Projekt SR Belinda, Christina, Pernille og Katrine Oktober 2010
1
Børn og unge med kriminelle
forældre
Indholdsfortegnelse
Indledning 3
Summary 3
Problemformulering 4
Social arv 5
Hvem og hvad kan hjælpe 6
Hvad kan der gøres 10
Forebyggelse 15
Omskrevet interview 17
Kildeliste 20
Konklusion 21
Projekt SR Belinda, Christina, Pernille og Katrine Oktober 2010
2
Indledning
I vores opgave ønsker vi at undersøge i hvilken grad forældrenes kriminalitet påvirker børnene til
at følge i forældrenes fodspor.
Dette giver anledning til at finde ud af, hvor mange børn, der vokser op med kriminelle forældre,
hvilken slags kriminalitet forældrene har begået/begår, og vi vil vurdere om det har nogen
indflydelse på om børnene kan undgå den sociale arv, og hvordan.
Summary
We have chosen to write about parents who are criminal and if it affects their children.
In this assignment we have come to the conclusion that it is not only the way the children are
raised, but also the friends they choose to associate with.
But many children could have a different life, if the authorities had helped them instead of just
saying they are a lot cases, and put them in foster care or in institutions.
We have been so fortunate to get the opportunity to talk to an inmate and get his point of view,
It’s an inmate who has two children, and is raised in a nuclear family, but it’s the person he
associated with who has made him, into the person he is now.
The assignment has given us more knowledge to concluded the fact that social heritage is not always
the case.
Projekt SR Belinda, Christina, Pernille og Katrine Oktober 2010
3
Problemformulering
Vi vil i dette projekt undersøge og redegøre for konsekvenserne for børn, der vokser op i familier
med kriminelle forældre.
• I hvilken grad påvirker det børn, at have kriminelle forældre?
• Hvem og hvad kan hjælpe, den offentlige sektor, tvangsfjernelse/opholdssted?
• Kan man forbygge, ved at få børnene væk fra det dårlige miljø?
• Social arv, kan den brydes eller vil børnene følge i forældrenes fodspor?
• Hvad kan der gøres, hvad det er gået galt?
Vi vil redegøre for ovenstående, ved nærmere undersøgelse af vores spørgsmål og ved brug af:
• Lærebøger fra samfundsfag og psykologi
• Statistikker
• Informations søgning på internet
Projekt SR Belinda, Christina, Pernille og Katrine Oktober 2010
4
Social arv
Begrebet social arv kommer fra en svensk børnepsykiater, Gustav Jonsson ().
Social arv er holdninger, viden og personlighedstræk et barn overtager fra sine forældre. Oftest
bliver det forbundet som noget negativt. Den negative sociale arv er, hvis et barn vokser op med,
at den ene eller begge forældre er uden uddannelse, er dårligt økonomisk stillet og måske endda
misbrugere af stoffer og/eller alkohol. Der findes også den positive sociale arv. Den positive sociale
arv kan bl.a. ses hos den berømte fodbold familie Laudrup. Det er tre generationer med fodbold i
blodet.
Tit bliver den sociale arv videreført, fordi børn er utroligt loyale og ikke ønsker at skuffe deres
forældre, ved måske at blive til noget andet eller rykke samfundsklasse.
Hvis vi tager udgangspunkt i den negative sociale arv, så er det ikke sikkert, at et barn bliver
kriminelt, fordi denne ene eller begge forældre er det.
Der findes noget biologisk, der gør, at børn, der vokser op med misbrugere selv har en tendens til
at blive misbrugere, eller mangler ”stopklodsen” i hjernen, der gør, at hjernen fortæller en, at det
er på tide at stoppe. Dette betyder dog på ingen måde, at barnet selv bliver misbruger. Det
handler oftest om miljøet og de valg man træffer i livet.
Børn, der viderefører den negative sociale arv, gør det tit, fordi de netop vokser op i belastede
miljøer og ikke får den nødvendige hjælp til at komme væk fra det. De vil også føle sig ensomme,
hvis de stiger i samfundet, fordi de kommer fra en ting og rykker sig op. Der er ikke mange, der vil
kunne relatere til de ting, de selv har oplevet. Der er desuden mange børn, der vil føle sig
identitetsløse senere i livet, når de vokser op. Dette kan få dem til at søge mod det kendte, mod
folk der forstår dem.
Der findes også et andet begreb, risikobørn. Risikobørn vokser op i socialt belastede familier, og
har derfor en risiko for at overtage forældrenes anlæg. Dette sker dog ikke automatisk, og det er
en fejl at tro, at det er på den måde. Der er en risiko for, at de ender som deres forældre, men den
risiko er kun på 15-30 pct., afhængigt af hvilke belastninger børnene har med i bagagen.
Projekt SR Belinda, Christina, Pernille og Katrine Oktober 2010
5
I det danske samfund er der en betydelig ulighed. Den del af befolkning, der er dårligst stillet, både
socialt og økonomisk har også de dårligste livsvilkår. De har større risiko for ikke at gennemføre en
uddannelse, ikke få et socialt godt netværk, ikke får den nødvendige sunde kost. Dette påvirker
også helbredet, der igen gør folk uarbejdsdygtige. Det hele hænger sammen.
Hvem og hvad kan hjælpe
Der er børn, der har kriminelle forældre, og desværre er det ikke alle
børn, der kan eller får mulighed for at bryde den sociale arv.
Vi har været inde og kigge på nogle muligheder, som kan hjælpe med,
at børn ikke følger i deres kriminelle forældres fodspor, blandt andet er
der Familiehuset i Lyngby.
De har fem familier boende, hvor den ene forælder har begået kriminalitet. Børnene får lov til at
bo hos deres forældre og de får terapi netop som hjælp til at bryde den sociale arv.
Der er ingen tremmer for vinduerne, ingen fængselsport, men i stedet gyngestativer, sandkasser
og trehjulede cykler.
Indenfor har familierne små værelser, fællesarealer og et delekøkken.
Familiehuset er et unikt sted i Danmark, de får lov til at afsone der på den betingelse, at de indgår i
undervisning og i terapi.
Når man straffer en person i en familie, straffer man hele familien og specielt går det ud over
børnene.
Af de 37 familier der har været i huset, er der kun 3 der er faldet tilbage i den kriminelle løbebane.
De andre har fundet ud af, at de ikke vil leve et liv med kriminalitet og de har fået undervisning i at
være bedre forældre, samt at deres børn har lært, at de ikke skal være flove over, at en af deres
forældre er kriminel, det har de fået lært via den terapi som huset tilbyder.
Men desværre er der kun ét sådan hus, men der burde være et i hver region da det hjælper netop
børnene til at bryde den sociale arv.
Projekt SR Belinda, Christina, Pernille og Katrine Oktober 2010
6
Man kan kalde det en solstråle historie.
Familiehuset i Lyngby
En anden mulighed er, at bedsteforældrene går ind og hjælper.
Det er sjældent det sker, men hvis bedsteforældrene kan se, at børnene
kan tage skade så kan de gå ind og søge om at få børnene, så de stadig
er hos familien og hos nogen de kender, de har stadig deres forældre
hos sig på en måde.
Det kan også være med til at bryde den sociale arv, at de kan fortsætte
med at have et ordentligt familieliv og få den terapi de har brug for, for
mange børn er flove over, at de har forældre i fængsel, selvom det ikke
er deres skyld.
Det gør også, at de ikke skal ud i en institution eller et børnehjem.
For at tage børn væk fra de normale rammer til et helt nyt sted, plus at de også skal leve med, at
det måske varer lang tid før de ser deres forældre igen, så kan man næsten vide fra starten af, at
de børn bliver ødelagte.
De børn, hvor den ene forælder er i fængsel, kan også give den anden forælder skylden for det, de
ved jo ikke hvad de skal tro, så det er nemmere for børn at give den mor/far, der er der, hele
skylden.
Dette kan sammenlignes med skilsmissebørn, her kigger vi på Sheela fra 100 % Greve, en serie der
har gået på TV 2. Hun kommer fra en skilsmissefamilie, hvor hun nu bor hos moderen. Man kan se
på måden hun behandler og snakker til sin mor på, at hun giver hende skylden for skilsmissen.
Hun er allerede havnet i det forkerte miljø med de forkerte mennesker, men kommer heldigvis på
produktionshøjskole og kommer i lære som kok, fordi hun får hjælp fra sin klasselærer, som
mener, at hun nok ikke skal tage tiende på almindelig skole men på produktionshøjskolen.
Der kan man, se at det kun er en, som behøver hjælp, man skal bare have lov til at blive hørt, i
stedet for at man bare bliver kastet rundt eller overset.
Projekt SR Belinda, Christina, Pernille og Katrine Oktober 2010
7
Det er det, der sker med de fleste børn, som bare bliver placeret på en institution, i stedet for at
give dem lov til at være hos nogen, som de stoler på, og som de føler sig tilpas hos, lukker de tit af
og holder alt ude. De har brug for personer, som vil lytte og som vil give de børn det de har brug,
og det kan for eksempel være bedsteforældrene som børnene stoler på, og der er et keyword,
tillid.
Børn kan også komme ud i problemer, hvis de omgås i det forkerte miljø.
De kan søge nogen, som selv har en kriminel forælder
eller forældre med andre problemer, hvor de børn heller ikke får den hjælp, som de har brug for.
At sende sit barn på efterskole kan være en hjælp, både ved at de kommer væk fra det dårlige
miljø og at de har nogle pædagoger, som ved hvordan de skal tage vare på de børn, og hvordan de
skal hjælpes.
Man kan som sammenligning kigge på Ali fra 100 % Greve.
Han vælger at komme på efterskole, fordi han ved, at det ikke fører
noget godt med sig i det miljø han befinder sig i. Hans bror er allerede i
fængsel for tyveri, og de kammerater han render med er ude i
kriminalitet, så for at han ikke skal ende samme sted som sin bror
kommer han på efterskole.
Han dropper så til sidst ud og flytter til København og arbejder i en kiosk, men selvom han ikke
fuldførte skolen, så er han stadig kommet væk fra det dårlige miljø og har en anden mulighed for
en bedre tilværelse.
Der var mange børn med en dårlig social arv, som kunne få en bedre start på livet.
Hvis den offentlige sektor kiggede på for eksempel Familiehuset Lyngby, hvor meget det har
hjulpet både den kriminelle og børnene til at få en bedre tilværelse.
Ronni Bilde, som sidder to år i statsfængslet Søbygård på Midtfyn, siger at der ingen hjælp er at
hente fra det offentlige.
Projekt SR Belinda, Christina, Pernille og Katrine Oktober 2010
8
Hvis der var flere huse som Familiehuset i Lyngby, og der var mere hjælp til efterskoler ville mange
børn få en anden opvækst og mange flere ville få mulighed for at bryde den sociale arv.
Lone Dybkær, rets - og socialordfører for de radikale venstre, siger at regeringen ikke tænker på de
omkostninger det har for børnene når en af deres forældre er i fængsel.
I 2008 og 2009, fremsatte partiet et forslag om forbedring af vilkårene, så som:
• At børn ikke skal gå i lang tid uden at vide hvor forældrene er.
• Der skal ikke gå flere uger før første samkvem.
• Og at børn skal have mere samkvem end kun en time om ugen.
Men forslagene blev ikke imødekommet, selvom regeringen siger, at de selvfølgelig tænker over
konsekvenser for børnene.
De radikale lancerer derfor et forslag til en samlet handlingsplan, som både indeholder udvidede
besøgsrettigheder for børnene, flere midler til Kriminalforsorgen og krav om børneansvarlige
medarbejdere i alle politikredse.
Så må vi håbe, at de endelig begynder at fokusere på børnene, så flere og flere kan bryde den
sociale arv.
Projekt SR Belinda, Christina, Pernille og Katrine Oktober 2010
9
Hvad kan der gøres
Vi har valgt at forklare lidt om en af metoderne, der bliver brugt til små børn, for at påvirke dem på
en positiv måde så de ikke ender i det kriminelle miljø.
Forældreprogrammer rettet mod forældre til børn under fem år, giver forældre redskaber til at
opdrage deres børn og afhjælper små børns adfærdsmæssige problemer. De ser også ud til at
forebygge senere antisocial og kriminel adfærd og har desuden en positiv indflydelse på områder
som børnenes senere kærlighedsliv, uddannelse og arbejdsliv. Dette viser en Campbell-
forskningsoversigt over de mest solide internationale forskningsresultater på området
Det er vigtigt at gribe tidligt ind over for små børn, der slår, terroriserer eller har andre
adfærdsproblemer. Små ”bøller” kan nemlig nemt udvikle sig til store ”bøller”.
Forskning tyder på, at børn med tidlige adfærdsforstyrrelser såsom antisocial adfærd oftere ender i
kriminalitet end andre børn. De får også flere andre problemer i deres ungdoms- og voksenliv.
F.eks. oplever de flere vanskeligheder i skolen og har ikke så nemt ved at få en uddannelse som
andre unge. De er også mere udsat i forhold til arbejdsløshed og har oftere problemer i deres
parforhold. Da det desuden tyder på, at det bliver vanskeligere at ændre på adfærden med tiden,
er der ikke overraskende stor interesse for tidlig forebyggelse.
Hovedparten af al ungdomskriminalitet menes at være udført af en lille hård kerne, der kun udgør
få procent af de unge. De har stor kontakt med politi og kriminalforsorgen og trækker mange
ressourcer. Det er disse unge man gerne vil fange, mens de stadig er små ”bøller”. Derfor har
mange lande i de senere år indført de såkaldte forældreprogrammer for familier med helt små
børn.
Begrebet ”forældreprogrammer” er en samlet betegnelse for en masse forskellige programmer,
der henvender sig til forældre med børn med adfærdsvanskeligheder og aggressiv adfærd. Der er
forældreprogrammer til børn i alle aldersgrupper, men i denne oversigt har man valgt at fokusere
på programmer til de 0 til 5-årige børn.
Overordnet set er målet med programmerne at styrke og udvikle forældrenes kompetencer til at
Projekt SR Belinda, Christina, Pernille og Katrine Oktober 2010
10
være forældre for deres barn. Ofte sætter man ind med professionel behandling (psykolog eller
lignende) af det enkelte barn, der har problemer. I forældreprogrammerne vælger man derimod at
sætte hjælpen ind over for forældrene. Målet er overordnet set, at forbedre forældrenes
kompetencer til at opbygge en god relation til barnet og opdrage barnet på en hensigtsmæssig
måde. Helt konkret kan undervisningen af forældrene gå på at blive bedre til at lege med barnet,
give ros, sætte grænser eller opstille konsekvenser.
Den forbedrede forældre-barn relation medvirker til at give barnet bedre kontrol over impulsiv,
trodsighed og aggressiv adfærd. Barnet holder måske endda helt op med at være en lille ”bølle”.
Ved at afhjælpe adfærdsproblemerne hos det lille barn vil der være god mulighed for, at barnet får
færre problemer som ung og voksen og dermed ikke udvikler sig til en stor ”bølle”.
Forskningsoversigten viser, at programmerne virker. Børnene i de familier, der fik behandling,
klarede sig bedre end børnene i familierne, der ikke modtog behandling. I de familier, der ikke
deltog i forældreprogrammerne, fortsatte 5 ud af 10 børn med at have adfærdsproblemer efter
endt behandling. I de familier som deltog i et forældreprogram, gjaldt det derimod kun 3 ud af 10
børn. Forældreprogrammerne hjalp altså med til at nedbringe antallet af små ”bøller”.
Der indgår mange forskellige forældreprogrammer i undersøgelserne. Fælles for dem alle er, at
formålet er at forbedre forældrenes kompetencer over for deres børn, og dermed forbedre
børnenes adfærd. Undervisningen af forældrene bliver udført af professionelle og kan foregå enten
på en klinik, på skolen eller ved kommunen. Undervisningen kan både være individuel eller
gruppebaseret. Selvom programmerne overordnet har samme formål, er der forskellige måder at
gribe det an på.
Det mest anvendte forældreprogram i studierne er The Incredible Years (på dansk kaldet ”De
utrolige År”). Programmet er udviklet af amerikaneren Carolyn Webster-Stratton og består af et
forældreprogram, et børneprogram (Dinosaurusskolen) og et skoleprogram. I studierne er det kun
forældreprogrammet, der indgår. I De utrolige År arbejdes der meget med at vise videooptagelser
for forældrene.
To programmer, der også bliver brugt i mange undersøgelser er Triple P - Positive Parenting
Program (i Danmark kaldet ”Triple P”) og Parent-Child Interaction Therapy (PCIT). Triple P er
udviklet i Australien og bygger på en niveaudelt struktur, hvor man sætter ind alt efter hvor store
Projekt SR Belinda, Christina, Pernille og Katrine Oktober 2010
11
problemer, der er i familien. PCIT er udviklet i USA og adskiller sig fra de to andre programmer ved,
at terapeuten også direkte guider forældrene under samvær med barnet.
I nogle undersøgelser fik familierne behandling i form af hjemmebesøg, hvor moderen fik besøg af
en sygeplejerske, læge eller lignende og fik rådgivning i forhold til at håndtere barnets adfærd.
Besøgene blev påbegyndt under graviditeten, eller mens barnet var spæd. Oversigten finder ikke
nogen forskel på effekten af forældreprogrammer og hjemmebesøg; de er lige effektive.
Af de tre forældreprogrammer, der nævnes i forskningsoversigten, anvendes kun De Utrolige År i
Danmark. Der er en del rettet mod forældrene og en del rettet mod børnene (dinosaurusskolen).
Forældreprogrammet har været anvendt i Ikast-Brande, Herning, Holstebro og Ålborg siden 2006.
Servicestyrelsen har også et projekt i gang om afprøvning af Dinosaurusskolen i Ikast-Brande,
Herning, Holstebro og Ålborg samt i Frederikssund og Struer Kommune.
Hvad hvis det går galt?
Hvis det går galt, hvad gør man så.
Der er forskellige muligheder for at afhjælpe de unge/børn;
Plejefamilier
Lukkede institutionerne
Åbne institutionerne
Familie
Efterskole
SSP
Plejefamilier kan bruges som forebyggelse eller den konkrete løsning på de begyndende kriminelle
unges problemer. Det kan derudover også være en håndsrækning til de unge, der eventuelt kan
mangle en form for kærlighed, som det har vidst sig at kan have stor indflydelse på de unges
kriminelle løbebane.
Familier kan bruges på den måde at de kender barnet (den unge), og det er tit sådan, at den ældre
generation såsom bedsteforældre kan tit være gode til at få hånd om problemerne, før det er for
sent på grund af deres egen lidt strengere opdragelse. Familie er derudover den tætteste
Projekt SR Belinda, Christina, Pernille og Katrine Oktober 2010
12
forbindelse barnet har til deres forældre, og derfor kan det gøre barnet ikke føler sig helt revet
væk fra dettes vante omgivelser.
De lukkede institutioner er noget, der minder om et fængsel, men er stadig mere åbne. Der er
pædagoger døgnet rundt, og dørene bliver låst, så de unge ikke kan stikke af om natten. De har til
formål at stoppe kriminaliteten ved at få den unge væk fra det dårlige miljø.
De åbne institutioner er en anden mulighed. Den unge kan sendes derhen for at komme væk fra
det vante miljø. Der er også pædagoger døgnet rundt og dørene bliver låst om natten, men ikke
ude fra, så det er muligt at stikke af om natten.
Efterskole er den mulighed forælderen selv kan træffe uden myndighederne behøver at være
indblandet. Her kan man forbygge ved at tage børnene væk fra deres miljø og faste omgivelser,
der netop kan skabe den kriminelle løbebane. Efterskole kan fortrækkes, hvis man skal et stykke
væk hjemmefra, som mange for eksempel sender en københavnsk dreng/pige til Jylland, for at de
kan få frisk luft, men også for at holde dem fra det lidt hårde miljø de eventuelt kan havne i, hvis
der ikke gribes ind.
Efterskoler er for mange det frirum i det hårde teenageliv med mor og far, der hiver i en og
forventer, at man yder sit bedste både i skole og hjemme. Efterskoler er også en oplagt mulighed
for at skabe nye venner og glemme dem, der er derhjemme. Efterskoler kan give venner for livet.
SSP-samarbejdet organiserer den enkelte kommunes kriminalitetsforebyggende indsats over for
specielt børn og unge.
De tre enheder Skolen, Socialforvaltningen og Politiet er samlet i SSP-samarbejdet, da især disse
instanser har ansvaret for børn og unges trivsel og opvækst. Både skolesystemet, det sociale
system og politiet er desuden alle via lovgivningen forpligtet til at udføre kriminalpræventivt
arbejde i bredeste forstand.
Formål
SSP-samarbejdet går først og fremmest ud på at afdække årsagerne til, at børn og unge begår
kriminalitet og bearbejde disse årsager.
SSP-samarbejdet har tre hovedindsatsområder:
Projekt SR Belinda, Christina, Pernille og Katrine Oktober 2010
13
• Den generelle forebyggende, indsats som er en bred indsats over for alle børn og unge. Selv
om målgruppen ikke har vist tegn på kriminel adfærd, er den generelle indsats vigtig.
Indsatsen arbejder bl.a. med børn og unges holdning til kriminalitet og kan være med til at
bearbejde årsagerne til, at nogle børn og unge på et tidspunkt begår noget ulovligt.
• Den specifikke indsats, som hjælper børn og unge, som er i fare for at blive kriminelle. Den
specifikke indsats sættes ind over for grupper af børn og unge, som har været på kant med
loven eller som viser tegn på at være omsorgs- og/eller opdragelsessvigtede.
• Den individorienterede indsats, som er rettet mod den lille gruppe børn og unge, som har
udviklet et kriminelt mønster. Indsatsen er individuel og skal forebygge, at de unge begår ny
kriminalitet.
Forebyggelse
Man behøver ikke nødvendigvis at have kriminelle forældre for, at man selv havner i et kriminelt
miljø. Det, der spiller den største rolle, er den landsdel og kommune man bor i.
Figur 1
Projekt SR Belinda, Christina, Pernille og Katrine Oktober 2010
14
Dansk Statistik 2007
Andel af udsatte børn og unge i regionerne.
I år 2007 udgør udsatte børn og unge i gennemsnit 1,7 pct. på landsbasis, af alle børn og unge.
(figur 1).
For at forbygge, at børn og unge ender i det kriminelle miljø som deres forældre, bliver der brugt
forskellige ressourcer. Som vist på figur 2, blev der i år 2008 brugt 14,4 mia. kr. på forskellige tilbud
til udsatte unge. 26 pct. af dem, blev brugt på forbyggende foranstaltninger, så de udsatte børn og
unge ikke skal på døgninstitutioner, opholdssteder eller hos plejefamilier.
I Nogle tilfælde, hvor børn og unge ender i
kriminalitet er et forældrepar blevet skilt og
den ene
forælder
flytter til en billigere kommune. Nogle børn
og unge vil i disse tilfælde komme i kontakt
med de forkerte mennesker. For at blive
accepteret af de nye venner begår de
kriminalitet. Det kan også være et råb om
hjælp, fordi de ved, at de ikke selv kan
håndtere de problemer, der kan følge med
som skilsmissebarn. Et eksempel på dette
kommer
fra en dokumentar på TV2 fra 2001, der hedder 100 % Greve. Klem er en dreng på 15 år, der bor i
Greve hos sin mor. Efter hans forældre bliver skilt, går han fra at være en glad dreng, der elsker at
være i naturen, til en dreng, der er ligeglad med autoritet og regler. Han ved ikke, hvad han vil
med sit liv og begynder så småt at begå kriminalitet.
Når det kommer til forbyggende hjælp til børn og unge, der er på vej ud i kriminalitet,
er det som vist på figur 3, at flere drenge end piger får forbyggende hjælp eller bliver
anbragt i plejefamilie.
I 1997 var der 8.600 piger og 11.300 drenge, der var udsatte og fik forbyggende hjælp. Dvs., at 57
pct. af de udsatte børn og unge var drenge. I 2007 var udsatte drenge steget til 15.200. Andelen af
udsatte drenge har fra 1997 til 2007 hele tiden ligget på omkring 57 til 58 pct.
Figur 2
Dansk Statistik 2008
Udgifter til børn og
unge i pct.
Figur 3
Dansk Statistik
Antal af udsatte børn og
unge fordelt på køn
Projekt SR Belinda, Christina, Pernille og Katrine Oktober 2010
15
Mange børn og unge synes det er flovt og pinligt, at deres forældre er eller har været i fængsel.
For at undgå drilleri og mobning, kan nogle finde på, at begå kriminalitet for, at blive accepteret og
få respekt af deres venner. På Kriminalforsorgens hjemmeside har de prøvet at komme disse
situationer i forkøbet ved at lave samtalegrupper for de godt 44.000 børn og unge, der har oplevet
at have en eller begge af sine forældre i fængsel. (4 pct. af dem begår selv kriminalitet).
De fleste børn og unge, der bliver kriminelle kommer fra ødelagte hjem med skilsmisser og
forældre med rod i kærlighedslivet. 12 pct. børn og unge med forældre, der skifter partner tre
eller flere gange, har begået kriminalitet og har fået en dom for det, inden de fylder 20 år. Hos en
familie, hvor forældrene bliver sammen, er der kun seks pct. af de unge der har en dom for
kriminalitet inden de fylder 20 år. For at forbygge, at de unge kommer ud i kriminalitet, efter deres
forældre er blevet skilt, kan folkeskolerne sende eleverne til skolepsykolog. Ofte sker dette for
tidligt og det kan gøre, at børnene og de unge kan komme til at føle sig anderledes og det kan gøre
det værre.
Miljø betyder ALT!
Vi ankommer til arresthuset fredag den klokken lidt i 11. Alle fire ringer vi
forventningsfulde på arresthusets klokke. Vi bliver lukket ind, og bliver mødt af tre
fængselsfunktionærer, der med det samme lægger hænderne om på deres knipler. Vi får besked
på at lægge vores ting i et skab, og får faste instrukser, om hvorpå besøget skal forløbe. Derefter
bliver vi henvist til en metaldetektor, får besked på at gå igennem to gange, og bliver så ført ind i
en gang, hvor besøgsrummet ligger til venstre. Vi kan se ned ad gangen, hvor der står et par andre
indsatte og vinker til os. Vi går ind og bliver mødt af den indsatte, vi skal interviewe, A.
Besøgsrummet er omkring 16 m
2
, der står et bord, en sofa, to lænestole, et lille børnebord, hvor
der står en kasse med legetøj, to børnestole, en hylde med børnebøger og et lille maleri på
væggen. Vi sætter os i sofaen og venter på, at han kommer ind. Ind ad døren kommer en betjent
sammen med A, to betjente står ude foran. A er en ung mand i starten af 30'erne, velklædt og
Projekt SR Belinda, Christina, Pernille og Katrine Oktober 2010
16
smilende. Vi giver hånd til hinanden og udveksler navne. Betjenten ønsker os god fornøjelse, går
ud og låser døren efter sig.
A begynder straks at spørge ind til os, hvad vi laver med skole, uddannelse osv. Vi fortæller kort
om os selv, og derefter begynder han at fortælle om sig selv, hvorfor han sidder inde, hvor lang tid
han har fået og hvor lang tid han har siddet inde. Til at starte med virker han meget i
forsvarsposition, men efter lidt tid tør han op, begynder at grine med os og åbner sig rigtig meget.
Han får os til at føle, at det er en gammel ven, vi sidder og snakker med.
A har to børn. En dreng på 9 år, C, med M, og en dreng på 2½ år, H, med Q. A har siddet inde i 19
måneder.
Hans store dreng, C, kommer og besøger A ca. hver anden uge. C bor hos sin mor, M, der har
fundet en ny mand. Den nye mand har også siddet inde, og A ved, at den nye mand hjælper C
meget, fortæller ham, hvordan der er i fængslet, og at A bliver behandlet godt. Vagterne går ikke
rundt med maskingeværer, og A har ikke en lænke om anklen med en kæmpe kugle i. Det var
ellers C’s tanker omkring sin fars ophold i fængslet. C har haft de tanker, fordi han de første par
måneder ikke vidste, hvor A var. M prøvede til at starte med at fortælle C, at A havde fået arbejde
i udlandet, men der gik lang tid mellem brevene. Politiet var på det tidspunkt ekstremt dårlige til
at få posten sendt, så A prøvede i brevene at forklare, at posthuset lå langt væk osv. A var på det
tidspunkt blevet overbevist af sin advokat om, at han næsten med garanti ville blive frifundet. Da
den lange dom så faldt, blev A og M enige om at fortælle C, hvad der i virkeligheden var sket. Der
forsvandt alle de dårlige tanker og C har nu set, at hans far har det godt. C har også på nogle
tidspunkter været i tvivl om, hvorvidt hans far egentlig elsker ham, så A gør meget ud af, ved hvert
besøg, at fortælle C, og H, at de betyder alverden for ham.
A fortæller, at hans lille søn, H, på 2½ år havde fået at vide, at far var på arbejde. H er ikke så
gammel, men da han på et tidspunkt siger til storebror, C, at far er på arbejde, så siger C, at det da
må være overarbejde. Han griner, da han fortæller os dette. I det hele taget smiler A rigtig meget,
særligt når han snakker om sine to børn.
Hans lille dreng, H, kommer på besøg ca. hver tredje uge. H er anbragt i en plejefamilie, da Q har
et misbrug hun forsøger at komme ud af. A havde ellers prøvet på, igennem kommunen, at få Q og
Projekt SR Belinda, Christina, Pernille og Katrine Oktober 2010
17
H anbragt på et mor/barn hjem, så H ikke skulle i pleje, men det fik han afslag på. A har dog kun
hørt positivt om plejefamilien, så han føler sig forholdsvis tryg ved, at H er anbragt der. A har
endnu ikke mødt plejeforældrene, men de har søgt om tilladelse til at komme på besøg, og han
håber meget på, at det går igennem, så han kan se, hvem der passer på hans lille søn.
A’s store dreng, C, har fået at vide, hvorfor far er i fængsel, og A har gjort meget ud af at forklare,
at far er nødt til at tage konsekvensen af det han har gjort. H, A’s lille dreng, er dog endnu for lille
til rigtigt at forstå noget af det, men han ved, at far ikke kan være der i øjeblikket.
A’s børn er endnu for små til at begå noget kriminelt, men han ved, hvordan man ser ud, når man
har røget hash eller taget amfetamin o.l., så det vil han være opmærksom på. Han vil også være
opmærksom på, hvilken type venner hans børn får. Hvis det ikke er nogle gode venner, vil han
forsøge at finde nye aktiviteter, så børnene kan møde nye venner, der kan have god indflydelse på
dem.
A er født og opvokset i Odense. Han kommer fra en kernefamilie, har haft fast arbejde siden han
var 18 og var færdig uddannet som 21-årig.
Han prøvede at ryge hash første gang, da han var 12 år. Han var til en fest med nogle venner, der
var et par år ældre. De venner havde en klump hash med, så det skulle prøves. A fik det rigtig
dårligt og kastede op. Han var overbevist om, at han aldrig ville gøre det igen, men et par år efter
skulle det jo prøves igen. Denne gang fik han et af de berømte grineflip, og det hele var bare sjovt,
og så kørte den derfra.
Når A kommer ud af fængslet vil han underlægge sig alt, hvad Kriminalforsorgen smider efter ham,
bl.a. med muligvis at komme i et behandlingsfængsel, hvor hash og stoffer overhovedet ikke
findes. Kommunen støtter A rigtig meget, og tanken er, at når A kommer ud, så skal han stille og
roligt begynde at se sin lille dreng noget mere. Planen er, at H skal ende med at bo hos A, og A
håber virkelig, at dette kan lade sig gøre, selv om han er fuldt klar over, at det ikke sker over en
uge eller to.
A er ateist, men hælder mest til Buddhismen. Han fortalte os, at han har en kæmpe Buddha tatoveret
på ryggen. Han fortæller også, at fængselsopholdet har forandret ham. Han er blevet mere positiv,
tilgivende og sætter meget mere pris på alting nu. En ting som at kunne lave sin egen mad, det
Projekt SR Belinda, Christina, Pernille og Katrine Oktober 2010
18
betyder rigtig meget for ham. Han vil også undgå sit gamle miljø og de gamle venner, når han
kommer ud, for han har ikke lyst til at blive hevet ud af sit liv igen og komme tilbage i fængslet.
”Odense Arrest er Helvedes forgård” - A
”Miljø betyder ALT!” - A
”Stem rødt” - A
Vi har ikke skrevet ret meget om steder, tidspunkter, årsag osv., da vi beskytter vores kilde, og
sagen fortsat er under behandling. Der vil heller ikke blive besvaret spørgsmål omkring A under
vores mundtlige fremlæggelse. (A befinder sig ikke længere i Odense Arrest).
Kildeliste
Hjemmesider:
www.leksikon.org
www.fpn.dk
www.kommunikationsforum.dk
Www.dst.dk
www.bulp.dk
www.dr.dk/faengslet.dk
http://www.kriminalforsorgen.dk/Default.aspx?ID=406
http://www.kk.dk/Borger/DetSocialeOmraade/UdsatteBoernOgFamilier/Kriminalitetsforebyggelse/SSP.asp
x
http://www.kk.dk/Borger/DetSocialeOmraade/UdsatteBoernOgFamilier/Kriminalitetsforebyggelse.aspx
http://www.information.dk/132814
http://www.ugebreveta4.dk/2007/33/Baggrundoganalyse/KriminalitetBegynderIBoernevaerelset.aspx
http://www.kianschmucker.dk/Negativsocialarvhandleromsocialtsnobberi.html
http://www.politi.dk/NR/rdonlyres/7AA71C71-1A2D-4DD8-B099-53ADA4FE66A0/0/Rapport_jm.pdf
http://www.incredibleyears.com/
Projekt SR Belinda, Christina, Pernille og Katrine Oktober 2010
19
http://servicestyrelsen.dk/born-og-unge/evidensbaserede-programmer/de-utrolige-
ar/programserien/borneprogrammerne/dinosaurusskolen-til-sma-grupper
Bøger:
Den store Danske, Gyldendals åbne encyklopædi
Bogen:de utrolige år Carolyn Webster-Stratton
Dokumentar og serier:
100 % Greve fra tv2 sputnik
fængslet fra dr1
Konklusion
Ved at arbejde med dette projekt, er vi kommet frem til, at børn og unge ikke nødvendigvis havner i det
kriminelle miljø, fordi deres forældre er eller har været ude i det. Miljøet er det vigtigste, da det som sagt
kun er 4 pct. af børn med kriminelle forældre, der selv havner i det.
Størstedelen af unge kriminelle begår kriminalitet, fordi de vil have respekt af deres venner. Vi har også
fundet ud af, at det er det miljø de er i, der gør, at de ender ud i kriminalitet.
Børn, der bor i en udsat bydel har større risiko for, at ende i det kriminelle miljø, men vi har gennem vores
undersøgelse fundet frem til, at det er miljøet, der spiller den største rolle. Kommer de unge i selskab med
de forkerte, kan det være svært for dem, at komme tilbage til en normal hverdag igen.
Ud fra denne uge kan vi konkludere, at det ikke er den sociale arv, der spiller den store rolle, men derimod
det miljø den unge befinder sig, der spiller den største rolle.