kollektivistisk kultur, hvor fællesskabet
er i fokus og ikke mindst vidt favnende. I modsætning hertil er Danmark, som er en individualistisk
kultur hvor fællesskabet er koncentreret til den alder nærmeste familie.
Hvor tyrkeren før var en del af en både befolkningsmæssig og religiøs majoritet, udgør han nu en
del af en etnisk minoritet.
Ved mødet mellem to kontrastfyldte kulturer, er tyrkeren ikke længere sikker på, hvilken plads han
har i samfundet, og dermed hvem han er. På den ene side må han bibeholde sin fra hjemlandet
religiøse identitet som muslimsk tyrker, da det er i dette miljø identitetsdannelsen har fundet sted.
På den anden side må han optage de danske normer og værdier for at være en del af det samfund
han lever i, og ikke føle sig udstødt.
Majoritetsbefolkningen får dagligt gennem medierne bekræftet deres fordomme omkring
bindeleddet mellem muslimer og fanatisme, og bla. fordi disse fordomme når ud til tyrkeren,
bosætter han sig i en diaspora, hvor det danske i mindre grad er til stede. I diasporaen opretholder
tyrkeren normer og værdier fra Tyrkiet, og kontakten til det reelle danske samfund begrænses til
indkøbsture, offentlig transport etc. Tyrkeren integrerer sig ikke i det danske samfund, og det
danske samfund forstår ikke tyrkeren, da han kun i mindre grad er i kontakt med det.
Da vi både danner vores identitet ud fra hvad vi kender og ud fra hvordan andre opfatter os,
splittes identiteten derfor mellem det meget snævre samfund tyrkeren befinder sig i, og det brede
samfund som han umiddelbart ikke er en del af, og hvor befolkningen kun i et vist omgang
accepterer det miljø han er en del af. Et eksempel på dette var debatten omkring muslimers ret til
at holde ramadan-ugen fri og retten til at bede i arbejdstiden.
Som svar på problemformuleringen kan det da konkluderes, at tyrkiske immigranter i nogen grad
oplever identitetsforvirring efter bosættelse i Danmark, og at dette kan ligge til hinder for en
vellykket integration, og ikke mindst videreføres til hans efterkommere.