side 1
1
Undersøgelse af musklens længdespændings forhold.
Indledning:
I dette forsøg skal vi se på hvordan musklens kraftudvikling påvirkes af forskellige faktorer, så som
nerver, strørrelse, fibertype sammensætning og ledposition. Det er dog forskelligt hvordan
individers muskler arbejder,selv om der er nogle faktorer som altid er ens.
Formål:
Vi skal ud fra forsøget belyse, hvordan daglig brug af musklerne, og ledets position påvirker
muskelkraften i hænderne.
Teori:
Den tværstribede muskel eller skeletmuskulaturen som den også kaldes, er den dominerende for
vores bevægelse, der er knyttet til bevægelsesapparatet, hvilken består af knogler, led og muskler.
Den tværstribede muskel er under viljens kontrol.
Skeletmuskulaturen består af mange muskelceller, der kan blive optil 30 cm. lange,
Sk.muskulaturen er omgivet af et lag sejt bindevæv (muskelfascie) der er en glat, grålig hinde. Det
tykke hvidligevæv, er sener der hæfter musklen til knoglerne.
Muskelcellerne eller muskelfiberne har forskellige længder, og ligger i serier, i forlængelse af
hinanden. De ligger parelelt ved siden af hinanden og hænger sammen ved hjælp af bindevæv
(muskelfascie).
Muskelcellen er opdelt i muskelfibriller der er tværstibede og zoneopdelt som følger:
Z-båndene er tværgående og går gennem hele musklen, hvorpå der er hæftet nogle tynde tråde
kaldet aktin. Ind imellen aktin-trådene ligger myosintrådene. Både aktin og myosin er opbygget af
protein.
En muskelkontraktion sker når der sendes et signal, om bevægelse, fra hjernen til muskelen via
nerve systemet. Aktin og myosintrådene trækkes ind mod hinanden, ved hjælp af myosinfilamenter
side 2
2
der sidder på myosintrådene og laver små nikke bevægelser (ved elektrisk impuls), der trækker
aktintrådene sammen. Aktin trådene sidder fast på z-båndene, det gør at z-båndene rykker sammen
over hele musklen. Musklen hiver i enderne af senerne og et led kan bevæges.
En bevægelse er afhængig af indre og ydre mekaniske forhold.
- Ydre mekaniske forhold: er tyngdekraft, eks. hvis boldens form og afsætnings vinkel.
- Indre mekaniske forhold: er muklens kontraktionshastighed, den vinkel musklen arbejder under,
musklens længde-spændnings forhold.
I idræt er det vigtigt at kombinere de indre og ydre mekaniske faktorer, får at opnå optimal effekt i
diverse idrætsgrene.
Muskelstyrken er afhænging af 4 faktorer:
1) Musklens størrelse
2) Fibertype sammensætning
3) Ledposition
4) Træning.
1) Musklens størrelse er individuel fra person til person. Jo større ens muskel er jo større spænning,
og jo større spænning des mere vægt kan personen trække.
Arbejde = Kraft x afstand (mellem omdrejningspunkt og påhæftningspunkt)
2) Fibertype sammensætning der er flere forskellige muskelfibertyper, dem der er relevante her er
de røde og hvide muskelfiber.
side 3
3
De røde fiber typer tages i brug ved langvarig og submaximalt arbejde, da de har flere kapillære
med meget myoglobin. Myoglobin er et jern-holdigt stof, der binder ilt i lighed med hæmoglobin.
Det indeholder mange mitochondrier, hvor den aerobe omsætning foregår, der giver ATP. De røde
muskelceller har mange oxidative enzymer, der fremmer ilt optagelsen.
De hvide muskelfibre tages i brug ved hårdt og styrke præget arbejde over kort tid. De indeholder
færre kapillære, men glykolytiske enzymer er fremmer glykolysen.
En persons fibersammensætning, afgør hvordan man klarer sig på eliteplan. Gennemsnitlig har man
50/50 røde og hvide muskelfibre. Tilsyneladende kan man ikke ændre fibrenes egenskab, eller
træne røde til at blive hvide eller omvendt. Dog skal det nævnes at de hvidefibre er delt i to grupper,
FTa og FTb. FTa kan med målrettet trænning tilegne sig enten røde eller hvide muskelfibres
egenskaber.
3) Ledpositionen har indvirkning på faktorer som, muskelens udgangslængde og vægtstangsforhold.
- Vægtstangsforholdet er størst ved en vikel på 90 grader, da stykket/vejen fra omdrejningspunktet
er længere til senen/knoglen.
- Musklens udgangslænde har i afslappet tilstand en ligevægtslængde på 100%. Med udgangspunkt
i max ydekraft ved statisk arbejde, altså størst vægt. Musklen opnår en større spænning/kraft, når
den er strakt 20% over sin udgangslænde. Det vil sige at musklen udvikler en større kraft/spænning,
når den er udstrakt ( 120 % ) før kontraktion.
4) Daglig træning af musklerne, d.v.s. at hvis man træner dagligt må man have større muskelmasse
til rådighed, og derved også en større kraft.
side 4
4
Materiale:
- Et stk håndynamometer.
- Et stk vinkelmåler.
- En touch/øjemål.
- Tabeller for kvinder og mænd.
Metode:
På hver af forsøgspersons primære hånd tegnes der en lige streg, som bruges til at måle
håndleddetsvinkel. Her efter skal hånden måles den maximale styrke i følgende positioner 90,
135, 180,og 225. Den sekundære hånd måles kun i positionen 180. Det bedste resultat af 3
forsøg nedskrives i tabel 1).
Resultater:
Resultater for ♂
Primær hånd
Sekundær hånd
90°
135°
180°
225°
180°
M
26
34
40
28
41
S
21
47
45
42
45
N
23
42
47
27
44
O
26
33
47
36
39
T
30
28
50
38
51
SE
43
51
50
50
50
Genn.
28,2
39,2
46,5
36,8
45
side 5
5
Resultater for ♀
Primær hånd
Sekundær hånd
90°
135°
180°
225°
180°
M
4
18
27
25
17
L
10
25
30
27
27
Ma
16
30
37
27
31
J
4
15
24
19
31
Me
8
17
29
28
34
Je
3
20
19
22
18
T
6
14
21
20
21
B
12
23
25
24
26
Genn.
7,9
20,3
26,5
24
25,6
Primær hånd
Sekundær hånd
90°
135°
180°
225°
180°
Gennemsnit: Mænd i Kg.
28,2
39,2
46,5
36,8
45
Gennemsnit: kvinder
7,9
20,3
26,5
24
25,6
side 6
6
Diskusion:
1. Som det kan ses på vedlagte kurve bilag 1. kan vi se at et maksimal træk opnås ved en vinkel på
c.a. 180°. Dette skyldes at ledbånets påhæftning på dette tidspunkt er langt væk fra
omdrejningspunktet, men ikke fladt, og at musklen er udstrukket.
side 7
7
2.Forskelle mellem primær og sekundær hånd: Da man til hverdag typisk bruger sin primær hånd
mere end sekundær hånden, vil den ofte være mere trænet end sekundær hånden, og vil derfor også
være istand til at klare en større belastning. Det modsatte kan dog forekomme hvis individet udøver
sport, eller dagligt arbejde, hvor sekundær hånden yder mest. (m. spændingsregulering)
3.Kønsforskelle: Da kvinders muskelmasse typisk er c.a. 15 % mindre end mænds, vil det
naturligvis komme til udtryk i forsøget. Det betyder at kvinder ikke har lige så stor ydeevne som
mænd.
Fejlkilde:
I kvindernes gruppe blev positioner målt på vores gode øjemål og kan medføre en lille ukorrekthed
ved målingerne af vinklerne.
Konklusion:
Vi kan udfra forsøget konstatere at leddets position, påvirker musklens kraft i hænderne, hvor
positionen af 180, som er den udstrækte positionslængde er stærkest . Den primære hånd der
bruges dagligt er lidt stærkere, dog med undtagelser, i forhold til hvad de enkelte personer udøver af
idræt til daglig.