1
Ungdomsoprøret og musikken
2
Abstract
This project examines the impact of music on the youth rebellion. Special emphasizes
is laid upon the rebellion as a phenomenon that occurred in most of the Western
European countries and in the USA in the 60’s and in the beginning of the 70’s. This
will be based on an analysis of two Beatles songs as well as a study of causes and
important parts of the youth rebellion from a historical perspective.
The result was this: An upturn in the Western civilizations (Including Western Europe
and the USA) economy changed the society and the nuclear family in such a way, that
the youths began gathering. There was a lot of revolutionary music in the 70’s,
especially rock music, that criticized the society, which turned out to be very popular
among the young generation.
My studies indicate that music was a really important part of the youth rebellion, but
it didn’t create the rebellion in its entirety. It did, however, have an influence on the
manifestation of the youth.
3
Indholdsfortegnelse
Indledning...............................................................................................................side 4
1. Fremgangsmåde og Metode........................................................................side 4
Årsager til ungdomsoprøret....................................................................................side 5
1. Generelt om ungdommens manifestation...................................................side 5
2. Højkonjunkturen........................................................................................side 5
3. Kernefamilien opløses................................................................................side 6
Udvalgte dele af ungdomsoprøret..........................................................................side 7
1. Studenteroprøret.........................................................................................side 7
2. Vietnam-krigen..........................................................................................side 8
3. Hippiebevægelsen......................................................................................side 9
The Beatles.............................................................................................................side 9
Analayse af The Beatles, Drive my car................................................................side 10
1. Drive my car – et musikalsk overblik......................................................side 10
2. Drive my car – nærmere musikalske iagttagelser ...................................side 12
Analyse af The Beatles, She’s leaving home........................................................side 13
1. She’s leaving home – et musikalsk overblik.............................................side 14
2. She’s leaving home – nærmere musikalske iagttagelser...........................side 16
Musikkens betydning for ungdomsoprøret...........................................................side 17
1. Musikkens funktion..................................................................................side 18
2. Musikken og ungdomsoprøret..................................................................side 19
3. Historiens drivkraft...................................................................................side 21
4. Hvem påvirker hvem? (hvad påvirker hvad?)..........................................side 21
Konklusion............................................................................................................side 22
Litteraturliste.........................................................................................................side 24
4
Indledning
I historiens løb har samfundene været præget af konflikter. Konflikter mellem
arbejdere og arbejdsgivere; konflikter mellem ”de rige” og ”de fattige”; konflikter
mellem de besiddende og de besiddelsesløse. I 1960’erne opstod der revolutions-
lignene begivenheder skabt af ungdommen i USA og samtlige af de Vesteuropæiske
lande. Disse revolutions-lignene begivenheder sammenfattes under betegnelsen:
”ungdomsoprøret”. Fænomenet ungdomsoprøret kan beskrives som en periode der
begyndte i starten af 1960’erne og varede helt frem til begyndelsen af 1970’erne, og
var ikke en klassekonflikt, men en generationskonflikt, hvor musikken var en stor del
af konflikten. I 50’erne manifesterede de unge sig i forbindelse med rock’n’roll musik
og koncerter, og i 60’erne fortsatte det i en lang række politiske demonstrationer og
aktiviteter. Selvfølgelig var der i perioden unge, der ikke gjorde oprør. Unge, der
udelukkende passede deres uddannelse og gik i deres forældres fodspor, men der er
ingen tvivl om, at ungdommen i 60’erne og 70’erne forholdt sig særdeles kritisk
overfor forældregenerationens samfund, - også selvom dette samfund efter 2.
verdenskrig tilbød materielt gode levevilkår, som man ikke havde set før
1
.
Så spørgsmålet er, hvorfor der var så stor oprørstrang i ungdommen?
Fremgangsmåde og metode
Det er vigtigt for mig at pointere, at jeg ikke fokuserer på ungdomsoprøret i et
bestemt land, men ser hele oprøret som en helhed, der fandt sted i de vestlige lande
(det meste af Vesteuropa og USA). For at besvare min problemformulering er en
flerfaglig arbejdsproces nødvendig. Jeg vil benytte mig af historisk redegørelse for at
trække vigtige elementer frem i lyset af generelle årsager til ungdomsoprøret og
udvælge relevante dele af opgøret, for en bredere forståelse af ungdomsoprøret som et
fænomen over hele den vestlige verden. For at lave en fyldig diskussion om
musikkens betydning for ungdomsoprøret, vil jeg benytte mig af musikanalysen som
et redskab til en forståelse af Beatles musik, som er det band jeg vægter i min
besvarelse af min problemformulering. Gennem musikalsk forståelse af en
musikalskfremstilling fra ungdomsoprørets periode, kan man bedre forstå hvordan
denne musikalske fremstilling historisk set har haft indflydelse, og kan derved
konstruere en sammenfattende diskussion i lyset af historisk og musisk viden.
1
Olsen side 22
5
Årsager til Ungdomsoprøret
Nu hvor 2. Verdenskrig var slut troede man, at den skulle afslutte alle krige, men i
stedet gik den direkte over i den kolde krig med våbenkapløb, atomtrusler og
stormagtsimperialisme. Disse forhold har selvfølgelig haft stor indflydelse på
ungdomsoprørets opståen, men ifølge historikere skal den egentlige forklaring søges i
periodens voldsomt stigende materielle vækst og de deraf følgende ændringer i
kernefamiliens funktion
2
.Det essentielle i, at et ungdomsoprør kan foregå er, at
ungdommen samles og sammen har noget at kæmpe for; derfor vil jeg først se på
hvordan ungdommen i store træk blev samlet som gruppe.
Generelt om ungdommens manifestation
”Spørgsmålet: Hvem er jeg? Besvarede en generation, der kæmpede mod
fremmedgørelse og ensomhed med: Jeg er teenager”
3
I det 19. Århundrede var det stadig sådan, at man enten blev anset for at være barn
eller voksen. Den dag man blev konfirmeret, blev man voksen, og hvis man ikke var
en del af den lille overklasse, blev man sendt ud for at tjene penge eller sat i lære, så
man kunne forsørge sig selv og sin familie, hvilket ofte var ensbetydende med hårdt
arbejde
4
. I tiden efter 2. verdenskrig skete der forandringer i den vestlige verden;
ungdommen manifesterede sig for alvor som gruppe. De unge, der fortrinsvis kom fra
arbejderklassen, udviklede en særlig teenagestil som et modsvar på samfundets
”tilpassede” borger; dette kom til udtryk gennem musik, påklædning, frisure, forbrug
og fritidsvaner. Kapitalen var hurtig til at udnytte dette nye marked, og
stormagasinerne fik ungdomsafdelinger, og man producerede reklamer specielt med
henblik på unge; på den måde var en ”ny” samfundsgruppe skabt: ungdommen
5
.
Højkonjunkturen
Grundstenen for forandringerne i den vestlige verden lå i den økonomiske vækst efter
2. Verdenskrig. Højkonjunkturen i de vestlige lande anses for at være en af de
afgørende årsager til ungdomsoprørets begyndelse, da den førte til markante sociale
2
Olsen side 22
3
Citat: Olsen side 17
4
Olsen side 17
5
Olsen side 17
6
ændringer
6
. - Højkonjunkturen startede et kulturelt opbrud. Den enorme vækst
skyldtes først og fremmest den voldsomme stigning i industriproduktion og
industrieksport
7
. F.eks. var den årlige danske vækstrate fra 1957 til 1970 i gennemsnit
på 5,0 procent, statens drifts- og anlægsudgifter var tæt på at blive tredoblet fra 1961-
1971, og antallet af offentligt ansatte blev fordoblet i tidsperioden som en
følge af, at kvinderne kom på arbejdsmarkedet
8
. Under højkonjunkturen fik de
vestlige samfund brug for veluddannede unge og efterhånden som velstanden steg,
blev det almene uddannelsesniveau forbedret, og det blev mere og mere almindeligt
for unge at tage en gymnasialuddannelse.
F.eks. I Danmark steg antallet af studenter fra med 59 procent
9
, men den
enorme stigning var fælles for adskillige af de vestlige lande
10
.
Når man studerede var det meget svært at forsørge sig selv, og dermed opstod der en
ungdomsperiode hvor man hverken var barn eller voksen, man var fysisk næsten
færdigudviklet, men stadig økonomisk og socialt underlagt sine forældre.
I forlængelse af dette opstod begrebet ungdom, som værende et ”tomrum”. Det blev
en form for kulturchok for de fleste af disse førstegenerationsstudenter, og de fandt
sammen med andre, der var lige så forvirrede. - ”Et oprørsmiljø var ved at blive
skabt
11
”. Som følge af den de vestlige samfunds højkonjunktur skete der ændringer i
kærnefamilien; dette havde ifølge bl.a. Anne Okkels Olsen havde afgørende
betydning for ungdomsoprørets begyndelse
12
.
Kernefamilien opløses
En af årsagerne til ungdomsoprøret, som følge af højkonjunkturen, skal findes i
50’erne og 60’ernes almene kernefamilie. I begyndelsen af 50’erne var kernefamilien
den dominerende familieform i vesten. Faderen var forsørgeren og moderen gik
hjemme og passede hjem og børn. I kernefamilien tog specielt moderen sig af børnene
og opdragede dem til at tilpasse sig samfundets normer. Fra midten af 50’erne
begynder denne familieform at gå i opløsning; først i arbejderklassen og senere (op
gennem 60’erne) i højere sociale lag. Baggrunden for opløsningen var, at stadig flere
6
Olsen side 22
7
Olsen side 11
8
Martinov side 43
9
Martinov side 43
10
Syskind og Söderberg side 112
11
Martinov side 43
12
Olsen side 22
7
kvinder kom ud på arbejdsmarkedet, og derved måtte familiens opragelse i stadig
større omfang overlades til institutioner. Ifølge gymnasiehistorielæren Anne Okkels
Olsen blev familiens område efterhånden indskrænket til kun at omfatte forbrug og
følelsesmæssigt fællesskab, og en konsekvens af denne indskrænkning i familiens
funktion blev, at de unge begyndte at søge identitet bland andre unge i stedet for deres
forældre. Indskrænkningen af familiens normsættende og opdragende funktion, gjorde
det vanskeligt for de unge at identificere sig med forældregenerationen, og
manifestationen af ungdommen var altafgørende for ungdomsoprøret fandt sted
13
.
Udvalgte dele af ungdomsoprøret
Efter ungdommens manifestation skete der en masse begivenheder rundt omkring i
vesten, som blev en del af ungdomsoprøret, hvor der var mange mennesker og især
unge der aktivt viste stor kritik af det etableret samfund. Jeg har valgt at dele det op i
tre begivenheder, som ikke skal forstås som tre adskilte begivenheder, men noget som
skete som en samlet afhængighed.
1. Studenteroprøret
Studenteroprøret er et glimrende eksempel på hvordan ungdomsoprøret ikke var et
fænomen der fandt sted i et land, men i hele den vestlige verden.
En masse universiteter i USA og Vesteuropa lagde i 60’erne scene til voldsom
konfrontation mellem universitetsledelse og studenter. På Berkeley University i
Californien begyndte studenternes oprør mod ledelsen allerede i efteråret 1964, ved
krav om at kunne holde møder og tale frit på universitetsområdet.
Allerede året efter blev der indledt en lang række aktioner, hvor man brændte
indkaldelsespapirer til hæren. De følgende måneders afsløringer af Pentagon
(forsvarsministeriet) støtte til forskningsprogrammer ved universiteterne, opildnede
konflikten mellem ledelsen og studenterne. Derefter blev der i foråret 1968 iværksat
masser af universitetsbesættelser over hele landet med krav om at bryde forbindelsen
til Pentagon. I Vesttyskland kom det første sammenstød mellem studenter og ledelse i
1967 i Berlin, hvor rektoren på Freie Universität nedlagde forbud mod politiske
møder i universitetets lokaler. Det fik tusinder af studenter til at reagere med sit-ins
foran universitetet. I Frankrig skete der voldsomme begivenheder under
13
Olsen side 23 (hele afsnittet er fra ”Når lyset bryder frem”)
8
studenteroprøret. Et studentermøde på Sorbonne-universitetets område blev opløst i
maj 1968 af tilkaldt politi, der gik til angreb med knipler på de studerende, som derfor
måtte bruge knækkede stoleben og borde til at forsvare sig med. I området omkring
universitetet opstod der gadedemonstrationer, Sorbonne blev lukket, og studenterne
startede en universitetsstrejke. Natten mellem den 10 og 11 maj 1968 lignede Paris en
by i borgerkrig med opgravede veje, væltede lysmaster og udbrændte biler.
I København var studenteroprøret markant fredeligere end i Frankrig; det var primært
psykologistuderende og arkitektstuderende, der begyndte protestaktion på baggrund af
flere års debat om en ny studiestruktur og krav om mere medbestemmelse.
På Københavns universitet blev danmarkshistoriens første studenterdemonstration
arrangeret, hvor de psykologistuderende besluttede sig for at boykotte
undervisningen, og afholde en debatuge med diskussion af undervisningens form og
indhold
14
.
2. Vietnam-krigen
Samtidig med studenteroprøret var der en krig i gang i Vietnam, og på Berkeley
University var et forbud fra ledelsen mod at dele materiale ud som kritiserede
Vietnam-krigen, med til at udløse det første amerikanske universitetsoprør. For i takt
med oprøret mod universiteternes ledelse viste mange unge også skepsis mod krigen i
Vietnam. Vietnam-krigen startede som en konflikt mellem Nord- og Sydvietnam.
Sydvietnams nationale befrielsesfront (FNL), som var socialister, var støttet af
Nordvietnam, og FNL’s fremgang medførte fra midten af 60’erne en betydelig
udvidelse af USA’s indsats i Vietnam, og USA begyndte at bombe Vietnam. Denne
udvidelse satte gang i krigsmodstanden både i USA og i resten af den vestlige verden.
Under indflydelse af studenteroprøret begyndte man efterhånden at opfatte krigen
som et udtryk for amerikansk imperialisme, og som en konsekvens heraf tog mange
ensidigt parti for FNL og Nordvietnam. Kampen mod Vietnam-krigen kom til at spille
en central rolle i ungdomsoprøret, hvor man demonstrerede, afholdte møder, skabte
protestmusik osv. Deltagerne i kampen mod Vietnam-krigen fandt, at krigen afslørede
det internationale udbytningssystem, hvor de rige i-lande udnyttede de fattige u-lande.
Da USA måtte trække sig ud af Vietnam, skyldtes det først og fremmest FNL’s
14
Martinov side 34-37
9
styrke, men også den internationale modstand, der havde udviklet sig sådan, at selv
traditionelt USA-venlige kredse havde tilsluttet sig kritikken af krigen.
15
3. Hippiebevægelsen
Hippiebevægelsens slogan var ”make love, not war”, og derfor repræsenterede krigen
i Vietnam gennem en hippies øjne alt det onde. Hippiegennembruddet kom i midten
af 60’erne som arvtager til den tidligere beatgeneration. Der fandtes hippier i det
meste af den vestlige verden, men deres hovedstad var og blev San Francisco.
Hippierne var ikke-voldelige og antimilitaristiske, og deres.
16
Deres vision om en ”flower power” var et symbol på kærlighed, frihed og et nært
forhold til naturen. Hippierne ville skabe et alternativt kærlighedssamfund som en
modkultur til det det etablerede konkurrencesamfund. I hippiebevægelsen tog man
mange euforiserende stoffer. Det vigtigste var stof var LSD som hippierne mente
kunne udvide menneskets bevidsthed så man kunne erkende, at vi alle er ét med
naturen. Hippierne var inspireret af indianernes traditionelle livsform, hvor man ikke
var besat af den materielle grådighed, og levede på et højt spirituelt
bevidsthedsniveau. Som en kontrast til revolutionære socialisters forestillinger om en
voldelig revolution formulerede hippierne i Amerika en plan der skulle forandre
Amerika. Planen var, at en gruppe unge og smukke piger skulle tage kontakt med
politimænd og soldater, og prøve at tale med dem om kærlighed og måske indføre et
seksuelt forhold med dem, så de til sidst ville opgive deres arbejde, og på den måde
ville hippiebevægelsen ændre samfundet.
17
Der var mange almindelige mennesker og heriblandt musikere, der i denne periode
hvis ikke tilsluttede sig hippiebevægelsen, så forstod de tanker der lå bag og tog
ideerne bag hippiekulturen til sig
18
.
The Beatles
Beatles er et glimrende eksempel på et band der tog hippiekulturen til sig, men det
skete først senere i deres karriere som jeg efterhånden vil komme ind på.
Der er ingen tvivl om, at The Beatles var blandt de største bands i 60’erne.
15
Olsen side 21
16
http://www.1960erne.dk/vehippie.php
17
Martinov side 16-17
18
Hertsgaard side 230
10
De skabte en ny musik-genre ved at blande rock’n’roll og den gospelagtige ”call-and-
response” stil
19
. Beatles bestod af fire medlemmer: George Harrison, Richard Starkey
(Ringo Starr), Paul Mccartney og John Lennon.
The Beatles udgav d. 3 december 1965 albummet Rubber Soul, som var det sjette
Beatles album i rækken, og indvarslede en ny fase i gruppens udvikling, med
avancerede indspilningsteknikker, der betød, at flere af sangene på Rubber Soul var
umulige at reproducere live. Det første nummer på albummet var ”Drive my car”,
som mere var et syng-med-venligt dansenummer end mange af albummets øvrige
numre.
20
Analyse af The Beatles, Drive my car, (bilag 1)
”Drive my car” er McCartneys sang, men Lennon har været inde over teksten.
21
Sangen står i D-dur og er et typisk Beatles nummer i stilen pop/rock, som man i
60’erne kaldte for beatmusik, som havde udgangspunkt i 50’ernes rock’n’roll og
rhytm’n’blues
22
. Sangen går i 4/4 dog med en undtagelse i introen. ”Drive my car” er
indspillet d. 13 oktober 1965 og blev udgivet i England d. 3 december 1965.
Drive my car - et musikalsk overblik.
Sangens intro (takt 1 og 2) er et meget bluesbaseret og ”frækt” guitarriff efterfulgt af
en hurtig basfigur. Når man umiddelbart lytter på introen lyder den forholdsvis
simpel, men rytmisk er de 2 introtakter specielle. Takt 1 spilles i 4/4 og takt 2 spilles
faktisk i 9/8. Trommerne laver et hurtigt og lidt ”rodet” fill som overgang til verset.
I vers 1 (takt 2-10) skifter sangen i takt 2-6 mellem D-dur (T) og G-dur (S) med en
akkord i hver takt, og der spilles A7 (D7) på versets to sidste takter (8-10) som en
spænding op til omkvædet. Bassen og guitaren spiller gennem hele verset sammen et
ostinat, som er identisk gennem hele verset, dog med en undtagelse af de sidste 2
verstakter. Ostinatets sluttone varierer på den måde, at den følger sangens akkorder.
I versets sidste 2 takter bliver bassen og guitaren på A og slutter med en lille figur
som overgang til omkvædet.
19
Martinov side 73
20
Dengsø side 60
21
Hertsgaard side 190
22
Martinov side 73
11
Trommerne spiller i verset en standart rock/pop rytme med 8-dels hi-hat, og med
lilletrommeslag på 2 og 4. Stortrommen er en kendt stortrommerytme, men en
udvidelse af standardstortrommen, som er et slag på 1 og 3. Stortrommen følger
rytmisk guitar og basostinatet, med salg på 1, 3, 3-og, 4-og. Oveni i rytmen ligger der
en koklokke som spiller lige på alle 4 slag. Trommerne spiller den samme rytme fra
takt 2-8 og laver et rytmisk fil i takt 9 og 10 som overgang til omkvædet. Koklokken
spiller på slag 1 i takt 9 og spiller ikke i takt 10.
I omkvæd 1 (takt 10-18) kommer der nye akkorder og nye akkordskift:
|: B-mol(TP) | G7(S7) :| B-mol | E7 (DD7) A7 (D7) | D G | A |
Der sker også noget med instrumentationen. Der kommer piano på, som spiller hele
omkvædet i gennem og kommer til udtryk som en slags ”response” til sangen.
Selve piano rytmen er meget tilbagelænet/tungt og kommer lidt ”forsinket” på
slagene, og dette klaver giver et soul element ril rock/pop nummeret.
Trommerne spiller vers-rytmen i omkvædet uden fill-overgang til vers 2, og
koklokken spiller igen lige på alle 4 slag. Der kommer også en tamburin som konstant
spiller 8-dele, men pga. instrumentet lyder som 16-dele.
Bassen og guitaren følges ad gennem hele omkvædet, med tre lige 4-dels slag på
grundtonen og derefter to 8-dels slag på grundtonen, der i takt 11 og 13 går fra
grundtonen og en tone op, og i takt 12 og 14 går fra grundtonen og en tone ned. I takt
15 spiller bas og guitaren lige 4-dels slag på grundtonen, og i de næste to takter
kommer der en mere kompliceret figur, hvor guitar og bas i takt 18 slutter med at
spille vers-ostinatet som en overgang til vers 2.
Rent musikalsk er vers 2 identisk med vers 1. Det er kun teksten, der er anderledes.
Derefter kommer omkvæd 2 som også er identisk med omkvæd 1. Efter omkvæd 2
kommer der en guitar solo, som spilles over verset, og denne solo er tonemæssigt
meget bluesbaseret, hvor den blå tone, i dette tilfælde Ab, optræder op til flere gange.
Derefter kommer omkvæd 3 som igen er identisk med de tidligere omkvæder. Efter
omkvæd 3 kommer vers 3 (jeg tæller ikke soloen med som et vers), og det er igen
musikalsk identisk med de tidligere vers. Sangen slutter med et 4. omkvæd som
forlænges med akkorderne D og G, som kører i ring, hvor der kommer nogle guitar
”licks” mens sangen fader ud.
12
Drive my car – Nærmere musikalske iagttagelser.
Selve nummeret udfolder sig i ”rum”. Nummeret er ikke en udvikling, nærmere en
indvikling. Sound og groovet er cyklisk, altså det musikalske forløb er en fordyblese i
en tilstand og ikke en udvikling, kort sagt vender nummeret tilbage til de samme
stykker.
23
Bas og guitar følges ad gennem hele sangen. I vers-ostinatet spiller guitaren dog
overvejene lidt flere ”fill-in-toner”, som ville være overflødige på bas.
Guitaren spiller gennem hele sangen på nær i introen og soloen kun toner som indgår i
D-dur skalaen og bassen spiller kun toner som indgår i D-dur skalaen.
Pianoet, som spiller i omkvædet, betoner sangmelodien med skiftevis en B-mol
akkord og kun bastonen B. Når der ikke synges i omkvædet, spiller denne førnævnte
trioliserede ”tunge” pianofigur (f.eks. takt 12), nogle lidt specielle akkorder. Bastonen
G spilles på klaveret hele vejen igennem takten. Først spilles en G-dur akkord, en C/g,
en G3 5/7, en C/g og tilbage på G. Denne klaverfigur er meget kendt i soul miljøet.
F.eks. i sangen Mustang Sally, og ifølge wikipedia har The Beatles under
indspilningen af ”Drive my car” lyttet på Otis Redding
24
som var og er meget
anerkendt i soulmiljøet. Nummerets groove er et rock-groove, som er karakteriseret
ved at groovet er skævt på 1/8-delene (altså 1/8 dels lifts). I omkvæderne laver
pianoet 16-dels lift (f.eks. takt 12) som er typisk for f.eks. soulmusik.
Det overordnede lydbillede er en blanding mellem en ”rå sound” og et mere
”forfinede” studiearbejde. Trommerne ligger forholdsvis langt tilbage i lyden, og
bassen har en komprimerede rund lyd. Den ”rå sound” ligger i den forvrængede
guitar, soul-pianoet og den fremhævede koklokke.
Sangen er flerstemmig gennem næsten hele nummeret, hvor McCartney synger
overstemmen og Lennon synger understemmen. Det eneste tidspunkt hvor sangen
ikke er flerstemmig er til sidst i omkvæderne på ”and baby I’ll love you”.
Der synges overvejene tostemmigt i hele nummeret, men i de sidste to takter op til
omkvædet (f.eks. 9 og 10) synges der trestemmigt. I gennem hele versets synges der
skiftevis i parallelle kvinter (den ”kedelige” flerstemmighed) og sekster. De to takter
op til omkvædet er trestemmigt og er parallelle kvinter med en sekst ovenpå. I
omkvædet synges der primært i parallelle tertser (den ”gode” flerstemmighed) og
23
Aare side 19
24
http://en.wikipedia.org/wiki/Drive_My_Car
13
kvarter. Der kommer opløsningstegn og bliver parallel kvint igen på overstemmen i
omkvædet, på ordene ”car” og ”star”, og det skaber denne specielle soul-agtige
”skæve” spænding.
Teksten i ”Drive my car” er meget interessant. Rubber Soul udkommer mens
ungdomsoprøret er begyndt, og gennem tolkning kan man se, at Beatles er begyndt at
interessere sig for ændringerne i samfundet. Lennon og Mccartney var tekstforfatterne
til sangen. Sangen er en historie om en pige, der har travlt med at komme til tops,
blive kendt og komme på skærmen, og hun vælger at give sangeren/fortælleren lov til
at være hendes chauffør. Sangeren siger, at han kan starte med det samme, men det
viser sig, at hun ikke engang har en bil, men nu har hun fundet en chauffør og det er
en begyndelse. Inden sangen er helt slut synges der ”beep-beep beep-beep yeah” i
ring, som nok skal forestille at være bilen der suser af sted og dytter.
Hvis man skulle gå ind i en fortolkning af teksten, er det nok en nedgørelse af folk
som tror de er eller gerne vil være noget specielt, men i virkeligheden ikke er noget
(Jeg vil komme nærmere ind på fortolkningen senere i opgaven).
På Rubber Soul skete der noget med teksterne. De blev mere samfundsbevidste og der
kommer indirekte kritiske kommentarer til det etablerede samfund. The Beatles blev
gennem deres musik med tiden mere og mere samfundskritiske
25
, og den 1. juni 1967
udkom albummet Sgt. Pepper’s Lonely hearts club band, hvor der kom en masse nye
elementer i deres musik.
Analyse af The Beatles, She’s leaving home (bilag 2)
”She’s leaving home” er på alle måder et usædvanligt Beatles nummer. Ingen af de
fire Beatles medlemmer spiller instrumenter på sangen, og George Harrison og Ringo
Starr medvirker slet ikke. Til gengæld medvirker 10 klassiske musikere på strygere og
harpe. Stilistisk er nummeret langt væk fra pop/rock-musikken, og meget langt væk
fra hvordan The Beatles ellers havde lydt. Musikken må siges at være et stykke tidløs
og klassisk musik. Det eneste der adskiller nummeret fra den klassiske musik er
Lennon og McCartneys stemmer.
26
25
Hertsgaard side 182
26
Wium side 88
14
She’s leaving home – et musikalsk overblik
Taktarten er 3/4-dele med 1. Slag betonet og 2. og 3. slag ubetonet. Sangen står i E-
dur. Sangens intro består af 4 instrumentale takter i E-dur(T) (takt 1-4). Hele introen
spilles udelukkende af en harpe, hvor takt 1 er en akkord (E-dur) efterfulgt af en
arppegio (brudt E-dur). Takt 2 starter med endnu en E-dur akkord oveni en arppegio
og en nedadgående skalabevægelse, der på sidste tone går en tone op på H som indgår
i E-dur(T). Takt 1 og 2 gentages derefter begynder A-stykket.
Jeg har valgt at give hvert stykke hver sit navn, da der hele tiden er variationer i
musikken.
I A-stykket (vers 1 takt 5-20) spiller harpen lige på alle 3 slag (3 slagsrytmen) i hver
takt til og med takt 16. A-stykket består af akkorderne: E(T), Bm (SSp), F#m7(Sp7),
C#m7(Tp7), F#7(DD7), B7sus4(D7
5
4
), B9(D9). I akkordskiftene ser vi et tydeligt
tegn på nøje udvalgte akkorder. – Akkordskiftene er kvintfald.
I takt 10 sker der noget i instrumentationen, - der kommer en stryger på, som i takt 10
og 11 spiller en opadgående skala fra C# og derefter i takt 12 nedadgående til E.
Det er en dorisk mol-skala, da den bevæger sig trinvist fra C# og der kommer # for 6
tone, pga. der i takten spilles en F#-dur. I takt 13 kommer der flerstemmige strygere
på.
I B-stykket (vers 2 takt 21 – 36) fortsætter harpen med at spille 3 slagsrytmen, hvor
der nu er kommet en basstryger på. I takt 26 til og med 28 når sangen er væk spiller
strygerne en trestemmig dorisk skalabevægelse. Violinerne spiller en nedadgående
skalabevægelse, og celloerne og bassen spiller en først opadgående og derefter
nedadgående skalabevægelse. I B stykkets sidste takt spilles der en B7 i stedet for B9
da den skaber en større spænding op til C-stykket (omkvædet).
C-stykket (omkvæd 1 takt 37-55) består af akkorderne E(T), Bm6(mol-D), C#m (Tp),
F#7(vekseldominant).
Harpen holder pause det meste af stykket, hvor strygerne har overtaget harpens
hovedfigur. I takt 40 spiller basstrygeren en arppegio som er en E5 akkord. De første
4 takter af C-stykket gentages 1½ gang og derefter kommer harpen på som spiller 2
arppegioer: I takt 47 en G#m og i takt 48 en Bm6.
15
Fra takt 49 og til og med takt 54 spiller harpen kun på 1 slaget i hver anden takt og
violinerne spiller tonerne E og G# i en 5 takters lang akkord, bassen spiller grundtoner
og bestemmer derved akkorden, og så spiller celloen en figur i de 5 takter.
I takt 55 spiller harpen og strygerne kraftigt på alle 3 slag som en ”pludselig”
overgang til D-stykket (vers 3) fra F#7 til E. Skiftet er fra F#7 som er en
vekseldominant til E(T) (dominanten springes over) - en elipse.
I D-stykket (vers 3 takt 56-71) har harpen har mange pauser, og spiller akkorder i
forskellige rytmer. Når der er pause i sangen fra takt 61- 63. Spiller strygerne den
doriske skalabevægelse.
E-stykket (vers 4 takt 72-87) minder frem til takt 77 om de tidligere vers. Men i takt
77 hvor moderen siger ”our baby is gone”, kommer et lille dramatisk kontraststytkke,
hvor den svævende melodi forvandler sig til det modsatte. Dette lille stykke indikerer,
at det er her, det går op for forældrene, at deres lille pige er væk, og de kan ikke gøre
noget ved det. Derefter vender melodien tilbage til at være ”svævende” som i de
tidligere stykker, og derefter kommer der omkvæd.
F-stykket (omkvæd 2 takt 88-106) er i grove træk musikalsk ens med C-stykket
(omkvæd 1), men F-stykkets tekst er anderledes i forhold til C-stykket.
I G-stykket (vers 5 takt 107-122) spiller harpen til og med takt 114 ”3 slagsrytmen”.
Strygerne spiller til og med takt 111 flydetoner, med et akkordskift i hver takt.
I takt 112-114 spiller strygerne sammen med harpens hovedfigur. Fra takt 115 til og
frem til H-stykket (takt 123), spiller harpen kun på 1 og 3 slaget. Strygerne spiller
flydetoner fra takt 115-117 og derefter spiller strygerne lige på alle 3 slag i takterne
fra takt 118-122, hvor celloerne fra takt i takt 122 spiller en modrytme til violinerne.
I H-stykket (omkvæd 3 takt 123-149) kommer der flere strygere på. I takt 122 og frem
til takt 134 ligger der en nærmest ”grædende” violiner i toppen. I takt 135 forsvinder
de ”grædende” violiner igen og hele arrangementet falder helt ned og retarderer og
slutter med subdominanten (A-dur) til tonika (E-dur) - en plagal kadance, hvor harpen
spiller en A-dur arpeggio hvor slut tonen er F# (sus2) som giver en spænding til E(T).
16
She’s leaving home – nærmere musikalske iagttagelser
”She’s leaving home” er et meget atypisk Beatles nummer, som på mange måder
udfolder sig i tiden
27
. Musikken udvikler sig gennem ”forløbet”.
Nummeret etablerer også et musikalsk rum, da det i høj grad også beskriver en
tilstand og en stemning, men det lineære musikalske forløb og opbygningen i
instrumenterne for mig til at se nummeret som en musikalsk udfoldelse i tiden.
Nummeret har både funktionsharmonik og modalharmonik. Akkordskiftene i verset:
| E | bm | F#m7 | C#m7 | er et langt kvintfald som er et typisk funktionsharmonisk
træk (E burde dog være mol). Modalharmonikken viser sig ved, at paralleltonearterne
sidestilles med hovedtonearterne. Vekslen mellem C#m(Tp) og F#(sp som du akkord)
er en kvarfaldsforbindelse som forbindes med modalharmonik. Den doriske skala
indikerer også modalharmonik, da den spilles pga. F#-duren.
Harpen og strygerne giver tilsammen nummeret en storslået lyd. Lennon og
McCartneys ”rockstemmer”, som ligger langt fremme i lydbilledet, skaber et
”nutidigt” element til den klassiske musik.
Musik bruges ofte til at underbygge ord. I dette nummer er det tydeligt at høre, at der
er lagt stor vægt på, at symfoniorkesteret skal underbygge denne ”historie” som bliver
sunget. I vers 1 og 2 hvor datteren er i gang med at forlade hjemmet, spilles musikken
meget let og ”lige til”, som datterens ”flugt” måske også har været. Især denne
drømmende næsten himmelske sound i introen, giver lytteren et sanseindtryk af, der
skal til at ske noget fantastisk, som underbygger hvor forløsningen af at datteren
”endelig” forlader sit hjem. Imellem spiller strygerne nogle melankolske skalaer, som
fortæller lytteren, at der ligger noget ”ubehageligt” i luften. Det som synges i
omkvæderne skal forestille at være forældrenes ord. Musikken bliver mere
melankolsk i omkvædet – og sangen bliver nærmest klagende til at underbygge
forældrenes sorg.
I vers 3 og 4 er det forældrene, der bliver sunget om, og på et tidspunkt begynder
strygerne at spille et 3 takters dystert kontraststykke. Efter 2 omkvæd kommer 5 vers
hvor lytteren finder ud af, at datteren har en aftale med en mand, og da den pointe
kommer, spiller strygerne meget fremtrædende for at underbygge denne pointe.
27
Aare side 19
17
I sidste omkvæd ligger der i toppen af hele arrangementet de førnævnte skærende
nærmest grædende violiner, som underbygger forældrenes ulykkelighed.
Hele sangteksten er en historie om denne datter, som forlader sin familie, hvor
forældrene ”synger” omkvædet. Teksten handler som sagt om denne teenagepige, der
en tidlig morgen forlader sine forældre. Pigen vil flytte hjemmefra og lære at leve sit
eget liv, men hun er samtidig næsten ligeså ked af at forlade hjemmet, som hendes
moder bliver ved at finde det afskedsbrev som pigen ”håbede kunne sige noget mere”.
Moderen, som stadig står i natkjole, læser brevet op for den snorkende far, og derefter
bryder de begge sammen, hvor moderen siger: ”far, vores lille skat er rejst”. Det
udtrykker en overbeskyttelse, der nok har været årsagen til, at datteren er rejst.
Datteren forbereder sig på at træde ind i den voksne verden, ved at møde fremtidens
mand fra bilbranchen. I teksten bliver der ikke efterladt nogen tvivl om, at forældrene
holder af deres datter, men der er en interessant sanglinje: ”hvordan kunne hun gør
dette imod mig”, som altså viser at forældrene ikke kan se, at det måske er dem selv,
der er noget galt med, - de lægger skylden over på datteren. I de sidste linjer bliver
der sungen: ”Hvad var det, vi gjorde forkert? Vi vidste ikke det var forkert?”, og det
er en klar hentydning til teenageren, der er træt af sine forældre. – Forældrene vil dig
ikke noget ondt, de er bare ikke klar over hvad de gør forkert. Til allersidst bliver der
sunget ”bye, bye”, som indikerer at det er for sent at gøre noget. – Hun er rejst.
”She’s leaving home” er en klar beretning om hvordan Beatles fortolkede forældre-
teenage forholdet og ikke mindst opløsningen i kernefamilien under ungdomsoprøret.
Hvordan forældrene aldrig forstod hvorfor der var behov for et oprør: ”Something
inside that was always denied for so many years” synges i en af de sidste linjer, som
er en klar hentydning til, at forældregenerationen har været fuldstændig blind for (og
har undertrykt totalt), at den opvoksende generation altid skal finde sin egen vej.
Musikkens betydning for ungdomsoprøret
Beatles udtrykte gennem deres musik holdninger til samfundsændringerne i 60’erne,
og gennem deres popularitet fik de en masse at skulle have sagt. ”Drive my car” er i
følge Hertsgaard i virkeligheden en vittig nedgørelse af folk med grådige
materialistiske krav og af den selviskhed og falskhed, der ofte følger i kølvandet på
18
det at ”blive til noget”
28
. ”Drive my car” er måske en sang omhandlende
højkonjunkturens indflydelse på mennesket, og sangen indikerede en begyndelse på,
at The Beatles musikalsk var begyndt en stillingtagen til samfundet. I nummeret”
She’s leaving home” går Beatles direkte ind i fænomenet ungdomsoprør og belyser
tidens relevante problemstilling; Kernefamiliens opløsning.
For en nærmere besvarelse af hvilken betydning musikken har haft for
ungdomsoprøret, er det relevant at se på, hvilken generel funktion musik har på
mennesket.
Musikkens funktion
Det er videnskabeligt bevist, at musikken er i stand til at opfylde en række
fundamentale menneskelige behov, og dens abstrakte og universelle karakter placerer
den centralt som en fællesskabsdannende faktor, som oven i købet kan forbinde
mennesker på tværs af sprog, race, religion og politisk opfattelse. F.eks. samledes
tusinder af mennesker fra overalt i verden omkring musikken under 60’ernes
festivaler (Woodstock, Monterey og Altamont), hvor musikken helt indiskutabelt var
den fællesskabsdannende faktor
29
. Man siger, at musikken kan fremkalde alle former
for stemninger, og bl.a. ud fra min analyse kan denne påstand underbygges. Når man
lytter til ”Drive my car” skaber det dansevenlige groove og den ”simple” cykliske
meoldi, giver lytteren (i hvert fald mig) lyst til at rocke til musikken med hele
kroppen og den giver oven i købet ”et lille smil på læben”. Den mere vemodige
”She’s leaving home” sætter ved den melankolske symfoniske melodi og alvorlige
tekst, tanker i gang hos lytteren og man efterlades med en mere ”trist” fornemmelse,
der sætter dybere tanker i gang om 60’ernes problematikker.
Der er ingen tvivl om at musik og ikke mindst beatmusikken under ungdomsoprøret
havde har særlige kvaliteter. Når en kropslig medrivende rytme mødes med en tekst i
samspil, kommer ordene nemmere ind under huden, og når en god melodi
stemningsmæssigt underbygger teksten, så vækker det ordene til live og de suges
nemmere ind i bevidstheden
30
.
Rent musikalsk voksede beatmusikken som tidligere nævnt ud af rock’n’roll og
rhytm’n’blues, og den var kendetegnet ved det samme beat gennem hele nummeret. –
28
Hertsgaard side 190
29
http://www.denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Musik/Klassisk_musik/Musikteori_og_musikpædag
ogik/musik/musik_(Musikkens_funktion)
30
Martinov side 131
19
den samme bankende grundrytme, der helt spontant kan få lytteren til ikke alene at
vippe med foden, men rykke med hele kroppen
31
. Beatmusikken skulle vise sig at
blive meget populær hos ungdommen.
Musikken og ungdomsoprøret
Beatmusikken blev ungdomsoprørets primære kunstneriske udtryksform, og ifølge
Martinov bidrog beatmusikken på afgørende vis til at etablere en følelse af fællesskab
mellem denne generation af unge, og kan helt indiskutabelt karakteriseres som
ungdomsoprørets væsentligste kommunikationsmedie. De unges forventninger om
fremtidige forandringer smeltede sammen med de budskaber, der var i beatgruppernes
sange. Beatgrupperne heriblandt The Beatles kom til at fungere som spejl for
opbrudstrangen og visionerne, og gruppernes tekster kom til at fungere som antenner
for en genrerations protester
32
. ”Drive my car” var ikke en direkte samfundsprotest,
og man bliver nødt til at gå ind i en tolkning af teksten, hvis man vil forstå nummeret
på den måde. Jeg kan ikke forestille mig at tekstens ”måske samfundskritiske”
budskaber har rodfæstet sig hos 60’ernes Beatles-lyttere. I sådan et nummer ligger
kampen mod det etablerede samfund i musikken. - Den forvrængede guitarlyd, den
cykliske blues-inspirerede melodi og ikke mindst den bankende rockede grundrytme.
”Drive my car” var en del af den tid hvor beatmusikken havde sit gennembrud, og de
fede beats var med til at manifestere ungdommen. ”She’s leaving home” er på mange
måder helt modsat ”Drive my car”. Denne sang indeholder ikke et beat, eller noget
rytmisk instrument, det er faktisk det etableret samfunds musik (klassisk musik), med
en tekst som går ind og berører 60’ernes problemstillinger, og denne specielle
kombination er måske en hentydning til, at sangen er ligeså relevant for 60’ernes
forældregeneration. - Teksten til ”She’s leaving home” er en autentisk historie om en
rigtig pige, som Mccartney læste om i avisen. En interessant linje i teksten lyder
således: – ”She’s leaving home after living alone for so many years”, og det var netop
derfor hun forlod sit hjem. Hun følte sig alene
33
. Der var mange unge der følte en
større afstand til deres forældre i 60’erne pga. de store samfundsændringer, hvor
moderen nu også var en del af arbejdsmarkedet.
31
Martinov side 52
32
Martinov side 52 og 55
33
http://www.songfacts.com/detail.php?id=123
20
Som nævnt tidligere søgte mange unge at skabe deres identitet sammen med andre
unge, der var ligeså forvirrede som dem selv, og det har selvfølgelig skabt en afstand
til forældrene og familien. Jeg kan ikke dokumentere det, men jeg er sikker på, at
”She’s leaving home” har været med til at inspirere unge der i 60’erne følte sig alene i
deres familie til at gøre som pigen i sangen, og hvis ikke at forlade hjemmet, så give
en følelse af ikke at være alene. – der er andre der har det som dig (musikkens
fællesskabstræk).
Under ungdomsoprøret var det ikke kun Beatles som var et band man huskede for den
tid. Bob Dylans sange var f.eks. i høj grad med til at skabe en fællesskabsfølelse
mellem de unge amerikanere som deltog i borgerrettighedsbevægelsen og
demonstrerede imod Vietnam-krigen. Under Vietnam-krigen var der også mange
musikere der gennem deres musik udtrykte stor kritik af Vietnam-krigen. Mange
protestsange kom fra USA med folkesangere som Bob Dylan og Joan Baez og
rockgrupper som Jefforson Airplane. Der var også gang i den danske folkemusik.
Cæsar der sang om ”Det store stygge storkespringvand” og Per Dich om ”Sådan er
kapitalismen”. Alt i alt må man sige at den samfundskritiske musik blomstrede under
ungdomsoprøret, og var uden tvivl en stor del af oprøret. Beatmusikken blev i følge
Martinov afgørende for ungdomsoprøret:
”Beatmusikken blev et afgørende våben i den kulturelle revolution, der var under
opsejling. Den formåede at blive et kunstnerisk energicenter for det opbrud, der
socialt, politisk og kulturelt kom til at præge den vestlige verden disse år.
34
”
Dette citat af Martinov viser tydeligt, at han mener, at beatmusikken har været en
direkte årsag til ungdomsoprøret. Det er også relevant at vende sætningen om:
”ungdomsoprørets betydning for musikken”, hvorfor skulle det ikke være den
”kulturelle revolution” der blev et afgørende våben for beatmusikken”?
Inden jeg giver mig i kast med denne diskussion, mener jeg, at det er meget relevant
at forstå hvad historikere mener om hvad der driver historien, og sætte den i relation
til ungdomsoprøret.
34
Citat: Martinov side 55
21
Historiens drivkraft
Når Henrik Bonne Larsen og Thorkil Smitt beretter om historiens drivkraft, lægger de
meget vægt på individet, teknologien, økonomien og folket som drivkraft
35
. I relation
til ungdomsoprøret giver disse fire faktorer mening, da højkonjunkturen efter anden
verdenskrig (økonomien) anses som en direkte årsag til ungdomsoprøret. Den
elektroniske revolution (teknologien) gjorde det muligt for alle beboerne i ”den
globale landsby”, gennem TV, radio, film, lydbånd og frem for alt grammofonplader
at opleve ikke kun musikkens budskaber, men også hvad der skete ude i den store
verden ligeså stærkt i Danmark som i resten af den vestlige verden
36
. Folket havde
selvfølgelig en afgørende betydning under ungdomsoprøret. Da ungdommen begyndte
at give udtryk for nye ideer, behov og skepsis skete der noget (f.eks. Studenteroprøret
og Vietnam-protesterne). Når man historisk set taler om individer referer man til ”de
store mænds historie”, som f.eks. kunne være Hitler, der som individ havde en hel
enorm betydning for historiens videre gang
37
. Under ungdomsoprøret kan man se
musikerens som tidens ”individer” som slog sig sammen i grupper (bands), og ifølge
Martinov som selv var deltager i ungdomsoprøret blev musikerne gennem deres
musik talsmændene for folket
38
. Ud fra denne påstand som kan musikken sagtens
anses for historisk set at have været en drivkraft. – I hvert fald under ungdomsoprøret.
Hvem påvirker hvem? (hvad påvirker hvad?)
Da The Beatles for første gang slog igennem på verdensplan i 1964, var der ikke
meget der så ud til at de var synderligt interesserede i omverdenen eller dybere
filosofiske spørgsmål. – Man kunne i hvert fald ikke tyde det ud fra deres personlige
og musikalske fremstillinger. Da de på en pressekonference i starten af deres karriere
blev bedt om at definere succes, svarede de alle fire ”penge”. Deres mentalitet
ændrede sig i takt med ungdomsoprøret. I løbet af få år udviklede Beatles sig til en
slags lederskikkelser i tressernes modkulturelle strømninger ved at begynde at
eksperimentere med stoffer som marihuana og LSD, og fremføre en filosofi bestående
af kærlighed, fred, åndelig nysgerrighed og kravet om social forandring
39
. En filosofi
ligesom f.eks. hippiebevægelsen.
35
Larsen og Smitt side 10
36
Olsen side 20
37
Larsen og Smitt side 10-11
38
Martinov side 132
39
Hertsgaard side 230
22
Jeg tror ikke på, at Beatles ud af ”ingenting” pludselig besluttede sig for, at nu var det
tid til at skifte mentalitet, skabe ny og samfundskritisk musik og som følge af det blev
hippiebevægelsen skabt. De fire medlemmer af Beatles er først og fremmest fire
almindelige individer. I takt med at der sker store ændringer i samfundet, er der
grupper af mennesker, der deler deres holdninger. Jeg er af den overbevisning, at
Beatlesmedlemmerne selvfølgelig har fået påvirkninger udefra som har gjort at de
som personer har ændret deres syn på samfundsrelaterede og eksistentialistiske
punkter. Men deres ”åbenbaring” overfor nye tankegange har uden tvivl være guld
værd for ungdommens manifestation, og på den måde været en kulturform som har
styrket kampen mod autoriteterne.
Musikken har i høj grad haft en betydning for ungdomsoprøret, men ungdomsoprøret
har også været med til at dreje musikken i bestemt retning. Jeg mener altså ikke, at
der var tale om en ensidig påvirkning. Påvirkningen var gensidig.
Konklusion
Oprøret var nærmest altomfattende. Målsætningen var via musik, aktioner og
bevægelser at lave om på samfundets organisering og hvert enkelt menneskes indre.
Ungdomsoprøret opstod ikke ud af ingenting. Efter 2. verdenskrig kom der en
højkonjunktur som fik en afgørende betydning for de vestlige lande. Som en følge af
højkonjunkturen fik man brug for så mange på arbejdsmarkedet som muligt. Man fik
råd til at holde de unge under uddannelse til langt op i tyverne, og kvinderne
(moderen) kom samtidigt på arbejdsmarkedet. Det førte til at vestens traditionelle
”kernefamilie” kom under pres for opløsning, da familiens opdragende funktion måtte
overlades til institutioner, og de ”forvirrede” unge søgte identitet blandt andre unge i
stedet for i familien. Ungdommen havde for alvor manifesterede, og i 60’erne så man
eksempler på hvordan ungdommen viste sig som gruppe. I USA, Tyskland, Frankrig
og Danmark gennemførte studenter aktioner mod bl.a. universitetsledelsen og krigen i
Vietnam, som var en krig som især unge demonstrerede mod over hele den vestlige
verden, som var en af årsagerne til USA måtte trække sig ud af landet. Alt den kaos
fik folk til at samle sig og skabe nye ideer om hvordan verdenen burde være.
Hippiebevægelsen blev skabt som en modkultur, der ønskede en verden hvor man
levede efter grundideerne: ”make love not war”. Mange mennesker tog denne
holdning til sig, og heriblandt musikere (bl.a. The Beatles). Under ungdomsoprøret
blev der skabt en ny form for musik (beatmusikken), som viste sig at blive meget
23
populær, og blev den kulturform som ungdommen samlede sig om. The Beatles som
producerede beatmusik, viste gennem musikken, at de engagerede sig i samfundets
udvikling. Nummeret ”Drive my car” var både tekstmæssigt og musikalsk et modspil
til det etablerede samfund, og ”She’s leaving home” var en kritik af 60’er forældrenes
nye funktion i familien. Præcist at svare på musikkens betydning for ungdomsoprøret
er nok en umulighed, da man på ingen måde kan svare på hvordan oprøret havde
udviklet sig uden musik, men ungdomsoprøret og musikken blev to fænomener der i
60’erne gik hånd i hånd, og de fik en afgørende betydning for hinanden. Musikken
var i høj grad med til at etablere en fællesskabsfølelse hos ungdommen, men
musikken lavede ikke ungdomsoprøret. Det var en kulturform der opfyldte de behov
ungdommen søgte i dens oprørsperiode. Det var ungdommen der lavede
ungdomsoprøret.
24
Litteraturliste
Anvendt litteratur
Bøger
Aare, Anders, Johannes Grønager og Poul Rønnenfelt. – Rockmusik i tid og rum, 1.
udgave 1. oplag, Forlaget Systime A/S: 2000
Christensen, Lone Rahbek - Ungdomsoprøret 1960erne og 70erne, 1. udgave 1. oplag,
Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag A/S Copenhagen: 2000
Dengsø, Ejvind – The Beatles deres historie, musik og samtid, 1. udgave 2. oplag,
Forlaget Systime A/S:
Hertsgaard, Mark, oversat af Per Reinholdt Nielsen, Forlaget Munksgaard Rosinante:
1995
Kühle, Ebbe – Danmark Historie Samfund, 2. udgave 3. oplag, Gyldendalske
Boghandel Nordisk Forlag A/S Copenhagen: 1996
Larsen, Henrik Bonne og Thorkil Smitt – Introduktion til historie, 1.udgave 1.oplag,
Forlaget System A/S: 2006
Martinov, Niels – Ungdomsoprøret i Danmark, Forlager Aschehoug: 2000
Olsen, Anne Okkels - Når Lyset Bryder Frem, Forlaget Systime A/S, Herning: 1981
Syskind, Casper og Bo Söderberg – Det 20. århundredes verdenshistorie, 5. udgave 1.
oplag, Forlaget Systime A/S: 2003
Wium, Per – Beatles for alle, Forlaget Books in demand GmbH, København: 2010
Internetsider
http://www.1960erne.dk/vehippie.php (anvendt d. 8 december 2010)
25
http://www.denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Musik/Klassisk_musik/Musikteori_o
g_musikpædagogik/musik/musik_(Musikkens_funktion) (anvendt d. 11 december
2010)
http://www.songfacts.com/detail.php?id=123 (anvendt d. 12 december 2010)
http://en.wikipedia.org/wiki/Drive_My_Car (anvendt d. 9 december 2010)
Baggrundslitteratur
Bøger
Englund, Uffe – Musik – metoder til analyse, 1.udgave 2.oplag, Forlaget Systime
A/S:
Grønager, Johannes – Groovy, 1.udgave 1.oplag, Forlaget Systime A/S: 2002
Grønager, Johannes – Nøgle til musikken, 1.udagave 3.oplag, Forlaget Systime A/S: