Indholdsfortegnelse
1. INDLEDNING 2
2. PROBLEMFELT 2
3. AFGRÆNSNING OG PROBLEMFORMULERING 3
4. METODE- OG TEORIVALG 4
4.1. Metode 4
4.2. Teorivalg 5
5. ANALYSE OG DISKUSSION 5
5.1. Sygdomslære og mikrobiologi 5
5.2. Psykologi 6
5.3. Sygepleje i forhold til urinvejsinfektion 8
6. KONKLUSION 12
7. LITTERATURLISTE 13
2
1. Indledning
Opgave tager udgangspunkt i et patientforløb, jeg oplevede i mit klinikophold på en
afdeling for genoptræning af apopleksi. Jeg oplevede at en pt. (patient), der havde fået
inkontinens i forbindelse med apopleksi, fik urinvejsinfektion under indlæggelsen. Dette
fik mig til at tænke over, hvorledes man kan undgå denne komplikation. Jeg har derfor i
denne opgave valgt at skrive om urinvejsinfektion hos apopleksi pt. med inkontinens.
Jeg vil finde ud af hvilken sygepleje, der er den bedste for at forebygge og afhjælpe
urinvejsinfektion hos pt.
Jeg vil udover sygeplejefaget inddrage fagene sygdomslære, hvor jeg også vil komme
ind på mikrobiologi, og psykologi.
2. Problemfelt
Urinvejsinfektioner er den hyppigste sygehusinfektion i Danmark. I en
landsundersøgelse i 1991 blev det beregnet, at der påstår 18.000 sygehuserhvervet
urinvejsinfektioner årligt
1
.
Flere undersøgelser dokumenterer, at specielt urininkontinens er hyppigt forekommende
i forbindelse med sygdommen apopleksi. Ca. 50 pct. af alle apopleksi pt. er
urininkontinente i forbindelse med den akutte indlæggelse. Efter seks mdr. er ca. 20 pct.
stadig inkontinente
2
.
I Sverige koster urininkontinens samfundet mindst 2,8-4 mia. SEK, hvilket svarer til 2-3
% af sundhedsbudgettet. Omkostningsniveauet i andre vestlige lande ligger på samme
niveau. I Danmark er omkostningsniveauet ukendt, men formentlig af et tilsvarende
omfang
3
.
I Danmark bruges ca. 200 mio. kr. om året på bleer, men kun 5 % af blebrugerne er
udredt. Det betyder, at 95 % bruger ble som symptomlindrende foranstaltning
4
.
Tallene viser, hvor stor et økonomisk problem inkontinens er for samfundet, hvad angår
behandling og hjælpemidler. Samtidig er det et enormt problem for pt. og de pårørende.
Det betyder unødig smerte og ubehag. Det kan være med til at gøre en i forvejen
ubehagelig indlæggelse, endnu sværere.
Case:
I mit klinikophold plejede jeg en kvinde på 52 år. Jeg kalder hende Ulla.
3
Ulla havde fået en blodprop i højre side af hjernen, dette havde resulteret i venstresidig
parese (hemiprese). Hun havde fuld førlighed over sin raske side.
Hun var meget plaget af svimmelhed og kvalme, var derfor meget sengeliggende.
I den første periode af hendes indlæggelse havde hun ingen fornemmelse af
vandladningstrang, hun havde ingen kontrol over sin blære, dette blev bedre senere hen i
forløbet.
Hun kunne komme ud af sengen og over i en kørestol, ved at støtte på det raske ben. I
starten skulle hun støttes, men senere hen blev hun mere fortrolig med flytteteknikken.
Den samme teknik blev brugt ved bad og toiletbesøg.
I min pleje af Ulla prøvede jeg at finde ud af, hvad hun havde lavet før hun blev syg og
lidt om hendes familie. Hun havde arbejdet som sekretær og regnskabschef i sin mands
VVS firma, med flere ansatte. Hun og hendes mand havde 3 børn og 2 små børnebørn.
Det var svært at få oplysninger fra hende, hun kunne uden problemer formulere sig
mundtligt, og forstod også hvad man sagde til hende, men det virkede som om hun ikke
havde lyst til at fortælle noget om sig selv. Hun var indelukket og afvisende. Hun tog
imod sygeplejerskernes og min omsorg uden nogen form for deltagelse. Hun syntes at
det var rart at få et bad, men hun havde ikke rigtigt lyst til at røre sin lamme side. Sener i
mit klinikforløb, fik hun det bedre og begynde at interessere sig mere for sit eget
velbefindende og genoptræning.
Derudover snakkede jeg med hendes mand. Han fortalte at hun altid havde et godt
humør, var meget energisk og som kunne styre firmaet med den ene hånd og holde hus
med den anden. Hendes mand og børn, kom tit på afdelingen. De deltog aktivt i hendes
forløb og fremskridt. Hendes mand formåede at sætte kommunen på den anden ende, for
at få indrettet huset med hjælpemidler, så han kunne få sin kone hjem igen.
Hun havde en urinvejsinfektion ved indlæggelsen og var plaget af at hun tit skulle på
toilettet og at der var en svie ved vandladning. Hun kom hurtigt under behandling.
Senere under min klinikperiode, pådrog hun sig en infektion igen.
3. Afgrænsning og problemformulering
Jeg vil i resten af opgaven definere urinvejsinfektion, som UVI.
4
Der kan være pt. med UVI, både i hjemmeplejen, på plejehjem og på hospitalerne.
Ældre er også i risikogruppen for at få UVI, da de ofte er immobile og derfor
sengeliggende. Immobilitet er en tilstand kroppen er i, på grund af faktorer, der oftest
ikke er underlagt viljen, men fx sygdom
5
.
UVI er et stort problem for mange pt., da de udsættes for unødig smerte og ubehag. Det
vil gøre en indlæggelse nemmere, hvis man kunne forebygge UVI på en effektiv måde.
Jeg vil tage udgangspunkt i en pt. som jeg plejede i mit klinikforløb. Hun var indlagt
med en nyligt opstået apopleksi, der havde medført en venstresidig parese og hun havde
inkontinens. Derudover var hun i krise. Dette fokus fører frem til min
problemformulering, som er følgende:
Hvordan kan sygeplejersken medvirke til pleje og forebyggelse af UVI hos apopleksi pt.
i krise?
4. Metode- og teorivalg
4.1. Metode
Denne opgave er et litteraturstudie. Problemformuleringen vil blive analyseret ud fra 3
fagområder. Som fagområder har jeg valgt sygdomslære, sygeplejefag og psykologi.
Sygdomslære har jeg valgt, da det er et vigtigt område for forstå hvad der er årsagen til
UVI og hvilke bakterier der hyppigst forsager UVI. UVI dækker over mange
infektionssygdomme, jeg vil koncentrer mig om blærebetændelse.
Faget psykologi, har jeg valgt, da apopleksi pt. ofte er i krise. Det er en stor omvæltning
i pt.s liv at blive apopleksi pt. og dette har indvirkning på resten af deres liv. For at
kunne yde den bedste sygepleje, er det vigtigt at have forståelse for et kriseforløb.
Sygeplejefaget inddrages, fordi en sygeplejerske skal vide hvad der forventes af hende,
og at hun ved hvilke tiltag der skal til, for at bedre pt.s situation.
Jeg vil tage udgangspunkt i Virginia Hendersons
6
teori om de 14 grundlæggende behov.
I denne opgave vil fokus være 2 af hendes komponenter, som er relevante i forhold til pt.
med urinvejsinfektion. De komponenter jeg vil tage udgangspunkt i er:
3) At hjælpe pt. med at udskille kroppens affaldsprodukter.
8) At hjælpe pt. med at holde kroppen ren og velplejet og beskytte huden
6
.
5
4.2. Teorivalg
I forhold til Sygdomslære bruges bogen Urinvejsinfektioner af overlæge dr. med. Niels
Frimodt-Møller
13
. Den er valgt da der er en grundig gennemgang af de bakterier der
hyppigst forsager UVI. Jeg har også brugt Birgitte Hjort og Marianne Bertelsens
4
afsnit
om ”Urinvejskomplikationer”, da de har en god gennemgang af symptomer på UVI.
I forhold til psykologi anvender jeg dele af Johan Cullbergs
14
kriseteori, fordi han er god
til at beskrive, hvilken krise Ulla gennemgår, og hvilke forsvarsmekanismer hun
benytter sig af.
I sygeplejefaget er Virginia Hendersons
6
teori valgt, da den giver et godt indblik i den
grundlæggende sygepleje til alle slags pt. Hun er god til pt. i chok, fordi hun ved hvad
der skal gøres, og kan vejlede sygeplejersken til at yde en god sygepleje. Derudover har
jeg valgt at bruge Anettes Jaquets
8
bog ”Urin-inkontinens Et sygeplejefagligt
perspektiv”, hun er sygeplejerske og uroterapeut. Hun er valgt, fordi hendes bog er en
grundig gennemgang af sygeplejen til inkontinente. Susanne Zielke og Doris
Christensens
2
artikel om ”Udskillelse af urin ved apopleksi”, bliver brugt fordi den har
en god gennemgang af SIK, hvilke jeg kommer ind på senere i opgaven.
5. Analyse og diskussion
5.1. Sygdomslære og mikrobiologi
En hjerneskade kan afbryde eller forstyrre nervebanerne fra blæren til cortex, hvilket
medfører manglende overordnet kontrol af blærefunktionen. Dette kan resultere i
hyperaktivitet af blæremuskulaturen (urgeinkontinens) samt blære/lukkemuskel
dysfunktion (urinretention)
7
.
Hos en pt. med neurologiske lidelser, kan der opstå trykstigningen i blæren uden
fornemmelse af trang og blæren tømmes, denne form for urininkontinens kaldes refleks-
inkontinens
8
. De lidelser og skader, en apopleksi pt. får, kan i det videre forløb have et
kronisk præg
9
.
Mangelfuld blæretømning, nedsat væskeindtag og uregelmæssige vandladninger kan
øget risikoen for UVI. Symptomerne kan være, smerter ved vandladning, hyppige
6
vandladninger, over 8 gange i døgnet, natlige vandladninger, blod eller pus i urinen,
inkontinens, retention, temperaturforhøjelse
10,11
.
Inkontinens skyldes den fine balance mellem trykket i blæren og modstanden i urethra
forskydes. Inkontinens defineres som ufrivillig vandladning, i en sådan grad at personen
føler at lækagen er en social og hygiejnisk problem
12
.
Urinvejene er normalt sterile bortset fra de yderste 2-3 cm af urethra, hvor almindelig
hudflora kan forekommer. Tilstedeværelse af bakterier i urinen er derfor et tegn på
infektion. De fleste UVI forårsages af pt.s egne bakterier fra tarmfloraen. E. coli
dominerer som årsag til UVI. Proteus og Klebsiella arter og Enterococcus faecalis er
også årsag til infektioner. Hos hospitals pt. ses ofte Pseudomonalis aeruginosa,
Staphylococcus arreus og Candida albicans i forbindelse med katheterisering og
behandling med antibiotika. Nogle bakterier vokser glimrende i urin f.eks. Proteus spp.,
som anvender urinstof til deres metabolisme. Nogle af de vigtigste virulensfaktorer er
bakteriernes evne til at hæfte sig fast til blæreepitelet, ved hjælp af fimrehår eller pili.
Under de rette omstændigheder deler bakterierne sig og invaderer blæreslimhinden.
Denne kolonisation modvirkes af urinstrømmen og blæretømning. I urinen og i
blæremucinen er enzymer og immunglobuliner, der hæmmer bakterievækst. Urinen har
en lav pH-værdig som også er med til at forhindre bakterievækst. Kateteranvendelse kan
medføre læsion af musin og epitellaget og på den måde disponere for infektion
13
.
5.2. Psykologi
Ulla oplever her en traumatisk krise, idet en apopleksi lige pludselig får indflydelse på
hendes dagligdag. Denne situation kan ændre hendes livssituation i en sådan grad, at
hendes arbejdssituation bliver væsentligt ændret, hvis hun bliver erklæret helt eller
delvis invalid.
For at forstå Ullas reaktion på sin sygdom vil jeg gøre brug af Cullbergs teori om den
akutte fase i en krisesituation, som udgøres af fire faser, hvoraf jeg kun vil anvende de to
første: chokfasen og reaktionsfasen.
Chokfasen kan vare fra et kort øjeblik op til flere døgn. I denne periode er alt kaos,
selvom personen udadtil kan se upåvirket ud, bliver virkeligheden holdt på afstand, da
den kriseramte har svært ved at forstå eller se en mening med det skete. Andre reagerer
7
voldsomt ved at skrige eller fare i vejret, mens det heller ikke er sjældent, at den ramte
ligger tavs og ubevægelig
14
.
Ulla befinder sig muligvis stadig i chokfasen. Hendes kropslige reaktioner udtryk for, at
hun ikke vil åbne øjnene op for det skete. Hun prøver at holde situationen på afstand ved
ikke at vise tegn på følelser.
Det er dog også muligt at Ulla allerede befinder sig i reaktionsfasen, som ifølge Cullberg
er kendetegnet ved, at den kriseramte bliver nødt til at erkende det skete. I
reaktionsfasen finder forarbejdningen sted lidt efter lidt, og kan vare fra nogle uger op til
flere måneder, alt imens den ramte forsøger at finde en mening i den kaotiske og
uretfærdige situation.
På trods af at Ulla stadig er indelukket og forholder sig tavs, kan det tænkes, at hun
bearbejder krisen indadtil. Det er muligt, at Ulla ikke har lyst til at tale med andre om sin
situation, fordi hun ikke vil virke svag overfor sine omgivelser, eller fordi hun helst vil
klare bearbejdningen af krisen alene.
I den akutte krise anvender den tilskadekomne ubevidst nogle forsvarsmekanismer, hvis
funktion er at mindske oplevelsen af og bevidstheden om trusler og farer for jeg’et, samt
at hjælpe til en langsom konfrontation med de realiteter som smerten har medført. Der er
tale om nogle psykiske reaktionsmønstre, som gradvist hjælper den kriseramte til at
erkende og acceptere den traumatiske hændelse
14
.
Hvilke forsvarsmekanismer der anvendes, er individuelt fra person til person, men
Cullberg har overordnet opstillet seks forsvarsmekanismer som ofte ses i den akutte
krise: Regression, fornægtelse, projektion, isolation, rationalisering, samt
undertrykkelse. Jeg vil i det følgende uddybe de forsvarsmekanismer, som jeg finder
relevante i forhold til Ulla.
Fornægtelse kan sættes i forbindelse med Ulla, idet denne forsvarsmekanisme
karakteriseres ved, at man er opmærksom på det, der er truende, men at man ikke er i
stand til at anerkende indholdet af truslen. Ulla er uden tvivl godt klar over, hvad der er
sket, men har på nuværende tidspunkt svært ved at acceptere sin situation. Tanken, om
ikke at kunne klare de ting, hun tidligere har været i stand til, er uhåndterbar. Denne
forsvarsmekanisme er ifølge Cullberg meget karakteristisk, når det drejer sig om en
sygdom af truende art.
8
Den anden forsvarsmekanisme, jeg vil omtale i forhold til Ulla, er undertrykkelse.
Undertrykkelsen finder sted, når man bevidst undertrykker sine følelser, for at tilpasse
sig omverdenens forventninger og krav.
Ulla optræder som tidligere nævnt indelukket og tavs, hvilket kunne være et tegn på, at
hun ikke tør tale om sine følelser, fordi hun oplever, at omgivelserne forventer af hende,
at hun skal være stærk i en sådan situation. Hun tør ikke vise sin uro og usikkerhed,
forsøger udadtil at virke upåvirket, selvom hun inderst inde er ved at bryde sammen.
Som sygeplejerske er det vigtigt at være opmærksom på, at mange pt. vil opleve en krise
i forbindelse med deres sygdom/indlæggelse. Udfordringen ligger i at få noget positivt
frem i den givne situation. En krise giver mulighed for at tage sit liv op til revision og
kan i manges tilfælde give en dybere mening med livet.
5.3. Sygepleje i forhold til urinvejsinfektion
For at kunne tilrettelægge en god sygepleje for pt. med inkontinens, skal man som
sygeplejerske kende til den normale døgndiurese. Hvilke jeg lige kort vil komme ind på.
Blærens kapacitet er på ca. 400-600 ml. Vejledende kan man sige at blæren ikke bør
rumme mere end 400 ml, når den tømmes, og ved en normal vandladningsportion er på
250-400 ml. Hvor hyppigt blæren skal tømmes afhænger at urinproduktionen og dermed
af væskeindtaget. Under normale omstændigheder, hos en rask person, er et væskeindtag
på 1500 ml nok til at dægge nyrernes behov for at filtrere og udskille kroppens
affaldsstoffer. Med en urinproduktion på omkring 1500 ml per døgn, hvoraf det meste
produceres i de vågne timer, vil det være passende med et vandladningsinterval på 3-4
gange i de vågne timer. Man skal være opmærksom på at hos ældre mennesker, kan
blærekapaciteten være nedsat, og derfor vil der også være behov for hyppigere
vandladninger
8
.
5.3.1. Tømning af blæren:
Virginia Henderson mener at enhver sygeplejerske skal kende til måderne for udskillelse
af affaldsstoffer og hvad der er normale intervaller for vandladning. Hun mener også at
sygeplejersken skal være i stand til ud fra lugt og udsende bedømme om urinen er
unormal. Hun mener at sygeplejersken skal respektere de sociale tabuer, der kan være i
forbindelse med udskillelse af affaldsstoffer. Ligeledes skal sygeplejersken sørge for at
9
pt. har mulighed for at lade vandet i enerum og så vidt muligt hjælpes til den
fysiologiske stilling, som letter normal udskillelse
6
.
Hos en apopleksi pt. er der vigtigt at være opmærksom på at de neurologiske skader kan
forsage overstrækning af blæremuskulaturen, da der ikke kommer signal til hjernen om
vandladningstrang. Det er derfor vigtigt at sygeplejersken sikre at pt. får tømt blæren, for
at forebygge blivende tømningsproblemer. Optimal blæretømning sikres ved at pt. sidder
ned eller står op. Det er ikke muligt at tømme blæren ordentligt når man ligger ned. Når
urinen opsamles i bind eller ble, vil nedbrydningen af urinen medføre
ammoniakdannelse. Dette medfører en stigning i pH-værdien og risikoen for infektion
øges, derfor er det vigtigt at skifte bind eller bleer hver 3-4 time i de vågne timer og efter
behov om natten. De store bleer har vådindikatorer, som viser, hvornår de skal skiftes.
Der findes mindre bind, der på grund af deres opbygning kan medvirke til at holde pH
lav, med det formål at indkapsle det sure miljø. Huden skal rengøres ved et hvert skift af
bind. Vaskecrem med lav pH, det vil sige under 7, kan med fordel bruges ved hyppig
vask
8
.
Dette understreger vigtigheden af at Ulla kommer op og ud af sengen for at lade vandet,
så hun får mulighed for at tømme blæren ordentligt, også selv om hun er utilpas og helst
vil ligge i sin seng. Det er vigtigt at tilbyde den hjælp og støtte, der er nødvendig for at
komme til og fra toilettet.
En urininkontinent pt. har krav på at sygeplejen tilrettelægges så plejen tager hensyn til
pt.s vandladningsmønster. Pt. skal have mulighed for at lade vandet, når der er behov for
det. Sygeplejersken skal signalere at det er i orden at bruge klokken ved trang til
toiletbesøg, og at man ikke lader pt. vente ret længe, men at hjælpen kommer frem i tide.
Det er vigtigt at være opmærksom på at blæren bliver helt tømt, da dårlig blæretømning
øger risikoen for UVI, ved det at residualurin der står tilbage i blæren kan være grobund
for bakterier. Derfor er det også vigtigt at skabe ro omkring toiletbesøg, så pt. ikke føler
ubehag
8
.
For at kunne tilrettelægge den individuelle sygepleje, er registrering af væskeindtag og
antal af vandladninger i minimum 3 døgn. Disse registreringer danner basis for
planlægningen af toilettider og giver mulighed for at vurderer om væskeindtaget er god
nok. Ved hjælp af disse skemaer kan man som sygeplejerske ændre ufrivillige
vandladninger til planlagte vandladninger
8
.
10
En af sygeplejerskens opgaver er at sikre, at Ulla får den tilstrækkelige væske, f.eks.
finde ud af hvad hun bedst kan lide at drikke og hvad hun er vant til at få. Der skal også
tages hensyn til at hun har i perioder har kvalme.
Toilettider:
Hensigten med skemalagte toilettider er, at apopleksi pt. med urgeinkontinens bliver
kontinent ved bl.a. at indøve regelmæssige toilettider.
Toilettiderne kan planlægges i forhold til pt.s vandladningsmønster, i forhold til
tidsintervaller, eller i forhold til aktiviteter. Pt. med kontinensproblemer opfordres til at
benytte toilettet /toiletstol i forhold til de aftaler, der er truffet. Om muligt blærescannes
pt. før og efter skemalagt toiletbesøg for at vurdere blærevolumen før og efter
vandladning.
Aftalerne om skemalagte toilettider praktiseres i pt.s vågne timer
Aftalerne vedrørende skemalagte toilettider noteres på pt.s væskeskema.
Hvis pt. på trods af skemalagte toilettider er inkontinent indimellem, må der træffes
andre aftaler vedrørende intervallerne for toiletbesøget
1
.
Målet med blæretræning er, at pt. skal lære at holde på vandet i forhold til normale
intervaller for vandladning, dvs. op til 3-4 timer. Dette gøres ved, at intervallet for de
skemalagte toilettider øges gradvist indtil normal vandladningsfrekvens. Alternativt kan
principperne i blæretræning være, at pt. ved første fornemmelse af vandladningstrang
lærer at holde sig først i 2, så 5, så 10 minutter, indtil normalt vandladningsinterval er
opnået. Målet med bækkenbundstræning er, via knibeøvelser, at genoptræne slappe
bækkenbundsmuskler. Bækkenbundstræning omfatter mellem 15-300 knibeøvelser
dagligt i ca. tre måneder
1
.
5.3.2. SIK (Steril Intermitterende Kateterisations-regime):
Det er vigtigt at sygeplejersken sikre, at pt. får tømt blæren, for at forebygge
overstrækning. Optimal blæretømning er afgørende for om pt. får blivende
tømningsproblemer eller ej. Vandladningsfunktionen bliver ofte normal igen, men 20 %
får blivende vandladningsproblemer
8
. SIK har sammenlignet med permanent kateter
flere fordele for pt. Der er nedsat risiko for UVI og komplikationer i urethra og pt. har
en klar fornemmelse af, hvornår blæremuskulaturen begynder at fungere igen
12
.
11
SIK etableres hos pt. med apopleksi, hvor der via blærescanning eller andre kliniske
symptomer er mistanke om enten urinretention eller residualurin.
Ved symptomer på urinretention, såsom udspilet abdomen, smerter svarende til
blæreregionen, uro, stigende puls og blodtryk og tendens til urininkontinens
(overløbsinkontinens) følges afdelingens regime for SIK
1
.
SIK regimet følges systematisk, indtil pt. kan lade vandet spontant. Det er dokumenteret,
at gennemført intermitterende kateterisation nedsætter risikoen for urinvejsinfektion
betydeligt i forhold til permanent kateter. I den kliniske retningslinie anbefales SIK, med
den begrundelse, at kateterisationen foretages af personalet i et hospitalsmiljø med øget
risiko for smittespredning
1
.
5.3.3. Undersøgelse af urinen
Når der er mistanke om UVI, skal urinen undersøges for bakterier. Dette gøres ved hjælp
af en stix–undersøgelse. Af hensyn til gyldigheden af undersøgelsen, er det vigtigt at
urinen har opholdt sig minimum 2 timer i blæren, derfor er morgenurin ofte det der er
bedst at anvende. Når urinen er afgivet, skal den opbevares koldt, hvis man ikke har
mulighed for at undersøge urinen med det samme. Urinen bør undersøges for nitrit og
leukocytter. Hvis urinen er positiv for nitrit, må urinen betragtes som inficeret, idet
nitrit-stix-undersøgelser har en pålidelighed på 99 %. Urinen bør derefter dyrkes, for at
bestemme arten af bakterien og resistensbestemme, med henblik på at finde frem til den
rette behandling med antibiotika. Da det ikke er alle bakterier der omdanner nitrat til
nitrit, skal man være opmærksom på det alligevel kan være en infektion. Som regel vil
der i sådanne tilfælde ses leukocyturi, der kan dog være andre årsager til leukocytter i
urinen
8
.
5.3.4. Personlig hygiejne
Virginia Henderson mener at enhver sygeplejerske bør være i stand til at holde en pt. ren
uanset hans størrelse, lejring i sengen samt fysiske eller emotionelle tilstand. Hun mener
også at badene skal være tilstrækkelige hyppige til at pt. ser ren ud, og at han ikke lugter.
Ligeledes skal huden være under kontrol og beskyttet mod mekanisk slid og andre
former for irritation
6
.
Sygeplejersken skal være opmærksom på dårlig hygiejne eller pt.s manglende viden om
hygiejne, overdreven brug af sæbe, ødelagt normalflora, tørre slimhinder i vagina og
12
urethra og konstant brug af bind eller bleer, der kan føre til en ond cirkel hvor
inkontinens kan medføre UVI. Det er sygeplejerskens opgave at afdække de forskellige
risikofaktorer for UVI og det er en pædagogisk udfordring at vejlede og hjælpe pt. til at
se, hvor der skal sættes ind for at bryde den onde cirkel
8
.
Ulla bruger dagligt bind, idet hun ikke har kontrol over sin blæretømning. Derfor er det
vigtigt som sygeplejerske at være opmærksom på, at huden bliver lukket inde i et fugtigt
og varmt miljø, som medfører at pH-værdien bliver basisk og dermed fortrænger den
naturlige hudflora. I det fugtige miljø øges risikoen for irritation og mekanisk slid på
huden, kan medføre sårdannelse og risiko for infektion
8
. Det er vigtigt at vejlede Ulla i
at begrænse brugen af bind, ved hjælp af faste toilettider. Ulla er vant til at komme på
toilettet om natten, det er vigtigt at hun stadig har denne mulighed og får tilbudt hjælp.
6. Konklusion
Jeg har i min problemformulering ønsket at se på hvordan sygeplejersken kan medvirke
til forebyggelse af urinvejsinfektion hos apopleksi pt. med inkontinens. Under
behandling og forebyggelse af urinvejsinfektion, er der mange forskellige tiltag som
man som sygeplejerske skal gøre. Det er vigtigt at forebygge urinvejsinfektion. Dette
kan blandt andet gøres ved at pt. blæreskannes, der føres væske og vandladningsskema
ved indlæggelse, for at klarlægge deres behov.
Derudover skal man som sygeplejerske sørge for at pt.s hud og slimhinder holdes rene
og pæne. Dette gøres ved daglig vask. Det er sygeplejersken opgave at sørge for at pt.s
føler sig ren og veltilpas.
Det idelle mål er, at pt. kan kontrollere sin vandladning og ikke får komplikationer i
form af urinvejsinfektion.
13
7. Litteraturliste
1
Meyer, Margrethe. Infektionsforebyggelse og sygepleje til patienter med
infektionssygdomme I: Sygepleje bogen 2, 2. del. Kapitel 33. Gads Forlag 2003. Side
683-716
2
Zielke, Susanne og Christensen, Doris Udskillelse af urin ved apopleksi. Fagbladet
Sygeplejersken Blad nr. 18/2000.
3
Møller, Lars M. Alling og Lose Gunnar. Kan den økonomiske og faglige
ressourceanvendelse ved udredning og behandling af urininkontinens optimeres?
Ugeskrift for Læger 2001;153(38):5172
4
Hjorth, Birgitte Den inkontinente patient. Fagbladet Sygeplejersken Blad nr. 29/2003
5
Hesselbo, B, Malløe, L. Geriatri – en tværfaglig udfordring. Kapitel 7(immobilitet).
Munksgaard Danmark. 2004. Side 88 – 109
6
Henderson, Virginia. Sygeplejens grundlæggende principper. Dansk sygeplejeråd,
2000.
7
Vinsnes, Anne G. Urininkontinens. Akribe 2005. Side 27 – 38, 57 – 71, 85 – 92
8
Jaquet, Annette. Urin-inkontinens Et sygeplejefagligt perspektiv. Akademisk Forlag
2005
9
Glad, Arne. Olsen, Vibeke. Schmidt, Marianne. Schaarup, Susanne Zielke. Sygepleje
til patienter med lidelse i centralnervesystemet, kapitel 19. I: Sygeplejebogen 2. 2 del.
Red. Birgitte Kamp Nielsen. Gads Forlag 2003. Side 121-164
10
Hjorth, Birgitte og Bertelsen, Marianne. Urinvejskomplikationer. I: Inaktivitet,
immobilitet og sygepleje af Lis Maaløe og Ingrid Poulsen. Gyldendals Akademiske
Bogklubber 2003. Side 125 – 140
11
Maaløe, Lis. Inaktivitet, immobilitet og sygepleje. Gyldendal Akademiske
Bogklubber 2003. S. 125 – 140
12
Walter, Steen og Andersen, Jens Thorup. Urologi. Forlaget for faglitteratur. 1989. 63
– 70, 74 - 75
13
Frimodt-Møller, Niels og Tvede, Michael. Urinvejsinfektion. Forlag: Løvens Kemiske
Fabrik 1995.
14
Cullberg, Johan. Krise og udvikling. Hans Retzels Forlag, 2007. 153 – 175, 119 – 124,
137 – 151
Sider i alt 557