1
Udviklingsbistand
QuickTime™ and a
TIFF (ukomprimeret) decompressor
are needed to see this picture.
Studieretningsprojekt i
International økonomi/Samtidshistorie
2
Abstract
A comparison of the aid that were given by the United States to Europe after the end of
the Second World War, and aid and investments from China to Africa. The United States
government gave aid to help finance the rebuilding of Europe. It was given in the form of
loans and gifts. Mostly gifts. A total of 13 billion dollars were handed out to the countries
of Europe. China has through, roughly, the last ten years, spent billions of dollars in the
African oil industry. Their economic boom has made it necessary for them to invest in
foreign oil supplies. And with Africa being the poorest continent in the world, has China
through their investments, brought wealth to some of the African governments. Even
though USA and China give/gave their aid on different backgrounds, then they have
contributed in the same way. It has made the trade between the Donor and the receiver
rise. Because of this, the European economy came back at its pre-war standard in record
time, and the African countries suddenly had an oil industry from which they can export.
The aid given in both cases has been a win-win situation. Now, even the sub-Saharan
countries, have something to say, in a global aspect. Which, considered the new
globalized world, is essential.
3
Indholdsfortegnelse:
Abstract ............................................................................................................................... 2
Indledning: .......................................................................................................................... 4
Marshall-planen .................................................................................................................. 5
Historien bag ................................................................................................................... 5
Økonomien i 1945-48 ..................................................................................................... 7
De politiske forhold i 1945-48 ........................................................................................ 7
Igangsætningen af ERP (Marshall-hjælpen) ................................................................... 8
Delkonklusion ................................................................................................................. 9
Kina i Afrika ..................................................................................................................... 11
FOCAC (Forum on China-Africa Cooperation) ........................................................... 11
Sudan............................................................................................................................. 12
Olieproduktion .......................................................................................................... 13
Bistand ...................................................................................................................... 13
Sudans afhængighed til Kina .................................................................................... 15
Angola ........................................................................................................................... 15
Olie og den Angolanske økonomi............................................................................. 15
Kinas indflydelse ...................................................................................................... 16
Delkonklusion ........................................................................................................... 17
Forskelle og ligheder mellem Marshall-hjælpen og Kinas investeringer i Afrika ............ 19
Forskelle:....................................................................................................................... 19
Politik: ....................................................................................................................... 19
Økonomi: .................................................................................................................. 20
Ligheder: ....................................................................................................................... 21
Politik: ....................................................................................................................... 21
Konklusion ........................................................................................................................ 22
Litteraturliste ..................................................................................................................... 23
Bøger: ............................................................................................................................ 23
Internetmateriale: .......................................................................................................... 23
Generelt materiale: .................................................................................................... 23
Artikler: ..................................................................................................................... 24
Opgaver: .................................................................................................................... 25
Årsrapport: ................................................................................................................ 25
Bilag 1 ............................................................................................................................... 26
4
Indledning:
De stærke der hjælper de svage, det burde historien om udviklingsbistand. Men det er det
ikke, der er altid et motiv der stikker dybere. Bistand bliver ikke givet, uden at der bliver
forventet noget igen. Den sande historie er, at bistand bliver givet for at tjene den
stærkestes behov. Vi ser det med Marshall-hjælpen. USA vil beskytte sin økonomi i
efterkrigstiden, fordi produktion er steget voldsomt, men efterspørgslen på deres varer
forsvandt da krigen sluttede. Europa havde få Dollars tilbage, de havde ikke penge til at
købe de amerikanske varer. Vi ser det med Kina. Kinas behov for energi er steget
voldsomt. Den er steget i takt med deres økonomi. De er nød til at finde nye oliemarkeder
for at sikre deres energiforsyning. For omkring 13 år siden begyndte et statsdrevent
olieselskab at investere i det sudanske oliemarked, og derfra engagerede den kinesiske
regering sig Sudan. Sammen Angola udgør Sudan en af de store drenge i Kinas
Olieimport, de udgør således tilsammen 20 % af den kinesiske olieimport!
Når man sammenligner disse to bistandsprogrammer, finder man ud af, at der også er en
geopolitisk agenda bag. Alliancer dannes for at svække en modstander. USA havde
interesse i en Sovjetisk svækkelse. Og Kina kæmper for at afskære Taiwan sine
diplomatiske forbindelser og at holde Japan ude af ”The big boys club”, FN’s
sikkerhedsråd.
5
Marshall-planen
5. juni 1947
1
var dagen hvor den amerikanske udenrigsminister, George C. Marshall
holdt en tale på Harvard universitetet, hvor han gjorde det klart, at Europa havde brug for
hjælp til genopbygningen efter krigen.
Historien bag
Europa havde problemer med forsyningen på stort set alle områder. Folk havde ikke
noget sted at bo, og specielt ikke i de egne hvor luftangrebene havde været massive. I de
største byer blev et decideret oprydningsarbejde sat i gang, for at man i det hele taget
kunne bevæge sig rundt. Infrastrukturen var nærmest ikke eksisterende, eftersom broer,
veje og jernbaner var blevet ødelagt. Erhvervene i byerne og landbruget var blevet særlig
hårdt ramt. Tyskerne havde ved deres tilbagetrækninger oversvømmet både miner og
landbrugsarealer
2
. Der opstod det man vil kalde for en forsyningskrise. Og selv et drevent
landbrugsland som Holland oplevede en decideret Hungersnød umiddelbart efter krigen.
Mange lande var ramt hårdt, ikke kun dem hvor fronterne havde været, men også de
lande der ’kun’ var besatte. Danmark slap dog forholdsvist let igennem.
Imens krigen spillede på sidste vers begyndt man landene i mellem at finde ud af
hvordan ødelæggelserne skulle finansieres. Det blev drøftet om man, ligesom efter 1.
Verdenskrig, skulle tvinge erstatninger fra Tyskland. Dog mente England og USA ikke at
det var det rigtige at gøre, Set ud fra udfaldet med de politiske omvæltninger der skete i
Tyskland sidst. Ydermere var verdensbilledet i 1945 et helt andet end da krigen sluttede i
1918:
1: de materielle ødelæggelser. Ødelæggelserne ved 2. Verdenskrig var
betragteligt større end de havde været ved den første. En stor del af skylden skal findes
ved de massive luftbombardementer der stod på gennem hele krigen. Derudover også at
1
http://www.oecd.org/document/10/0,3343,en_2649_201185_1876938_1_1_1_1,00.html
2
E. Damsgård Hansen – Europæisk økonomisk historie 2, Handelshøjskolens forlag, side
49 linje 20
6
fronterne havde rykket sig meget gennem hele krigen, og alt var blevet lagt i ruiner ved
tyskernes tilbagetrækninger.
2: det udenrigspolitiske. Sovjetunionen havde efter anden verdenskrig opnået
status som en stormagt, og det var de fuldt ud indstillede på at udnytte. USA på den
anden hånd var stoppet med den isolationistiske holdning. De vesteuropæiske lande der
før havde haft en international indflydelse var røget ud af den liga. De udgjorde nu i
stedet et spændingsfelt mellem de nye to stormagter.
3: Den økonomiske holdning. I de ca. 25 år der var gået efter 1. Verdenskrig,
havde Europæernes grundholdning til den økonomiske politik ændret sig sådan at man
havde bortkastet det liberalistiske syn. Kriseperioden i 30’erne og de restriktioner der var
under krigen, havde ændret på folks opfattelse af hvad staten skulle styre. Man mente at
det var for så vidt nødvendigt med en solidarisk håndtering af økonomien.
Sovjet stod for mange vesteuropæere som et land med økonomisk og militær formåen.
På den anden side blev de højreorienterede meget hurtigt stemplet som fascister.
4. Den tyske situation. Tyskland var et besat land efter 2. Verdenskrigsslutning, det
havde de ikke været ved den første. Derfor skulle der træffes en del flere beslutninger om
hvad der skulle ske med det geografiske område som havde udgjort Tyskland inden
krigen. Med Stunde Null
3
blev Tyskland, og Berlin, opdelt I 4 okkupationszoner
4
, med
Berlin liggende dybt inde I den Sovjetiske zone. Nu havde Europa havde igen sine
grænser trukket. Så det var hver mand for sig selv når det gjaldt genopbygningen.
Sovjet krævede, modsat England og USA, erstatning fra Tyskland, grundet de massive
materielle ødelæggelser. Betalingen faldt først og fremmest som beslaglæggelse af
fabriks- og jernbane udstyr, fra deres egen besættelseszone, det senere Østtyskland.
3
http://www.britannica.com/EBchecked/topic/928899/Stunde-Null
4
http://www.netleksikon.dk/t/ty/tysklands_historie.shtml#Tyskland%20efter%201945
7
Økonomien i 1945-48
Mange af de europæiske landes økonomi havde stadig karakter af krigsøkonomi
5
de
følgende 2-3 år efter krigen. midlerne var så knappe at man ikke kunne overlade dem til
de frie markedskræfter. De strategiske varer som olie og kul, var en mangelvare og
produktionen i Europa var nærmest ikke eksisterende. Derfor var man nød til at importere
disse varer fra blandt andet Mellemøsten (olie) og Nordamerika. Men med det nyindførte
Bretton Woods-system blev det næsten umuliggjort for de europæiske lande at importere
disse livsnødvendige varer, fordi deres Dollars reserver var mere eller mindre tømte.
Og da først produktion skulle til at opstartes igen, blev presset på de europæiske
økonomier endnu større. Alt dette, sammen fejlslagne høste, gjorde at de vesteuropæiske
lande stod med et balanceproblem i deres samlede udenrigshandel.
På Bilag 1 ses det at BNP kun er moderat stigende for de krigsramte lande, mens et
land som Sverige, har formået at forøge deres BNP i krigsårene. De vesteuropæiske lande
stod med et balanceproblem i deres samlede udenrigshandel.
Det var man godt blevet klar over i USA jf. George Marshalls tale af den 5. juni 1947.
Uddrag af talen: ” , The truth of the matter is that Europe's requirements for the next
three or four years of foreign food and other essential products - principally from
America - are so much greater than her present ability to pay that she must have
substantial additional help or face economic, social, and political deterioration of a very
grave character.”
6
De politiske forhold i 1945-48
Samarbejdet mellem de 4 besættelsesmagter virkede ikke. Det økonomiske samspil var
ikke tilstede, og derved fik de tre vestlige zoner ikke udbytte af den østlige zones
landbrug. Ydermere gik Sovjetunion i gang med hamstring af fast realkapital fra deres
5
E. Damsgård Hansen – Europæisk økonomisk historie 2, Handelshøjskolens forlag, side
50 linje 21
6
http://www.oecd.org/document/10/0,3343,en_2649_201185_1876938_1_1_1_1,00.html
8
zone. Amerikanere mente at de vareleverancer der blev sendt fra de tre vestlige zoner til
den østlige var ren bistand til Sovjet. Det blev til begyndelsen på en forværring de to
tidligere allieredes forhold.
USA prædikede, fra endnu inden krigen var slut, at der hurtigst muligt skulle afholdes
frie valg i de frigjorde lande. Men Sovjet trak dette i langdrag, i de områder som den røde
hær havde befriet. Sovjet fik presset et såkaldt folkedemokrati ned over de nye øst stater,
hvor det lykkedes et enkelt parti, i hvert land, at skaffe 100 % af stemmerne. Dette satte
meget naturligt sindende i kog hos det anti-kommunistiske Amerika, som beskyldte
Sovjet for at tvinge de, af dem, befriede lande til at blive regeret efter sovjetisk forbillede,
herunder Polen og Østtyskland. På den anden side af bordet, manglede Det sovjetiske
styre, en klarhed omkring hvordan det ”nye” Tyskland skulle formes. Herved blev der
skabt en kløft mellem Vest, og Øst i Europa. Bedst forklaret ved Sir Winston Churchill:
“, From Stettin in the Baltic to Trieste in the Adriatic an iron curtain has descended
across the Continent”
7
Igangsætningen af ERP (Marshall-hjælpen)
- The European Recovery Program
USA’s tidligere udenrigsminister, Marshall, gjorde det klart i sin tale den 5. Juni 1947, at
Europa havde alvorligt brug for startkapital, hvis ”hun” skulle klare sig nogenlunde
fornuftigt igennem de første efterkrigsår. Han skitserede en ufuldstændig plan op, Men
budskabet var klart: Europa skulle fælles tage et initiativ, og så ville USA hjælpe til med
Dollars, med visse forbehold. Pengene skulle hentes i Kongressen, og derfor var ingen
sikre på: dels hvor mange penge der ville komme, og dels hvor meget der var lån, og
hvad der var gave. Ydermere frygtede man fra mange sider at disse donationer ville
komme på betingelser af ændringer i de indre forhold hos modtagerlandende, og at
amerikanske firmaer skulle udnytte denne lavkonjunktur til at opkøbe de mest
indbringende europæiske selskaber. Og specielt i Danmark var man skeptiske, fordi man
havde planer om et øget skandinavisk sammenspil, som man troede denne hjælpepakke
7
http://www.inspiring-quotes-and-stories.com/iron-curtain.html
9
ville stille sig i vejen for. Men med Benelux-landes nyoprettede toldunion
8
, begyndte
betænkelighederne så småt at forsvinde.
I foråret 1948 blev forholdet mellem Øst og Vest yderligere forværret. Først fandt et
kommunistisk statskup til i Tjekkoslovakiet. Dernæst underskrev England, Frankrig og
Benelux-landene en fredsaftale, Bruxelles-traktaten.
Ydermere havde de tre vestlige besættelsesmagter, USA, Storbritannien og Frankrig,
udfattet et økonomisk samarbejde, med en oprettelse af D-Marken, som officielt
betalingsmiddel I de vestlige zoner. Sovjet tog dette initiativ som en hensigtserklæring
om, at Tyskland var, og blev et separeret land, og lod derfor Vest-Berlins adgangsveje
forsegle, så USA var nød til at skabe en luftbro til Vest-Berlin.
Som det nok kan forstås var Europa et højspændingsfelt I denne periode, så fremskridtene
skulle tages med kæmpeskridt. Der gik da også kun omkring et halvt år fra Marshall’s
tale, til præsident Truman havde fremsat et lovforslag I kongressen. Konflikten mellem
øst og vest I Europa, udgjorde et stærkt argument for en vedtagelse. Samme måned som
loven om the European Recovery Program blev vedtaget, blev der også oprettet et
europæisk organ som skulle administrere hjælpen, OEEC. Hjælpen skulle uddeles I
årrækken 1948-51.
Delkonklusion
Som beskrevet var der mange plausible motiver bag Marshall-hjælpen.
Først og fremmest må man fastslå hovedmotivet. USA havde været I krig I Europa for at
opretholde demokrati, og selvfølgelig så man helst at demokratiet så også fik lov til at
leve. Samtidig ville man ikke på nogen måde risikere at Europa skulle gennemgå samme
udvikling som man havde set efter 1. Verdenskrig. Selvom man også dengang havde ydet
bistand, så var den kommet alt for sent, og meget spredt.
8
http://www.beneluxguide.com/bnl/benelux-the-union-of-belgium-netherlands-and-
luxembourg/
10
Hvilke bringer os frem til de måske mere skjulte motiver:
Oprindeligt skulle hjælpen have været på hele 23 mia. Dollars, eller hvad der svarer til 2
% årligt af den amerikanske BNP I løbeperioden (se bilag 1). Dog skulle udbetalingen
være størst i begyndelsen. Og med tankerne på den afmatning der var i amerikansk
økonomi omkring 1947 (se bilag 1), ville det være hensigtsmæssigt at lade Europa få
penge at købe for i USA, så eksporten kunne stige med godt og vel et par procent af BNP.
USA havde også en interesse i, at de europæiske lande ikke blev kommunistiske. Man
så det først med Truman-doktrinen, hvor USA ydede støtte til de konservative i
Grækenland i kampen mod kommunisterne. Det var også Grækenland der som det første
land i Europa modtog finansielhjælp til genopbygningen.
11
Kina i Afrika
Kina er et udviklingsland. Det er også det land i verden med flest indbyggere, men havde
indtil for få årtier siden stort set ikke noget forbrug. Dette har i midlertidigt ændret sig
med drastiske skridt. det er det udviklingsland i verden med størst økonomisk fremgang.
Faktisk har Kina så stor fremgang at man ikke selv kan forsyne den hjemlige industri
med råvarer, og andre naturressourcer. Derfor har Kina været nødsaget til at importere
olie og andre essentielle produkter, som led i deres produktion af varer.
De Økonomiske relationer mellem Kina og Afrika blevet mere kommercielt orienteret,
end bistands-drevet. Efter årtusindeskiftet er handlen mellem de Kina og Afrika taget på
himmelflugt, således at Kina i 2008 var blevet Afrika næststørste handelspartner
9
. Kina
og Afrikas samhandel nåede i 2008 op på 107 mia. USD
10
, hvilket betyder at den er
vokset med mere end 30 % årligt siden 2000
11
. I 2008 havde Kina et handelsunderskud
på 5,16 mia. USD
12
overfor Afrika, hvilket gør Kina til Afrikas næststørste
handelspartner
13
. 85 % af den kinesiske import fra Afrika, kommer fra 5 lande: Angola,
Ækvatorial Guinea, Nigeria, Congo og Sudan
14
.
FOCAC (Forum on China-Africa Cooperation)
Mellem den 10. Og 12. oktober 2000 blev det første FOCAC møde holdt. Der var
repræsentanter fra 44 afrikanske lande. Forummet udtrykte en klar politisk målsætning
for behandlingen af de afrikanske lande. Ydermere involverede det et samarbejde
omkring investering, finansielle transaktioner, gældslettelse eller –fjernelse, landbrug,
9
http://www.chinability.com/OECD%202008%20Investment%20Policy%20Review%20
of%20China.pdf - OECD Investment Policy Review: China 2008, side 104
10
http://us2.mofcom.gov.cn/aarticle/chinanews/200901/014983.html
11
http://www0.chinadaily.com.cn/bizchina/2009-01/19/content_7410520.htm
12
http://www.chinadaily.com.cn/china/2009-02/11/content_7467460.htm
13
http://www.suite101.com/content/china-africa-trade-set-for-record-high-in-2010-
a299243
14
http://www.cfr.org/publication/9557/china_africa_and_oil.html
12
naturressourcer og energi, uddannelse, og multilaterale anliggender
15
. den nye kinesiske
tilgang forbedrede deres relationer med Afrika på mange måder, herunder
uddannelsesmæssigt, kulturelt, medicinsk, offentlig sygesikring og træning
16
.
Ovenstående må i høj grad betegnes som en bistand Kina giver de afrikanske lande, hvor
motivet bag må være at få adgang til den rigelige mængde råvarer Afrika har at tilbyde.
Selvom dette er et godt motiv, er en anden vigtig faktor, at Kina vil have de afrikanske
lande til at anerkende Folkerepublikken Kinas ”et-Kina”-politik, som betyder at
Folkerepublikken Kina vil have andre lande til at forkaste Republikken Kinas (Taiwan)
eksistens. Han stiller også 4 faktorer op, som har formet Kinas moderne Afrika-politik:
Kinas behov for energi ressourcer, nye markeds- og investeringsmuligheder, symbolsk
diplomati og udvikling, og at skabe strategiske partnerskaber
17
.
Kina Afrikanske politik bliver i høj grad drevet af den hjemlige udviklingsstrategi. For
det første ønsker man adgang til energiressourcer. For det andet vil Kina etablere
eksportmarkeder inden for tjenesteydelser, landbrug, tøj, kommunikations tilbud. Afrika
er allerede fyldt med lavpris motorcykler, elektronik og lignende fra Kina.
Sudan
Kina nyder godt af fraværet af vestlige selskaber som følge af
menneskerettighedssituationen, og de sanktioner der er mod mange afrikanske lande. I
1997 indførte den amerikanske regering økonomiske, handelsmæssige og finansielle
sanktioner mod Sudan og gjorde det samtidig forbudt for amerikanske virksomheder at
gøre forretninger i Sudan
18
. Som en direkte konsekvens heraf, domineres det sudanske
oliemarked af asiatiske olieselskaber, bortset fra nogle enkelte europæiske som Total
(fransk), og Lundin (svensk) men Total producerer ikke aktivt olie i øjeblikket, men dog
15
http://www.iss.co.za/pubs/ASR/13No1/F1.pdf
16
http://www.wsichina.org/%5Ccs7_4.pdf
17
http://www.ccs.org.za/downloads/Alden%20and%20Davies%20-%20SAIIA%20-
%20Vol.%2013.1.pdf
18
http://www.state.gov/r/pa/ei/bgn/5424.htm
13
fastholder de deres udforskningsrettigheder. Lundin producerer heller ikke aktivt olie i
øjeblikket, men de har solgt nogle af deres udforskningsrettigheder til det Malaysiske
selskab Petronas. Det canadiske selskab Talisman solgte i 2003 sine rettigheder i Sudan.
Siden da har der stort set ikke været nogen vestlig indflydelse på det sudanesiske
oliemarked. I stedet er den sudanesiske oliesektor hovedsagligt styret af tre asiatiske
selskaber: China’s National Petroleum Corporation (CNPC), Petronas og indiske ONGC.
De tre selskaber står til sammen for 90 procent af den sudanske olieproduktion
19
.
Olieproduktion
Sudan er en forholdsvis ung olieproducent. Landet begyndte at eksportere olie i 1999.
Kinas National Petroleum Corporation blev i 1997 aktive i Sudan og begyndte at
producere olie. I nogle henseender er Sudan stedet, hvor CNPC startede sit ”eventyr”
med at komme ind på det globale marked. Den 30. august 1999, blev Sudans olieindustri
født, da den første sending af olie blev eksporteret. Indtil 1998 måtte Sudan importere
olie, men i 1999 gennem gik landet en transformation, til olieeksportør.
Baseret på den økonomiske succes for Sudan, må man påpege at det sudansk-kinesiske
samarbejde giver fordele for begge lande. samarbejdet inden for oliesektoren ville være et
højdepunkt i et gensidigt fordelagtigt samarbejde. Og vil samtidig forhindre det indtryk,
at det kommercielle forhold er ensidigt.
Sudan nyder godt af olieproduktionen på grund af de stigende offentlige indtægter
takket være det voksende eksport marked. På den ene hånd, er det nationale budget steget
voldsomt, men på den anden hånd er de samtidig blevet voldsomt afhængige af
olieindtægter, fordi en ændring i oliepriserne kraftigt påvirker det sudanesiske budget.
20
Bistand
Kina gør meget ud af at vise omverden de gensidige fordele der er ved de to landes
samarbejde
21
. De laver meget public diplomacy i Sudan, med henblik på at vinde tillid
19
http://www.ecosonline.org/reports/2008/dossier%20final%20groot%20web.pdf
20
http://www.sudantribune.com/spip.php?article29184
21
CNPC, Annual Report 2007, side 50,
http://www.cnpc.com.cn/Resource/english/images1/pdf/07AnnualReport/2007PDF.pdf
14
hos den sudanske regering. Kina hjælper med at opføre offentlige faciliteter såsom
hospitaler og sportsarenaer. Derudover gør de en stor indsats i Afrika for at hjælpe med at
bekæmpe sygdomme som malaria og aids.
CNPC forsøger aktivt at give omverdenen det indtryk af at de er velgørere. På deres
hjemmeside kan man læse en artikel om ”150 børn fra Mygoma børnehjemmet i
Khartoum for hvem den første stråle af den gyldne sol, som på nytårsdag 2007, var det
klareste der skinnende da CNPC bragte dem værdifulde gaver”
22
Kina giver finansiel
hjælp til børnehjem, ældrecentre og hospitaler, ved at forsøge at vise verden at Kina er en
generøs donor, og at de bekymrer sig for social velfærd i den 3. Verden. Målet er at
stoppe den vestlige kriticisme og videregive et venligt og fredfyldt billede af Kina. Dette
må man sige i høj grad er lykkedes. Da den kinesiske præsident, Hu Jintao, var på
officielt besøg i Sudan, sagde den sudanske præsident: ”CNPC brings us not only
petroleum but also peace”
23
.
Kina tilbyder lavrente lån og udviklingsbistand uden at sætte nogle krav til hverken
politiske eller økonomiske forudsætninger. Dette står i kontrast til de vestlige lande, og
de vestligt dominerede institutioner. Således forsøger Kina at skabe det indtryk at de, og
de afrikanske lande, er på samme niveau, at de er ligeværdige partnere. Sudan sætter pris
på denne nye form for politik, for når en af de store globale aktører behandler dem med
respekt, får, ikke kun Sudan, men mange af de afrikanske lande et øget selvværd. Den
kinesiske præsindent, Hu Jintao, skitserede disse principper da han besøgt Sudan i juni
2008: han sagde, at gensidig respekt, lighed og gensidighed, skulle danne grundstenen i
den kinesisk-sudanske relation
24
.
Op indtil da, havde de afrikanske lande været nødt til at acceptere visse betingelser for
at opnå nogen som helst finansiel støtte fra den Internationale Valutafond og
Verdensbanken. Sudan ville være tvunget til at acceptere at modtage ordrer fra den
vestlige verden i bytte for økonomisk støtte.
22
CNPC, Annual Report 2007, side 22
23
Ibid. Side 49
24
http://www.fmprc.gov.cn/eng/zxxx/t464908.htm
15
I en nøddeskal: Sudan værdsætter den kinesiske politik om ingen-indblanding i Sudans
indre anliggender, for det betyder at de ikke længere er afhængige af vestlige kapital.
Sudans afhængighed til Kina
Som olieeksporten i landet bliver ved med at stige, bliver Sudan økonomi også mere og
mere afhængig af den. I 2005 udgjorde råolie og relaterede produkter 86,8 % af al
eksport. Denne procentdel er steget konstant til 2008 hvor petroleums eksporten udgjorde
95 % af al eksport
25
. Kina var den vigtigste handelspartner for Sudan, da de aftog 75,5 %
af al eksport fra Sudan i 2009.
26
Dette viser tydeligt at Kina er centrum for Sudans håb om en blomstrende økonomi.
Derfor kan man udlede at der som en naturlig konsekvens af de økonomiske bånd mellem
de to lande, gør Sudan mere eller mindre forpligtet til at tilpasse sin udenrigspolitik efter
kinesiske standarder.
Angola
Angola er et af de mest naturresource stærke lande i Afrika. Og det er også hoved
grunden til, at man ser kinesiske firmaer sidde tungt på blandt andet olieindustrien.
Angola er det land der i indeværende år har eksporteret mest olie til Kina
27
.
I de seneste mange år har Angolas olieproduktion været stærkt stigende. Angola
producerede i 2000 producerede Angola knap 750 tusinde tønder olie om dagen. I 2008
var dette tal i midlertidigt steget til mere end 2 millioner tønder per dag, samtidig kunne
Angola fremvise en reserve på mere end 9 milliarder tønder
28
.
Olie og den Angolanske økonomi
Den Angolanske nationaløkonomi har oplevet et boom gennem de sidste par år, takket
være deres enorme olieindtægter. I 2007 tjente Angola 42 milliarder USD, og i 2008 var
det tal vokset til 65 milliarder USD. Angolas BVT forventedes at stige med 16,4 % i
25
http://www.cbos.gov.sd/sites/default/files/Digest_q4_09.pdf, side 7
26
ibid. Side 17
27
http://www.information.dk/250365, alle elsker en vinder
28
http://tonto.eia.doe.gov/country/country_energy_data.cfm?fips=AO
16
2008, selvom BNP væksten var forventet negativ, grundet den finansielle krise
29
. Samme
år udgjorde råolie 83 % af Angolas BNP, 95 % af eksporten og 83 % af statens
indtægter.
30
Derfor er Angola, ligesom Sudan, yderst afhængig af de skiftende oliepriser,
og derfor forsøger de også at have så meget indflydelse på den internationale oliepris som
muligt. Derfor sluttede Angola sig til OPEC, som er en sammenslutning af 12 lande som
har det tilfælles at de alle er meget afhængige af deres olieeksport. OPEC udgør en
magtfaktor på det internationale marked
31
.
Kinas indflydelse
Kina presser kinesiske virksomheder ind på det angolanske oliemarked, ved til gengæld
at yde yderst generøse lån
32
. Oprindeligt lå Angola i forhandlinger med den
Internationale Valutafond (IMF), som havde tilbudt genopbygningsstøtte, efter den sidste
borgerkrig. Men den Angolanske regering var ikke afklaret med at skulle acceptere de
krav som IMF stillede. Blandt andet gennemsigtighed i oliesektoren. Den Angolanske
regering var i stand til at forlade forhandlingerne som man havde med IMF, fordi Kina
stod klar med et gunstigt lån på 2 milliarder, der kunne betales tilbage med olie. Penge
skulle gå til genopbygnings projekter.
33
Dette første store lån som den kinesiske regering
gav Angola indeholdte en masse kontrakter på områder som energi, vand, sundhed,
uddannelse, kommunikation og offentligt arbejde, men indeholdte ikke nogle af de krav
som IMF havde stillet
34
.
Indtil sidste år havde Kina givet lån for 4,5 milliard USD, og samtidig er der 100
kinesiske selskaber, og mere end 50.000 kinesiske arbejdere, i Angola
35
. Den finansielle
støtte som den Angolanske regering har fået, har resulteret i at Kina ikke alene har opnået
en vigtighandelspartner, men også fået skaffet en fast politisk opbakning, og en ny
pålidelig partner i Afrika.
29
http://www.state.gov/r/pa/ei/bgn/6619.htm, december 2010
30
ibid
31
http://www.leksikon.org/art.php?n=1953
32
http://www.iie.com/publications/papers/rosen0507.pdf
33
http://www.actsa.org/Pictures/UpImages/Angola/APM_September_2008.pdf
34
http://www.csis.org/files/media/csis/pubs/080306_angolachina.pdf
35
http://www.portalangop.co.ao/motix/en_us/noticias/politica/China-Angola-relations-
excellentambassador,643552b2-fb24-40ba-b028-227a897c6366.html
17
Desuden lovpriste den kinesiske præsident, Hu Jintao Angolas fortsatte støtte i ”et-
Kina”-politikken
36
.Kina har gennem de sidste 10 år oplevet en finansiel udvikling, hvor
man tidligere var et land hvor fremmed kapital søgte hen, til nu hvor man selv i lige så
stor grad selv satser på udenlandske investeringer. Kinas Outward FDI har taget et
himmelspring fra 28 milliarder USD i 2000, til 246 milliarder USD ved slutningen af år
2009
37
.
Delkonklusion
Værdien af den samlede handel mellem Kina og Afrika er steget så meget de sidste 10 år,
at de overgår Kinas handel med resten af verden. Kinas investeringer i Afrika bære i høj
grad præg af Kinas voksende energi forbrug. Således er de største investeringer for Kina i
Afrika sket inden for oliebranchen. Det ses også på Kinas import fra Afrika. Langt den
største del af importen er olie og naturgas. Disse investeringer på udvindelse af
energiressourcer, bliver fulgt op af investeringer af den afrikanske infrastruktur.
For at reducere sin sårbarhed, sørger Kina for at de får deres energiforsyning fra en
masse forskellige lande, og derigennem bliver mindre afhængige. Derudover vinder de
politiske allierede, der støtter Kinas politiske mål. ”et-Kina”-politikken er et godt
eksempel på hvordan det lykkes Kina at vinde politisk støtte i sagen om Taiwan, for så til
gengæld at yde gode handelsaftaler eller gældslettelse. Økonomisk bistand og
fordelsagtige handelsaftaler giver lige netop de afrikanske lande incitamentet til at
afskære deres diplomatiske forbindelser til Taiwan.
Da Kinas handel med Afrika kun tegner sig for 3 % af Kinas samlede udenrigshandel,
kan økonomiske årsager ikke helt forklare den måde hvor på Kina bejler til de afrikanske
lande. Det er vigtigt at påpege at Kinas geopolitiske engagement i Afrika kun kan
forklares ved at tage et nøje kig på de økonomiske og overvejende politiske realiteter,
som Kina trækker fra sine intensiverede relationer med disse lande. Kina bruger aktivt
lobbyisme for politisk støtte – derfor inkluderer den geopolitiske dimension af Kinas
engagement i Afrika også den diplomatiske strategi at vinde oversøiske politiske
allierede. I fortiden havde Kina brug for afrikanske stemmer for at få Taiwan fjernet fra
dens plads i FN. Kina langsigtede mål kan være at, sammen med de afrikanske lande at
36
http://english.peopledaily.com.cn/90001/90776/90883/6556501.html
37
http://www.vcc.columbia.edu/files/vale/documents/China_OFDI_final_Oct_18.pdf
18
opnå flertal i de vigtige internationale institutioner, såsom FN og WTO. Samtidig har den
kinesiske regering et ønske om at begrænse Japans indflydelse på det afrikanske
kontinent, fordi de gerne vil undgå at Japan bliver et permanent medlem af FN’s
sikkerhedsråd. Det har Kina gjort meget vellykket. Ved at udnytte sine handelskræfter har
der været faldende opbakning fra de afrikanske landes side, til at Japan har kunnet få sit
ønske, om en permanent plads i sikkerhedsrådet, opfyldt.
Japan forsøger også selv at skabe tætte kontakter til de afrikanske lande, derfor er der
en skarp konkurrence de to asiatiske lande i mellem, om hvem der kan vinde Afrikas
favorit position.
Afrika udgør 25 % general forsamlingen hos FN, så de afrikanske landes indflydelse
kan man ignorere.
19
Forskelle og ligheder mellem Marshall-hjælpen og Kinas
investeringer i Afrika
Selvom tilstanden i mange af de afrikanske lande er nogenlunde den samme som i Europa
efter anden verdenskrig, Så er det på andre præmisser at Kina yder deres bistand. USA
administrerede en fælles hjælpepakke til de Europæiske lande der var interesserede, hvor
i mod Kina investerer, og yder bistand til de lande de har en interesse i.
Forskelle:
Politik:
Hverken Kina eller USA har haft nedskrevne krav, for at modtage støtte. Dog ligger der
politiske motiver bag, både Kinas investeringer, og USA’s hjælpepakke.
USA så det som et mål i sig selv at genoprette demokrati, og ikke at lade det forfalde som
efter første verdenskrig.
Kina derimod fører en politik hvor de vælger at se bort fra et lands interne anliggender.
Deres bistand bliver ikke givet for at et land bliver demokratiseret, det er nærmere en
slags hjælp til selvhjælp.
Marshall-planen var, selvom den også blev tilbudt de Østeuropæiske lande, anti-
kommunistisk. USA ønskede ikke at Sovjet unionen skulle influere de lande som allerede
før krigen var industrialiserede, og for den sags skyld heller ikke de lande som allerede
haltede bagud.
Kina de vælger stadig ikke at interferer med landes interne anliggender. De politiske
forhold i Afrika er dog en del anderledes end dem man så i Vesteuropa. Mange
afrikanske stater er præget af diktatur og korruption. At Kina vælger at se i mellem
fingrene med det, har også skabt stor debat i vesten.
20
Økonomi:
Marshall-hjælpen blev uddelt i en defineret periode for at få de europæiske lande tilbage
på fode. Det var vigtigt for USA at den europæiske industri hurtigt blev genskabt.
Amerikanerne gjorde meget ud af at europæernes fabrikker blev genopbygget, så
europæerne selv kunne vedholde en produktion af fornødne varer.
Her står Kina i skarp kontrast til amerikanerne. Nok yder Kineserne bistand, men det er
ikke for at skabe arbejdspladser til afrikanere. Kineserne eksportere arbejdskraft til
Afrika, hvilket vil sige at de tager egne folk med til at udføre arbejdet på de oversøiske
projekter de har investeret i.
Hovedformålet for kinesernes tilstedeværelse i Afrika er olie! Kineserne har et stigende
behov for energi. Et behov som Kineserne langt fra kan selvforsyne sig ud af. Det er
derfor kineserne så offensivt investere i de afrikanske lande. De afrikanske lande har
råolien, men langt fra kapitalen, og know how’en til at kunne opføre raffinaderier og
borerigge. Men det har kineserne. Kineserne yder derfor yderst rentable løn til
afrikanerne, for til gengæld at få lov til at udvinde olien, og få noget af gælden betalt af,
med olie.
Europa havde dollars mangel i efterkrigsårene, og det var et problem, da man havde
desperat brug for at importere landbrugsvarer, og dollaren var den eneste anerkendte
”verdensvaluta”. Derfor var en central del af tankegangen bag Marshall-planen, at
europæerne skulle modtage dollars, som så kunne bruges på agroprodukter fra USA.
Dermed ville USA få skabt eksport, samtidig med at europæerne ville have den fornødne
kapital til at importere disse livsnødvendige varer.
Kina vil skabe import, hvorimod amerikanerne ville skabe eksport.
21
Ligheder:
Politik:
Begge lande yder/ydede finansiel støtte for at svække en modstander.
Sikkerhedspolitisk ville USA undgå at Sovjetunionen fik for stor opbakning i Europa.
Det var amerikanernes største frygt, at deres største samhandelspartner, Europa, kom
under indflydelse af Moskva. USA var bange for at den økonomiske vækst de havde
grundet stigende produktion, som direkte følge af krigen, ville briste, og fører til en
langvarig krise, hvis Europa blev kommunistisk orienteret. For så ville de ikke have et
marked der var stort nok til at afsætte de mange varer, som blev produceret på daværende
tidspunkt.
Kina står med et internt problem. Taiwan vil ikke lystre, og kræver retten over
fastlands-Kina. Derfor fører Kina ”et-Kina”-politikken. De forsøger meget effektivt at
afskære Taiwans diplomatiske forbindelser. I Afrika ses det tydeligt. De lande som Kina
beskæftiger sig med, vælger ikke at anerkende Taiwan, og Republikken Kina.
Ydermere vil Kina cementere sin position, som det ledende asiatiske land. Japan har
længe forsøgt at få en permanent plads i FN’s sikkerhedsråd. Men Kina og dennes
geopolitiske allierede stiller sig i vejen. Således lykkes det Kina at forhindre en
konkurrent i at sidde med ved bordet når de store beslutninger skal tages.
Selvom det er på forskellige baggrunde at USA og Kina forsøger/forsøgte, at svække sine
modstandere, må man sige at det er et motiv som de har tilfælles.
22
Konklusion
Kina og USA. Øst og Vest. To lande der er hinandens modsætninger, men alligevel
minder om hinanden på så mange måder.
USA var efter anden verdenskrig verdens førende økonomi. Men for at kunne fastholde
dette, var det helt essentielt at få Europa tilbage på fode igen, så man havde et marked at
afsætte sine varer til. Dette skulle ske inden de europæiske lande tog Sovjet som
forbillede, for hvis det skete, ville den amerikanske økonomi højest sandsynligt falde
sammen. Derfor var Marshall-hjælpen en geni-streg fra amerikansk side. Man formåede i
løbet 5 år at vende en tendens i Europa der var nedadgående, til at få igangsat et
samarbejde der skulle vise sig at være givtigt for begge parter. USA kunne få afsat sine
mange varer til europæiske forbrugere, og de vesteuropæiske lande fik genskabt sin
industri, så de igen var konkurrencedygtige på det internationale marked.
Kina har oplevet økonomisk vækst gennem de sidste mange år. Det er også på grund af
denne vækst, de nødsaget til at finde materialer og råvarer andet steds i verden. I Afrika
har Kina fundet dette. Afrika er verdens fattigste kontinent, men de er utroligt rige på
naturressourcer. Kina har udviklet sig til et utroligt velhavende land, men deres
naturressourcer kan ikke følge med denne udvikling, så det er derfor meget naturligt at
Kina er begyndt at investere enorme summer i Afrika. Igennem de lån de yder, og de
investeringer de laver i de afrikanske lande, har de formået at skabe en enorm olieindtægt
hos nogle af verdens fattigste lande, og samtidig sikre sig olie til de næste mange år.
Både USA og Kina yder bistand for egen vindingsskyld, men samtidig formår de at skabe
økonomisk vækst i de lande der modtager deres bistand. Deres politik fører til en mere
globaliseret verden, med flere aktører der har noget at skulle have sagt, og det sundt for
de geopolitiske forhold. Den måde lande interagerer med hinanden på i dag, om det er
gennem FN eller WTO, så har den selv de små stater noget at skulle have sagt.
23
Litteraturliste
Bøger:
Hansen, Eyvind Damsgård. ”Euopæisk økonomisk historie”. Handelshøjskolens forlag,
1998
Poulsen, Flemming Madsen. ”Marshall-planen”. København: Gyldendal, 1998
Internetmateriale:
Generelt materiale:
Oecd.org, ”The ”Marshall Plan” speech at Harvard university, 5 June 1947”,
http://english.peopledaily.com.cn/90001/90776/90883/6556501.html
Britannica.com, ” The post-1945 period: ”Stunde Null””,
http://www.britannica.com/EBchecked/topic/230881/German-literature/232429/The-
post-1945-period-Stunde-Null?anchor=ref794465
Netleksikon.dk ”Tysklands historie”,
http://www.netleksikon.dk/t/ty/tysklands_historie.shtml#Tyskland%20efter%201945
Inspiring-quotes-and-stories.com, ”Iron Curtain Speech by Sir Winston Churchill”,
http://www.inspiring-quotes-and-stories.com/iron-curtain.html
Beneluxguide.com, ”BENELUX: historic Union of Belgium, Netherlands and
Luxembourg” , http://www.beneluxguide.com/bnl/benelux-the-union-of-belgium-
netherlands-and-luxembourg/
State.gov, ”Background Note: Sudan”, http://www.state.gov/r/pa/ei/bgn/5424.htm
Tonto.eia.doe.gov, ”Angola Energy Profile”,
http://tonto.eia.doe.gov/country/country_energy_data.cfm?fips=AO
State.gov, ”Background Note: Angola”, http://www.state.gov/r/pa/ei/bgn/6619.htm
Leksikon.org, “OPEC” http://www.leksikon.org/art.php?n=1953
24
Artikler:
Us2.mofcom.gov.cn, ” Chinese-African trade volume hits all time high to reach
US$106.8b” 20. januar 2009,
http://us2.mofcom.gov.cn/aarticle/chinanews/200901/014983.html
chinadaily.com.cn, “China-Africa trade volume hits all time high” 19. januar 2009,
http://www0.chinadaily.com.cn/bizchina/2009-01/19/content_7410520.htm
chinadaily.com.cn, “China-Africa trade up 45% in 2008 to $107 billion” 11. februar
2009, http://www.chinadaily.com.cn/china/2009-02/11/content_7467460.htm
Peter Feuilherade “China-Africa trade set record high in 2010” suite101.com, 21.
Oktober 2010, http://www.suite101.com/content/china-africa-trade-set-for-record-high-
in-2010-a299243
Stephanie Hanson, “China, Africa, and Oil” cfr.org, 6. juni 2008,
http://www.cfr.org/publication/9557/china_africa_and_oil.html
Sudantribune.com, “Sudanese officials calls for reducing dependency on oil revenues” 6.
november 2008, http://www.sudantribune.com/Sudanese-officials-calls-for,29184
Fmprc.gov.cn, “Hu Jintao meets with Sudanese vice president Taha, 6. juni 2008,
http://www.fmprc.gov.cn/eng/zxxx/t464908.htm
Jørgen Steen Nielsen “Kina på powershopping I den globale olieindustri” information.dk,
9. november 2010,
http://www.information.dk/250365
portalangop.co.ao, “China, Angola relations excellen – ambassador” 26. marts 2009,
http://www.portalangop.co.ao/motix/en_us/noticias/politica/China-Angola-relations-
excellentambassador,643552b2-fb24-40ba-b028-227a897c6366.html
25
peopledaily.com.cn, “China, Angola pledge to promote bilateral practical coop” 18-
december 2008, http://english.peopledaily.com.cn/90001/90776/90883/6556501.html
ACTSA, “Angola Peace Monitor” september 2008,
http://www.actsa.org/Pictures/UpImages/Angola/APM_September_2008.pdf
Opgaver:
OECD, ”OECD Investment Policy Reviews: China”
http://www.chinability.com/OECD%202008%20Investment%20Policy%20Review%20o
f%20China.pdf
Muekalia, Domingos Jardo, ”Africa and China’s strategic partnership”,
http://www.iss.co.za/pubs/ASR/13No1/F1.pdf
Anshan, Li, ”China and Africa: Policy and Challenges”
http://www.wsichina.org/%5Ccs7_4.pdf
Alden, Chris, mfl., ”A Profile of the Operations of Chinese Multinationals i Africa”
http://www.ccs.org.za/downloads/Alden%20and%20Davies%20-%20SAIIA%20-
%20Vol.%2013.1.pdf
Ecosonline.org, ”Sudan, whose oil?”,
http://www.ecosonline.org/reports/2008/dossier%20final%20groot%20web.pdf
Rosen, Daniel H., mfl., ”China Energy”,
http://www.iie.com/publications/papers/rosen0507.pdf
CSIS, ”Angola and China”, http://csis.org/files/media/csis/pubs/080306_angolachina.pdf
Vale Columbia Center, ”Columbia FDI Profiles”
http://www.vcc.columbia.edu/files/vale/documents/China_OFDI_final_Oct_18.pdf
Årsrapport:
CNPC Annual Report 2007,
http://www.cnpc.com.cn/Resource/english/images1/pdf/07AnnualReport/2007PDF.pdf
26
Bilag 1
Year
GDP (in
billions of
dollars)
1940
96,8
1941
114,1
1942
144,3
1943
180,3
1944
209,2
1945
221,4
1946
222,7
1947
233,2
1948
256,0
1949
271,1
1950
273,0
1951
320,6
1952
348,6
US GDP 1940-52 Source: http://www.gpoaccess.gov/usbudget/fy09/hist.html