Projekt SR Belinda, Christina, Pernille og Katrine Oktober 2010
16
smilende. Vi giver hånd til hinanden og udveksler navne. Betjenten ønsker os god fornøjelse, går
ud og låser døren efter sig.
A begynder straks at spørge ind til os, hvad vi laver med skole, uddannelse osv. Vi fortæller kort
om os selv, og derefter begynder han at fortælle om sig selv, hvorfor han sidder inde, hvor lang tid
han har fået og hvor lang tid han har siddet inde. Til at starte med virker han meget i
forsvarsposition, men efter lidt tid tør han op, begynder at grine med os og åbner sig rigtig meget.
Han får os til at føle, at det er en gammel ven, vi sidder og snakker med.
A har to børn. En dreng på 9 år, C, med M, og en dreng på 2½ år, H, med Q. A har siddet inde i 19
måneder.
Hans store dreng, C, kommer og besøger A ca. hver anden uge. C bor hos sin mor, M, der har
fundet en ny mand. Den nye mand har også siddet inde, og A ved, at den nye mand hjælper C
meget, fortæller ham, hvordan der er i fængslet, og at A bliver behandlet godt. Vagterne går ikke
rundt med maskingeværer, og A har ikke en lænke om anklen med en kæmpe kugle i. Det var
ellers C’s tanker omkring sin fars ophold i fængslet. C har haft de tanker, fordi han de første par
måneder ikke vidste, hvor A var. M prøvede til at starte med at fortælle C, at A havde fået arbejde
i udlandet, men der gik lang tid mellem brevene. Politiet var på det tidspunkt ekstremt dårlige til
at få posten sendt, så A prøvede i brevene at forklare, at posthuset lå langt væk osv. A var på det
tidspunkt blevet overbevist af sin advokat om, at han næsten med garanti ville blive frifundet. Da
den lange dom så faldt, blev A og M enige om at fortælle C, hvad der i virkeligheden var sket. Der
forsvandt alle de dårlige tanker og C har nu set, at hans far har det godt. C har også på nogle
tidspunkter været i tvivl om, hvorvidt hans far egentlig elsker ham, så A gør meget ud af, ved hvert
besøg, at fortælle C, og H, at de betyder alverden for ham.
A fortæller, at hans lille søn, H, på 2½ år havde fået at vide, at far var på arbejde. H er ikke så
gammel, men da han på et tidspunkt siger til storebror, C, at far er på arbejde, så siger C, at det da
må være overarbejde. Han griner, da han fortæller os dette. I det hele taget smiler A rigtig meget,
særligt når han snakker om sine to børn.
Hans lille dreng, H, kommer på besøg ca. hver tredje uge. H er anbragt i en plejefamilie, da Q har
et misbrug hun forsøger at komme ud af. A havde ellers prøvet på, igennem kommunen, at få Q og