Ungeren 69 - Indefra
Indledning 3
Analyse af dokumentaren 5
Udtryk 7
Dokudrama 7
Form 8
Budskab 9
Perspektivering 10
Konklusion 10
Noter og litteraturhenvisninger 11
Litteraturliste 11
2
Indledning:
Jeg har om det her emne fordi, at jeg vil gøre opmærksom på at vi har et problem i Danmark. Og
det er at Danmark ikke gør plads til alle. I dette tilfælde er det en gruppe unge autonome, som nok
skiller sig noget ud fra samfundet. Nikolaj Viborg har lavet en film for at vise Ungdomshuset fra
en synsvinkel som er set, fra de unges øjne. Jeg har også selv brug for at skrive om det her emne
fordi, at jeg vil komme ud med min holdning til det, og min forargelse over det danske retssystem.
Der blev anholdt 15 unge inde i Ungdomshuset d. 1. marts 2007. De har ventet 17 mdr. på at
komme for en dommer. De er tiltalt for at have ydet og forberedt vold mod politiet under
rydningen af Ungdomshuset.
I perioden mellem d.1. marts og d.5. marts blev der anholdt 650 mennesker og Københavns
kommune stod med en regning på 14 millioner kroner, efter al balladen.
De unge autonome brugere af Ungdomshuset 69 på Nørrebro i København, har været igennem en
hård tid. Ungdomshuset blev ryddet d. 6. marts 2007. Der er blevet kørt mange sager mellem de
unge og politikerne. I filmen ”69” følger vi Ungdomshusets historie, gennem de 6 dramatiske
måneder, set igennem de unges øjne. Filmen skildrer et København i forandring og filmen viser
hvordan miljøet omkring huset gennemgår en gradvis radikalisering, efterhånden som det står
klart, at de unge vil blive jaget på porten til fordel for frimenigheden Faderhuset.
”69” havde Danmarkspremiere d. 8. november 2008 i Den Grå Hal på Christiania, hvor
CPH:DOX i samarbejde med Bastard Film åbnede dørene for fest med filmvisning og
folkekøkken.
Nikolaj Viborg, som er instruktør for dokumentaren, er den eneste der har fået lov til at filme inde
i Ungdomshuset og har valgt netop dokumentar genren, til at formidle hans budskab på. Han har
selv været bruger af Ungdomshuset og har haft brug for at lave den her film fra unges synsvinkel,
som den eneste.
Problemformulering:
Jeg vil analysere dokumentaren og derved undersøge hvilke filmiske virkemidler instruktøren af
”Ungeren 69 – indefra” har brugt, og hvilket budskab han hermed vil have frem.
3
Analyse af dokumentaren:
”69” er en reality-film. Reality-filmen har en hvis forbindelse, med den observerende dokumentar.
Igennem den observerende instruktør, tager den udgangspunkt i det virkelige liv, inden for en
eller anden form for fællesskab. I dette tilfælde Ungdomshuset på Nørrebro. Hermed er der
mulighed for, at følge forskellige personer og dermed forskellige konflikter. Rammen om ”69 ” er
Ungdomshuset på Jagtvej 69, Nørrebro, København. Her møder vi Mads, som er Nikolajs
hovedkarakter.
Man ser forskellige aspekter i de unges liv i Ungdomshuset. Forskellige mennesker og konflikter.
Parallelt med det, ser man nyhedsindslag, som handler om sagen om Ungdomshuset.
Vi skal som seer være med og opleve den næste konfrontation mellem de unge og fx politiet
eller Faderhuset. Vi skal opleve de unges håb og angst, og vi følger de ansvarlige for dette forløb
og er talsmænd og politikere der har ansvaret i deres hænder.
Hermed er tonen slået an. Dramaet lagt til rette for os. I ”69 ” lurer faren hele tiden lige om
hjørnet. Får de unge lov til at beholde deres hus, eller bliver det ryddet? Hvad skal der ske
bagefter. Det katastrofale element er derfor en meget væsentlig faktor i denne dokumentar, eller
rettere sagt: Risikoen for, at katastrofen indtræder, er hele tiden til stede, den gør dramaet
intensivt og er medvirkende årsag til, at reality-filmen holder seeren til skærmen.
Denne faktor, af en eventuel, autentisk katastrofe er med til at skabe den følelsesmæssige
intensitet, som gør at vi må se videre og finde ud af, hvordan det hele ender. Målet for reality-
filmen er ikke at finde sandheden, ikke at sætte emnerne i perspektiv og skabe debat om hvad der
er rigtigt og forkert, men at formidle en virkelighedsoplevelse, som seerne får del i, ved hjælp af
følelsesmæssig indlevelse. Og her adskiller reality-filmen sig markant fra den observerende
dokumentar: i reality-filmen er der langt større fokus på følelserne, end det er tilfældet i den
observerende dokumentar.
4
Så er spørgsmålet; Hvordan skabes denne indlevelse så?
Det gør den ved hjælp af de filmiske virkemidler. Der er fx brugt rigtig mange nærbilleder af de
medvirkende hovedpersoner, som fx Mads, Ritt Bjerregaard (Københavns Overborgmester), Ruth
Evensen (Leder af Faderhuset og direktør for firmaet Human A/S).
Der er mange meget korte interviews, hvor personerne oftest kommer med emotionelle
udtalelser som f.eks. Ritt B: ”Hvorfor kan fonden ikke finde et helt andet sted, hvor nogen af de
aktiviteter kan foregå, det ville da være en god løsning. Og det er kommunen der skal ind og finde
sådan et. Vi har ingen forpligtelser overfor de her unge, i forhold til andre unge. Og jeg kan jo
ikke gøre noget ved det. Når det er sådan at det er helt klart, at det ikke er deres hus. ”, og i disse
interviews er vi i et ’close-up’ billedperspektiv.
Vi kommer så tæt på rent visuelt, at vi tydeligt kan aflæse personernes mimik, hvilket støtter
vores aflæsning af de medvirkendes følelser. Vi ser hver eneste lille trækning i personernes
mimik, et afvigende og flakkende blik, et smil, og eksponeringen af følelserne, forstærkes
yderligere af den stemningskabende underlægningsmusik, de skingrende toner i punk musikken
som tit spilles i Ungeren, eller noget reggae/rub’a’dub musik, som spilles fra anlægget, når der
bliver holdt demonstrationer.
Vi har altså med et dokudrama at gøre, hvor fiktions-koderne benyttes til at skabe indlevelse
blandt seerne, mens historien og personerne er fakta, idet det er virkelige, autentiske mennesker
og begivenheder og hændelser som instruktøren benytter sig af.
Udtryk:
Der er generelt blevet brugt low-key belysning, dvs. en mørk lyssætning, hvor nogle
elementer i billedet belyses mere end andre. Derved arbejdes der bevidst med lys og skygge,
således at skyggerne bliver et virkemiddel i sig selv. Dette kan også gøres for at vise noget om
miljøet. Lyset er tit sat mørkt, fordi der er mørkt inde i ungdomshuset, og det er et opholdssted for
sortklædte autonome.
Lyden er for det meste synkron. Dvs., at det er den lyd der er samtidig med optagelserne. Det
kaldes også reallyd. Det modsatte af synkron er asynkron lyd. Det er al den lyd der er sat på efter
optagelserne. Fx underlægningsmusik eller voice-over. Det er der også brugt. Et eksempel på
asynkron lyd i filmen, kunne være et sted, hvor man til at starte med filmer Mads, som ikke siger
5
noget og hvor instruktøren så har valgt at lægge stemmen på bagefter i redigeringen, så at film og
lyd er separeret. Det er det man kalder voice-over, fordi det ikke er billedligt forankret.
Dokudramaet: (Dokumentarisk drama)
I dokudramaet kombinere man noget autentisk indhold med nogle filmiske virkemidler fra
fiktionens verden. Indholdet er altså præget af fakta-koder, hvor at form og udtryk er hentet i
fiktions-koderne.
2
Fakta og fiktions koder skal forstås som nøgler til forståelse af budskabet. Hvis altså man som
seer kan forstå koden, kan man ”låse” budskabet op. Det er som regel valget af form og
virkemidler, som afgør, om vi opfatter et program som fiktion eller fakta. Vi møder oftest en
blanding af fakta-koder og fiktions-koder i fx dokumentarprogrammer. Det er vigtigt at overveje
hvilken effekt denne blanding af koder har. Et eksempel på en fakta-kode kunne være, at en
journalist vælger at lave et neutralt billedudsnit fordi at man helst vil være objektiv i fakta-
programmer, som fx Nyhederne.
Form:
Den måde dokumentaren er struktureret på, er via berettermodellen
1
. Det er en model, som man tit
forbinder med fiktion, men som også bliver anvendt blandt journalister. Berettermodellen viser,
hvordan en historie kan fortælles med en opbygning af en spændingskurve. Det vil sige at man
gennem hele dokumentaren bliver mere og mere spændt og interesseret.
Det starter med at man præsenterer programmets hovedtema. Det skal give seerne en mulighed
for at bedømme, hvad programmet handler om. Men samtidig give appetit til at se resten af
programmet. (Zoom ind på Ungdomshuset, det står helt klart hvad det drejer sig om, men vi
kender ikke konflikten endnu.)
Så bliver personer, miljø og konflikt nærmere præsenteret. (Mads, koncert i Ungeren, konflikt med
Københavns kommune ang. Ungdomshuset)
Derefter bliver der uddybet mere grundigt, og vi får mere at vide om personerne og konflikten.
Her uddybes muligheden for identifikation, i takt med at konflikten understreges. (Mads bliver
interviewet om hvad der ville blive af ham hvis han ikke havde Ungdomshuset, konflikten er at de
unge ikke har noget sted at være, og Københavns Overborgsmester Ritt Bjerregaard mener ikke at
6
de unge har tilladelse til at bruge huset. Der er masser af demonstrationer og anholdelser. Mange
konfrontationer)
Nu er der ingen vej tilbage. Hovedpersonerne må tage det afgørende valg. Seerne er så
involveret, at han må se programmet færdigt. (Der er lagt nogle forslag frem på rådhuset, men
politikerne vil ikke forpligte sig til de unge, og en rømning af Ungdomshuset står for døren.)
Den afgørende kamp, spændingen er snart på sit højeste. ( Kæmpe stor demonstration lige før
rømningen af huset, kæmpe stor konfrontation i mellem Københavns unge og politiet. Nørrebro
brænder og der er mange anholdelser.)
Nu bliver vi afklaret – konflikten løses. (Huset bliver revet ned, de unge er kede af det og vrede,
de vil have et nyt hus foræret af kommunen.)
Til sidst får vi mulighed for at puste ud – og falde ned igen. Og dog – hvis vi har set en
tragedie, vil vi sidde tilbage ned fortvivlelse. (De unge får et hus af kommunen på Dortheavej.
Det svarer, rent arealmæssigst, til det nu ’gamle Ungdomshus” på Jagtvej 69)
Budskab:
3
Se interviews med Nikolaj Viborg
Da Nikolaj begyndte at lave filmen, var hans forhåbninger om en løsning ang. Ungdomshuset
store. Men efterhånden som situationen blev mere og mere hårdhændet og stram i forhold til de
unge, så blev stemningen i huset også mere dyster.
Det som instruktøren vil have frem i den her film er, at den vold der er, den udspringer ofte af
desperat kærlighed, det er essensen af konflikten.
Mads, Nikolajs hovedkarakter, havde en form for uspoleret og forhåbningsfuld tillid til, at
konflikten kunne løses. Men som tiden løber ud, så indser han at det er en illusion.
Han sammenligner det med at spille Matador med nogle, som hele tiden snyder, men man har ikke
lyst til selv at snyde, men til sidst er man bare så arrig at man smider hele spillet på gulvet. Han
siger, at Rådhuset ikke har ønsket at spille demokratisk spil, de ønsker at knuse de unge. Det
vigtigste for instruktøren er at skildre den følelsesmæssige side af miljøet som man ellers ikke ser i
medierne. Han interesserer sig for, hvordan grupper kan blive så isolerede i samfundet og blive
presset så langt ud, at det eskalerer i vold.
7
”69” forsøger at trænge ind under huden på den kultur, som Ungdomshuset repræsenterer. Den
stiller sig solidarisk med de unge og viser dagligdagen bag murene, med optagelser fra koncerter,
det fælles folkekøkken og hyggesnak i hjørnerne. Det vil sige, at han giver et andet syn på
hverdagen og miljøet omkring Ungdomshuset, som man ikke ligefrem kender fra medierne.
8
Perspektivering:
De unge vil gerne deltage i det danske demokrati. De stillede nogle rimelige krav op for politikerne
om at få et hus, hvor der kan ske nogle af de aktiviteter som de har lyst til at lave. Men fordi at de er
en så lille gruppe mennesker, var det svært at vinde politikernes tillid. Fordi politikerne ikke ville gå
i dialog med de unge. På den måde modarbejder politikerne, principperne i det danske demokrati.
Politikerne starter med at give et hus til de unge, som de så sælger til Faderhuset. Det har de rent
juridisk ikke ret til. Derefter vil de ikke gå i dialog med de unge, så de går fra deres ansvar. På den
måde skubber de, de unge væk, og får dem til at stå som nogle vrede unge, som ikke passer ind i
samfundet. Og af desperat kærlighed til huset, så eskalere det tit i vold.
Det danske demokrati går ud på, at folket har indflydelse på hvem der sidder på magten, og går i
dialog med politikerne og så alle på den måde har noget at skulle have sagt. Man kan sige at det
danske demokrati har lidt nederlag ved denne situation.
9
Konklusion:
Nikolaj Viborg har lagt meget vægt på sit budskab. Hans dokumentarfilm er formidlet fra de unges
perspektiv/synsvinkel, og de konflikter som opstår undervejs i forløbet, fra filmen starter, til husets
rydning. Han mener at det normalt er formidlet igennem nogle objektive nyhedskriterier der
udelukker den personlige virkelighed. Den personlige vinkel er for Nikolaj lige så vigtig at have
med, som den ’informerende’. Han mener at det er svært at skulle repræsentere alle parter i en
konflikt, fordi det modarbejder den egentlige oplevelse som den specifikke part har. Han gør også
meget opmærksom på, at han syntes at samfundet har et problem, at der er nogle grupper som føler
at de står udenfor samfundet, og at samfundet er dårligt til at gøre plads til alle samfundsgrupper, og
integrere dem. Han har meget fokus på de filmiske virkemidler i filmen, idet han mikser håndholdt-
filmede gadekampe, med billedsnit, der er nøje overvejet, rent filmisk orienteret. Jeg syntes han
formidler sit budskab på en meget gennemtrængende og følelsesfuld måde. Man ved hvad han
mener, mens man er spændt fast i sædet af spænding, ser de voldsomme gadekampe, med glødende
biler i brand og panoreringer højt over Københavns tage. Når aktionerne eskalerer, og politiet er
involveret, farer kameraet rundt.
En måde man kunne have undgået den her situation på kunne være, at politikerne i sin tid aldrig
havde solgt huset, og kommet frem til en politisk løsning med de unge, som alle ville have det godt
med.
10
Noter og litteraturhenvisninger:
1
Se figur i bilag - Spændingskurve
2
Se figur i bilag - DOKUDRAMA
3
Interview: + Artikel:
http://www.ekkofilm.dk/interviews.asp?table=interviews&viewall=true&id=81
