[navn fjernet], VUC Kolding, SSO i Samfundsfag.
1
__________________________________________________________________________________
Indhold:
Indledning…………………………………………………………...................................................
Årsager til kriminalitet blandt unge i Danmark……………………………………………….
Social arv og habitus…………………………………………………………....................................
Ændringer - ny ungdom?………………………………………………………................................
Albert Cohens teori…………………………………………………………....................................
Overblik over udviklingen i ungdomskriminalitet………………………………………………….
Diskuter om socialiseringen i det senmoderne samfund er anderledes end tidligere
Ferdinand Tönnies om gemeinschaft til gesellscahft………………………………………….
Anthony Giddens om det senmoderne samfund…………………………………………………….
Jürgen Habermas………………………………………………………................................................
Giddens Kritik af Habermas…………………………………………………………...........................
Émile Durkheim…………………………………………………………................................................
Del konklusion over teorier…………………………………………………………................................
Egen vurdering…………………………………………………………..........................................
Social perspektiv………………………………………………………….........................................
Verificere tesen…………………………………………………………...........................................
Falsificere tesen…………………………………………………………..............................................
Konklusion………………………………………………..............................................
Litteraturliste…………………………………………………............................................
Resume………………………………………………….......................................................
[navn fjernet], VUC Kolding, SSO i Samfundsfag.
2
__________________________________________________________________________________
Indledning
Vi lever i dag i et samfund, som oplever en meget hastig og dynamisk
udvikling. Der diskuteres blandt politikerne og den brede befolkning
ungdomskriminalitet. Som oftest vil der i diskussionen indgå mange forskellige
holdninger, hvilket vidner om at vi alle har forskellige syn på kriminalitet. Disse
forskelle kan udspringe af at vi kommer fra forskellige miljøer, har haft forskellige
vilkår for vores opvækst, etc. Udviklingen i det danske samfund, har afspejlet vi i
sidste del af det 20.århundrede har oplevet vores samfund ændre sig fra
landbrugssamfund over industrisamfund, til det vi kender i dag som det senmoderne
samfund. Siden da er velfærdstaten kommer til, hvilket igen har ændret på vores
tidligere patriarkariske kernefamilie, hvor manden var den dominerende i huset og
var ham som skaffede mad på bordet. Det har for familierne betydet, at
socialisationsfunktionen er stærk overtaget af institutioner og medier. Hele denne
udvikling har sammen med den stigende materielle velstand skabt en
samfundsmæssig ændring.
I denne opgave vil jeg redegøre for nogle forskellige årsager til
ungdomskriminaliteten i Danmark, med udgangspunkt i tal fra statistikker over
aldersgruppen 14-24 årlige, i perioden fra , med fokus på de seneste 10 år.
Herunder vil jeg komme ind på kriminalitetens art, gengangere og berøre de sociale
forhold.
Dernæst vil jeg undersøge om socialiseringen har ændret sig i det senmoderne
samfund, sammenlignet med det tidligere og om dette kan have indflydelse på
ungdomskriminalitetens omfang. Dette vil jeg forklare via samfundsteorier fra bl.a.
Anthony Giddens, Ferdinand Tönnies, Pierre Bordiue, Albert Cohen, Jürgen
Habermas samt Emile Durkheim.
Sluttelig vil jeg diskutere om kriminaliteten kan forklares ud fra den enkeltes rolle og
identitet i samfundet og give min mening om sagen.
[navn fjernet], VUC Kolding, SSO i Samfundsfag.
3
__________________________________________________________________________________
Årsager til kriminalitet blandt unge
Først vil jeg definere hvad er en ung, hvad dækker ungdomskriminalitet over og
hvilke forbehold bør man tage i henhold til statistiske undersøgelsers konklusioner.
Socialgrupper defineres således: (Figur fra www.sfi.dk)
I denne opgave betragtes en ung som værende i aldersgruppen 14-24 år, der opdeles
i 3 grupper:
15-17 årrige
18-19 årrige
20-24 årige
Ungdomskriminaliteten dækker over alle overtrædelser af straffeloven, begået af en
ung, hvori denne person er fundet skyldig.
De statistiske undersøgelser giver os kun tallene for dømte personer, hvorved vi ikke
får indblik i mørketal
1
. Når man ser på ungdomskriminaliteten, bør der desuden
lægges vægt på antallet af unge, gengangere, karakteren af kriminalitet og de sociale
forhold.
Social arv og Habitus
For at finde nogle årsager til at nogle bliver kriminelle, ser vi på begrebet “den
sociale arv”. Udtrykket beskriver sammenhængen mellem generationer, at
børnene i et vist omfang kommer til at ligne deres forældre, på mange områder.
Dette er gældende for både de genetiske forhold såvel som den sociale status. Det
betyder altså at opvæksten har betydning for folks senere adfærd, og at social arv
kan være med til at bestemme folks relative placering i samfundet. Dog er det ikke
forudbestemt om man får et rigt eller fattigt liv. Bevis på den sociale arv tydeliggøres
ved figuren herunder, som viser uddannelsesforløb for tre generationer
pct.: (figur s. 115 i sociologi)
I forlængelse af den sociale arv, kan se på den “negative sociale arv”, som betyder at
børn fra belastede familier, ofte selv ender op med samme status og genskaber
1
Den andel af uformel kriminalitet som ikke registres og den skjulte kriminalitet, politiet ikke har
kendskab til.
[navn fjernet], VUC Kolding, SSO i Samfundsfag.
4
__________________________________________________________________________________
forældrenes sociale liv. Heriblandt er kriminalitet en af de årsager,
socialforskningsinstituttet (SFI) kan pege på i deres undersøgelse “Vidensopsamling
om social arv”
2
.
Den franske sociolog Pierre Bourdieu, bringer også habitus på banen som en del af
den menneskelige identitetsdannelse. Han mener kroppen har en ubevidst evne til at
lagre de erfaringer den har gjort sig via barndommen, som senere bliver den måde vi
opfatter tilstedeværelsen på. Vores ubevidste handlingsmønstre er vanskelige at
gøre op med, hvilket forklarer vi ofte kommer til at efterligne hvad vore forældre
gjorde.
Endvidere kan en årsag være ændringen fra det traditionelle over industrisamfundet
til det senmoderne samfund, hvor samfundet har ændret sig fra gemeinschaft til
gesellschaft
3
. Dette bliver uddybet senere i opgaven, under pkt. “socialisering i det
senmoderne samfund“.
Ændringer - ny ungdom?
Der tales om en “ny ungdom“
4
, såvel som en samfundsmæssig ændring generelt,
med vægt på normændringer og selvopfattelsen. Ungdomskriminaliteten steg for
alvor i 60’erne. Vi befandt os i en situation hvor der skete en
ændring blandt de unge. De befandt sig nu i en periode hvor de blev betragtet som
børn, men de mente selv de var voksne. Det er derfor en periode, hvor de unge har
stor usikkerhed omkring hvem man selv er og hvem de andre er. En sådan
identitets-usikkerhed kan øge risikoen for kriminalitet af flere årsager. Det kan
blandt andet være pga. mediernes indflydelse for alvor spiller ind i 60’erne og
dermed tror de unge, at man bliver voksen ved at kunne køre bil og drikke spiritus.
Hvis man ikke havde en bil, så kunne man jo stjæle en! Denne form for kriminalitet
bunder i at en ung person, ønsker at vise overfor en gruppe, hvor modig man er for
at opnå accept. Det medfører også, at en person ikke ved hvad andre tænker og
derfor går ud fra, at man skal gøre visse ting for at blive accepteret. Det kan blandt
andet være, at bruge euforiserende stoffer, udføre en voldshandling etc. Dette
2
Sociologi s. 123
3
Klassisk og moderne samfundsteorier. Ferdinand Tönnies teori, s. 60-63
4
Ny ungdom, kap 1 som baggrund for denne påstand.
[navn fjernet], VUC Kolding, SSO i Samfundsfag.
5
__________________________________________________________________________________
kaldes for flertalsmisforståelser: ergo, man tror at de fleste andre har nogle
opfattelser og gør nogle ting, som de færreste af disse andre i virkeligheden faktisk
gør.
Den sidste ting kan være, at man ikke føler man hører hjemme nogle steder og man
derfor søger accept fra andre, dette kan opnås via kriminalitet og dermed bliver
personen en del af denne gruppe.
Albert Cohen teori
Amerikaneren, Albert Cohen, har belyst udannelsessystemets mulige betydning for
især ungdomskriminalitet
5
. Albert Cohen mener at uddannelsesstederne er stærkt
præget af middelklasse normer og værdier - dermed bliver det svært for en person af
lavere klasse, at finde sig til rette og opfylde de forventede krav fra skolen. I stedet
vil denne person reagere og søge kompensation for ny status, fx ved at opføre sig på
en negativ og destruktiv måde. Dermed vil personen ødelægge
undervisningen for de andre elever og begå uacceptable handlinger. Denne negative
spiral kan i sidste ende udvikle sig til kriminalitet. Så faktisk mener han det er et
udtryk for manglende respekt, for uddannelsens middelklasseværdier.
Denne følelse af at man ikke hører til i en klasse, kan også kaldes for en
interaktionistisk teoriretning
6
. Den lægger vægt på at betragte den kriminelle som
den sociale afviger - og den sociale afviger er hvad personen føler sig som.
Ovenstående kan bl.a. benyttes til at forklare mange indvandreres situationen i
Danmark, da de ikke har nogle tilhørsforhold, de er ikke en del af en gruppe.
Begrebet er statusfrustration
7
, det kan på mange måder kobles sammen med
interaktionistiske teoriretning, da andengenerationsindvandrere ofte føler sig
frustreret over ikke, at kan begå sig i det danske samfund. Dermed klarer de sig ofte
dårligere i skolen, så er vi tilbage ved Albert Cohens teori omkring negativ og
destruktiv adfærd.
Desuden kan der sættes spørgsmål ved rolleforventninger, hvorved måden en
person i en given status forventer at opføre sig. På baggrund af samfundet her i
5
Ny ungdom, ungdomskriminalitetsteorier, s. 193-196
6
klassisk og moderne samfundsteorier, s. 200-201
7
den position som en person er placeret i indenfor et socialt system, fra klassisk og moderne
samfundsteorier, s. 251
[navn fjernet], VUC Kolding, SSO i Samfundsfag.
6
__________________________________________________________________________________
senmoderniteten, forventes det man kan indtage forskellige roller i forskellige
situationer. Dette giver anledning til bred identitet, men også en rolleforvirring hos
den unge, som kan ende med identitetskrise
8
. En ung fra en svag gruppe med
svigtende familierelationer, kan nemt skabe en kriminelbaggrund ud fra dette
perspektiv, for at opnå en status og tilhørsforhold i en gruppe.
Overblik over udviklingen i ungdomskriminalitet
Hvis vi kaster et blik på statistikkerne over udviklingen og art af ungdomskriminalitet
, se bilag 1.A (justitsministeriets forskningsenhed, rapport december
2008) samt bilag 1.B (Den ungdom). Herudfra kan vi læse den samlede
ungdomskriminalitet er forholdsvis konstant, set i perspektivet af man har formået
at nedbringe den sammenlagte kriminalitet (alle aldre), kan tyde på ungdommen
kræver en anden form for forebyggelse af kriminalitet. Desuden ses en forskydning
af kriminalitetens art, med nedgang i berigelsesforbrydelse (biltyveri, indbrud,
brugstyveri) - imens en stigende tendens ses indenfor vold, røveri og
euroforiserende stoffer. Der tales om faldende autoritetstro blandt de unge og
stigende intolerance.
Distancen mellem de lovlydige og kriminelle bliver desuden større, fra ,
ergo er der færre unge der begår kriminalitet, men de kriminelle begår til gengæld
mere og grovere kriminalitet! Der er tale om en polarisering
9
af de unge.
Undersøgelsen, “den ungdom” fra 2006, bekræfter også tesen om den sociale arv.
Ergo de unge som fungerer dårligt i skolen og har det svært fagligt, har større chance
for at begå kriminalitet, end en ung der er glad for at gå i skole. Herudover ser man
et nyt fænomen blandt de unge, “de målrettede unge“, som er bevidste omkring
deres liv og fremtid. De fravælger kriminalitet, da kender konsekvenserne deraf og
ønsker ikke deres fremtidsmuligheder sat over styr. Dette er ny tendens
fremkommet af rapporten fra 2006.
Sociologiske teorier:
8
Når der er konflikter i personens identitet grundet modstridende faktorer, bl.a. kultur, sociale normer,
morale og livsverden.
9
polarisering: at stille to modstridende standpunkter hårdt op mod hinanden (den store danske).
[navn fjernet], VUC Kolding, SSO i Samfundsfag.
7
__________________________________________________________________________________
De sociologiske teorier er dem, som finder størst anvendelse inden for kriminalitet i
dag. Der eksisterer et hav af underteorier, og mange teoretikere har hver deres bud
på dem. De sociologiske teorier bygger på et menneskes adfærd og handlinger i en
gruppe. Det er altså ikke længere et spørgsmål om individniveau, men mere et
spørgsmål om gruppeniveau. Grundlæggende bygger sociologien på internalisering.
Når man snakker om internaliseringsprocessor lægger man vægt på
primærgruppernes betydning. Det er i primærgrupperne, at der er mest kontakt
mellem gruppemedlemmerne og følelsesmæssige relationer spiller en stor rolle på
individet. Det er i disse grupper, der opstår sociale normer, som bestemmer hvilken
opførsel, der forventes af individet.
Ovenstående kan illustreres ved de sociale normer der opstår i forbindelse med
udøvelsen af en sportsgren, hvor det handler om at være et team, og hvor hver
spiller har en bestemt plads. Det er derfor også nemt, at forstå, at en person, som
handler forkert i en given situation bliver stærkt upopulær i gruppen.
Internaliseringen sker allerede fra vi er små;
først i vuggestuen, så børnehaven, skolen, fritidsklubber, kammeraterne, og i takt
med man bliver større sker der en fortsat socialisation på arbejdspladsen. For ikke at
nævne medierne som præger vores hverdag på alle tænkelige måder. Nogle af disse
normer tager en person til sig og gør dem til sine egne og danner dermed sin egen
personlighed.
moralforklaringen: Man hører tit blandt befolkningen at de kriminelle har en lav
moral, men dette udsagn man bruger fordi man ikke ved nok omkring kriminalitet –
for den forklarer jo ikke noget. Man konstaterer blot, at de har lav moral, men man
fortæller ikke hvordan og hvorfor de har en lav moral. Hvis man sætter
moral-forklaringer overfor kriminalitetsforklaringer kræver det at man definerer
moralen. Hvis man slår moral op i en ordbog står der følgende”:
moral [moZrHOl] subst. -en
1. opfattelsen af hvad der anses for rigtigt med hensyn til menneskets handle- og
tænkemåde
- en persons disciplin og handlekraftxii
Det vil altså sige, at en person, som ikke ejer særlig meget har større tilbøjelighed til
at stjæle uden at føle nogen form for kvaler. En sådan person kan let føle, at det er
[navn fjernet], VUC Kolding, SSO i Samfundsfag.
8
__________________________________________________________________________________
mindre alvorligt, at forgribe sig på andres ejendele så længe de er velhavende.
For det andet kan det også skyldes, at vi i dag har forsikringer. En person, som ikke
ejer så meget og dermed stjæler kan bagefter se, at familien han har stjålet fra bare
har fået et nyt fjernsyn. For det tredje kan det også skyldes, at vi i dag ikke har den
samme kontakt til folk. Fx har vi i dag store supermarkeder i stedet for små
købmænd. Derfor har man ikke de samme følelsesmæssige relationer til ejeren af
butikken, som man havde til den lokale købmand tidligere.
Den kriminalitet vi ser i dag skyldes den tilstand samfundet er i. Set i historisk
perspektiv har vi haft svingende økonomiske konjunkturer og især under de to
verdenskrige har vi haft lavkonjunktur og efterfølgende højkonjunktur. Det har vist
sig, at kriminaliteten falder i takt med den økonomiske konjunktur stiger. Det kan
blandt andet skyldes, at arbejdsløsheden som oftest falder når vi er i højkonjunktur,
og dermed er det lettere for samfundets lave social grupper at få et arbejde og
måske starte på en frisk. Hvis vi ser på udviklingen i dag, passer det imponerende.
Diskuter om socialiseringen i det senmoderne samfund er anderledes end tidligere
For at verificere eller falsificere tesen om en samfundsændring, fra det traditionelle
samfund over industrisamfundet, til det senmoderne samfund - kigger vi på
forskellige forhold som påvirker os mennesker. Dette ses via Hans Gullestrups
kulturmodel (Bilag 1.C). Hvis man først kigger på de økonomiske institutioner og
sociale institutioner, ser man en klar ændring fra det traditionelle samfund. Der er
sket en ændring fra familie til staten, forstået på den måde at staten har overtaget
mange opgaver, som familien før i tiden stod for. Dette gælder fx børnepasning, hvor
det er bevist vi får tillagt mange ting via vores rollemodeller - børnene får altså ikke
længere kun opdragelsen, normer, vaner og livssynet fra forældrene. Desuden er det
nære familiebånd svækket, da staten har fået den overordnede “forældre rolle” for
os alle, vi har alle staten til at redde os via statens økonomiske omfordeling. Vi føler
ikke det samme medansvar som der formentlig har været tidligere, blandt
familiemedlemmer, hvor man sørgede for hinanden. Et andet interessant punkt i
kulturmodellen er ideologi, set i forhold til det gode samfund og vores placering
samt rolle i dette. Samfundet har ændret sig fra overleverede værdisæt
10
,
10
betydningsfulde områder, normer og værdier man vælger at videregive egen efterkommere.
[navn fjernet], VUC Kolding, SSO i Samfundsfag.
9
__________________________________________________________________________________
autoritetstro og den faderlige patriotisme
11
. Til det senmoderne samfund, hvor
ideologien er meget individuel og familien kun viderelevere et minimal omfang af
normer og værdisæt. Dette skred i den generelle samfundsholdning, kan sættes i
forbindelse med den faldende autoritetstro blandt unge, både overfor deres
forældre såvel som lærer, politiet etc. Denne tendens kan herudover give os
forklaringen på ændringen i opfattelsen hos individet, af hvad det gode samfund er,
da fokus er flyttet fra en gruppe til individet. Der er altså tale om en ændring fra
“hvad der er bedst for os” til “hvad der er bedst for mig”.
Et andet fokus er en udviklingen hos de unge, de unge er blevet langt mere
selvstændige og spejler sig i mange rollemodeller hver dag. De har ikke længere
deres forældre som forbilleder, de spejler sig i højere grad i kammeraterne, såvel
som modeller, heltefigurer og andre idoler. Der et tale om en ændring i socialiserings
arenaerne, Figur 2
b
:
Den tertiære socialisering ( betragtes som en ny del af socialiseringen): via fællesskab, venner,
gruppestyret.
Den sekundære socialisering: via institutioner, kammerater, arbejdspladsen.
Den primære socialisering: via forældre, inden skolealderen.
Individet i midten: Danner identitet og socialiseres udfra ovenstående grupper.
Der er altså sket en ændring i form af opløsning af de sociale arenaer. De unges
primær socialisering forgår ikke længere kun i hjemmet, denne forskydning i
arenaerne i det senmoderne samfund, betyder socialisering i høj grad også sker fra
den sekundære og den nye tertiære gruppe. En årsag til dette kan findes ved
kvinderne er kommet på arbejdsmarkedet, karrierebevidstheden, statens
overtagelse af mange opgaver, der tidligere blev indenfor familien - mange børn og
unge tilbringer mere tid i institutionerne frem for med forældrene. Derfor sker
denne naturlige overgang mellem socialiserings grupperne, der er nu en flydende
overgang og man kan i et vist omfang betragte de 3 grupper som en helhed.
Denne påstand underbygges via undersøgelsen fra DKR
12
, Citat af Flemming Balvig:
11
overhoveder/lederen i en gruppe eller familie.
12
Det kriminel præventiveråd, undersøgelse fra 2006 ”Den ungdom” udarbejdet af professor Flemming
Balvig. Bilag 1.B.
[navn fjernet], VUC Kolding, SSO i Samfundsfag.
10
__________________________________________________________________________________
“Undersøgelsen viser også, at blandt de unge, der deltog i 2005-
undersøgelsen, var der for første gang et flertal, der mente, at vennernes
mening som regel betød mere end forældrenes. Hvilken klasse, man går i,
hvordan klassen fungerer, og hvordan de unge trives i den, har derfor stor
betydning for, om de unge begår kriminalitet.”
Ferdinand Tönnies om gemeinschaft til gesellscahft:
Den tyske sociolog taler om samfundet har ændret sig fra gemeinschaft til
gesellschaft, han beskriver de to samfundsmæssige tilstande således. Det organiske
fællesskab, præget af følelsesmæssige relationer mellem mennesker, stærke
traditioner og en naturlig statusforskel i befolkningen. Med vægt på
familieværdierne, solidaritet og omsorgsfølelse for sine medmennesker - dette
kaldes gemeinschaft. Tönnies mener samfundet har fået karakter af gesellschaft,
som også betragtes som det mekaniske samfund. Relationen mellem mennesker er
ikke længere baseret på følelser, men derimod på effekten af personen, hvad denne
person kan bidrage med til fordel for mig selv. Det er udelukkende på det
økonomiske og arbejdsmæssige forhold, som har afløst familieværdierne, såvel som
de stærke bånd og solidariteten mennesker imellem. Det senmoderne samfund har
retning mod statsmagt
13
.
Tönnies forholder sig også til forskellen på landsby (traditionelle samfund) og storby
samfundet (moderne samfund), citat s. 126, sociologi og modernitet:
“I det nære, lokale fællesskab sikredes solidariteten af fælles levemåder,
fælles skikke og trosopfattelser. Fællesskabsfølelsen var ifølge Tönnies og
Simmel
14
langt stærkere og mere levende på landet end i byen. I land livet
fandt de ægte og vedvarende sociale livsformer, der stod i kontrast til den
upersonlige og materialisme, der karakteriserede bylivet”.
Anthony Giddens om det senmoderne samfund:
Fremlægger en teori om modernitet, globalisering og politik, hvor fokus især har
13
Statens indflydelse og magt, styrer samfundet i høj grad. Den enkelte borger får mindre
selvbestemmelse og handlefrihed.
14
George Simmel, tysk sociolog
[navn fjernet], VUC Kolding, SSO i Samfundsfag.
11
__________________________________________________________________________________
været modernitetens indflydelse på det sociale og private liv. Han taler om
ændringen over tid, afstanden mellem to generationer antages til 30 år. Giddens
mener følgende forhold har indflydelse og beskriver det senmoderne samfund
c
:
Globaliseringen:
De lokale samfund erstattes med verdensmarkedet. Vi er ikke længere afhængige af
hinanden eller vores familier - men er derimod afhængige af staten. Vi er blevet
individualister, samt forholdene mellem alder og køn er blevet udvisket.
Opbrud i traditionelle værdier:
Opbruddet i traditionerne, betyder man ikke længere afspejler sig familien, men i det
uopnåelige. Vi ligger vægt på os selv og egne behov. Vi stiller os kritiske overfor
overleverede værdisæt og traditioner. Vi har ikke længere praktisk brug for
hinanden.
Individualisering og viden:
Der er sket en eksplosiv videns udvikling, men uden et fælles videns grundlag. Vi har
bevæget os fra det “følelsesmæssige” til det “rationelle”. Vi bliver specialiserede på
områder, frem for bred viden og funktion, som i det traditionelle samfund. Der er
fokus på “mig” i samfundet, mine følelser og hvad jeg syntes er bedst =
individualisering. Dette er i konflikt med autoritetstro.
Valg og refleksivitet:
konsekvenserne af manglen på stabile rollemodeller og normer, kommer til udtryk
på livsområdet. Vores samfund er præget af valg og refleksivitet, vi skal tage stilling
til alt og træffe et valg. Vi er bevidste omkring os selv, vi har et billede af det
perfekte, som vi gerne vil opnår. Derfor spejler vi os ikke længere i vore forældre,
men i idoler og magtfulde mennesker.
Tiltagende differentiering og polarisering:
Vi mennesker har ikke samme baggrund i det mekaniske samfund, derfor opfatter vi
verden og hinanden forskelligt. Det understreger igen individualismen, enten følger
man med strømmen eller bliver “udstødt” = polarisering blandt befolkningen. I
forhold til det traditionelle samfund, er vi langt mere selvrealiserende og
selvcentrede.
Giddens ser også på identitetsdannelsen i det senmoderne samfund. Denne viser
[navn fjernet], VUC Kolding, SSO i Samfundsfag.
12
__________________________________________________________________________________
ligeledes en tydelig adskillelse fra det traditionelle samfund, teorien omfatter
følgende:
Adskillelse af tid og rum: Vi er ikke længere bundet til et område, en kultur eller et
netværk.
Udlejring af sociale relationer: Staten dækker flere områder i hverdagen, som
tidligere var familien varetægt. Tabel fra statistisk årbog 2007
15
, viser en stigning
fra , på børn i alderen 0-5 år der bliver passet i institutioner. En
stigning på ca. 10%.
Reflektivitet: Individualiseringen giver anledning diskussion. En reaktion på dette
findes via dels afhængighed og dels fundamentalisme
16
, opstået i mangel på
normer og traditioner.
Jürgen Habermas:
Den tyske sociologs teori omfatter en ændring fra familie fællesskabet til familien nu
bare danner de ydre rammer for individet og dets selvrealisering. Han mener vores
livsverden har ændret sig til systemer. Definitionen af livsverdenen: præget af det
følelsesmæssige sammenhæng mellem mennesker, hvor man kan slappe af og
handler ud fra hjertet. Definition af systemet: Upersonlige sammenhæng, præget af
fornuft, effektivitet, baseret på strategi uden følelser. Han viser dette via figuren:
samfundstrekanten, (fra s. 56, sociologi)
Hvor han påviser en kolonisering
17
af samfundet, som er peger i samme retning som
teorien Tönnies fremlagde, omkring udviklingen i samfundet, ergo staten påtager sig
roller som familien tidligere udførte - hvilket medfører folket bevæger sig fra
fællesskabet solidaritet til individualismen. Forstået på den måde i forhold til det
afbilledet: at staten og marked indtager største delen af trekanten og
civilsamfundets del af trekanten, er minimal.
Giddens Kritik af Habermas
15
hentet fra kultur og samfund s. 98
16
insisterer på kun én absolut sandhed i religiøs, politisk eller national sammenhæng.
17
at systemerne overtager livsverdenen, vi behandles ens og ikke individuelt.
[navn fjernet], VUC Kolding, SSO i Samfundsfag.
13
__________________________________________________________________________________
Tesen omkring koloniseringen af samfundet, har Giddens en anden opfattelse af,
nemlig at borgeren i civilsamfundet stadig er i dialog og ikke styret fra det offentlige.
Habermas anser systemerne for undertrykkende og den frie kommunikation, kan kun
ske blandt individerne, ikke mellem individ og systemet. Ifølge Giddens teori ser
Habermas altså samfundet som et urealistisk ideal.
Emile Durkheim
En anden teori omkring samfundet fremlagt af Emile Durkheim, der er gået fra
mekaniske solidaritet, baseret på lighed og sammenhold. Det har ændret sig til
organisk solidaritet, baseret på forskellighed og arbejdsdeling. Durkheim
sammenligner samfundet med en krop: hver person har en funktion, men ikke alle er
lige vigtige - nogle personer kan betragtes som overflødige i det senmoderne
samfund. De personer som er overflødighedsgjorte, bliver dermed “taberne” i
samfundet. Herudover fremhæver anomi
18
som et nyt fænomen i det senmoderne
samfund. Da menneskene er blevet så frigjorte af traditioner og fællesskaber - han
mener nemlig disse to ting er årsagen til et samfund, netop er trygt og skaber orden.
FIGUR 6,1 s. 196 sociologi og modernitet,
Del konklusion over teorier
Vi kan verificere tesen om en samfundsændring ved at sammenholde Giddens og
Tönnies teorier, der peger i samme retning i form af en samfundsændring fra
gemeinscahft til gesellschaft. Desuden forklarer Gullestrups kulturmodel ændringer i
kulturen på en lang række punkter, der alle peger i retningen mod statsmagt,
individualisering og udviskede traditioner. Konsekvenserne af vi opfatter samfundet
ud fra os selv - frem for som en helhed, medfører over tid samfundsopfattelsen som
utopi og samfundet vil sandsynligvis falde fra hinanden, såfremt vi bliver ved at
tænke på os selv først. Denne nye epoke af folket, har en anden social karakter, som
vi kan beskrive som narcissistiske
19
. Tönnies tese omkring forskelle på land- og
bylivet, kan også vertificeres, via viden fra: ny ungdom, tabel 5.4 s. 85. Hvoraf man
18
normløshed, uklare eller manglende regler og normer.
19
Stor kærlighed til sig selv, karaktertræk som overdreven selvopfattelse og egoisme, føler sig bedre end
andre.
[navn fjernet], VUC Kolding, SSO i Samfundsfag.
14
__________________________________________________________________________________
kan aflæse kriminalitetshyppigheden blandt unge, fordelt på områder og antal
handlinger. Det viser entydigt, de unge fra landet ligger langt lavere end unge fra
forstaden og byen. (Der er ikke taget højde for mørketal).
Bourdieus teori omkring habitus og den sociale arv, kan ligeledes overføres direkte til
det statistikkerne viser os, ergo at den unge kriminelle ofte kommer fra en
ressourcesvag familie og trives dårligt i skolen.
Egen vurdering
Set i lyset af de psykologiske og sociologiske samfundsteorier, er det muligt at påvise
en række samfundsændringer der er sket over tid. Dette medfører også en række
årsager til udviklingen blandt unge og forholdet til kriminalitet. Nutidens ungdom i
det senmoderne samfund, har oplevet en anderledes opvækst, i forholde til tidligere
generationer. At staten har overtaget en række opgaver, der tidligere blev udført
familiemæssigt, medfører en naturlig overgang fra individuel behandling til general
behandling.
Social perspektiv
Først og fremmest er der ting som er meget svære at bryde, nemlig den sociale arv
og habitus, der er påvist har i en vis omfang har betydning for
ungdomskriminaliteten. De betragtes som den svage gruppe af samfundet og har
stor risiko for at fungere dårligt i skolen, mangle eller ikke benytte sig af fritidstilbud,
samt i højere grad være i konflikt med forældrene. En ny gruppe kriminelle i det
svage samfund, er de børn med kun én forældre, hvor man finder fleste gengangere,
hvorimod man finder flest lovlydige unge der bor samen med både en mor og far.
Dette er en interessant iagttagelse, da netop de mange skilsmisses børn, er en
konsekvens af den mere individualiserede modsat tidligere, hvor man blev nød til at
holde sammen af fx økonomiske årsager. Det er blevet nemt at være individualist og
det senmoderne samfund har tilpasset sig borgerens nye levevis og behov.
I takt med samfundsændringen, er det sket en forskydning i familien, den moderne
familie har nemlig både mor og far på arbejdsmarkedet. Der er ikke længere en
husmor derhjemme til at passe børnene, behandle dem individuelt, overlevere
værdisæt og fremstå som en obligatorisk rollemodel for barnet.
[navn fjernet], VUC Kolding, SSO i Samfundsfag.
15
__________________________________________________________________________________
Figur 1.4 s. 48
Eftersom den primære socialisering ikke længere kun foregår i hjemme, oplever børn
muligvis modstridende normer og værdier - der er tale om forskelligheden mellem
institutionens værdsæt sammenhold med familiens egen. Dette stiller børnene
overfor en udfordring, det kræver de tilpasser sig de forskellige verdener og den
såkaldte dobbeltsocialisering finder sted. S. 31 i sociologi.
Verificere tesen
På den ene side kan vi hermed verificere tesen om kriminalitetens forklaring, på
baggrund af svigtende og udlejede rollemodeller. Både i forhold til Habermas og
Giddens opbrud i traditioner, hvor staten overtager den rolle. Den manglende
rolleidenditet fra hjemmet har også andre konsekvenser, nemlig den faldende
autoritets tro blandt unge. Ved opvækst i dobbeltsocialisering, har de ikke en fast
personen de opfatter som den rigtige leder, sammenlignet med tidligere hvor der var
patriotisme ledet af faderen i familien. Den svigtende autoritetstro bevirker den
faldene respekt for normer, love og politiet, de unge er selvrealiserende og
individualister, som i høj grad spejler sig i ligesindede venner. Ergo vil en ung med en
svag eller ingen rollemodel i hjemmet, nemt kunne komme på afveje i retningen
mod kriminalitet. De får pludselig en identitet og et tilhørsforhold til gruppen, hvor
de føler de har en betydning og kan udrette noget. Et andet fokus i Giddens teori om
det senmoderne samfund, er området refleksivitet, hvor man ikke længere bare
accepterer normer og traditioner længere. Vi sætter nu spørgsmål ved disse, søger
forklaringer og stiller os kritiske overfor dette - endnu konsekvens af individualismen.
Der er i langt højere grad også debat og demokrati om tingene, børn og unge
indviedes i familiens anliggender, det kræves de forholder sig til situationen og tager
stilling. På den ene side medvirker dette til selvstændige børn, på den anden side
opdrages børn til diskussion og til at forholde sig til voksne ting, hvilket kan henføres
til den svigtende autoritetstro. Der kan dog også peges på en positiv retning af den
stigende individualisering, nemlig de unge bliver målrettede og undgår kriminalitet,
da de er bekendt med konsekvenserne af kriminelle handlinger - som de gerne vil
undgå. De er fokuseret på deres fremtid og muligheder, bevidste omkring karrieren
og synes det er vigtigt at få en uddannelse.
[navn fjernet], VUC Kolding, SSO i Samfundsfag.
16
__________________________________________________________________________________
Falsificere tesen
På den anden side kan vi falsificerer tesen om forklaringen af ungdomskriminalitet i
form af den enkeltes rolle og identitet i samfundet. Ud fra synspunktet at samfundet
ikke har ændret sig i det omfang som samfundsteoretikerne fremlægger. Denne
pointe kan underbygges af tal fra statistikken (Bilag 1.B) om antal ungdoms
kriminelle, der viser antallet af lovlydige unge har udviklet sig positivt, over
tidsperioden de sidste 20 år. Forklaringen på denne årsag er den udøvede
kriminalitet, der beskrives som værende af stigende grov karakter, end tidligere, men
stadig færre der udøver den.
Der er også tale om mønsterbryderne
20
, der er bevidste om de vil bryde den negative
cirkel de er opvokset i - de overførte sociale problemer som forældre overfører til
deres børn, bliver i det senmoderne samfund, kun overført i samme grad til barnet i
1 et ud 10 tilfælde
21
. Denne positive udvikling kan tilskrives den ”nye ungdoms”
levemåde og bevidsthed omkring identitet fremtiden. Den senmoderne ungdom
beskrives som passioneret og ressourcestærke, i takt med samfundets svageste
gruppe bliver mindre, vil der ske en naturlig forstærket polarisering. Den voksende
forskel mellem samfundsgrupperne, bevirker også en forskel i livsopfattelsen og
forringet kommunikation imellem disse. De svage grupper i samfundet, oplever i
højere grad også ændringen fra gemeinschaft til gesellschaft - soldaritetsfølelsen og
fællesskabet er i det senmoderne samfund ikke en mulighed for dem, at betragte en
mere velstillet gruppe som en støtte. Ud fra dette er det tvivlsomt om hvorvidt
denne gruppe kan formå at ændre deres sociale status. Uanset hvad, vil samfundet
bestå af en stærk, mellem og svag gruppe i samfundet, selvom staten prøver udligne
forskelle via omfordeling.
Udlejringen af børns socialisering, kan have konsekvensen, at den svage gruppe
opnår en bedre værdisæt via institutionerne frem for hjemmet. Grundet den
ensartede behandling på ligefod med andre børn, har de i hvert fald i en del af deres
opvækst samme forudsætninger og regler som andre børn - nemlig i tidsperioden de
20
At en person bryder op med de sociale mønstre, han er vokset op i, ved rykke sig fra en socialgruppe
til en højere status end forældrene.
21
risikobørn, fra sociologi s. 117
[navn fjernet], VUC Kolding, SSO i Samfundsfag.
17
__________________________________________________________________________________
tilbringer i institutionerne.
Det er kompliceret at argumentere imod individets rolle i samfundet, der dels er
forudbestemt på baggrund af forældrenes status, men også i betragtning af alle de
individuelle valg personen træffer. Der skal ikke mange mindre gode valg til, før end
en svag ung nemt havner i et dårligt selskab, som kan være begyndelsen på et
kriminelt liv.
[navn fjernet], VUC Kolding, SSO i Samfundsfag.
18
__________________________________________________________________________________
Konklusion:
Når der skal drages en konklusion på ungdommen i det senmoderne samfund i
henhold til kriminalitet, bør man se det i flere perspektiver. Statistikkerne viser et
entydigt svar, i form af en faldende tendens, men samtidig er den udøvede
kriminalitet blevet af grovere karakter. Derudaf kan vi konkludere der er kommet
flere lovlydige unge, imens de kriminelle handlinger er blevet hårdere. Dette
bekræfter også tesen omkring polariseringen, at de unge opdeles i grupper, der i
større grad tager afstand fra hinanden.
Ser vi på den familiære baggrund, med henblik på habitus og den sociale arv, kan
man verificere denne tese. Det er endnu engang bevidst det er svært at bryde den
sociale arv og de egenskaber samt livssyn, vi får via habitus. Der ses dog en lille
ændring, nemlig at børn af de belastede grupper, ikke i samme omfang bliver præcis
som deres forældre - men at man oplever en lille fremgang. Børnene stiger en lille
smule i socialgrupperne, man får måske en akademisk uddannelse, selvom ens
forældre måske er ufaglærte. Det senmoderne samfund er spækket med muligheder
- men dermed også en række valg. Den familiemæssige situationen har også ændret
sig fra det traditionelle over det industrielle til det senmoderne samfund, der nu
bærer præg af egoisme, individualisme og aftraditionalisering. Det personlige livssyn,
har ændret sig fra ”hvad er bedst for samfundet/gruppe” til ”hvad er bedst for mig”,
dette skaber samfundsmæssige konflikter og samfundet har risiko for at bryde
sammen. Samtidig har vi også en udlejning af socialiserings modellen, der er sket et
skred i den primære og sekundære gruppe - børn bliver i høj grad socialiseret via
institutioner, frem for forældrene. I sidste ende hvor vi sammenholder de mange
faktorer, skaber dette baggrund for forståelsen af ændringen der er skete og hvilke
konsekvenser det har medført. En ny ungdom er blevet født.
[navn fjernet], VUC Kolding, SSO i Samfundsfag.
19
__________________________________________________________________________________
Litteraturliste:
Bøger
Sociologi af Poul Brejnrod, forlag: Gyldendal, 1. Udgave, 2. Oplag 2008
Ungdomssociologi. Forlag: Columbus og forfatterne, 1. Udgave, 2. Oplag 2002
Ny ungdom af Britta Kyvsgaard, forlag: jurist- og økonomforbundets forlag 1992
Sociologi og modernitet. Forlag: Columbus og forfatterne, 1. Udgave, 5. Oplag 2000
Kultur og samfund, grundbog, forlag: systime A/S 1. Udgave, 1. Oplag 2009
Klassisk og moderne samfundsteori af forfatterne og Hans Reitzels forlag. 3.
Reviderede udgave, 1. Oplag, 2005.
Liv i Danmark 2. Forlag: Columbus og forfatterne, 1. Udgave, 1. Oplag 2009
Internettet
www.denstoredanske.dk
www.dkr.dk - faneblad, børn og unge, den ungdom (2006) + ringstedforsøget (2005)
www.justitsministeriet.dk - faneblad, forskning, Udviklingen i omfang og art af
ungdomskriminalitet
www.sfi.dk - faneblad,
http://www.dkr.dk/det_kriminalpraaventive_raad/emner/undersaagelser/den_ungdom_2006_/composite
-522.chtm (Bilag 1.B)
[navn fjernet], VUC Kolding, SSO i Samfundsfag.
20
__________________________________________________________________________________
Resume:
The present study investigates Young offender in Denmark, there will at first be a
report about different given caurses for the crime made by young people. Focus on
the kind of crime, repeating and social conditions.
Aferwards, there would be a discussion about the changes from traditional society,
to the modern society we live in today. Theories from various peoles sight at the
society. Albert Cohen, about the possible education establishment influence at the
young criminal. Antonhy Giddens and Ferdinan Tönnies explanation about the
society, from “gemeinscaft“ to “gesellscahft“. Also the Pierre Bordeiue theory, on
habitus. Besides the social heritagse and what effect that fator includes, compared
to the extent of crime. The consequiense of identity made of several models - both
from the parrents and the institusions.
Finally, my own opinion about the individual person’s part of the society, can explain
the relation to crime for young people.
[navn fjernet], VUC Kolding, SSO i Samfundsfag.
21
__________________________________________________________________________________
Bilag 1.B
http://www.dkr.dk/det_kriminalpraaventive_raad/emner/undersaagelser/den_ungdom_2006_/composite
-522.chtm (
Bilag 1.A
JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSENHED
DECEMBER 2008
Udviklingen i omfang og art af ungdomskriminalitet
Bilag 1.C
GULLESTRUPS KULTURMODEL
b
figur tegnet af mig selv i
c
Sociologi af Poul Brejnrod. Kap. 7