Tværfagligt eksamensprojekt Religion – Samfundsfag Melissa Bach Yildirim
Skabes der for den til Danmark immigrerede tyrker identitetsforvirring efter bosættelse i
Danmark, og i så fald hvorfor?
Opgaven beskæftiger sig hovedsageligt med førstegenerationsindvandrere
Enkeltstående bogstaver refererer til kilder
Problemstillinger:
1)I forhold til økonomiske, religiøse og kulturelle forhold, hvilke tydelige forskelle findes da i den
gennemsnitlige immigrerede tyrkers situation i henholdsvis Tyrkiet og Danmark?
2)Hvilken rolle spiller den oprindelige kultur og religion for identiteten?
3)Er den oprindelige religion og kultur bibeholdt efter bosættelse i Danmark?
4)Hvad kan konsekvenserne af den tyrkiske immigrants identitetsforvirring være for integrationen?
5)Hvad kan konsekvenserne af den tyrkiske immigrants identitetsforvirring være for hans
efterkommere?
6)Kan det danske samfund på en eller flere måder imødekomme den immigrerede tyrker, sådan at
muligheden for identitetsforvirring formindskes?
------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Uddybelse af problemstillinger:
1)I forhold til økonomiske, religiøse og kulturelle forhold der kan have betydning for identiteten,
hvilke forskelle findes da på den gennemsnitlige immigrerede tyrkers situation i henholdsvis
Tyrkiet og Danmark?
I Tyrkiet
I Danmark
Økonomisk: >>>
A
Arbejdsløshed i
fattige
landområder.
Manglende socialt
sikkerhedsnet.
Økonomisk: >>>
b
4årige
ud af i alt 31.034
er i beskæftigelse.
Socialt
sikkerhedsnet.
Religiøst: >>>
C
98%
sunnimuslimer.
Majoritet.
Religiøst: >>>
d
Ca. 200.000
(3,8%) Muslimer.
Etnisk minoritet.
Kulturelt: >>>
E
Kollektivisme.
Kulturelt: >>>
f
Individualisme.
Økonomisk:
-Tyrkeren rejser til Danmark af økonomiske årsager - belæg for at forblive bosat.
-Udvidet socialt sikkerhedsnet. (dagpenge, pension, sygebehandling etc.)
-Dermed immigrationen nødvendig for tyrkeren - tvungen adskillelse fra hjemlandet, hvor
identitetsdannelsen har fundet sted.
Religiøst:
Tværfagligt eksamensprojekt Religion – Samfundsfag Melissa Bach Yildirim
-I hjemlandet religiøs majoritet.
-I Danmark en etnisk minoritet.
-Vanskeligt for tyrkeren at tilpasse sig de nye samfunds normer, samtidig med bibeholdelse af
identitet som tyrker.
Kulturelt:
-Tyrkiet en kollektivistisk e kultur. Fællesskab. (Kernefamilien, bedsteforældre, tanter, onkler mfl.) --
-Danmark en individualistisk f kultur. Individ og kernefamilie
-Tyrkeren alene i forhold til hjemlandet.
Tilfældes: Sekulariserede - parlamentarisk / demokratisk styreform -magtens tredeling –
religionsfrihed.
------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
2)Hvilken rolle spiller den oprindelige kultur/religion for tyrkerens identitet?
Kulturen:
-Professor Geert Hofstede: Mentalt program – unikt / kollektivt. g
-4 dimensioner:
Magtdistance: Graden af accept af magtforskelle i samfundet.
Kollektivisme/individualisme: Individ eller fællesskab.
Struktureringsbehov/usikkerhedsundvigelse: Samfund med højt struktureringsbehov kan skabe
usikkerhed for at overtræde reglerne i samfundet. Ofte fundamentalistiske pga. sikkerhedssøgning
i eks. religion.
Maskulin/feminin: Maskuline kulturer prioriterer vækst - ligestilling ml. kønnene ikke en prioritet -
de stærke i samfundet fremmes. Feminine kulturer prioriterer velfærd - ligestilling ml. kønnene i
fokus.
-Identificering ud fra hvilken slags kultur, man kommer fra
(Se tabel, figur 10.3) h
Religionen:
-Afgørende som muslim at åbent kunne praktisere islam.
Eksempel: Abdul Karim - manglende muligheder for religiøs udfoldelse.
-Medførte følelsen af uvelkommenhed. i
-Mismatch mellem de 4 dimensioner - Svært for tyrkeren at identificerer sig med Danmark.
-Muligheden for identitetsforvirring.
-Tyrkiet score lavt i individualistisk samfund – Følelse af at være hensat til sig selv.
-Øget behovet for samvær med andre tyrkere i kollektivistiske samfund - Bibeholdelse af identitet.
-Stadig bevidst om verden uden for ghettoen/diasporaen, eks. via indkøb eller offentlig transport. -
-Det liv han lever i stærk kontrast til resten af Danmark.
-Adskillelsen giver mulighed for identitetsforvirring:
Tværfagligt eksamensprojekt Religion – Samfundsfag Melissa Bach Yildirim
Er jeg dansker, hvis jeg bor i Danmark, men i høj grad omgås
udlændinge?
Eller er jeg tyrker, selvom jeg bor i Danmark?
------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
3)Er den oprindelige religion/kultur bibeholdt efter bosættelse i Danmark? J
-K -se bilag
Faktorer der kan spille ind ved svækkelse af den oprindelige religiøse identitet efter bosættelse i
Danmark:
-Tyrkeren majoriteten i Tyrkiet i kraft af islam.
-I Danmark byttes rollerne om - tyrkeren en minoritet i kraft af islam.
-Svækkelse af religiøs selvopfattelse, for ikke at være uden for samfundet.
-Afstand fra religion pga. generel opfattelse af muslimer som fanatikere(eks. 9/11)
-L -se bilag
Faktorer der kan spille ind ved styrkelsen af den oprindelige religiøse identitet efter bosættelse i
Danmark:
-Oprindelig selvopfattelse styrket ved mødet med andre med samme levemåde / syn på livet.
-Tryghed og genkendelighed i utrygge omgivelser.
-Hvis den religiøse identitet føles truet.
-I Danmark ikke anerkendt at dyrke religion offentligt (arbejdspladser etc.)
-Gentagen fokus af fanatisk islamisme i medierne - Trods.
- Styrkelse af religiøs selvopfattelse som værn mod fordomme / underminering.
------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
4)Hvad kan konsekvenserne af den tyrkiske immigrants identitetsforvirring være for
integrationen?
-Identitetsforvirringen rodfæste i forskelle mellem Danmark og Tyrkiet.
-Manglende identificerring med Danmark + manglende følelse af sammenhold med danskerne
-Mulighed for segregation. Opretholdelse af det bekendte via tyrkisk sprog, tv etc.
-Faktorer til hinder for tyrkerens integration.
-Dermed manglende indsigt i danskernes livsførelse og omvendt.
-Mulighed for fordomme fra begge parters side:
Tyrkere gider ikke arbejde.
Tyrkere gider ikke integrere sig.
Tyrkere er samfundsnassere.
Eller danskere er racister.
Jeg er uønsket i det danske samfund.
-Assimilation - tyrkeren opgiver oprindelige identitet som tyrkisk muslim
- Optager danske traditioner – normer - værdier etc.
-Umiddelbart at foretrække frem for segregation pga. identifikation med værtslandet og
Tværfagligt eksamensprojekt Religion – Samfundsfag Melissa Bach Yildirim
majoritetsbefolkningen - Vice virsa.
-Kan også resulterer i udstødelse fra tyrkerne.
-Den assimilerede tyrker nu del af samme befolkning, som segregerede tyrker har fordomme mod.
-Tyrkeren forråder sine landsfælder – oprindelsesland – identitetsdannelsen.
------------------------------------------------------------------------------------------------------ -----------------
5)Hvad kan konsekvensen af den tyrkiske immigrants identitetsforvirring være for hans
efterkommere? Identitetsdannelsens 8 faser. M
-Barnet finder sin egen identitet i alderen 12-20 år - fase 5.
- Manglende stimulans fra forælderens side = Potentiel identitetsforvirring.
-Identitetsforvirring hos forælderen pga. manglende følelses af accept - videregives til
efterkommeren.
-Forælderen tilbageholder efterkommeren fra det ukendte.
-Den unge skal på egen hånd bryde ud af diasporaen - tilpasse sig det danske samfund.
-Dilemma hos efterkommeren:
Mine forældres tilværelse?
Det danske samfund?
------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
6)Skal det danske samfund på en eller flere måder imødekomme den tyrkiske immigrant, sådan
at det er nemmere for ham at fastholde sin identitet?
Religiøst:
-Moskéen. Den danske folkekirke del af danskernes identitet (165.374 kirkelige handlinger 2009 n)
-Moskéer del af tyrkerens identitet.
-Med henblik på grundlovens paragraf 67 og 70 o - religionsfrihed.
-Ulighed mellem muslimer og danskeres rettigheder.
-Fem gange adhan (bønnekald) - årsag til uenigheden om opførslen af moskéer.
-Danske folkekirkers ”kalde-ritual” – gudstjeneste – dåb – konfirmation – begravelse - angivelse af
tid.
-De fem søjler: trosbekendelse - almisse - bøn - faste - pilgrimsfærden til Mekka.
-Grundpillerne i islam og muslimsk adfærd.
-Derfor vigtigt med fri fra arbejde (ramadan) - eller på arbejdspladsen (bøn)
-Hvor fleksible skal det danske samfund være?
? Ferie med løn i den uge, hvor han skal holde ramadan?
? Forskelsbehandling til fordel for religiøse?
? Ekstra pauser betalt til bøn på arbejde?
? Selvfinansiering?
Kulturelt:
-Medborgerskabstanken: majoritetsbefolkningens villighed til optagelse af indvandrere i
samfundet på lige fod med majoritetsbefolkningen. P
Tværfagligt eksamensprojekt Religion – Samfundsfag Melissa Bach Yildirim
-Majoritetsbefolkningens fordomme omkring muslimer og fanatikere - kan resultere i
tilbageholdenhed overfor tyrkere.
-Signal til tyrkeren om at være uaccepteret i samfundet.
-Marshall-teorien som udgangspunkt argument for fokus på positive aspekter af islam.
(kritikse Muslimer - Muslimer I Dialog) q
-Manglende følelse af medborgerskab kan resultere i følelse af at være ekskluderet.
-Forvirring hos tyrkeren vedrørende hans plads i samfundet
Konklusion:
Ved gennemgangen af de økonomiske forskelle på Tyrkiet og Danmark, kan det konkluderes at
tyrkeren fandt det nødvendigt at rejse til Danmark. Her opnåede han bedre løn og arbejdsvilkår, og
det sociale sikkerhedsnet i Danmark sikrer tyrkeren, at han ikke er uden indkomst. Ved
bosættelsen i Danmark erfarer tyrkeren, at der foreligger tydelige forskelle på måden det danske
og det tyrkiske samfund fungerer. Tyrkiet er som nævnt en kollektivistisk kultur, hvor fællesskabet
er i fokus og ikke mindst vidt favnende. I modsætning hertil er Danmark, som er en individualistisk
kultur hvor fællesskabet er koncentreret til den alder nærmeste familie.
Hvor tyrkeren før var en del af en både befolkningsmæssig og religiøs majoritet, udgør han nu en
del af en etnisk minoritet.
Ved mødet mellem to kontrastfyldte kulturer, er tyrkeren ikke længere sikker på, hvilken plads han
har i samfundet, og dermed hvem han er. På den ene side må han bibeholde sin fra hjemlandet
religiøse identitet som muslimsk tyrker, da det er i dette miljø identitetsdannelsen har fundet sted.
På den anden side må han optage de danske normer og værdier for at være en del af det samfund
han lever i, og ikke føle sig udstødt.
Majoritetsbefolkningen får dagligt gennem medierne bekræftet deres fordomme omkring
bindeleddet mellem muslimer og fanatisme, og bla. fordi disse fordomme når ud til tyrkeren,
bosætter han sig i en diaspora, hvor det danske i mindre grad er til stede. I diasporaen opretholder
tyrkeren normer og værdier fra Tyrkiet, og kontakten til det reelle danske samfund begrænses til
indkøbsture, offentlig transport etc. Tyrkeren integrerer sig ikke i det danske samfund, og det
danske samfund forstår ikke tyrkeren, da han kun i mindre grad er i kontakt med det.
Da vi både danner vores identitet ud fra hvad vi kender og ud fra hvordan andre opfatter os,
splittes identiteten derfor mellem det meget snævre samfund tyrkeren befinder sig i, og det brede
samfund som han umiddelbart ikke er en del af, og hvor befolkningen kun i et vist omgang
accepterer det miljø han er en del af. Et eksempel på dette var debatten omkring muslimers ret til
at holde ramadan-ugen fri og retten til at bede i arbejdstiden.
Som svar på problemformuleringen kan det da konkluderes, at tyrkiske immigranter i nogen grad
oplever identitetsforvirring efter bosættelse i Danmark, og at dette kan ligge til hinder for en
vellykket integration, og ikke mindst videreføres til hans efterkommere.