Mini-SRP om Tysklands konkurrenceevne og bilindustri

[navn fjernet] 16. november 2011

HH2b

Mini-SRP

Side 1 af 15

Tysklands konkurrenceevne siden 2001 med

særlig fokus på bilindustrien

Indholdsfortegnelse

Abstract 2

Indledning 3

Redegørelse 4

Analyse (Porters teori om konkurrenceevne) 6

Firmastrategi, stuktur og rivalisering 6

BMWGroup: 7

VWGroup: 7

Daimler 7

Produktionsfaktorer: 9

Efterspørgselsforhold 9

Beslægtede virksomheder og underleverandører 10

BMWGroup: 10

VWGroup: 10

Daimler: 10

Tilfældigheder 11

Staten 11

Vurdering 11

Konklusion 12

Kildefortegnelse 14

[navn fjernet] 16. november 2011

HH2b

Mini-SRP

Side 2 af 15

Abstract

The study investigates the German automotive industry, labour force and competitiveness.

The paper also examines the opportunities of German automotive industry to be outsourced.

Germany is one of the leading manufacturers in the world of the automotive industry, and the

automotive industry is a major factor in the German economy. 17 per cent of the German ex-

port is from the automotive industry. To analyse the German competitiveness I have used Mi-

chael Porter’s diamond, which explains his theories on competitive advantage of nations.

Based on my analysis I have discussed and estimated the opportunities of the German auto-

motive industry to be outsourced. Finally I have based on my analysis of the German competi-

tiveness come to a conclusion that Germany has a very high competitiveness.

[navn fjernet] 16. november 2011

HH2b

Mini-SRP

Side 3 af 15

Indledning

Først vil jeg beskrive Tysklands erhvervsstruktur og bilindustriens rolle i Tyskland. Derefter

vil jeg analysere den tyske konkurrenceevne ved hjælp af Porters Diamant. Efter at have ana-

lyseret Tysklands konkurrenceevne vil jeg vurdere bilindustriens muligheder for outsourcing.

Til sidst vil jeg skrive en konklusion om Tysklands konkurrenceevne siden 2001.

Tyskland er et af Europas største lande med et areal på 357.022 kvadratkilometer, og landet

er Europas mest befolkede nation med en befolkning på mennesker (juli 2011).

Tyskland er verdens femte største økonomi og Europas førende økonomi, og selvom Tysk-

lands vækstrate på 2,9%

fra år 2000 var faldende i mange år, var den i 2010 oppe på 3,5%

og derfor er Tyskland stadig Europas vigtigste økonomi.

Når man tænker på Tyskland, forbinder man det også med biler. Tyskland er

kendt for deres store produktion af biler af god kvalitet. Mange ser også på Tyskland, som

landet der producerer de bedste biler, fordi man kan altid stole på, at deres biler er af høj kva-

litet og udpræget luksus. Udover biler er Tyskland også et af de førende lande inden for ek-

sport af maskiner, husholdningsmidler, elektronikudstyr og kemikalier

Den høje kvalitet stammer fra langt tilbage. I 1939 hvor Tyskland med Hitler i

spidsen erklærede krig, satte Hitler for alvor den tyske innovation i gang. Mange vil mene at

på trods af at være sindssyg i hovedet, var Hitler et geni. Han fik tyskerne til at arbejde på høj-

tryk for at udvikle de bedste fly, bomber, tanks, våben osv. Alt skulle gøres mere effektivt, for-

di det er sådan, at man vinder en krig. Han fik de bedste ingeniører til at udvikle alle de nød-

vendige ting. Meget af det lykkedes for ham, og Hitler var egentlig manden bag megaprodu-

centen VW, og Hitler gav os selvfølgelig også Die Autobahn, som førte til nutidens motorveje.

En anden faktor for at Tyskland er så langt fremme industrimæssigt, kan man og-

så se i betragtning af, at da Tyskland og Hitler tabte anden verdenskrig, blev hele Tyskland

bombet i stumper og stykker. Så da Tyskland igen skulle genopbygges var landet og hele pro-

duktionsapparatet topmoderne og meget mere effektivt end mange andre lande i Europa.

Se kildefortegnelsen under nr. 1

Se kilefortegnelsen under nr. 2

Se kildefortegnelsen under nr. 2

[navn fjernet] 16. november 2011

HH2b

Mini-SRP

Side 4 af 15

Redegørelse

Tysklands erhvervsstruktur er meget typisk for, hvad landet er god til. Landet er et af verdens

førende eksportører af maskiner, biler, husholdningsartikler osv. Det afspejler sig også i opde-

lingen af de 3 erhverv:

Primær (landbrug): 0,9%

Sekundær (industri): 27,8%

Tertiær (service): 71,3% (2010)

Et land som Tyskland har selvfølgelig masser af servicefag, men har stadig stor og vigtig indu-

stri. Landbrug har de ikke meget af i landet, fordi landet fokuserer på dets komparative forde-

le, der bygger på en handelsteori af David Ricardo. Det er svært at sige, om Tyskland har en

absolut fordel som bilproducenter i forhold til andre nationer som Japan og USA. Typisk vil

man nok mene, at de tyske og japanske biler er på samme kvalitetsniveau, om end flertallet

stadig synes, at de tyske biler er globalt førende i forhold til design, funktionalitet og kvalitet.

Bilindustrien har en kæmpe rolle i den tyske økonomi. Ca. 17% af Tysklands

samlede eksport er produkter fra bilindustrien

. Hvis man sætter det op i tal var Tysklands

BNP i år ,80 billioner euro, og Tysklands eksport var i samme år 1.159,80 billioner

euro.

Så hvis jeg med udgangspunkt i at bilindustrien udgjorde 17% af Tysklands samlede

eksport, vil bilindustriens eksporttal være 197,166 billioner euro. Og ud af Tysklands samlede

BNP udgør bilindustrien 7,96%. Omkring 700.000 tyskere er ansat direkte i den tyske bilin-

dustri, og ifølge brancheorganisationen VDA arbejder hver syvende person for bilindustrien i

Tyskland

. Det er rigtig mange mennesker, og det giver et godt overblik over, hvor vigtig den

tyske bilindustri faktisk er for Tysklands økonomi. Desværre er antallet af arbejdspladser fal-

det fra 723.190 i 2009 til 708.970 i 2010, så arbejdspladserne er faldet med 2%

Tyskland er en af verdens førende nationer indenfor produktion af biler med en

årlig produktion i 2010 på 5.552.409 biler, og landet er kun overgået af USA med en årlig pro-

duktion i 2010 på 7.587.332 biler, Japan med en årlig produktion i 2010 på 8.307.382 og Kina

med en årlig produktion i 2010 på biler. Alle lande havde dog haft en markant

Se kildefortegnelse under nr. 2

Se kildefortegnelse under nr. 3

Se kildefortegnelse nr. 4

Se kildefortegnelse nr. 5

Se kildefortegnelse nr. 6

[navn fjernet] 16. november 2011

HH2b

Mini-SRP

Side 5 af 15

stigning af produktionen af biler fra år 2009. Tyskland havde en stigning i produktion af biler

fra 2009 til 2010 på 11,8%, USA havde en stigning på 36%, Japan en stigning på 21,1% og Ki-

na en stigning på 35,6%.

Så selvom Tyskland havde en god stigning efter et par svære år un-

der Finanskrisen i 2008 og 2009, har de andre store bilnationer bare været endnu bedre til at

skabe vækst.

Dog var Tyskland efter kriseårene i 2008 og 2009 i en rigtig god produktion, og

både BMW, Mercedes og VWs afsætning af biler på verdensmarkedet steg markant.

 BMW-koncernen solgte næsten 1,5 mio. biler i 2010, i forhold til 1,26 mio. i 2009

 Afsætningen hos Mercedes-Benz steg fra godt 1,1 mio. til 1,3 mio. sidste år

 VW-koncernen solgte næsten 7,1 mio. i 2010 mod 6,3 mio. i 2009

Efter sådan et godt år i 2010 havde VDA kæmpe ambitioner for 2011; der skal sælges 4,4 mil-

lioner biler i udlandet.

Kineserne har dog det mest dynamiske marked, og forventes i 2020

at have ca. 45% af markedet. Godt for de tyske bilproducenter er dog, at de rige lande i Asien

køber de tyske bilproducenters dyre biler som Mercedes S-klasse, Audi A8 og BMW 7er.

Også i Danmark har de tyske producenter haft fremgang i 2010 i forhold til året før. I år 2010

blev der indregistreret 32.420 biler af mærkerne Audi, BMW, Mercedes-Benz, Mini, Opel, Por-

sche, Smart og VW i Danmark. Det svarer til en vækst på 45,5 pct. Det samlede danske bilmar-

ked voksede med 36,69%. De tyske producenter kunne derfor øge deres markedsandel fra

19,9% til 21,1%.

Men hvad gør så Tyskland til en af verdens bedste bilproducenter, for ikke at sige

den bedste? Det korte svar ville nok være, at Tyskland producerer de bedste biler i verden,

men der er selvfølgelig flere faktorer der spiller ind. Tyskland har stærke bilhistoriske traditi-

oner, baseret på grundighed, professionel ledelse og dygtige ingeniører. Disse tre faktorer gi-

ver en højt udviklet metodik og veldesignede, konstruktive, gennemarbejdede og pragmatiske

koncepter udmøntet i solide og driftssikre biler. Udover det har landet et velbygget netværk af

tekniske og forskningsmæssige institutioner og uddannelser og nogle gode leverandører. Og

så har Tyskland en veltrænet arbejdsstyrke, der udfører kvalitetsarbejde, fordi de har gode

arbejdsvilkår, lønninger og social sikring. Dertil kommer den særlige tyske virksomhedskul-

tur, der i krisetider får arbejdsgivere og ansatte til at rykke sammen og finde rationelle løs-

Se kildefortegnelse nr. 7

Se kildefortegnelse nr. 8

[navn fjernet] 16. november 2011

HH2b

Mini-SRP

Side 6 af 15

ninger til fælles bedste. F.eks. ved i samarbejde at skære produktionsomkostningerne ned til

et minimum og derved styrke konkurrenceevnen - eller i værste fald blive enige om nedsat

arbejdstid.

Analyse (Porters teori om konkurrenceevne)

Den amerikanske økonom Michael Porter stillede sig selv den problemstilling: Hvilke faktorer

gør, at et land som fx Tyskland er et af verdens bedste lande til at fremstille maskiner og luk-

sus biler? Mange havde før troet, at et lands konkurrenceevne afhang af lave lønninger, men

lande som fx Tyskland og Sverige har altid haft relativt høje lønninger. Andre troede, at et

lands valuta havde præg, men schweizerfrancen har fx altid været en stærk valuta, og Schweiz

har klaget sig fremragende alligevel. Det er også fristende at tro, at et land med mange natur-

ressourcer havde en stor betydning for et lands konkurrenceevne, men se bare på lille Dan-

mark der fx er fattig på naturressourcer som jern og kul.

Derfor kom Michael Porter til en konklusion, der dannede rammerne for et lands

konkurrenceevne. Han mente ikke, at et lands konkurrenceevne kun afhang af løn, valuta og

naturressourcer. Det førte til, at han konstruerede en ”diamant”, der består af de fire faktorer;

produktionsfaktorer, efterspørgselsforhold, beslægtede virksomheder og underleverandører -

industriblokke og firmastrategi, struktur og rivalisering. Udover de fire faktorer spiller sta-

tens rolle og tilfældigheder også ind. Alle disse faktorer er med til at beskrive et lands konkur-

renceevne.

Figur 23.4 Porters diamant, Systime

Firmastrategi, stuktur og rivalisering

De tre store bilproducenter i Tyskland er BMWGroup, VWGroup og Daimler. Så er der også

Opel, men mærket ejes af det amerikanske General Motors.

Se kildefortegnelse nr. 9

Se kildefortegnelse nr. 10

[navn fjernet] 16. november 2011

HH2b

Mini-SRP

Side 7 af 15

BMWGroup:

BMWGroup er et aktieselskab med hovedsæde i München i Tyskland. BMWGroups aktieforde-

ling er således, at Stefan Quandt ejer 17,4%, Johanna Quandt ejer 16,7%, Susanne Klatten ejer

12,6% og de resterende 53,3% er free float, altså en masse forskellige mennesker, der har

valgt at investere i BMWGroup. Helt op til 46,% af investorerne i BMWGroup, har investeret

pga. strategiske grunde, og 40,6% er institutionelle investorer

BMWGroup ejer mærkerne BMW, Mini og Rolls Royce, men Rolls Royce er en tid-

ligere engelskejet bil.

VWGroup:

VWGroup er et aktieselskab med hovedsæde i Frankfurt am Main i Tyskland. VWGroups ak-

tiefordeling er således, at ComerstoneCapital Beteilgungen GmbH ejer 36,7%, Dietmar Hopp

ejer 28%, Edmund J. Keferstein ejer 15,1%, Oliver Hopp ejer 11,1%, SpencerBosse ejer 4,7%

og de resterende 4,4% er free float.

VWGroup ejer Audi, VW, Skoda, Seat, Bentley, VW Commercial Vehicels, Bugatti,

Lamborghini og Scania. De eneste tre 100% tyske mærker er dog kun Audi, VW og VW Com-

mercial Vehicels.

Daimler

Daimler er et aktieselskab med hovedsæde i Stuttgart-Untertürkheim. Daimler er et aktiesel-

skab, med en struktur der ser således ud; institutionelle investorer har 60,9%, private inve-

storer har 20,1%, Kuwait har 6,9%, Renault/Nissan har 3,1% og Aabar Investments har 9%.

Daimler ejer Mercedes-Benz, der også producerer Smart og Maybach.

Der er utrolig meget rivalisering på hjemmemarkedet i Tyskland blandt de tre store bilprodu-

center. Alle tre grupper har hver deres tyske luksusbil; BMWGroup har BMW, VWGroup har

Audi og Daimler har Mercedes-Benz. Der er selvfølgelig prisforskel på de tre biler, og hvis man

Se kildefortegnelse nr. 11

Se kildefortegnelse nr. 12

Se kildefortegnelse nr. 13

Se kildefortegnelse nr. 14

[navn fjernet] 16. november 2011

HH2b

Mini-SRP

Side 8 af 15

skal sammenligne de 3 mærker på modeller, der har samme målgruppe; 520 hos BMW, A6

hos Audi og Mercedes c-klasse, er BMW bare det lidt dyrere end de andre. En standardmodel

fra BMW koster 715.500 kr. i Danmark

, en Audi A6 koster 625.000 kr. i Danmark

, og en

Mercedes c-klasse koster lige knap 500.000 for standardmodellen

. Det fremgår på alle tre

mærkers hjemmesider, at de alle tænker på innovation og miljøet, men BMW er den mindst

konkurrencedygtige på prisen. Dog tror jeg ikke, at det har lige så meget at sige i Tyskland

som i Danmark, fordi vi har meget højere afgifter på biler end i Tyskland. Derfor er der flere

folk i Tyskland, der netop har råd til at købe en BMW og ikke ”kun” en Audi eller en Mercedes.

Pga. deres høje rivalisering med hinanden, og at de alle tre har satset på høj kvalitet har med-

ført, at BMW, Audi og Mercedes i dag betegnes som tyske luksusbiler.

Andre tyske bilmærker, der har hård rivalisering, er VW og Opel. VW har en mål-

sætning om, at være verdens største bilproducent igen i 2018, og de udvikler køreassistance,

så bilerne kan stoppe et muligt uheld i trafikken, og så tænker de selvfølgelig meget på miljøet

med deres BlueMotion koncept.

Opel tænker også meget på innovation, og det er GM, der

står for deres udvikling af design, teknologi, miljøtilpasning, kvalitet og sikkerhed.

Så VW og

Opel ligner egentlig meget hinanden. Hvis man nu tager en den dyreste Opel Corsa med diesel,

der koster 208.550 kr.

, og sætter den op mod en lignende VW Golf med diesel og ca. samme

hestekræfter, der koster 275.996 kr.

, kan man se, at VW altså tager en del mere for bilen,

end Opel gør. Måske er VW ikke så god som Opel til at producere små biler til billige penge.

Udover det tilbyder VW ikke bare en 1.7 motor som den største, men man kan vælge helt op

til en 2.0 TDI med 270HK, der så også koster lige knap 700.000 i Danmark. Det er måske en af

grundene til, at så mange mennesker kører VW, fordi de har muligheden for at vælge mellem

større motorer, eller også er brandet VW måske bare så stort, at de ligesom BMW kan vælge at

tage mere for deres biler end konkurrenterne.

Her er en fordeling på hvordan de forskellige tyske mærker solgte i år 2009 og 2010:

Se kildefortegnelse nr. 15

Se kildefortegnelse nr. 16

Se kildefortegnelse nr. 17

Se kildefortegnelse nr. 18

Se kildefortegnelse nr. 19

Se kildefortegnelse nr. 20

Se kildefortegnelse nr. 21

[navn fjernet] 16. november 2011

HH2b

Mini-SRP

Side 9 af 15

Produktionsfaktorer:

Tyskland har en rigtig god infrastruktur, da man kan komme fra a-b forholdsvis hurtigt med

deres ubegrænsede fart-motorveje. De har også jernbaner gennem hele landet og mange store

lufthavne.

Tyskland har også rigtig god arbejdskraft, og det kommer selvfølgelig an på deres

høje uddannelsesniveau, og at de har en meget stor befolkning. Hele 97,5% tyske drenge og

99% tyske piger gennemfører grundskolen. Udover det bruger den tyske stat 4,8% af BNP på

udgifter til uddannelse.

Udover at Tyskland har en rigtig god infrastruktur og en rigtig god arbejdskraft,

har landet også et stort kapitalforhold på hele 2.476,80 billioner euro i år 2010.

Efterspørgselsforhold

Danskerne og tyskerne ligner meget hinanden, når man taler om efterspørgsel, fordi vi begge

er nationer, der går op i kvalitet, funktionalitet og design. EU satte i 1995 krav om, at biler se-

nest i 2012 i gennemsnittet kun måtte udlede 120g CO2/km. Det er noget EU stiller krav om,

men det er også noget, vi som forbrugere sætter krav til. Man kan også se, at den tyske bilpro-

ducent VW tænker meget over dette, og de har derfor for ikke så lang tid siden lanceret kon-

ceptet ”BlueMotion”. En af VWs biler der fx kører på ”BlueMotion” er deres Polo, der kan køre

op til 33,3 km/l og kun udleder 87g CO2/km.

Desværre mener den tyske ekspert Dr. Lucia

Reisch, økonom med speciale i forbrugeradfærd og bæredygtighed ved Copenhagen Business

School, at tyskernes krav om en grøn revolution vil skade den tyske konkurrenceevne, da det

sætter et kæmpe præs på de tyske bilproducenter.

Se kildefortegnelse nr. 22

Se kildefortegnelse nr. 23

Se kildefortegnelse nr. 24

Se kildefortegnelse nr. 25

Se kildefortegnelse nr. 26

[navn fjernet] 16. november 2011

HH2b

Mini-SRP

Side 10 af 15

Beslægtede virksomheder og underleverandører

BMWGroup:

Når BMWGroup vælger leverandører, kigger de specielt på teknisk ekspertise og innovation,

men også økonomiske og sociale aspekter spiller en rolle. Siden foråret 2003 har BMWGroup

haft nationale og internationale retningslinjer og sat krav til miljømæssig- og social ansvarlig-

hed; fx at kræve at leverandørerne bruger energi og råvarer effektivt. Udover det har

BMWGroup forbud mod børnearbejde, tvangsarbejde, diskrimination og korruption. En gang

årligt har BMWGroup eksperter til at tjekke, om deres leverandører lever op til de stillede

krav.

Siden foråret 2005 har BMWGroup i samarbejde med LDB udviklet et IT-baseret

program, som deres leverandører kan opdatere sig i, så BMWGroup får et bedre overblik over

deres leverandører, og kan på den måde nemmere holde øje med dem.

VWGroup:

VWGroup har en masse underleverandører, og der er alt for mange, til at skrive dem ned, men

et par stykker af dem er: Bosch, GfK Automotive og GS Design.

Daimler:

Man skal desværre selv være en partner af Daimler, for at kunne se deres partnere, ligesom på

BMWGroups side. Men nogle af Daimlers partnere på verdensplan er: Mitsubishi Fuso, Detroit

Diesel og Mercedes-Benz

Som man se på illustrationen ligger de tyske industriblokke i store klumper tæt på de store

byer i landet. Det er smart at ligge dem tæt på de store byer og landegrænserne, fordi så er det

nemt for bilproducenterne at få deres produkter transporteret.

Se kildefortegnelse nr. 27

Se kildefortegnelse nr. 28

Se kildefortegnelse nr. 29

Se kildefortegnelse nr. 30

[navn fjernet] 16. november 2011

HH2b

Mini-SRP

Side 11 af 15

Tilfældigheder

Man kan sige, at pga. anden verdenskrigs, er tyskerne blevet utroligt stærke ingeniører, fordi

at Hitler fik landet til at arbejde på højtryk for at udvikle den bedst mulige teknologi. Så Tysk-

lands succes er måske en blanding af krig og opfindsomhed.

Staten

Staten forsyner selvfølgelig bilindustrien med den bedste mulige infrastruktur, som et land

kunne ønske sig med store ubegrænsede fart-motorveje, havne og lufthavne.

Udover det giver staten go for fri konkurrence, men det er selvfølgelig også på

bekostning af EU's regler. Den høje indenlandske konkurrence, som den tyske bilindustri har

er helt klart en af de største grunde til dens succes.

Vurdering

Umiddelbart vil jeg mene, at noget mere af den tyske bilindustri vil blive outsourcet; dog langt

fra alt. Folk ønsker stadig at føle, at bilerne er fra Tyskland, og det er ikke sikkert, at de gør

det, hvis hele produktionen foregår udenfor den tyske grænse. Den europæiske bilindustri var

i 2004 ved at falde fra hinanden, og da Tyskland er den største bilproducent i Europa, var det

selvfølgelig et forfærdeligt scenarie for landet. Dengang stod op til over 10.000 industriarbej-

dere til at miste deres job rundt omkring i Europa, og alt dette skyldtes globaliseringen. Peter

Wells mente dengang, at rationaliseringen, effektivisering og outsourcing ville koste mange

arbejdspladser i bilindustrien i Europa, og hvis man ville have, at bilindustrien stadig skulle

være en førende industri i Europa, skulle politikerne lægge en offensiv strategi.

Et af problemerne var dengang, at bilproducenter ikke bare konkurrerede med

hinanden, men også med sig selv. Fx ejede GM både Opel og det koreanske Daewoo, der også

havde konkurrencedygtige priser på det europæiske marked.

Tyskland havde dengang 855.000 lønmodtagere ansat på bilkoncernernes fa-

brikker, og en halv million tyskere arbejdede med bilsalg eller andet beslægtet erhverv. Der-

for var krisen i bilindustrien et mareridt i Tyskland, hvor 10,7 procent af befolkningen allere-

de var arbejdsløse.

[navn fjernet] 16. november 2011

HH2b

Mini-SRP

Side 12 af 15

Der var også lige kommet en ny EU-lov om CO2-udslip og stigende oliepriser, der

pressede de tyske bilproducenter yderligere til at være innovative og udvikle miljøhensigts-

mæssige biler.

På grund af lønnen og arbejdsvilkårene i Tyskland var fabrikkerne måske nødt til

at lukke, fordi bilerne kunne produceres langt billigere i Kina eller Indien. Folk var alligevel

begyndt at blive ligeglade med, hvor bilerne blev produceret. Mange fagforbund bl.a. svenske

IG Metall kæmpede for jobgarantier og lønforhøjelser, men de havde en svær kamp, da Sie-

mens i Tyskland havde fået tusinder af ansatte til at gå ned i løn.

Selvom det dengang så så skidt ud for bilindustrien, synes jeg nu, at de tyske bil-

koncerner holder fast i at producere meget i hjemlandet. De har selvfølgelig alle sammen flyt-

tet noget af produktionen til udlandet, for at være mere konkurrencedygtige på priser i ud-

landet; fx i USA, hvor den amerikanske dollar ikke er lige så stærk som euroen. Jeg tror også

på, at tyskere hellere vil gå lidt ned i løn end at miste sit arbejde, hvis det går skidt for bilindu-

strien i et stykke tid.

Selvom bilkoncerner outsourcer noget til Asien, vil bilen stadig være tysk. Det

mener jeg og en af Daimlers forskningschefer med hans udtalelse: ”En Mercedes vil altid være

tysk, uanset hvor den produceres - uanset om det er i Indien, Kina eller USA. Ganske vist dra-

ger vi nytte af de enkelte landes kompetencer. Men den samlede integration vil altid udgå fra

Tyskland.”

Og sådan tror jeg, at de fleste tænker om de tyske biler. Ganske vist er hver enkelt

lille del i bilen ikke tyskproduceret, men selve teknologien, designet og innovationen er tysk,

og det er nu også de vigtigste ting, og de er de ting, der gør de tyske biler til luksusbiler. Dette

fører mig til min vurdering; at Tyskland aldrig vil outsource hele deres bilindustri væk, da det

er en meget vigtig økonomisk faktor for landet.

Konklusion

Jeg kan heraf konkludere, at hvis man kigger isoleret på bilindustrien I Tyskland, så kan man

godt forstå, at det er blevet til en succes, fordi deres konkurrenceevne er rigtig god. For det

første har de nogle af verdens største bilkoncerner, og indenfor de bilkoncerner finder man

nogle af verdens største brands indenfor bilindustrien. Tyskland har hård indenlandsk kon-

Se kildefortegnelse nr. 31

Se kildefortegnelse nr.32

[navn fjernet] 16. november 2011

HH2b

Mini-SRP

Side 13 af 15

kurrence og rivalisering mellem bilproducenterne, hvilket har resulteret i nogle af verdens

bedste biler, når man taler om design, funktionalitet og kvalitet.

Til deres leverandører stiller alle bilkoncernerne store krav mht. til kvaliteten af

produkterne, og at deres leverandører er miljøbevidste, ligesom de selv er. Landet har kæmpe

industriblokke med bilfabrikker liggende i klumper rundt omkring de største byer i Tyskland,

og det er en fordel mht. transport, kunder og arbejdskraft.

Tyskland har en topmoderne infrastruktur, der gør det nemt for bilproducenter-

ne at transportere deres produkter til havne eller lignende. Udover det har Tyskland en stor

befolkning, hvilket betyder masser af arbejdskraft, og noget endnu bedre er, at deres arbejds-

kraft har fået gode uddannelser, hvilket har medført at arbejdskraften yder kvalitetsarbejde.

Efterspørgselsforholdene i Tyskland tvinger de tyske bilproducenter til at produ-

cere biler af endnu højere kvalitet, fordi befolkningen har krav om miljømæssige biler, sikre

biler, fedt design, nyeste teknologi, god komfort og høj funktionalitet.

Staten har gjort Tysklands indenlandske konkurrence utrolig hård, for at sætte

mere pres på bilindustrien, for at på den måde at få dem til at producere biler af ypperste kva-

litet.

Jeg synes det er lidt synd at sige, at Tysklands bilindustri i dag står i den position

den er i pga. tilfældigheder. Nok har Tyskland haft stor fremgang indenfor udvikling af biler,

maskiner og andre industriprodukter både under og efter krigen, men man må også give lan-

det kæmpe kredit for at være kommet så godt ovenpå efter at have fået landet smadret i 1945.

Tysklands bilindustri havde et rigtig godt år i 2010 efter to dårlige år i 2008 og

2009, og VDA forventer, at 2011 bliver et endnu bedre år end 2010. Tysklands konkurrence-

evne er altså ikke blevet forringet, men nærmest bedre efter et par hårde år, fordi det fik dem

til at lave besparelser og fokuserer på det vigtigste; nemlig at være så innovative som muligt.

[navn fjernet] 16. november 2011

HH2b

Mini-SRP

Side 14 af 15

Kildefortegnelse

1. http://www.eu-oplysningen.dk/spsv/off/alle/spoergsmaal_-tysklandoek/

2. https://www.cia.gov/library/publications/the-world-factbook/geos/gm.html

3. http://www.google.com/imgres?q=german+export&um=1&hl=da&client=safari&sa=N

&rls=en&biw=1276&bih=604&tbm=isch&tbnid=IL5M1J3QkupiUM:&imgrefurl=http:/

/www.dbresearch.com/servlet/reweb2.ReWEB%3Faddmenu%3Dfalse%26document

%3DPROD%26rdShowArchivedDocus%3Dtrue%26rwdspl%3D1

%26rwnode%3DDBR_INTERNET_EN-

PROD%24BRANCHEN%26rwobj%3DReDisplay.Start.class%26rwsite%3DDBR_INTER

NET_EN-

PROD&docid=gqibex85QtNFOM&imgurl=http://www.dbresearch.com/PROD/DBR_IN

TERNET_EN-

PROD/PRODGIF&w=283&h=289&ei=MjbBTp3pIoPNsgb-

iOWSAw&zoom=1&iact=rc&dur=303&sig=02758&page=1&tbnh=

129&tbnw=126&start=0&ndsp=18&ved=1t:429,r:5,s:0&tx=67&ty=71

4. http://www.destatis.de/jetspeed/portal/cms/Sites/destatis/Internet/DE/Content/St

atisti-

ken/VolkswirtschaftlicheGesamtrechnungen/Inlandsprodukt/Tabellen/Content75/Ge

samtwirtschaft,templateId=renderPrint.psml

5. http://www.fyens.dk/article/76611:Udland--Tysk-bilindustri-hoster

6. http://www.vda.de/en/zahlen/jahreszahlen/allgemeines/index.html

7. http://www.vda.de/en/zahlen/jahreszahlen/automobilproduktion/index.html

8. http://www.handelskammer.dk/members-update-dk/tysk-bilindustri-i-fuld-fart-

muligheder-for-ikt-virksomheder-i-tyskland-pr-overvaagning/tysk-bilindustri-i-fuld-

fart/

9. http://ekstrabladet.dk/biler/bil_nyheder/article1442110.ece

10. http://ioa2.systime.dk/index.php?id=202

11. http://www.bmwgroup.com/e/nav/index.html?../0_0_www_bmwgroup_com/home/h

ome.html&source=overview

12. http://www.vwd.com/vwd/investor_relations.htm?u=0&k=0&sektion=aktie&seite=st

ruktur

13. http://www.volkswagenag.com/content/vwcorp/content/en/brands_and_products.ht

14. http://www.daimler.com/dccom/0-0-0-0-0-

0.html

15. http://www.bmw.dk/dk/da/_teaserpool_2010/_shared/_pdf/BMW_prisliste_modelaa

r_2012_manuelt_gear_070911.pdf

16. http://www.audidanmark.dk/audi/nye_biler/priser/?model=A6&type=Limousine

17. Mercedes c-klasse prisliste pdf på Mercedez-Benz.dk

18. http://www.volkswagenag.com/content/vwcorp/content/en/innovation.html

19. http://www.gm.com/

20. http://www.opel.dk/content/dam/Opel/Europe/denmark/nscwebsite/da/11_Brochu

re_Library/PF_Corsa_MY12_190811.pdf

21. http://www.volkswagendanmark.dk/pdfgen/vw-

pdfgen_person.aspx?strModel=Golf&orientation=l

22. http://www.vda.de/en/zahlen/jahreszahlen/neuzulassungen/index.html

23. http://globalis.dk/Land/Tyskland/(show)/indicators

[navn fjernet] 16. november 2011

HH2b

Mini-SRP

Side 15 af 15

24. http://www.destatis.de/jetspeed/portal/cms/Sites/destatis/Internet/DE/Content/St

atisti-

ken/VolkswirtschaftlicheGesamtrechnungen/Inlandsprodukt/Tabellen/Content75/Ge

samtwirtschaft,templateId=renderPrint.psml

25. http://www.youtube.com/watch?v=abjB-VbQES4

26. http://www.cbs.dk/Forskning/Institutter-

centre/Institutter/IKL/Hoejreboks/Nyheder/Tysklands-groenne-revolution-

kernekraft-afvikles

27. http://www.bmwgroup.com/d/nav/index.html?http://www.bmwgroup.com/d/0_0_

www_bmwgroup_com/verantwortung/leitbild_nachhaltigkeit/lieferantenkette/liefera

ntenkette.html

28. http://www.vw-supplier.com/suppliers.asp

29. https://daimler.portal.covisint.com/web/portal/daimler-worldwide

30. IndustryOverveiw_Automotive_September2010_GTAI.pdf

31. http://www.ugebreveta4.dk/2004/35/Baggrundoganalyse/Europasbilindustritvunge

ttilgearskifte.aspx

32. http://ing.dk/artikel/121059-forskningschef-for-tysk-bilgigant-ingen-kan-maale-sig-

med-daimlers-opfindergejst