Indholdsfortegnelse
Opgave- og problemformulering ............................................................................... 3
Det nye kejserige i midten .......................................................................................... 4
Beskriv graden af demokrati i kejseriget .................................................................. 4
Forfatningen af 1871 ................................................................................................. 4
En venstrefløj dannes ............................................................................................... 5
Socialistlovgivningen ............................................................................................... 6
Delkonklusion og vurdering ...................................................................................... 7
Hvorfor tager tyskland initiativ til 1 verdenskrig .................................................... 7
Nationaliseringen af de tyske borgere ....................................................................... 7
Udenrigspolitikken under Wilhelm 1. ...................................................................... 8
Vagtskifte ................................................................................................................. 9
Krigen bryder ud........................................................................................................ 9
Delkonklusion og vurdering .................................................................................... 10
2
Første Verdenskrig
Det Tyske Kejserige
Når man snakker om det tyske kejserige er der utrolig mange ting man kan komme ind på,
industrialiseringen, oprettelsen, Bismarck, 1 verdenskrig osv. I denne opgave vil jeg starte med kort
at beskrive hvad der ligger før oprettelsen af det tyske rige, primært fra da Bismarck bliver
ministerpræsident i Preussen i 1862. Dette er vigtigt fordi det ligger bund for den nationalfølelse
som bliver opbygget fra 1871 og frem imod krigen. Dernæst vil jeg kigge på mit første problem i
problemformuleringen: Beskriv graden af demokrati i kejseriget. Her vil kort beskrive forholdene
med Forbundsrådet, Rigsdagen og Landdagen og især komme ind på forfatningen af 1871. Jeg vil
komme ind på Bismarcks frygt og forfølgelse af den tyske venstrefløj, her vil jeg beskrive SPD og
KPD`s dannelse, forbuddet mod dem og det senere ønske om forfølgelse. Det er utrolig vigtigt for
at beskrive graden af demokrati, fordi selvom man havde den såkaldte frie forfatning var der så
stadig frihed i Tyskland? Efter min beskrivelse vil jeg lave en konklusion som fastsætter graden af
demokrati. Dernæst vil jeg kigge på min andet problem: Hvorfor tager tyskland initiativ til første
verdenskrig? Her vil jeg specielt kigge på den opbyggede nationalfølelse som Bismarck i
samarbejde med de nationalliberale sætter i gang i 1871, jeg vil også især kigge på de
udenrigspolitiske forhold med fokus de alliancer som var under Wilhelm 1. og som gjorde at der
ikke opstod krig. Ydermere vil jeg kigge på den udenrigspolitik som bliver ført fra kejseriget under
Wilhelm 2.. Jeg vil beskrive selve krigens udbrud fordi en del af svaret til mit problem ligger her.
Til sidst vil jeg så konkluderer hvad der gjorde, at Tyskland valgte at starte en krig.
Problemformulering
1) Beskriv graden af demokrati i kejseriget
2) Hvorfor tager tyskland initiativ til 1 verdenskrig?
3
Det nye kejserige i midten
I 1862 bliver den preussiske krigsminister Otto Von Bismarck udnævnt til ministerpræsident og
allerede fra starten bekendte han sine planer om et samlet tyskland, med en preussisk kronet kejser.
Bismarck nævnte i en tale: ”Jeg vil købe nogle, skræmme andre og atter andre vil jeg slå og til sidst
vinde dem alle sammen ved at føre dem mod Frankrig”
1
med dette citat begyndte Preussen at føre
krig! Den tidligere krigsminister Bismarck havde moderniseret militæret betydeligt siden det pinlige
nederlag i den første Slesvig Holsten krig og det gjorde det muligt for Preussen at føre krig mod
Slesvig Holsten i 1864 mod Østrig i 1866 og mod Frankrig 1870-71 alle 3 krige med Preussen som
sejrherre. Med den hurtige sejr over Frankrig fik Preussen indlemmet Alsace Lorraine i deres rige.
(En handling Frankrig aldrig glemte og som kostede dyrt ved forhandlingerne efter 1 verdenskrig)
Pga. begejstringen over sejren øjnede Bismarck en mulighed sammen med de tysknationale kræfter
at iscenesætte kejserudnævnelsen, og efter korte forhandlinger med de tyske statsledere blev det den
18. jan 1871 på det franske slot Versailles at Wilhelm den 1 blev kronet til Kejser, af et samlet
Tyskland, fra Bayern i syd, til Slesvig Holsten i nord.
1) Beskriv graden af demokrati i Kejseriget
Forfatningen af 1871
Kort efter dannelsen af det samlede tyskland kom der en forfatning, en forfatning som gav det tyske
rige et demokratisk styre. Øverst havde man Forbundsrådet hvor de enkelte delstatsregeringer havde
et bestemt antal pladser. Her skal det nævnes at Preussen havde 17 pladser og det krævede bare 14
at nedlægge et veto.
1
Forbundsrådet havde ret til at blande sig i rigslovgivningen som blev vedtaget
i Rigsdagen og deres primære opgave var at se om den var i uoverenstemmelse med delstatens egne
love. Under forbundsrådet havde man så Rigsdagen, som fungerede rimelig parlamentarisk med
folkevalgte repræsentanter, valgt ved hemmelig afstemning hvor alle mænd over 25 år havde
stemmeret. Rigsdagen var den lovgivende magt og samtidig var det dem der stod for budgetterne.
1
Tyskland af Michael Klos
4
Kejseriget som bestod af 25 større eller mindre forbundsstater havde så hver deres Landdag som
gav en følelse af selvforvaltning hos de forskellige stater, som alle hørte under samme kejser.
Valgene til disse var så til gengæld af meget ringere demokratisk grad. I Preussen havde man det
der hedder 3 klasse valgret, der inddelte de stemmeberettigede i 3 klasser ud fra deres
skattebetaling. De 3 folk der så blev valgt fra hvert lokal område kom så i den Preussiske Landdag
og det betød jo at de få som var i skatteklasse 1 valgte 1 repræsentant mens de mange arbejdere i
skatteklasse 3 også valgte en. Det gjorde at de riges stemmer havde utrolig mere værdi en
arbejdernes. Dog skal det siges at det kun var den preussiske Landdag der var så udemokratisk de
sydlige medlemmer såsom Bayern og Württemberg var langt mere demokratiske. Udover
klasseinddelingen ved valget, så blev den Preussiske Landdag også valgt ved offentlig og mundtlig
stemmeafgivelse, og det gjorde det muligt for arbejdsgiverne at høre hvad arbejderne stemte.
2
Bismarck som især prægede de første år af politikken i det tyske kejserige var Rigskansler fra 1871-
1890 han var udpeget af kejseren og kunne på ingen måde væltes af hverken Forbundsrådet eller
Rigsdagen. Rigskansleren havde fuldstændig monopol på den politik der blev ført da man ikke
havde forskellige ministre men derimod statssekretærer til at varetage forskellige vigtige områder,
disse var også udnævnt af Bismarck.
En venstrefløj dannes
Under og før den borgerligt demokratiske revolution i 1848 til 1849 dannes den tyske
arbejderbevægelse i to grupper: ”Bund der Kommunisten” (Kommunisternes Forbund) med Karl
Marx og Friedrich Engels i spidsen og ”Die Arbeiterverbrüderung” (Arbejderforbrødringen) under
ledelse af Stephan Born. Men efter den mislykkede tyske revolution, bliver arbejderbevægelsen
undertrygt. Og først i 1863 danner Ferdinand Lassalle ”Allgemeiner deutscher Arbeiterverein”, som
i 1875 bliver slået sammen med det i 1869 grundlagte "Sozialdemokratische Arbeiterpartei". Det
nye forenede parti blev kaldt "Sozialistische Arbeiterpartei Deutschlands". Omkring dette tidspunkt
begynder fagbevægelserne også at dukke op og i 1878 bliver alle socialistiske bevægelser og
foreninger forbudt af den konservative regering, og socialdemokrater og socialister bliver udnævnt
til ”fædrelandsløse medborgere” Den socialdemokratiske bevægelse fortsætter trods dette deres
2
En rejse gennem tysk historie af Svend Åge Karup
5
aktiviteter, og i 1890 bliver forbuddet ikke forlænget, hvilket fører til, at SPD ved valget i 1890 får
19,7 % af alle stemmer.
3
Socialistlovgivningen
Bismarck vidste godt at grunden til at den socialistiske bevægelses succes, var de ekstremt ringe kår
som den almindelige tyske arbejder levede under. Det tysk katolske parti Centrum lovede et bedre
liv efter døden, men det var bare ikke nok for arbejderne og derfor søgte de primært hen i det
nydannede røde parti, som senere blev til SPD. Borgerskabet så på den voksende arbejderbevægelse
og frygtede at noget lignende Pariserkommunen ville udvikle sig i tyskland og man måtte gøre
noget hvis ikke ”den røde fare” skulle ødelægge det tyske kejserige. I maj og juni 1878 øjnede
Bismarck en mulighed og benyttede de 2 mislykkede attentater på kejser Wilhelm, man skød hurtigt
skylden på nogle revolutionære venstrefløjsaktivister og forargelsen over attentaterne gjorde at man
i Rigsdagen fik gennemført den såkaldte socialistlovgivning
4
. Loven var i starten kun gældende op
til 3 år men blev mange gange fornyet og blev først rigtig ophævet i 1890. Loven betød at alle
socialdemokratisk og kommunistisk organisation og agitation blev forbudt. Det sidste gjorde fx at
det var utrolig svært for socialisterne at komme ud med budskaber. Loven blev dog aldrig rigtig
konsekvent gennemført man opretholdte fx den socialdemokratiske rigsdagsfraktion selvom partiet i
realiteten var forbudt. Selvom det politiske arbejde for socialisterne blev besværliggjort formåede
den alligevel at vokse pga. de manglende alternativer for den almindelige tyske arbejder.
Bismarck indså at socialistlovgivningen ikke fungerede og derfor lavede han forskellige tiltag som
skulle hive arbejderne over mod det konservative parti. Han ville forbedre arbejdernes leveforhold
og derfor begyndte han i starten af 1880´erne at føre en meget mere moderne social politik. De 3
største bedrifter var indførelsen af arbejdernes sygeforsikring i 1883, ulykkesforsikring i 1884 og
pensionsforsikring i 1889 dog uden held. Ved valget i 1890 hvor socialistlovgivningen var ophævet
stormede SPD frem fra 6,1% i 1881 til 19,7% i 1890
4
Delkonklusion og vurdering
Selve forfatningen i tyskland er til dels demokratisk, og selve ideen med de 3 instanser
Forbundsrådet → Rigsdagen → Landdagen virker også demokratisk. Valgene til landdagene er dog
3
http://www.spd.de/de/partei/geschichte/index.html
4
Tyskland af Michael Klos
6
udemokratiske i nogle af delstaterne fx i Preussen hvor ens stemme tæller mere alt efter hvor rig
man er. Ideen med mundtlig stemmeafgivelse er også noget som forringer demokratiet, da et af de
vigtigste elementer i demokrati helt klart er den hemmelige afstemning. Ideen med at det er kejseren
der vælger rigskansleren er også noget der for tankerne over på en diktatorisk stat, for godt nok
krævede det flertal for rigskansleren i rigsdagen hvis han skulle gennemføre en lov, men han alene
stod for udfærdigelsen af politikken. Folket havde ingen indflydelse på ting som udenrigs-
undervisnings- forsvarspolitikken for at nævne nogle få. Et af de bærende principper i et demokrati
er også at alle har lov til at mene hvad de har lyst til, og et af de bærende punkter i den danske
grundlov fra 1849 er fx at man har foreningsfrihed. Da socialistlovgivningen bliver indført forbyder
man socialistiske foreninger, med påskud om at de er ”fædrelandsløse medborgere” det er helt klart
også en forringelse af demokratiet da det jo fjerner hele venstrefløjen i det politiske spektrum. En
anden ting man kan diskutere er kvinders stemmeret og ligestillingen i mellem mand og kvinde. I
nyere tid kan man jo ikke forestille sig et demokrati hvor kvinder ikke måtte stemme men dog skal
det nævnes at kvinder ikke havde stemmeret nogen andre steder i Europa den kommer fx først i
Danmark i 1915 og i sovjet ved oprettelsen 1917. At kvinder ikke har stemmeret er en forringelse af
demokratiet men dog vil jeg kigge på tiden og sige at det havde man altså heller ikke andre steder.
5
Man havde i tyskland altså noget lignende diktatoriske forhold, med forskellige demokratiske
impulser.
2) Hvorfor tager tyskland initiativ til 1 verdenskrig?
Nationaliseringen af de tyske borgere
Efter samlingen af tyskland, manglede bare at indbyggerne følte sig som tyskere. I starten var man
ikke tysker men stadig preusser, bayer eller sachser. Nationaliseringen var derfor nødvendig hvis
man skulle have et rige med et folk. Nationaliseringen blev primært sat i gang omed blik på den nye
generation historieundervisningen i skolen lærte børnene om et tyskland med rødder helt tilbage i
middelalderen, et prægtigt tyskland man kunne være stolt af. Man lagde stor vægt på at nævne de
store sejre som man havde haft på slagmarken og især ydmygelsen af Frankrig. Med indførelsen af
militærtjenesten (ligesom værnepligten herhjemme) fik tyskerne noget at være stolte af, de store
militærparader primært i Preussen fremlagde tyskland som det stærkeste militær i Europa
6
. Noget
5
Det europæiske hus af Knud J.V. Jespersen bind 4
6
Bismarck Mennesket og statsmanden af A.J.P. Taylor
7
der blev brugt meget energi var at styrke statsmagten ved at styrke hæren og tyskheden i riget, nogle
af tiltagene gik udover mindretallene i de tidligere franske, polske, og danske områder. De
forskellige sprog blev forbudt både omkring forvaltningen og undervisningen, alle gudstjenester
skulle foregå på tysk, mindretallene skulle gøres tyske. Alle skulle gå i tyske skoler, aftjene tysk
værnepligt og være tyske statsborgere. Da krigen brød ud måtte mindretallene dø for kejseren,
ligegyldigt hvilket land de følte sig knyttet til.
Udenrigspolitikken under Wilhelm 1.
Mens Bismarcks indenrigs politik meget gik i ud på at styrke statsmagten og
fædrelandskærligheden, var udenrigspolitikken meget fokuseret på at stabilisere magtfordelingen på
det europæiske kontinent. Tyskland lå i midten af Europa og derfor var frygten for en tofrontskrig
noget der især tegnede udenrigspolitikken. I 1879 laver man alliancen med Østrig-Ungarn, i 1881
kommer Rusland med i aftalen, i 1882 kommer Triplealliancen hvor Italien og Østrig-Ungarn er
med og genforsonings traktaten med Rusland i 1887. Bismarcks var klar over kejseriget svaghed i
forhold til den dårlige placering omgivet af mulige fjender på alle sider. Derfor var det vigtigste for
kansleren at holde Europa fri fra krig. Lige fra starten gjorde man det klart at Tyskland ikke havde
ambitioner om krig, man førte en meget fredelig politik, hvor man også holdt sig ude af
kolonikapløbet.
7
For Bismarck var det klart at Frankrig var den største trussel og derfor arbejdede
han stærkt på at isolere Frankrig, fra resten af Europa. Dette lykkedes da også for ham da man
ganske hemmeligt naturligvis, havde alliancer med alle landene omkring, med undtagelse af det
isolerede England. Alliancesystemet var utrolig skrøbeligt da mange af de indblandede havde
forskellige interesser fx omkring Balkan hvor Rusland og Østrig-Ungarn var meget uenige. Det hele
blev holdt sammen af kejserens rigskansler Bismarck, og da han blev afsat i 1890 forsvandt
alliancerne. Fra den fransk-tyske krig i 1870-71 til 1 verdenskrig i gik der 43 år det er en
af de længste perioder uden krig på det europæiske kontinent nogensinde og det skyldes helt klart
den fredelige politik som blev ført af Bismarck
8
Vagtskifte
7
Tysk udenrigs- og kolonipolitik
8
Bismarck Mennesket og statsmanden af A.J.P. Taylor
8
I 1888 dør Wilhelm 1. kort efter dør efterfølgeren Frederik 3. og man indsætter Wilhelm 2. I 1890
afskedigedes Otto von Bismarck pga. uoverensstemmelser med politikken. Wilhelm II ønskede at
fremme sin egen indflydelse og sikre sig at de fremtidige rigskanslere, var mindre selvstændige.
Alliancesystemet faldt fra hinanden og Wilhelm II var som andre stormagter, mere interesseret i at
skaffe sig kolonier. Det var her at Frankrig og Rusland indgik den militære aftale. Tyskland var klar
over, at de nu ville kunne blive angrebet fra vest i form Frankrig, men også fra øst i form af
Rusland, og Tyskland holdt derfor stærkt fast i alliancen med Østrig-Ungarn. I 1904 indgik
Frankrig og England så en alliance og pludselig var Europa opdelt i centralmagterne og de
omkringliggende. Alle Bismarcks bestræbelser for at holde fred var faldet sammen efter Wilhelm 2.
var tiltrådt
Krigen bryder ud
I juni måned, 1914, besøgte den Østrig-ungarske tronarving Franz Ferdinand og hans kone Sofia
Bosnien officielt. På en køretur i Sarajevo 26. juni blev de skudt, af Gavrilo Princip - en bosnisk-
serbisk gymnasium elev. Han var medlem af en frihedsbevægelse på det Østrig-Ungarnske område,
Bosnien-Herzegovina. Man mener dette var et råb fra Bosnien om selvstændighed. Serbien blev
gjort ansvarlig for dette attentat, da man mente der lå mere bag end som så. Østrig-Ungarn satte
nogle krav til Serbien efter dette mord, der gjorde at de fuldt ville høre under Østrig-Ungarnsk styre.
Dette afslog Serbien og Østrig-Ungarn erklærede Serbien krig. Tyskland støttede Østrig-Ungarn
efter deres aftale om at alliere sig. Rusland mobilisere som modsvar og Tyskland erklærer derfor
Rusland krig d.1. august 1914. Frankrig, der var allieret med Rusland, gjorde sig klar til krigen og
de blev erklæret krig den 3. august 1914.
9
Den tyske general Alfred von Schlieffen havde i årene udarbejdet en plan for, hvordan
Tyskland skulle klare sig i en krig. Planen gik ud på, at de skulle rykke hurtigt frem mod Frankrig
og være mere tilbageholdende mod øst, Rusland. Grunden til dette var den stor ineffektivitet som
prægede den langsomme russiske hær. Tyskland angreb Frankrig gennem Belgien. Problemet var
blot, at Storbritannien havde garanteret Belgiens neutralitet. Frankrig og Rusland var allierede med
Storbritannien, der dagen efter trådte ind i krigen. 1 verdenskrig var i gang Rusland, Frankrig og
Storbritannien mod Tyskland og Østrig-Ungarn.
9
http://da.wikipedia.org/wiki/1._verdenskrig
9
Den plan, tyskerne havde udarbejdet, bristede da de stod ved Marne. Et russisk fremstød, fransk
modoffensiv og belgisk modstand gjorde, at tyskerne måtte trække sig tilbage. Den tyske general
som stort set allerede følte at han havde vundet slaget, og hans soldater rykkede så hurtigt frem, at
deres forsyninger ikke kunne følge med. Imens spredte de allieredes soldater sig, og gjorde sig klar
ved Marne-floden. Ikke en eneste tysk soldat nåede til Paris, som var målet. Krigen blev hurtigt
udviklet til en skyttegravskrig, da store artilleribombardementer ofte ikke var voldsomme nok, til at
kunne tilintetgøre fjenden. Det smadrede derimod terrænet, hvilket gjorde det nærmest umuligt for
de 2 parter at komme frem. Soldaterne gravede og gravede, og skyttegravene strakte sig flere
tusinde kilometer gennem Frankrig. Tyskland og Østrig-Ungarn blev under krigen kendt som
Centralmagterne. D. 2. november 1914 tilsluttede Tyrkiet sig til dem. De allierede, Frankrig,
Rusland og Storbritannien var dog dem, der fik mest medhold i krigen. Lande som Japan, Italien,
Rumænien, USA og mange andre.
10
Konklusion og vurdering
En ting som helt klart gør at Tyskland tager initiativ, er deres fuldstændig overlegne selvtillid. Det
er nærmest komisk når man hører om kejseren der står og vinker farvel til tropperne og siger: ”I er
tilbage inden jul”. Den nationalisering som man satte i gang ved kejserigets fødsel, har virket og
mange mænd glæder sig helt til at komme i kamp! En indstilling og gejst som kun ses hos det tyske
folk. Bismarck gjorde klogt i at kæmpe for freden, men da han var væk var der ingen til at tale
krigen ned i parlamentet eller Europa. Den militære overkommando var så sikker på deres enkle
plan at krigen var uundgåelig. Hurtig sejr over Frankrig og dernæst sejr over det store langsomme
Rusland. Når en kejser for præsenteret end sådan plan ser han jo straks sejren inden for rækkevidde
og da kronprinseparret så bliver dræbt øjnes et påskud for krig. Jeg vil mene at det er deres følelse
af overlegenhed og forventning om hurtig krig der gør at Tyskland tager initiativ til verdenskrigen.
Tyskland var så sikre på at de kunne knuse Frankrig ved at gå udenom forsvarsstillinger ved
grænsen også bare lige igennem Belgien også mod Paris. Også derefter nedkæmpe Rusland som jo
også viste sig at være utrolig ineffektive.