1
Unge Indvandrere i Danmark
HF 2. år
Religion og Historie
Maj 2010
Metode
Først vil vi redegøre for årsagerne til at der i dag er unge muslimer i Danmark, hvornår religionen
kom til landet, og hvorfor der stadig er troende muslimer i Danmark. Så forklarer vi kort hvad Islam
går ud på, og hvordan den påvirker integrationen af indvandrere i det danske samfund. Til sidst
diskuterer vi mødet mellem den islamiske og danske kultur, og dets negative effekter det har haft.
Derefter konkluderer vi.
Redegør for årsager til, at der i dag er unge som er muslimer i Danmark.
I slutningen af 1960’erne manglede Danmark arbejdskraft, til udviklingen af industrien. Derfor
inviterede vi en masse gæstearbejdere, hovedsageligt fra Tyrkiet, men også fra lande som: Det
daværende Jugoslavien, Pakistan, og folk fra nordafrikanske lande. De fleste mænd der kom til
landet var enten enlige, eller havde deres familie bosat i hjemlandet. I 1970 begyndte man at
invitere færre gæstearbejdere. Man udstedte kun arbejdstilladelser til fremmed arbejdere, som
havde arbejdet i Danmark før. I 1973 lavede regeringen et ”indvandrings-stop”, der gjorde at man
nu kun ville tildele permanent opholdstilladelse til flygtninge.
Mange fremmed-arbejdere valgte at blive i Danmark, og fik deres familie herop. Begrundelsen for
dette, var nok pga. af vores velfærdssystem i Danmark, var langt bedre end i de lande de kom fra.
Her kunne man få hurtig og gratis lægehjælp, bedre uddannelses muligheder osv. Og ikke mindst,
her havde manden et arbejde.
Udover disse gæstearbejdere, kom også en masse flygtninge til landet. Især i starten af 1980’erne,
strømmede rigtig mange flygtninge fra mellemøsten til Danmark.
Befolkningsstatistikken om indvandrere og deres efterkommere (2009) kan fortælle os dette:
2
Der er 353.751 indvandrere i Danmark fra ”ikke-vestlige-lande”
Heraf er 107.768 af dem efterkommere. Altså 2. og 3. generations indvandrere.
Hver tredje indvandrer har dansk statsborgerskab, og 70 % af deres efterkommere har dansk
statsborgerskab. De fleste indvandrere kommer fra Tyrkiet, Tyskland og Irak.
Med dem bragte de sig deres religion, som de havde behov for at vedligeholde og udøve.
Gæstearbejderne/flygtninge fra f.eks. Irak, Tyrkiet og Pakistan var primært opdraget i den
islamiske tro.
Inden for islam er der en masse regler ligesom indenfor kristendommen. Religiøse muslimer og
kristne lader i høj grad religionen styre hverdagen, mens ”ikke-religiøse” måske mere bruger
religionen som en kultur ramme.
Her er nogle grundlæggende ting, man gør/ikke gør som muslim.
1. Man spiser ikke svinekød
2. Mændene er/bliver omskåret pga. renlighed.
3. Mange kvinder tildækker sig, samt tildækker håret med tørklæde.
Del konklusion: De unge indvandrere i dagens Danmark er præget af deres religiøse baggrund,
som de fleste stadig henholder sig til. Derfor er der unge muslimer i dagens Danmark. Største
delen er efterkommere af indvandrere, men nogle få danske unge, har også konverteret til Islam.
Det skyldes at danskernes viden om islam også er blevet større.
Hvad går islam ud på og hvordan tackler den islamiske ungdom forholdet mellem
religion/stat i det danske samfund?
Islam er en religion som kan minde meget om kristendommen. Den islamiske gud går under
navnet Allah. I den protestantiske kirke, som er den kristne trosretning i Danmark, ser man Jesus
som en af de vigtigste skikkelser, og som guds søn. I islam træder Jesus også i kraft, som en af de
mange profeter. Den største profet ifølge islam er Muhammed som også er deres sidste profet.
Profeten Muhammed (570–632) blev født i Mekka (Saudi Arabien). Han fik åbenbarelser, og var
efter myten i kontakt med Allah. Mohammed var profeten der skrev Allahs budskaber ned. Det
3
bliver i dag kaldt koranen – i samme koncept som vores bibel. Der er nedskrevet en masse regler i
koranen, som fx ”alt, hvad Sendebuddet har bragt jer, skal I tage imod. Og alt, hvad han har
forbudt jer, det skal I afholde jer fra". (OQM. Al-Hashr:7). Afholdelse menes i dette sammenhæng,
at drikke alkohol, sex uden for ægteskab, spise svinekød er forbudt i islam. De unge muslimer i
Danmark møder fristelser da Danmark er meget åbent, man kan købe alkohol i butikkerne, forhold
før ægteskab er normalt og mange unge bliver fristet, derfor kan det være et problem for nogle
muslimske unge, at overholde islamiske regler og derfor assimilere de sig i det danske samfund.
Det er et problem for de muslimske forældre, og vi har flere gange set at forældre sender de unge
til genopdragelses tur tilbage til deres hjemland. Det kan være svært, at finde en balancegang
mellem den etniske baggrund og de danske normer og værdier. Som ung indvandrer i Danmark, er
man splittet mellem den kultur som ens forældre bærer på og den kultur, der gør sig gældende i
det givne land. De kulturelle værdier, som man får fra sine forældre, kan være svære at bibeholde,
idet den danske kultur er mere påvirkende.
Dette er selvfølgelig ikke gældende for alle indvandrere. Groft sagt kan indvandrere inddeles i 3
grupper, hvad angår, deres forhold til egen kultur og den danske kultur:
Der er nogle indvandrere der assimilere sig i det danske samfund, andre bibeholder begge
kulturens gode værdier til sig ved, at blot integrere sig. Den tredje gruppe følger egen kultur så
vidt muligt og tager afstand fra den danske kultur. Eksempelvis isolerer de sig meget fra
samfundet.
Der er beskrevet at man som troende muslim skal bede 5 gange dagligt, at kvinder skal tildække
sig så de ikke viser deres kvindelige former, og at det desuden ikke er tilladt at have samleje før
ægteskabet. Disse krav i samme genre, var også noget man i dansk fortid brugte, men ikke noget
den primære dansker lever sig under, hvorimod flere indvandrere med muslimsk baggrund stadig
følger disse krav. I hverdags problemer som unge muslimer møder, er fx kvinder som bærer
tørklæde oplever mere modstand end muslimer uden tørklæde, fx fakta tager ikke imod kvinder
som bærer tørklæde, man kan ikke blive dommer osv. Derfor kan det virke som en religions
diskrimination. De fleste firmaer har påklædning restriktioner i dette hører hijab, burkah endda
jeans i baggrunden. En kvindes drøm bliver muligvis afvist på grund af ens påklædning.
4
Så er der de unge mennesker med islamisk baggrund, har været nødt til at indfinde sig i de danske
kristne traditioner. Folkeskolerne, og andre skoler er meget præget af de kristne helligdage og
ferier lagt op til kristne højtider, som f.eks. Juleferie og påskeferie. Det ses hyppigere at
indvandrer-familier også tager del i de danske højtider, som julen. De udveksler gaver mellem
hinanden d. 24. december, som vi gør i de danske hjem. Juletræet og flæskestegen har de så
undladt. Der bliver ikke taget hensyn i den danske kalender, om de islamiske højtider som. F.eks.
ramadanen (fasten). Derfor er danskere ikke ligeså bevidste om muslimske højtider, som
indvandrere med muslimsk baggrund er om de kristne højtider.
Del konklusion: De fleste muslimske unge møder identitets krise da de føler sig splittet mellem
religion og social livet i Danmark. Men efterhånden med tiden finder de fleste balancegang.
Diskussion af mødet mellem islam og integration i det moderne Danmark
De unge muslimske 2. og 3. generations indvandrere kan have svært ved at begå sig i Danmark. I
Danmark er opdragelsen blevet mere fri, og kvinderne er på arbejdsmarkedet. Det giver kvinder
mere magt, og gør dem mere selvstændige. Kvinder og mænd er nogenlunde på lige fod i Danmark
– de har de samme rettigheder. I den islamiske verden er det primært mænd, der er højere stillet
end kvinder. Det er for det meste mænd der arbejder, og konen der står for husholdningen og
børnene. Det er ikke i alle muslimske familier at det er sådan, men en del. Derfor bliver muslimske
drenge opdraget med mere løse tøjler, og de bliver en smule bedre set end f.eks. deres søstre.
Pigerne bliver mere stramt opdraget, og opdraget med mere husholdning. Denne slags opdragelse
og levevis, er der ikke særlig mange danskere der dyrker. Som sagt er de fleste danske kvinder på
arbejdsmarkedet. Derfor kan unge muslimske mænd tit blive forvirret, når de skal omgås dansk
opdraget børn. Danskernes måde at forstå ære og respekt, er ikke lig med hvordan de fleste
indvandreres måde at se det på. Unge danske piger må også begive sig ud i bylivet som ganske
unge, og det er der ikke særlig mange indvandre piger der gør. Derfor kommer der tit en
frustration fra indvandre drenges side, om hvordan de skal tackle de danske piger og drenges
væremåde på, når de er opdraget gammeldags, i forhold til det danske moderne samfund.
Mange unge muslimer har svært ved at finde deres identitet pga. den kulturelle splittelse. De er
blevet mere åbne overfor deres tro. Det er ret forskelligt for muslim til muslim hvordan de er
blevet påvirket. En af de virkelige store ulemper der har været for muslimerne her i Danmark er, at
5
islamisk viden ikke er nået frem til dem. Mange hvis ikke de fleste, har ikke forstået den
fundamentale islamiske tankegang. Mange danske unge muslimer i Danmark dyrker deres religion
langt højere end deres ældre trosfæller. De søger deres identitet i deres religion. 67 procent af de
15-20-årige og 58 procent af de 21-30-årige muslimer mener at religionen har en stor betydning
for deres dagligdag. Mens kun 25 pr. af de ældre fra 51-60-årige mener at deres religion har
betydning for deres dagligdag. i slutningen af 60’erne da 1. Generationsindvandrer kom til
Danmark, kørte de efter deres egne normer og værdier som de også opdragede deres børn med.
Da 2. Generationsindvandrer prøvede på at assimilere sig i det samfund følte deres forældre at de
var ved at ”miste” deres børn pga. den udvikling, mens at de selv stod med et ben i hver lejr. 3.
Generationsindvandrere har haft det væsentligt nemmere end 2. Generationsindvandrere. Disse
er ikke kun opdraget efter de gamle etniske islamiske regler, men har fået blandet en god
”danskhed” oveni. For de kommende 4. Generationsindvandrere tror vi at det vil være mere eller
mindre problemfrit for dem, at integrere sig i den danske kultur, og derfor vil de have nemmere
ved at forholde sig til deres religion.
Konklusion
Unge muslimer i Danmark vil i fremtiden have nemmere ved at skelne mellem kultur og religion.
Det vil blive nemmere for indvandrerne at finde deres identitet. Det vil blive lettere for 3. og 4.
generationsindvandrere, og problemet er måske helt løst, for fremtidens 6-8. generations
indvandrere. Dette er set i England, hvor integrations problemer ikke eksistere mere for 7.-8.
generations indvandrere.
I fremtiden vil danskerne måske også være mere large overfor troen og muslimers udøvelse af
religionen Islam. Danske muslimer vil måske kunne få lov til at bygge rigtige moskéer, derfor vil
indvandrere til dels føle at de har fået lov til at være en anerkendt del af befolkningen, og vil have
bedre ved at integrere sig. Danmark ville så blive en inkluderende nation, hvor man tør at samle
forskellige kulturer, og i fællesskab lave en ny identitet.
6
Litteraturliste.
1. Adriansen, Inge m.fl.: Fra oplysningtid til imperalisme. Side 88-94. 1. udg. Nordisk Forlag A/S,
2008. (Bog)
2. Foged, Ebbe m.fl.: Danmark i opbrud. Side 141-152. 1. udg. Gyldendal, 1999. (Bog)
3. Kühle, Ebbe: Danmark historie samfund. Side 232-233. 2.. udg. Gyldendal, (Bog)
4. Petersen, Ole Bjørn og Jens M. Steffensen: Konfrontation eller dialog. Side 15-19. 1. udg.
Systime A/S, 2006. (Bog) 1994.
Internetsider
http://www.hizb-ut-tahrir.dk
http://www.dr.dk/Indvandring/
http://www.ugebreveta4.dk/2006/12/Baggrundoganalyse/Ungemuslimersogeridentitetirel
igionen.aspx
http://riis.eftertanke.dk/2010/04/07/kan-muslimer-integreres-i-danmark/