Undersøgelse af Jordbundstyper

[navn fjernet] 3.a NG-rapport – Jordbund

NG-rapport

Jordbund

Dato: 26/11 2008

Gruppe: Sara, Sadik og Claus

[navn fjernet] 3.a NG-rapport – Jordbund

1) Jordanalyse:

Formål:

Formålet med forsøget var at undersøge forskellige jordbundstyper (sand og ler) og

ser på deres sammensætning samt egenskaber, heriblandt om jorden er god bund for

planter. Jeg vil i arbejdet i sær komme ind på følgende størrelser:

 Kornstørrelse

 Struktur (krummestruktur eller enkeltstruktur)

 Tekstur (mængdeforholdet mellem grove og fine partikler)

 Vandkapaciteten (evnen til at holde på vand)

 Kolloide egenskaber (kan jorden binde næringsstoffer)

Teori:

Jordbunden i Danmark:

I Danmark er jordbunden delt op i to centrale dele. I det østlige Danmark har vi

morænelandskabet. Dette skyldes at det kun var den østlige del der var dækket at af is

under den sidste istid. Da isen så trak sig tilbage og smeltede bragte smeltevandet

jordpartikler (dvs. sand, silt, jord og andre jordtyper) med sig hen over Vestjylland.

Men her var det kun de tunge partikler som lagde sig på bunden mens mindre partikler

skyllede med smeltevandet længere mod vest for at lægge sig et sted i Nordsøen.

Dette resulterede i at Vestjylland blev dækket hovedsageligt af sand som jo er en af de

tungere jordtyper. Derfor er jorden i Jylland mere sandet end den man finder længere

østpå.

Jordbundens tekstur og struktur:

Som allerede nævnt findes der forskellige typer af jord. Her tænker jeg i sær på

jordpartiklernes størrelse. Man kan inddele jord 5 størrelser:

Her består det østlige Danmark hovedsageligt af ler og silt mens det vestlige

hovedsageligt er sand.

Sten

20mm-

Grus

2mm-20mm

Sand

0,06mm-2mm

Silt

0,002mm-0,06mm

Ler

-0,002mm

[navn fjernet] 3.a NG-rapport – Jordbund

Ler har den fordel at den fordel at den er god til at oplagre vand fordi vandet ikke kan

trænge gennem det så hurtigt på grund af dets små korn hvilket gør at partiklerne kan

ligge tættere på hinanden og derved blokere for vandet. Men netop det at leret lægger

sig så tæt skaber nogle problemer. Det holder nemlig også ilt ude hvilket

mikroorganismer skal bruge til deres virksomhed.

Med større korn som der for eksempel er i sandet jord kan ilten nemt trække igennem

men desværre også vandet.

Den optimale jordsammensætning skabes derfor af små jordpartikler, så som ler, hvor

humusindholdet i jorden har kittet jordpartiklerne sammen i klumper hvilket skaber en

krummestruktur.

Denne struktur kan både binde vand i de enkelte krummer/klumper men også hulrum

hvor ilten kan blive tilført.

Netop ler er derfor vigtig at have i jorden. Men ikke kun på grund af dens evne til at

lave krumme-struktur. Denne struktur kan dog kun dannes af ler da kun leret har

kolloide egenskaber. Det vil sige at når leret optager vand optager det negative ioner.

Disse negativt ladede ioner kan så binde positive ioner på overfladen og binde sig til

andre ler partikler som er gået gennem samme forvandling. Til sidst bliver disse

”snefnug” dannet og man har opnået en krummestruktur.

Dette giver også leret den fordel at det kan binde forskellige næringsioner som planter

kan nyde godt af.

Det er dog ikke alle positive ioner man er interesseret skal binde sig til leret. Hydroner

) kan skabe problemer da de gør jorden sur og blokerer for ”de gode ioner” som

for eksempel kalium (K

). Her er man nødt til at tilføre jorden kemikalier for at fjerne

de sure hydroner. Dette gøres ved at man tilsætter calciumcarbonat som kan gå ind og

reagere med hydronerne og derved gøre plads for kalium. Vi ser reaktionsskemaet

herunder:

323

2 COHCaHCaCO 



Som man kan se er hydronerne blevet neutraliseret og man har oven i købet fået nye

næringsioner i form af calcium.

I forsøget brugte vi karse til at bestemme jordens evne til at holde på vand ved at så

karse i de to jordprøver og lade dem stå i en uge for så at se hvad der voksede bedst.

[navn fjernet] 3.a NG-rapport – Jordbund

Dette forsøg er ikke lavet med henblik på at teste næringsindholdet i de to prøver da

karsefrø har deres egen ”madpakke” med i form af næringsstoffer og det behøves

derfor ikke noget næring udefra.

Fremgangsmåde:

Først skulle vi undersøge jordens fysiske egenskaber.

Her skulle vi betragte jordprøven og vurdere:

 Størrelsen af kornene.

 Om der var forskel på strukturen.

 Om der var forskel på porøsiteten.

Derefter skulle føle på prøven og vurdere:

 Om man kan føle de enkelte korn.

 Om prøven kunne formes.

 Om den ”klistrede” til fingrende.

Det næste vi skulle var at undersøge kornstørrelserne

Dette gjorde vi ved hjælp af en si der var opdelt i tre sektioner hvor de største blev

sorteret fra i øverste si og så videre.

Vi vejede vægten af den mængde jord vi havde fået opsamlet og regne den

procentvise opdeling ud.

Derefter skulle vi se prøvernes opløsning i vand.

Det gik ud på at vi skulle ryste to glas med hver sin jordprøve for at se hvilken en der

først faldt til ro og blev nogenlunde gennemsigtig og klar. Dette var en måde at se,

hvor der var flest store partikler da glasset med store partikler først ville flade til ro.

Nu skulle vi teste jordprøvernes biologiske egenskaber:

Dette gjorde vi ved at plante karse i de to jordprøver. Der blev tilsat vand og de fik lov

at stå hen i en uge.

Da vi så kom tilbage kunne vi se hvilken en af prøverne der var vokset bedst.

Jordens kemiske egenskaber:

Her testede vi jordprøverne for næringsmineraler. Det gik ud på at vi fik nogle

kemikalier som vi tilsatte jorden. Så filtrerede vi prøverne med en slags pumpe hvor

efter prøve skulle skifte farve. En farve som vi kunne sammenligne med et farvekort

for at se hvad mængden af det enkelte mineral var.

[navn fjernet] 3.a NG-rapport – Jordbund

Vi testede prøverne for følgende næring:

 Phosphor

 Nitrat

 Kalium

 Samt pH-værdi

Resultater og resultatbehandling:

Fysiske egenskaber:

Se- og føleprøver:

Kornstørrelser i si:

Opløsning i vand:

Vi har ikke nogen til da det tog alt for lang tid med begge prøver men vi kunne se at

prøve 1. Det vil sige den sandede prøve var klarest til sidst.

Karseprøven:

Her var det ved begge prøver karakteriserende at de var gået ud. Man kunne dog i

prøve 2 med den lerede jord se at karsen var begyndt at spire men var tørret ud og

karsen visnede.

I prøve 1 med den sandede jord kunne man slet ikke se noget tegn på beplantning.

Jordprøve 1

Jordprøve 2

Sand-agtig

mere fin

Ler-agtig

småsten

forekommer

klumper

mere

Jordprøve 1

Jordprøve 2

ikke formelig

formelig

smuldre

Det enkelte korn

kan føles

Det enkelte

korn føles

ikke

Hulgennemsnit i

Prøve 1

Prøve 2

3,6

20,8 g

20,8

40g

40%

1,03

76,8g

76,8

54g

54,5%

bund

0,1g

0,1

sum

97,6%

94,6%

[navn fjernet] 3.a NG-rapport – Jordbund

Allerede efter de første test med sanserne har vi en god fornemmelse af at prøve 1 er

en sandet jord mens prøve 2 er en mere leret jord med fine kornstørrelser. Si testen

viser dog noget omvendt hvor der er flest af de store korn i lerprøven. Dette er en

fejlkilde jeg vil komme ind på i min diskussion.

På vores karseprøve kan vi konkludere at prøve 2 (jorden) bedre kan forhindre vandet

i at fordampe. Dette kan vi da jordens næringsindhold intet har med karsens vækst at

gøre. I Danmark er det lige så vandet og ikke næringen i jorden der begrænser

væksten. Det vil sige at for landmænd i det vestlige Danmark er jordens dårlige evne

til at holde vand den begrænsende faktor. Dette skyldes at landmændene kan gøde

jorden i det omfang de ønsker.

Kemiske prøve:

Testobjekt

Prøve 1

(sand)

Prøve 2

(jord)

Phosphor

50 mg/L

20 mg/L

Nitrat

0 mg/L

5 mg/L

Kalium

0,0-50 mg/L

900 mg/L

pH-værdi

5,5

Her ser vi også nogle tendenser der peger på at prøve to er lerjorden. Dette kan vi se i

form af den mængde kalium der befinder sig i prøven. Dog er der nogle ting der taler i

mod det så som at phosphorindholdet er størst i sandjorden.

Vi forventer en lavere pH-værdi i jorden fordi den er bedre til at reagere med hydroner

). Men dette er ikke resultatet. Der er altså noget der tyder på at Melanie gøder sin

have med

CaCO

som gerne skulle neutralisere jorden.

Diskussion:

Jeg har vurderet at der er en del fejlkilder i dette forsøg.

I jordforsøget var jorden ikke tør nok til at man kunne si den igennem den mindste si.

Hvis det havde været tørt ville det ikke have lagt sig i små klumper og man ville bedre

kunne fornemme enkeltkornstrukturen i sær i lerprøven. Man kunne også se at vægten

af det sorterede jord ikke kommer op på 100% hvilket vil sige at en del af forsøget er

gået tabt. Dette er dog en så lille fejlkilde i forhold til hele forsøgets upræcision at

man kan se bort fra det.

[navn fjernet] 3.a NG-rapport – Jordbund

Desuden var det meget svært at sikre sig en præcis måling i det kemiske forsøg og

udstyret kunne være svært at benytte ordentlig plus at det var svært at se præcist

hvilken farve prøven havde.

Konklusion:

Vi kan altså konkludere at jordprøve 1 er en sandjordsprøve hvilket stemmer overens

med at vi har fået at vide at den stammer fra stranden. Prøve 2 er en mere leret jord

som kunne stamme fra en baghave hvilket den også gør.

Vi har også fundet ud af at ler består af fine korn mens sand er grovere. Dette gør at

leret bedre kan holde på vandet hvilket skaber god grobund for planter.

Desuden kan vi konkludere at Melanie gøder sin jord med

CaCO



2) Analyser området omkring markbloknummer

Området omkring markbloknummer ligger et sted i Egeskov lige op af Rands fjord.

Jeg vil først undersøge jorden omkring blokken for følgende egenskaber:

Jordbundstype: Hvis man ser på kortet kan man se at området er præget af tre

forskellige jordtyper. Selve blokken består hovedsageligt af lerblandet sandjord. Dette

vil sige at marken hovedsageligt består af sand opblandet med en hvis mænge ler.

Marken kan altså højst sandsynligt ikke opnå den krummestruktur som vi egentligt er

ude efter. Men da der stadig er en del ler i jorden kan den dog godt holde på vandet i

en rimelig mængde der gør det muligt at dyrke jorden. Denne jord har derimod den

fordel at mikrober i jorden får den ilt de skal have. I området der ligger op til fjorden

kan man se at det er humusjord. Det er en type jord der ligesom ler er rigtig god til at

binde mineraler og skabe krummestruktur. Grunden til at den forekommer her

omkring fjorden er at vandet fra fjorden har givet jorden det vand den har brug for, for

at lade planter gro. Når planterne så dør lægger de sig i jorden og skaber en god

muldjord/humusjord som er rigtig god at dyrke i.

Vådområder: Man kan desuden se på kortet at marken ligger tæt op af vådområder.

Dette vil sige at grundvandsspejlet ligger meget tæt ved overfladen. Marken har derfor

[navn fjernet] 3.a NG-rapport – Jordbund

god adgang til vand hvilket kan være en fordel især når jordbunden ikke er god til selv

at holde på vandet. Dette vandspejl skyldes selvfølgelig den nærtliggende fjord.

Braklægning: Marken er desuden ikke lagt i brak selvom der er en del braklagte

marker i nærheden.

I de andre kategorier synes jeg ikke der er noget særlig bemærkelsesværdigt.

3) Find historiske kort over området:

Hvis man sammenligner kortet fra i dag med et kort fra slutningen af 1800-tallet kan

man se at de fleste af de veje som ligger der nu også lå der dengang. Man kan også se

at den gård der i dag ejer marknummer også lå der dengang. Men andre

gårde er i dag forsvundet. Dette stemmer godt overens med at man ser en

effektivisering af landbruget. Dette gør at de små gårde ikke længere kan følge med

og derfor må gå konkurs. Til de grundlæggende veje er der selvfølgelig kommet flere

til i løbet af årene og ”byen” Egeskov som startede som et par gårde er nu blevet til

bebyggelse og diverse parcelhuskvarterer.