STX 2.g
25/9/15
2.G
STX 2.g
Stevns rapport
3 overordnede bjergartsdannende processer:
Sedimentære bjergarts dannelses proces:
Den sedimentære bjergart bliver dannet når sedimenter, sand, ler mm. Aflejrer sig i lag på
lag. Desto flere lag der kommer, jo mere kompakt bliver det og til sidst danner det altså en
sten eller en bjergart. Dette bliver tit dannet ved søer, floder og i havet (Stevns klint). Disse
sedimenter som man finder, kommer altså fra andre bjergarter som fx kan være slidt ned af
vejret (sand fra et bjerg via regn eller vind). Dette er også den proces vi ser på Stevns klint,
det kan man tydeligt se på lagene på klinten. (1)
Magmatiske bjergarts dannelses proces:
Den magmatiske bjergart bliver dannet, når magma/lava størkner fra flydende form. Man
kan finde magma i jordens skorpe eller indre. Magma kan kun blive dannet langt nede i
undergrunden (hvor der er meget varmt) fordi sten først smelter ved en temperatur på 700Cº.
Magmatiske bjergarter dannes oftest ved forskydning og sammenstød af kontinentpladerne.
Man kan tit se på magmatiske bjergarter hvor lang tid deres mineraler har haft til at udvikle
sig, fx er en granitsten (meget grov) og har store krystaller som man tydeligt kan se har den
haft lang tid til at udvikle sig. (2)
Metamoforse bjergarts dannelses proces:
Den metamorfe bjergarts dannelse er påvirket af tryk og temperaturer fordi de befinder sig
langt nede, tit under bjergkæderne. Fx er gnejs-stenen tit en meget gammel sten og er blevet
dannet under disse bjergkæder for mange 100 millioner siden. Metamoforse bjergarter er
bare sedimentære/magmatiske bjergarter der er blevet omdannet under tryk eller speciel
varme samt gas. (3)
1
1
Det geologiske kredsløb (Pdf)
2
Geoviden (Stevns Klint)
3
http://www.geus.dk/DK/mineral-resources/rocks-minerals-dating/Sider/default.aspx
Kommentar [F1]: Hvilke
kendetegn?
25/9/15
2.G
Skrivekridt og Bryozokalks dannelse:
Skrivekridt: Du finder skrivekridt næstnederst på overstående tegning (lige imellem kystlinje
og fiskeler). Skrivekridtet er en sedimentær bjergart som også er kaldt ”Det bløde kridt”. Det
kan bruges til at skrive med og er blødt, fordi det består af små skaller af kalk fra døde alger.
Det lyder underligt, men engang for ca. 130-65 millioner år (kridttiden) var klimaet
varmere, så polerne indeholdt ikke is som i dag (Så der var naturligt meget mere vand og
vandstanden var højere). På alt dette vand levede der mange encellede alger kaldt
”Kokkolitter”. Disse alger døde på et tidspunkt selvfølgelig, og faldt så til bunds, men her
blev deres organiske dele opdelt, til kokkolit-plader. Dette lag blev aflejret på bunden af
havet og dannede lag. Skallerne fra skrivekridtet består af kalciumkarbonat.
Bryozokalks dannelse: Du finder Bryozokalken næst øverst på klinten på overstående
tegning. Bryozokalk er nyere end skrivekridt nemlig 65-60 millioner år siden (Danien
tiden). Det er meget grovere end skrivekridt. Ligesom skrivekridt lå bryozoer (alger) i det
varmere hav og da de døde, dannede det et lag. Bryozoer indeholder skeletter som går mere
på tværs af hindanden og kanter mere, derfor er det ikke ligeså blødt som skrivekridtet. Det
består af skelettet fra mosdyr (bryozoer) og de levede (lever) altså på havbunden.
Fiskeleret
Fra bunden og op ser
man følgende lag:
-Kystlinje
-Skrive kridt
-Flintelag
-Fiskeler
-Bryozokalk
-Jord/sand mm.
Kommentar [F2]: Godt du
bruger din profiltegning aktivt i
teksten!
25/9/15
2.G
Hvem? Navngivet 1876 af Geologen Johnstrup som kaldte det fiskeler fordi han kunne finde
gamle skaller og andre rester fra fisk og skaldyr.
Hvad? Fiskeler ligger mellem lagene skrivekridt og bryozokalk (ses også på min tegning).
Fiskeler består af fiskerester, ler, sand og det specielle grundstof som hedder Iridium.
Iridium (metal fra platin-gruppen) er stof som normalt kommer fra rummet. Dette lag er lidt
blødere end de andre lag, de lagde vi mærke til, da vi var ude på Stevns Klint og så at man
kunne få det ind under neglene.
Hvornår? Det man fik under neglene var faktisk et bevis på den meteor der ramte jorden for
ca. 65,5 millioner år siden. Den meteor der ramte jorden, udryddede 50% af alt dyre og
planteliv som var etableret på jorden. Man kan datere dette meteor nedslag, ved at kigge på/
i lagene ved Stevns Klint. Her kan man finde fossiler eller andre tegn på tidligere liv, før
dette meteornedslag. Ved at forstå hvornår de forskellige lag i Stevns Klint daterer fra, kan
man regne ud, at det var lige præcis her, at masseudryddelsen fandt sted. ”Deccan Trap” er
også en af teorierne bag masseudryddelsen af arterne på jorden. Deccan Trap vulkanisme er
navnet på vulkan udbryd som også kan have spillet faktor for massedød på jorden. Begge
teorier har som fælles faktor at: Sollyset er blevet dæmpet længe nok, så der er ikke kunne
blive
dannet
fotosyntese og at der undslap farlige gasser som skadede hele miljøet nok til at udrydde
planter og dyr som også er levende organismer. Fiskeler markerer afsnittet mellem kridt og
tertiær tiden. Denne sorte ”sprække” på billeder er det 10 cm fiskeler.
Metoder: Da vi var på Stevns Klint brugte vi forskellige metoder for at undersøge og samle
information. Vi brugte superpositionsprincippet (relativ datering) da vi kiggede på den flotte klint,
herfra kunne udregnede dateringen på de forskellige lag. Vi startede altså nederst (Skrivekridt) og
kunne hermed forklare at dette lag var ældst vha. Denne dateringsform. Vi kiggede også på
fiskeleret, hvor man her kan sige, at man bruger Geologisk datering, som er en blanding af
superpositionsprincippet og absolut datering -hvor man kigger på mængden af det gældende stof, og
derved udregner dateringen (desto mere, desto yngre). Vi tog også billeder af klinten og indsamlede
prøver fra fiskeleret.
Kommentar [F3]: Hvad er
sammenhængen mellem teorien om
meteornedslaget og fiskelerets
indhold af iridium?
Kommentar [F4]: Ret uklart,
fordi du blander relativ og absolut
datering
