USA's rolle i Israel-Palæstina konflikten















































SRP 2014

USA’s rolle i Israel-Palæstina konflikten

Studieretningsprojekt 19/12/2014 – Samfundsfag A / Historie A

Side 1 ud af 24

Abstract

This paper examines the role of the United States of America in the conflict between Israelis

and Palestinians in the historical area also known as Palestine. The prime focus of this paper

is to examine the reason of the big American commitment in Israel and to finally appraise the

possibilities of having the two warring parties living side by side in a two-state solution.

Through the analysis of four carefully selected presidential speeches, an analysis of the

opportunities of interest groups in the political system of the United States of America, and an

evaluation of the possibilities of ending the conflict in a peaceful manner, the study examines

whether the United States have had a decisive role in the still on-going clash.

The study indicates that there are a connection between the role of the United States of

America and the powerful pro-Israeli lobby regarding the Israeli-Palestinian conflict.

Furthermore, based on that point, the paper shows a relation between the role of the United

States of America and the lack of a peaceful solution to the conflict.

USA’s rolle i Israel-Palæstina konflikten

Studieretningsprojekt 19/12/2014 – Samfundsfag A / Historie A

Side 2 ud af 24

Indholdsfortegnelse

ABSTRACT ..................................................................................................................................................................... 1

INDLEDNING ................................................................................................................................................................. 3

KORT REDEGØRELSE FOR USA’S ROLLE I ISRAEL-PALÆSTINA-KONFLIKTEN SAMT ANALYSE AF

UDVALGTE PRÆSIDENTTALER OM EMNET ....................................................................................................... 3

USA’S ROLLE I ISRAEL-PALÆSTINA-KONFLIKTEN ................................................................................................................... 3

Holocaustindustrien ..................................................................................................................................................................... 3

Massiv økonomisk støtte til Israel .......................................................................................................................................... 5

Palæstina - blot en skrøbelig ”stat”? ..................................................................................................................................... 5

PRÆSIDENT HARRY TRUMAN OM ISRAEL-PALÆSTINA-KONFLIKTEN I 1948 .................................................................... 6

Præsident Richard Nixon om Israel-Palæstina-konflikten i 1973 ........................................................................... 7

PRÆSIDENT GEORGE W. BUSH OM ISRAEL-PALÆSTINA-KONFLIKTEN I 2002 .................................................................. 9

PRÆSIDENT BARACK OBAMA OM ISRAEL-PALÆSTINA-KONFLIKTEN I 2012 ................................................................. 10

DELKONKLUSION 1: .................................................................................................................................................................... 12

UNDERSØGELSE AF ROLLEN DEN JØDISKE LOBBY SPILLER I AMERIKANSK POLITIK SAMT

DISKUSSION AF HVORDAN DEN PÅVIRKER USA’S FORHOLD TIL MELLEMØSTEN ............................ 13

DET AMERIKANSKE POLITISKE SYSTEM .................................................................................................................................. 13

DEN ISRAELSKE LOBBYS INDFLYDELSE ................................................................................................................................... 14

USA’S FORHOLD TIL MELLEMØSTEN ....................................................................................................................................... 16

DELKONKLUSION 2 ..................................................................................................................................................................... 18

DISKUSSION AF HVILKE AKTØRER DER KAN MEDVIRKE TIL FRED MELLEM ISRAEL OG

PALÆSTINA SAMT VURDERING AF MULIGHEDERNE FOR EN TOSTATSLØSNING ............................. 18

MELLEMSTATSLIGE ORGANISATIONER - EU .......................................................................................................................... 18

OVERSTATSLIGE ORGANISATIONER – FN ............................................................................................................................... 19

UAFHÆNGIG AMERIKANSK REGERING ..................................................................................................................................... 20

TOSTATSLØSNINGEN SOM MULIGHED ...................................................................................................................................... 21

DELKONKLUSION 3 ..................................................................................................................................................................... 22

KONKLUSION .............................................................................................................................................................. 23

BIBLIOGRAFI .............................................................................................................................................................. 24

USA’s rolle i Israel-Palæstina konflikten

Studieretningsprojekt 19/12/2014 – Samfundsfag A / Historie A

Side 3 ud af 24

Indledning

Siden 1947 har Israel været erklæret en selvstændig stat, men denne erklæring – også kendt

som FN’s sikkerhedsråds resolution 181 – har ført til store kampe mellem arabere og

israelere i Mellemøsten. USA har siden oprettelsen haft et stort engagement for at beholde en

stat tilegnet til jødiske folk, men det palæstinensiske folk har ikke reageret positivt over at

blive fjernet fra det land man selv havde erobret i tidernes morgen. USA's engagement i staten

Israel er uden tvivl stor, men kan dette engagement og forhold til Israel være grunden til at

Israel-Palæstina konflikten endnu ikke er afsluttet efter 66 års intense forsøg på at finde en

løsning?

Kort redegørelse for USA’s rolle i Israel-Palæstina-konflikten samt

analyse af udvalgte præsidenttaler om emnet

USA’s rolle i Israel-Palæstina-konflikten

Holocaustindustrien

Norman Finkelstein, en amerikansk professor i politologi med rødder i Polen, forklarer i sin

bog, Holocaustindustrien – refleksioner over udnyttelsen af jødernes lidelser, at der fra en

jødisk elite i USA er blevet grundlagt det han kalder ”Holocaustindustrien”. Her fungerer

Holocaust som en ideologisk fremstilling af Nazisternes jødeudryddelser i 30’erne og 40’ernes

Europa.

Holocaustindustrien går i bund og grund ud på at man har skabt en fælles

samfundsværdi, der tydeliggøre, at jøderne på baggrund af Holocaust altid vil være ofre og

aldrig ville kunne stilles til ansvar for deres handlinger. Modstandere eller kritikere af

jødernes handlinger vil blive verbalt skudt ned i medierne med beskyldninger antisemitisme

og nazisme. Man kan passende sammenligne jødeudryddelserne med en anden forfærdelig

historisk hændelse, nemlig den belgiske kong Leopold 2., som i 1885 og frem systematisk

dræbte og udnyttede omkring 10 millioner congolesere. Det interessante er, at selvom de to

forfærdelige hændelser begge ender med at koste 10 millioner mennesker livet, så er der stor

forskel på hvilke af hændelserne der bliver erindret bedst i USA. Mens der er over 40

forskellige museer i USA der alle fremstiller Holocaust

, er det ikke lykkedes at finde ét eneste

(Finkelstein, 2000) side 9-14

http://en.wikipedia.org/wiki/List_of_Holocaust_memorials_and_museums#United_States

USA’s rolle i Israel-Palæstina konflikten

Studieretningsprojekt 19/12/2014 – Samfundsfag A / Historie A

Side 4 ud af 24

museum om belgiernes masseudryddelse af congoleserne. Det er blot én af de ting Finkelstein

i sin bog lægger vægt på. Hvorfor er der så stor en forbindelse mellem amerikanere og jøder

når det er under 3% af landet som har jødisk afstamning?

Svaret på dette spørgsmål er,

ifølge Finkelstein, Holocaustindustriens afgørende betydning på den amerikanske

selvforståelse. F.eks. skriver Finkelstein i bogen, at: ”de fleste universitetslærere kan skrive

under på at der, sammenlignet med Borgerkrigen, er langt flere førstedelsstuderende i stand til

at placere jødeudryddelserne i det korrekte århundrede og som regel også fastslå antallet af

omkomne”.

Interessant er det også, at sociologen Nathan Glazer i 1957 kunne fortælle, at selv det jødiske

samfund i USA ”havde en bemærkelsesværdig ringe indvirken”

fra nazisternes Endlösung

Holocaust spillede slet ikke nogen rolle på den jødiske selvforståelse i slutningen af 50’erne,

men hvordan kan det så være, at man stadig i dag ser over 40 museer til ære for dette? En

forklaring på dette kan ifølge Finkelstein være, at man fra den amerikanske jødiske elite var

klar over, at Tyskland (eller Vesttyskland nærmere sagt) var en vigtigt allieret for USA. Derfor

”glemte” man jødeudryddelserne for en stund. Alt ændrede sig dog med Seksdageskrigen i

1967, hvorefter USA besluttede sig for at støtte Israel og indlemme dem som en strategisk

allieret. Udover USA blev Israel også en vigtig allieret for den jødiske elite i USA, men ifølge

dem selv fik Seksdageskrigen jøderne til at tænke på den grusomme tid med Holocaust. Man

taler altså om en holocausterindring efter Seksdageskrigen der fremstiller jøderne som meget

store ofre for den fælles fjende.

Finkelstein slutter værket af med at hævde, at det organiserede jødiske samfund i USA har

udbyttet nazisternes jødeudryddelser. Samtidig har de udnyttet og brugt jødeudryddelserne

for at gøre israeleres umoralske handlinger moralske, sammenlignet med hvad det jødiske

folk selv har været ude for. Denne offerrolle er præcis hvad der har præget den amerikanske

støtte til Israel, og det bringer os til næste del.

(Finkelstein, 2000)

(Som citeret i Finkelstein, 2000)

Endlösung der Judenfrage - med begrebet Endlösung menes eufemismen, nazisterne brugte

for at få udryddelsen af jøder til at lyde mere human.

(Finkelstein, 2000)

USA’s rolle i Israel-Palæstina konflikten

Studieretningsprojekt 19/12/2014 – Samfundsfag A / Historie A

Side 5 ud af 24

Massiv økonomisk støtte til Israel

Man kan hævde at USA har givet en massiv økonomisk støtte til Israel og at dette har haft en

indvirken på, hvordan Israel-Palæstina konflikten har udviklet sig i tidens løb. En rapport fra

Congressional Research Service, skrevet af ekspert i mellemøstlige affærer Jeremy M. Sharp,

viser netop hvor stor den amerikanske støtte til Israel har været siden 1949.

USA har solgt meget militærudstyr til Israel. F.eks. købte Israel i 2010 19 F-35 fly til en værdi

af 2,75 milliarder dollars, finansieret af USA’s såkaldte Foreign Military Financing. Israel er

også den klart største modtager af Foreign Military Financing, da Israel får 55% af det totale

beløb, og beløbet de modtager dækker mellem 23% og 25% af deres samlede forsvarsbudget.

Med andre ord er det altså skyhøje beløb man taler om, beløb som Israel slet ikke ville kunne

bruge på militær uden USA’s store støtte. Kigger man på tabellerne

, kan man se, at mængden

af økonomisk assistance siden 1949 vokser. Israel fik ikke nogen nævneværdig støtte til

militæret før 1971 – hvor det indtil da blot var økonomiske lån og tilskud. Fra 1959 til 1971

havde den maksimale årlige støtte til Israel været under 90 mio. dollars, men derefter

begynder man også at låne penge til militære midler. I 1974 bliver der givet 1,5 mia. dollars i

tilskud til militære midler, noget som vi vender tilbage til senere, og derfra begynder Israel

ikke blot at få bevilliget lån men også at direkte få givet penge til at opbygge et militær, som er

alle overlegne i regionen. Det er strategisk klogt af USA at have en stærk allieret i

Mellemøsten, især under Den Kolde Krig, hvor Sovjetunionen var meget villige til at bevæbne

de arabiske stater i forsøg på at få dem på sovjetisk side. En anden interessant ting er, at man i

1985 totalt stopper med at give lån til Israel, og i stedet giver det som tilskud. Også Israel er

det første land i verden der får en frihandelsaftale med USA; noget som politikere i Europa og

USA stadig arbejder på at få forhandlet.

Palæstina - blot en skrøbelig ”stat”?

Man kan argumentere for, at selvstyreområderne på Gaza og Vestbredden er såkaldte svage

stater, selvom de i realiteten ikke er anerkendt som værende stater. I denne opgave opfattes

områderne som værende stater, blandt andet med belægget, at der er udnævnt en regering.

Med begrebet svag stat menes der en stat hvor store dele af befolkningen opfatter staten som

værende en modstander. I Palæstina kan det være Hamas-tilhængere, som ikke ønsker at

indgå en fredelig aftale med Israel om en eventuel tostatsløsning.

Bilag 7 og 8

USA’s rolle i Israel-Palæstina konflikten

Studieretningsprojekt 19/12/2014 – Samfundsfag A / Historie A

Side 6 ud af 24

Voldsmiddelkoncentrationen, betyder hvor meget kontrol man har over landets indbyggere,

og hvor koncentreret voldsmidlerne er for staten. Hvis denne grad er lav vil der altså være

banet vej for terrororganisationer og andre organisationer som er skadelige for staten. Derfor

er det også vigtigt at se det fra den side af sagen, fordi USA siden 2001 med Bush-doktrinen

har været i direkte krig med terrorister over hele verden med udnyttelse af hård magt. Altså

ville man kunne mene, at USA og resten af verden ville have nytte af et selvstændigt Palæstina

med høj grad af voldsmiddelkoncentration for at bekæmpe terror. Dog kan det faktum, at der

er en lav grad af voldsmiddelkoncentration i landet og at det generelt er en skrøbelig stat,

medføre at mulighederne for en aftale om at have to selvstændige stater forringes yderligere.

Præsident Harry Truman om Israel-Palæstina-konflikten i 1948

I en tale til befolkningen i USA, fortæller præsident Harry Truman den 25 marts 1948

befolkningen, hvad USA’s holdning til Palæstina er. På samme tid er der en masse spændinger

i og omkring Palæstina da FN efter 2. Verdenskrig har besluttet at danne den jødiske stat,

Israel. Dog har der ikke på dette tidspunkt være nogen reel militær konflikt mellem israelere

og palæstinensere, men der er i den arabiske verden, med Den Arabiske Liga som agitator, en

meget stor modstand mod denne nye erklæring.

Faktisk udtalte Jamal Husseini, talsmand for

Den Arabiske Højkomite, at delingen af Palæstina ville betyde ”ild og blod”.

Den teoretiske

skole indenfor International Politik, kaldet realismen vil forklare dette med, at landene

stræber efter succes for deres eget land og at verden fungerer som en slags anarki hvor der

ikke er nogle fælles spilleregler for hvordan man skal agere i verdenssamfundet. Da de

arabiske lande kan profitere meget ved at der ikke oprettes en jødisk stat, da man derved ikke

har yderligere konkurrence længere:

”We could not undertake to impose this solution on the people of Palestine by the use of

American troops, Botha on Charter grounds and as a matter of national policy.”

Dette stykke fra præsidenttalen viser, at man ikke har lyst til at sætte amerikanske soldater i

Palæstina og altså bekæmpe modstanderne af FN’s resolution med hård magt. I stedet vil man

have, at staterne individuelt accepterer vilkårene og ikke får tvunget en holdning ned over

(Harslund, 2014) side 184-185

(Harslund, 2014) side 185

(Truman, 1948)

USA’s rolle i Israel-Palæstina konflikten

Studieretningsprojekt 19/12/2014 – Samfundsfag A / Historie A

Side 7 ud af 24

hovedet. Noget USA senere forsøgte i Irak og Afghanistan, hvor den meget neokonservative

tankegang prægede Mellemøsten i en retning af demokrati og andre ’amerikanske' værdier.

Præsident Truman er fuldstændig klar over Jamal Husseinis udtalelse i sin meddelelse til

befolkningen. Præsidenten fortæller befolkningen, at det ”desværre” ikke vil være muligt at

dele Palæstina på en fredelig måde uden nogen form for konflikt:

”If we are to avert tragedy in Palestine, an immediate truce must be reached

between the Arabs and Jews of that country. I am instructing ambassador

Austin to urge upon the Security Council in the strongest terms that

representives of the Arabs and Jews be called once to the Council table to

arrange such a truce.”

Det er altså nødvendigt, ifølge præsident Truman, at man får forhandlet en våbenhvile mellem

parterne, så man kan få en aftale på plads uden at skulle bruge hårde magtformer som

præsidenten tidligere i sin tale tog afstand fra. Udover dette kan man sige, at Truman

argumenterer ud fra et idealistisk synspunkt hvor han altså ser en mulighed i, at FN skal være

en aktør som kan forhandle en fredsaftale på plads. For denne skole indenfor international

politik er det klart, at overstatslige organisationer som FN har en overhængende rolle. Også

den økonomiske union, som var en del af resolutionen, kan siges at have et idealistisk formål -

at få dannet økonomisk interdependens de to stater imellem for at holde dem fra at bekrige

hinanden.

Altså kan man sige, at Truman og USA på dette tidspunkt overhovedet ikke har noget særligt

forhold til Israel, og endvidere kan man sige at kilden er troværdig og god til at beskrive

Trumans holdning til Palæstina-spørgsmålet, da kilden konkret handler om dette.

Præsident Richard Nixon om Israel-Palæstina-konflikten i 1973

I en tale til kongressen den 19. oktober, forklarer præsident Richard Nixon, at det er meget

vigtigt man opgraderer den økonomiske støtte til Israel, der befinder sig midt i den

omfattende Yom Kippur-krig. Blot få uger før talen angreb de arabiske lande nemlig Israel på

den store forsoningsdag, Yom Kippur, og det var noget der overraskede alle. Nixons nyligt

udvalgte udenrigsminister Henry Kissinger havde faktisk forklaret Israel, hvor vigtigt det var,

at Israel ikke angreb de arabiske lande. Talen bærer meget præg af, at præsidenten forsøger

(Truman, 1948)

(Harslund, 2014) side 184

USA’s rolle i Israel-Palæstina konflikten

Studieretningsprojekt 19/12/2014 – Samfundsfag A / Historie A

Side 8 ud af 24

at få overbevist senatorerne om, at hans plan er holdbar i længden. Ligesom alle de vestlige

lande, er både de amerikanske borgere men så sandelig også de amerikanske politikere bange

for Den Arabiske Ligas nedsatte trusler. Den truede nemlig med en olieembargo mod alle de

lande, der støttede Israel. Dog kan man igen se, at i og med USA er en supermagt, så er de ikke

afhængige af andre lande og ignorerede altså derfor DAL fortsatte støtten til Israel. En af

måderne Richard Nixon forsøger at overtale sin kongres på, er ved at bruge Den Kolde Krig:

“To maintain a balance of forces and thus achieve stability, the United States

Government is currently providing military material to Israel to replace

combat losses. This is necessary to prevent the emergence of a substantial

imbalance resulting from a large-scale resupply of Syria and Egypt by the

Soviet Union.”

Det er altså en retorik der bærer præg af at skulle modsætte sig hvad Soviet gør, men også for

at magtbalancen i Mellemøsten ikke lige pludselig tipper den ene vej, for der er stadig utallige

jødiske stemmer i USA, som ville kunne true en kontroversiel præsident som Nixon. Udover

dette, lægger man også mærke til at han fremhæver Israel som en meget, meget svag stat der

slet ikke kan forsvare sig selv uden USA's støtte:

“The costs of replacing consumables and lost equipment for the Israeli Armed

Forces have been extremely high. Combat activity has been intense, and losses

on both sides have been large. During the first 12 days of the conflict, the

United States has authorized shipments to Israel of material costing $825

million, including transportation.”

Ekstremt høje omkostninger for de israelske væbnede styrker, og nærkampe med mange

dødsfald til følge får USA til at skulle hjælpe til, noget USA allerede har gjort med 825

millioner dollars, men fremover vil USA i stedet for at hjælpe Israel med udstyr ”through the

use of cash and credit purchases”. Man er desuden nødt til at ”provide Israel with grant

military assistance as well” på grund af Sovjetunionens øgede støtte til de arabiske lande, som

svækker magtbalancen i regionen. Det er ifølge Nixon bedst for hele verden, hvis der er fred i

Mellemøsten da en sådan opblussende konflikt ville kunne skade USA i sidste ende.

Ligesom på Harry Truman tid, er man i USA stadig ikke begyndt at sætte væbnede styrker ind

i Israel eller nogle af de arabiske lande, dog er man rykket sig fra at være meget neutral

(Nixon, 1973)

USA’s rolle i Israel-Palæstina konflikten

Studieretningsprojekt 19/12/2014 – Samfundsfag A / Historie A

Side 9 ud af 24

overfor spørgsmålet om Palæstina til at man nu støtter Israel som den eneste nation i

regionen. Kilden er troværdig i det den beskriver den amerikanske præsidents empati overfor

Israel, konkretiseret ved at præsidenten kræver flere milliarder dollars givet til Israel. På

trods af præsidentens klare positive holdning til Israel, er kilden stadig troværdig og god. Det

kræver blot at man skal bruge den til at beskrive forholdet mellem USA og Israel på

daværende tidspunkt.

Præsident George W. Bush om Israel-Palæstina-konflikten i 2002

I en tale fra Rose Garden omhandlende en mulig tostatsløsning på Israel Palæstina-konflikten

hævder George W. Bush den 24. Juni 2002, at det er muligt for Israel og Palæstina at leve side

om side som to uafhængige stater. I talen har Bush en meget stor tendens til at fremhæve

terror og terroristerne i Mellemøsten som grunden til den stadig igangværende konflikt

mellem israelere og palæstinensere. Dette lægger sig meget tæt op af den generelle tendens

Bush havde i sin tid som præsident for USA. På daværende tidspunkt, ikke engang ét år efter

det tragiske terrorangreb den 11. september 2001, var USA i gang med at føre en meget

neokonservativ politik, som gik ud på at sprede demokrati og vestlige, amerikanske værdier

til lande i Mellemøsten, som ikke besad disse. Det er også derfor Bush tit under sin

præsidentperiode brugte en ”enten-er-du-med-os-eller-imod-os retorik”

. Denne retorik ses

adskillige gange i talen omkring den mulige tostatsløsning på konflikten i Mellemøsten:

” I've said in the past that nations are either with us or against us in the war

on terror. To be counted on the side of peace, nations must act. Every leader

actually committed to peace will end incitement to violence in official media,

and publicly denounce homicide bombings”

Bush vil altså have nationerne til at deltage i en bred koalition for at kunne bekæmpe terror.

Terror er den faktor Bush ser som det ultimative der afholder en fredelig aftale mellem

israelere og palæstinensere. Organisationer som Hamas og Hizbollah tvinger, ifølge George W.

Bush, Israel til at forsvare sig selv med de stærke militære midler, givet af USA til netop dette

formål. Bushs retorik går altså på at hvis man kan fjerne disse udemokratiske

terrororganisationer og få dannet et ordentlig samfund i Palæstina, ville det også være muligt

at få lavet en løsning på konflikten:

(Pedersen & Porsdam, 2005)

(Bush, 2002)

USA’s rolle i Israel-Palæstina konflikten

Studieretningsprojekt 19/12/2014 – Samfundsfag A / Historie A

Side 10 ud af 24

“Palestinian state will never be created by terror -- it will be built through

reform. And reform must be more than cosmetic change, or veiled attempt to

preserve the status quo. True reform will require entirely new political and

economic institutions, based on democracy, market economics and action

against terrorism.”

Man skal altså ifølge Bush, for at få en palæstinensisk stat, ændre sin samfundsopbygning

fuldstændig og optage nogle af de vestlige værdier som magtens tredeling, demokrati og

modstand mod terrorisme – ligesom krigene mod terror som Bush har ført i andre dele af

Mellemøsten, bærer holdningen bag handlingerne præg af et neokonservativt synspunkt.

Man vil prædike demokrati i dele af verden hvor det ikke er, og ved hjælp af dette forsøger

man at bekæmpe terrorismen. Mantraet kunne være, at man ingen skrøbelige stater skal

have, og det vil gøre det meget sværere for terroristerne at hverve nye medlemmer da der så

ikke er ligeså stor modstand mod styret. Bushs tale har mange af de samme elementer som

resten af sine taler, så selvom der er en tendens til at skyde skylden over på terrorristerne, er

det stadig en troværdig kilde til at beskrive USA’s og præsidentens holdning til Israel-

Palæstina konflikten på tidspunktet.

Præsident Barack Obama om Israel-Palæstina-konflikten i 2012

I en tale til befolkningen i Israel den 21. marts 2012 skildrer Obama sit syn på tingene i

Mellemøsten. Først i talen bliver der givet et historisk tilbageblik på befolkningens

samarbejde med USA, hvorefter han går videre til at tale om sin plan for et ordentligt samfund

i Mellemøsten uden kriser på tværs af nationaliteter og religioner. Obama nævner blandt

andet Iron Dome

som værende vigtig for at beskytte det israelske folk, og mener endvidere,

at på trods af, at det i bund og grund er et fantastisk stykke sikkerhed for Israel, så kan det

medfører at man helt glemmer at stræbe efter fred, da man ikke personligt rammes af

modstanderens angreb. Dette anerkender Obama, samtidig med at han også anerkender det

israelske folks ret til selv at bestemme hvordan og hvorledes deres land skal se ud:

“It can be tempting to put aside the frustrations and sacrifices that come with

the pursuit of peace, particularly when Iron Dome repels rockets, barriers

keep out suicide bombers. There's so many other pressing issues that demand

(Bush, 2002)

Iron Dome er et amerikansk finansieret missilforsvarssystem som skulle beskytte israelere

mod raketter fra Hamas

USA’s rolle i Israel-Palæstina konflikten

Studieretningsprojekt 19/12/2014 – Samfundsfag A / Historie A

Side 11 ud af 24

your attention. And I know that only Israelis can make the fundamental

decisions about your country’s future.”

Obama fortsætter derefter med at sige, at selvom det ville være nemmere rent politisk blot at

sige ja og forholde sig passivt til hvordan tingene foregår i USA, så mener han at Israel burde

overveje tre pointer Obama har omkring sin vision for Mellemøstens fremtid:

For det første mener Obama at det er meget vigtigt, at man skaber fred i regionen, ellers vil

man ikke kunne få en jødisk, demokratisk stat der trives godt. Og for at få fred i Mellemøsten

mener Obama, at man er nødt til at realisere og anerkende Palæstina som en selvstændig stat:

“Given the demographics west of the Jordan River, the only way for

Israel to endure and thrive as a Jewish and democratic state is through

the realization of an independent and viable

Palestine. (Applause.) That is true.”

For det andet mener Obama, at det er meget vigtigt at landene forhandler om freden

indbyrdes, og at det IKKE skal være op til en overstatslig organisation som FN at bestemme

hvordan og hvorledes de to stater skal leve side om side. Han mener, at det blot vil føre til

flere kampe som man tidligere har set med en masse fejlslagne, midlertidige aftaler:

”And there is no question that the only path to peace is through

negotiations -- which is why, despite the criticism we’ve received, the

United States will oppose unilateral efforts to bypass negotiations

through the United Nations. It has to be done by the parties.”

Sidst men ikke mindst peger præsident Barack Obama på, at Israel skal have en bredere rolle i

verden, i en verden med mere samarbejde og hvor den israelske regering skal anerkende det

faktum, at samarbejdet landet har med USA også skal videreføres med andre lande i verden.

Det er grundlaget for, at man ligesom kan skabe en verden med fred og sikkerhed – og netop

dette at landene så får en fælles afhængighed, en interdependens, er et klassisk idealistisk

synspunkt:

“Today the trade between our two countries is at $40 billion every

year. (Applause.) More importantly, that partnership is creating new

(Obama, 2013)

USA’s rolle i Israel-Palæstina konflikten

Studieretningsprojekt 19/12/2014 – Samfundsfag A / Historie A

Side 12 ud af 24

products and medical treatments; it’s pushing new frontiers of science and

exploration.

That’s the kind of relationship that Israel should have -- and could have -- with

every country in the world. Already, we see how that innovation could reshape

this region. There’s a program here in Jerusalem that brings together young

Israelis and Palestinians to learn vital skills in technology and business.“

Obama taler til det israelske folk, og allerede der kan man forestille sig, at kilden vil have en

tendens til at være tendensiøs overfor dem, sådan er det imidlertid ikke. Obama virker

oprigtig, da han også siger visse ting i talen som er imod den gængse israelske holdning.

Derfor kan man godt kalde kilde troværdig og med en god kildeværdi til at beskrive Obamas

syn på konflikten.

Delkonklusion 1:

Præsident Truman handler ikke aktivt, men forsøger blot at få parterne til at tale sammen i

FN’s sikkerhedsråd. Hos præsident Nixon 25 år senere ser man, at der i takt med en masse

øgede krigshandlinger i Mellemøsten, er begyndt at strømme langt større beløb ind i Israel. I

2002 var USA’s handlinger i Mellemøsten præget af Bush-doktrinen, hvilket også kunne ses på

talen omkring en mulig tostatsløsning i Palæstina-området. Her var terrorister en stor del af

Bushs forklaring på, hvorfor man stadig ikke var blevet enige om en permanent fredsaftale.

Sidst men ikke mindst udtrykte Obama i sin tale til den israelske befolkning et meget

idealistisk synspunkt – noget som i øvrigt har karakteriseret Obama som præsident – hvor

argumentet for en tostatsløsning var, at man så også skulle have handel mellem de to

suveræne stater og altså skabe en interdependens, der medfører at parterne ikke ville bekrige

hinanden yderligere, da det ville straffe dem selv på handelen.

(Obama, 2013)

USA’s rolle i Israel-Palæstina konflikten

Studieretningsprojekt 19/12/2014 – Samfundsfag A / Historie A

Side 13 ud af 24

Undersøgelse af rollen den jødiske lobby spiller i amerikansk politik

samt diskussion af hvordan den påvirker USA’s forhold til Mellemøsten

Det amerikanske politiske system

Det amerikanske politiske system er en relativt kompleks størrelse. Kombinationen af en

føderal stat med et konstitutionelt demokrati fungerer, ifølge de fleste amerikanere meget

godt.

Selve det konstitutionelle er præget af tankerne der strømmede igennem Europa under

oplysningstiden, herunder de tre store filosoffer Locke, Montesquieu og Rousseau, hvis

tanker, der kan findes i både USA’s uafhængighedserklæring samt dets forfatning.

Montesquieus tanker om magtens tredeling kommer til udtryk ved, at man i USA har en

opdeling af magten. Kongressen, bestående af Senatet og Repræsentanternes Hus, har den

lovgivende magt, Præsidenten har den udøvende magt, mens Højesteret har den dømmende

magt. Dog er det ikke så simpelt igen, da man i USA har såkaldte ”checks and balances”, altså

at de forskellige instanser kan handle uafhængigt af hinanden. F.eks kan præsidenten

nedlægge veto mod en lov udstedt af Kongressen, men denne vetoret er ikke gældende hvis

Kongressen har en stemmeprocent på over 60% i begge kamre. En lov kan dog, selvom både

Kongressen og den siddende præsident har stemt for, blive omstødt hvis Højesteret finder

den pågældende lov forfatningsstridig. Højesteret har en unik ret til at fortolke på

forfatningen som den lyster, altså ser amerikanerne forfatningen som den vigtigste del i det

amerikanske samfund. Dette ses også hvis en lov er i strid med forfatningen, så er det

forfatningens ord der gælder.

Kigger man på den mulige indflydelse fra potentielle

lobbyistvirksomheder, kan man se, at der er 100 senatorer i Senatet, hvis stemmer så hver

især tæller 1% - kan man altså præge en del af disse til en bestemt holdning, er der ikke langt

til at den pågældende politik man vil have udført, bliver udført.

Også i repræsentanternes

hus er der mulighed for at præge politikken, dog er der i dette hus af Kongressen et langt

større medlemstal, nemlig 435 medlemmer. Derfor kan man sige, at det i Repræsentanternes

Hus vil være noget svære at påvirke en lovafstemning, da der jo er flere mennesker om de

100%, og hvert medlem så har en mindre indflydelse på loven - det er dog nødvendigt.

Undersøgelse i forbindelse med studietur til New York og Washington D.C. i september

2014

(Pedersen & Porsdam, 2005)

(Schmidt, 2011)

USA’s rolle i Israel-Palæstina konflikten

Studieretningsprojekt 19/12/2014 – Samfundsfag A / Historie A

Side 14 ud af 24

Den israelske lobbys indflydelse

Den israelske lobby i USA er meget bred, og der er adskillige aktører, som forsøger at præge

udenrigspolitikken. Når man bruger begrebet ”den israelske lobby”, dækker det over en

masse små interesseorganisationer

, der hver især forsøger at præge lovgivningsprocessen i

USA. Der er ikke noget hierarki i den israelske lobby, og de forskellige

interesseorganisationer har også forskellige holdninger til hvordan USA skal reagere over for

Israel. Den store organisation AIPAC anses af mange for at være, på trods af en størrelse

meget mindre sammenlignet med NRA og nogle af olie-interesseorganisationerne, én af de

mest indflydelsesrige organisationer i det amerikanske politiske liv, kun overgået af den

kæmpestore AARP (American Association of Retired Persons). Altså var AIPAC, dømt på

indflydelsen i Washington, bedre end en meget større lobby som våbenlobbyen NRA.

redegørelsen af, hvordan den israelske lobby virker, tager Stephen Walt og John Mearsheimer

fat i en konkret hændelse i 2006, hvor forskellige jødiske lobbyistorganisationer som Israel

Policy Forum, Americans for Peace Now, Jewish Voice for Peace og Brit Tzedek v’Shalom var

imod en sag AIPAC lobbyerede for. Det handlede om at man skulle sætte yderligere

restriktioner på støtte til palæstinensere. Eksemplet viser, som sagt tidligere, at de mange

forskellige pro-israelske lobbyistorganisationer har vidt forskellige holdninger til mange af de

udenrigspolitiske spørgsmål. Når det er sagt, er langt de fleste stadig enige i, at man stadig

skal støtte Israel uanset hvilken politik landet fører. Men hvad gør så den relativt lille

israelske lobby så effektiv sammenlignet med de andre interesseorganisationer? Ifølge

Finkelstein vil svaret på dette være, at jøderne i det amerikanske samfund lynhurtigt påtager

sig en offerrolle og i tilfælde af modargumenter, associere de modstanderne med antisemitter

og tilhængere af nazisternes udryddelse af jøderne. Det vil altså, sammen med den

amerikanske befolknings viden omkring, betyde at det så er hele befolkningen der ser ned på

kritikerne. Derfor er der ikke nogen nævneværdig modstander for AIPAC og de andre pro-

israelske interesseorganisationer, hvilket gør arbejdet og resultatet af arbejdet henholdsvis

meget nemmere og meget bedre. I en given situation hvor lobbyen forsøger at påvirke

udformningen af en lov, vil man ikke have konkurrerende interesseorganisationer.

Sammenlignet med olie-lobbyen, som jo har miljøorganisationer som Greenpeace der

Med begrebet interesseorganisationer forstås organisationer som forsøger at påvirke den

amerikanske politik på en række forskellige måder

(Fortune, 1997)

USA’s rolle i Israel-Palæstina konflikten

Studieretningsprojekt 19/12/2014 – Samfundsfag A / Historie A

Side 15 ud af 24

modsætter sig, vil det betyde at man får større indflydelse på politikernes holdning. Netop

derfor er den pro-israelske lobby så effektiv og så omfattende i det amerikanske samfund, og

nok én af grundende til at USA og Israel, på trods af en drejning i den internationale holdning

til Palæstina-spørgsmålet, stadig har det stærke bånd, der har været vedligeholdt siden Israels

uafhængighed den 14. maj 1948.

AIPAC bruger to forskellige strategier til at påvirke lovgivningen i USA. Den første strategi går

ud på at styre medierne og bruge dem til at nedværdige kritikere som sagt før. Den anden går

ud på at man skal være ”vejleder i den politiske proces”

, hvilket med andre ord dækker en

hel række metoder der benyttes. Det handler om, at man skal forsøge at få så mange pro-

israelske politikere valgt ind i de instanser hvor den politiske magt sidder, altså i Kongressen

og i administrationen

. Stephen Walt og John Mearsheimer hiver i deres værk fat i, hvordan

AIPAC forsøger at få valgt politikere med en pro-israelsk holdning valgt ind i kongressen. Det

handler alt sammen om penge, og som vi fandt ud af tidligere er en stor del af den

amerikanske øverste del af befolkningen jødiske-amerikanere. Altså er der et godt

udgangspunkt for at kunne skaffe en masse midler, midler der kan bruges til valgkamp. Rent

konkret finder AIPAC først ud af om en mulig kandidat er for eller imod de principper de selv

står for (stærk israelsk stat, massiv støtte til Israel), og hvis en kandidat besidder disse

holdninger vil man, vha. fundraising, skaffe en masse penge til politikerens valgkamp, mens

hvis kandidaten ikke haren holdning AIPAC synes om, så sørger man, fra lobbyens side, for at

skaffe penge til modstanderens valgkamp – så man sørger for, at personen ikke er pro-

israelsk ikke bliver valgt ind. På den måde er det meget nemmere for den jødiske lobby at

påvirke den konkrete lov, for hvis alle senatorer og medlemmer af Repræsentanternes Hus er

blevet støttet af AIPAC og derved har en pro-israelsk holdning, så vil der i langt størstedelen af

tilfældene være et stort flertal for en lov, og måske endda over 2/3, så Præsidenten ikke vil

kunne nedlægge veto. Da mange jødisk amerikanere også er godt uddannet er nogle af disse

også udvalgt af AIPAC til at være embedsmænd for kongresmedlemmerne, altså vil man

kunne have en direkte indvirken i hvordan loven ser ud, da det så er medlemmer af AIPAC

som skriver loven.

Florida har med sin rolle som den største svingstat påtaget sig rollen

(Walt & Mearsheimer, 2007) side 194

Med administrationen henvises til regeringen og deres nærmeste rådgivere

(Walt & Mearsheimer, 2007) side 195-210

USA’s rolle i Israel-Palæstina konflikten

Studieretningsprojekt 19/12/2014 – Samfundsfag A / Historie A

Side 16 ud af 24

som den allervigtigste stat for præsidentkandidater, og da mange af de amerikanske pro-

israelere bor der, står pro-israelerne foran at kunne afgøre hvilket parti der får de vigtige 29

valgmænd fra Florida. Den israelske lobby i USA har altså et utal af muligheder for at påvirke

magten i USA, men på trods af dette tyder en artikel fra Reuters den 28. februar 2014 på at

lobbyen har mistet lidt af dens tidligere kraft.

”But when Prime Minister Benjamin Netanyahu addresses an annual

convention of Israel's U.S. supporters next week, he will find the group trying

to show it has not lost its touch after the White House blocked its push for

Congress to impose new Iran sanctions.”

USA’s forhold til Mellemøsten

Hvordan påvirker denne tydeligvis magtfulde lobby USA's forhold til Mellemøsten? Det er

selvfølgelig ikke et forhold der direkte påvirkes af lobbyen, men snarere en mere indirekte

påvirkning på baggrund af nogle af de ting den israelske lobby har fået gennemført. Følger

man Stephen Walt og John Mearsheimers holdning med at den amerikanske udenrigspolitik

længe er blevet påvirket af netop den israelske lobby i USA må man sige, at USA i en lang

række situationer er blevet præget i en anden retning end landet ellers ville have gået i. Walt

og Mearsheimer mener, at lobbyen var skyld i USA's deltagelse i blandt andet krigene i Irak og

Afghanistan, og Bushdoktrinen indeholdende en meget neokonservativ ideologi også måtte

være præget af lobbyen. Selve USA's krige i Irak og Afghanistan kan forsøges sammenlignet

med en besættelsesmagt, f.eks. da tyskerne under 2. Verdenskrig invaderede Danmark: De

historiske facts ligger klare for hvordan den danske befolkning handlede; nemlig at nogle gik

til modstand mens andre ikke gjorde. Netop denne del af befolkningen der ikke vil finde sig i

at blive undertrykt af en besættelsesmagt, findes i alle landes befolkning. Nationalistiske

holdninger vil ofte præge disse frihedskæmpere, og netop begrebet frihedskæmpere bruges af

mange Palæstina-tilhængere til at beskrive Hamas’ gøremål i Palæstina. Overalt vil der være

forskellige definitioner af, hvad der er terrorisme og hvad der er frihedskamp. Altså er

begrebet terrorisme og terrorister et essentielt omstridt begreb.

(Spetalnick & Heller, 2014)

Et essentielt begreb forstås som værende et begreb der kan have forskellige betydninger alt

afhængig af hvem man spørger. Et andet eksempel på sådan et er demokrati.

USA’s rolle i Israel-Palæstina konflikten

Studieretningsprojekt 19/12/2014 – Samfundsfag A / Historie A

Side 17 ud af 24

Man sige at befolkningen i Irak og Afghanistan ser USA som en besættelsesmagt, også ifm. de

mange civile dødsfald som er sket. Bare i Afghanistan ”i efteråret 2011 anslog BBC på basis af

tal fra bl.a. FN og Human Rights Watch, at antallet af civile tab var nået op på 16.000”. Og

udover dette var yderligere 150.000 familier i 2006 tvunget til at flytte ud af deres hjem.

Altså er det en rædselsfuld behandling befolkningen i Afghanistan har fået, og selvfølgelig er

det nemt for dem at give skylden til den eneste part der ikke var i landet før; nemlig

amerikanerne. Altså vil de, ifølge dem selv, gribe til ”frihedskamp” og forsøge at få de

amerikanske styrker væk fra deres land. Denne frihedskamp er dog, ifølge amerikanere og

den vestlige verden, ikke frihedskamp men i stedet terrorisme.

På den anden side kan man sige at den israelske lobby slet ikke spiller nogen rolle på

forholdet til USA i Mellemøsten. Ifølge Samuel P. Huntington, grundlægger af begrebet ”Clash

of the civilizations”, er der forskellige civilisationer i samfundet. De to civilisationer, som

ifølge ham støder sammen, er den vestlige og den islamiske. Det ses især i de senere tider med

USA's meget udgående udenrigspolitik i Mellemøsten, at man ser denne konflikt mellem de to

civilisationer. Huntington mener især, at konflikten bunder i religion, og man kan da også se

de tydelige forskelle mellem den meget traditionelt prægede Islam og den måde mange

amerikanere bruge kristendommen på; nemlig en sekulariseret måde, som karakterisere det

senmoderne samfund.

Huntington skriver: ”First, differences among civilizations are not only

real; they are basic. Civilizations are differentiated from each other by history, language, culture,

tradition and, most important, religion.”

Da man ifølge Huntington altid vil have konflikter mellem den vestlige og den islamiske

civilisation, vil man blot kunne opfatte den nuværende antiamerikanisme i Mellemøsten som

et udtryk for dette. Dermed ikke sagt at dette er den korrekte forklaring. Kritikere, som

danske Kasper Støvring og amerikanske Darin Swan, kritiserer Samuel P. Huntingtons teori

om ”clash of civilizations” og mener blandt andet at han generaliserer og oversimplificerer de

faktorer, som gør at lande agerer som de gør.

Faktum er, at USA har et anstrengt forhold til

(Aagaard, 2013)

Med begrebet amerikaniseret verden menes den vestlige verden, der har overtaget mange

amerikanske værdier

(Huntington, 1993)

(Swan, 2010)

USA’s rolle i Israel-Palæstina konflikten

Studieretningsprojekt 19/12/2014 – Samfundsfag A / Historie A

Side 18 ud af 24

mange befolkningsgrupper i landene i Mellemøsten, men der kan være mange forklaringer på

netop hvad der er årsag til dette forhold, der medfører samfundsskadelige ting som

terrorisme og ”slyngelstater”

såsom Iran og Syrien.

Delkonklusion 2

Altså må man sige, at den israelske lobby i USA har en stor rolle, samtidig med at systemet i

USA virkelig gør det nemt at føre lobbyvirksomhed i Kongressen. Derudover fylder medierne i

det senmoderne USA meget og den jødiske elite har, via. en stærk etos som eliten, god

mulighed for at påvirke holdningen i befolkningen i avisartikler og lignende. Udover dette er

der blandt amerikanske jøder en tendens til at have mange penge – penge som kan bruges til

at påvirke kongresmedlemmers holdninger. Lobbyen har med andre ord, ifølge de to

professorer i international politik Stephen Walt og John J. Mearsheimer, massere indflydelse i

den amerikanske lovgivningsproces. Lobbyen påvirker desuden ikke USA's forhold til landene

i Mellemøsten på en direkte måde, men snarere, hvis de endda gør det, på en indirekte måde.

Det er altså regeringens lovgivning, påvirket af lobbyen, der har en effekt på befolkningen i

Mellemøsten. Altså har regeringen det største ansvar for denne påvirkning.

Diskussion af hvilke aktører der kan medvirke til fred mellem Israel og

Palæstina samt vurdering af mulighederne for en tostatsløsning

Mellemstatslige organisationer - EU

Mellemstatslige organisationer kan være med til at få fred mellem de to stridende parter

Israel og Palæstina, men hvordan? Kigger man på én mellemstatsligorganisation vi i Danmark

kender meget godt, nemlig EU

, kan man se en stor styrke på det udenrigspolitiske område.

USA har haft brug for de europæiske lande i militærinterventioner i Mellemøsten, så selvom

militærbudgettet ikke er på størrelse med USA, skal man stadig regne med EU som en stærk

aktør i det internationale samfund. I EU er der imidlertid en del splittelse. På den ene side er

Sverige, som har været medlem af EU siden 1995, der den 30. oktober 2014, godt halvanden

Begreb, blandt andet brugt af George W. Bush, der betyder stater som udgør en trussel mod

sine naboer.

EU kan også klassificeres som en overstatslig organisation grundet blandt andet EU-

domstolens ret til at underkende lov i de enkelte lande, men vi bruger det her som en

mellemstatslig organisation

USA’s rolle i Israel-Palæstina konflikten

Studieretningsprojekt 19/12/2014 – Samfundsfag A / Historie A

Side 19 ud af 24

måned før dette Studieretningsprojekt, anerkendte den palæstinensiske stat officielt.

Andre

lignende eksempler i Europa er, at Frankrig den 11. december 2014 havde flertal i det franske

overhus for at anerkende Palæstina (underhuset havde flertal tidligere på måneden).

Udover Frankrig og Sverige har også Storbritanniens og Spaniens parlamenter lavet en

symbolsk anerkendelse af staten Palæstina, men dog ikke de pågældende regeringer. Altså ser

man lige nu en europæisk bølge med lande der har lyst til at anerkender Palæstina som

selvstændig stat. Også den danske regering har haft en ændring i deres kurs overfor

Palæstina, selvom der stadig ikke er flertal i folketinget for at anerkende staten, så har man

ændret kurs, som udenrigsminister Martin Lidegaard siger:

“Indtil nu har det været den brede konsensus hos de fleste lande i

Europa, at man skulle se det (en anerkendelse, red.) som et resultat af

en tostatsløsning. Nu er langt de fleste lande der, hvor man siger, at det

kan også være, at det (en anerkendelse, red.) kan bidrage til at skabe

den tostatsløsning”

På den anden side er det svært at forestille sig at et land som Tyskland, kan glemme de

forfærdelige handlinger nogle tyskere udførte på jøder under 2. verdenskrig. Man vil derfor

kunne forestille sig, at Tyskland i frygt for at blive associeret med antisemitisme igen, vil gøre

alt for at EU ikke modsætter sig Israels (og USA's) standpunkt. Så sanktioner fra EU mod

Israels bosættelser på Vestbredden synes fjerne med Tyskland ”i spidsen” for EU. En

militærpagt som NATO vil ikke kunne gøre meget, da NATO udelukkende beskæftiger sig med

anliggende der direkte har noget at gøre med medlemslandene, og da Israel og Palæstina

hverken er medlem eller har noget konkret at gøre med dem, er de udeladt af diskussionen.

Overstatslige organisationer – FN

Kan overstatslige organisationer så finde en løsning på Palæstina-problemet? FN besidder i

teorien en stor magt, dog er der et men. De oprindelige 5 FN lande har vetoret, og da USA som

undersøgt tidligere har et meget stærkt bånd til Israel, hvad enten det skyldes en stærk lobby

eller ej, vil en sådan stat oftest nedlægge veto over alle resolutioner den israelske regering

ikke bryder sig om. Den danske politiker, Mogens Lykketoft, der næste år bliver formand for

(Ritzau, 2014)

(Klarskov, 2014)

USA’s rolle i Israel-Palæstina konflikten

Studieretningsprojekt 19/12/2014 – Samfundsfag A / Historie A

Side 20 ud af 24

generalforsamlingen i FN, udtalte blandt andet den 18. september i Folketingets fællessal: ”FN

vil aldrig være stærkere end summen af det, de store magter er villige til at gøre”.

En realist ville beskrive FN som en arena, hvor stormagterne kan pleje sine egne interesser, og

det kan man jo godt sige at stormagterne gør når de nedlægger veto på ting som ikke er i

deres interesse. En idealist ville derimod beskrive FN som værende en aktør, og man siger i

forlængelse af dette, at FN er gået fra at være fredsbevarende til at være fredsskabende.

Sikkerhedsrådets resolution er bindende, hvilket betyder at landene skal indrette sig efter

dette, men i og med de 5 oprindelige lande i FN, herunder USA, har vetoret, vil det være svært

at kunne få en resolution igennem om fred imellem Israel og Palæstina. Der har hvert år været

resolutioner fra Generalforsamlingen der giver palæstinensere ret til at vende tilbage til

deres oprindelige opholdssted i Israel, men da resolutioner fra generalforsamlingen ikke er

bindende, har Israel blot valgt at ignorere det og fortsætte deres daglige rutiner.

Man vil altså skulle bruge en reform af FN for at sikre at landene med veto ikke ødelægger alle

de muligheder, FN ellers ville have haft, for fred. En mulig realistisk reform, der ikke ændrer

for meget, er at gøre Generalforsamlingens resolutioner bindende, så regeringer som blandt

andet Israel ikke kan ignorere dem. Lige nu er FN nemlig magtesløs både på Israel-Palæstina

konflikten men også mange andre konflikter.

Uafhængig amerikansk regering

Man kan altså blive fristet til, at lægge alt ansvaret over på USA's skuldre, for så længe man er

præget af en jødisk lobby, der kun accepterer Israel som den vindende part, vil det være

umuligt at få en fredelig løsning igennem noget sted. EU har meget magt, men måske ikke nok

til at ignorere hegemonen USA’s engagement, og da USA's Kongres, som vi tidligere fandt ud

af, er præget af pro-israelere, vil det være umuligt at få indført lovgivning i USA der vil påvirke

Israel i negativ grad – og det vil de fleste pro-israelere mene en tostatsløsning vil gøre. Det

israelske argument for ikke at anerkende Palæstina er, at det vil ”give Hamas blod på tanden”,

men man kan også argumentere for at det i stedet vil styrke det palæstinensiske ønske om at

få ordentlig infrastruktur og et samfund med voldsmonopol som forebygger og til en hvis grad

forhindrer terrorisme i at blomstre. Man er højst sandsynlig nødt til at tvinge en forhandling

om en løsning ned over hovederne på parterne og stoppe med at have partiske lande med i

(Branner, 2007)

USA’s rolle i Israel-Palæstina konflikten

Studieretningsprojekt 19/12/2014 – Samfundsfag A / Historie A

Side 21 ud af 24

disse forhandlinger, altså er man nødt til at se bort fra USA og via EU gå ind og få en

fredsaftale på plads. Indtil videre har ingen af de fejlslåede fredsaftaler indebåret en

tostatsløsning, altså hvor man har to individuelle og anerkendte stater som hver især trives

side om side. Det er den løsning, Obama fremlagde i sin tale til den israelske befolkning, men

nu er man nødt til at tvinge den ned over hovederne på de to stridende parter; ellers vil

parterne aldrig nå til enighed.

Tostatsløsningen som mulighed

Der er mange muligheder for at afslutte konflikten imellem israelere og palæstinensere, men

den eneste løsning der kommer tæt på begge parters ønsker er tostatsløsningen. Man kunne

godt lave et stort Israel inklusive Gaza og Vestbredden, men så ville man skulle lave en stat

med to folk, altså en binationale stat med jøder og arabere der lever side om side med én

regering, ét militær og så videre. Dog er dette meget utænkeligt. For det første vil det være

stik imod den grundtanke Israel i 1947 blev dannet på, nemlig at det jødiske folk skulle have

deres eget land, Israel. For det andet kan man kigge tilbage på historiske situationer

omhandlende binationale stater. Balkanområdet i 1990’erne var én stor krigszone, og

fodboldkampen mellem Albanien og Serbien den 14. oktober 2014 minder os om, at der stadig

er stor splittelse mellem nationaliteterne i disse lande. Derfor er dette ikke en holdbar

løsning. Noget andet kunne være for Israel at lave en fuldstændig etnisk udrensning i Israel og

derved få en jødisk stat. Dog vil denne forbrydelse mod menneskerettighederne

(forhåbentlig) ikke blive tolereret af FN, EU eller endda af USA. Et sidste muligt

løsningsforslag er inspireret af Sydafrika. Israel fortsætter med at have kontrol over de

besatte områder siden 1967, men tillader, ligesom man så i det sydafrikanske styre, det

undertrykte folk at få begrænset selvstyre i meget små økonomisk lammede dele af landet.

Effekten af dette er øget støtte til Hamas der vil kunne hverve endnu flere folk til, da et sådant

apartheid system får araberne til at være meget underlegne socialt, og det vil selvfølgelig

være israelerne der får skylden for dette, da det er dem som har lavet styret.

Med tostatsløsningen som den eneste reelle mulighed for en fredlig afslutning på krisen, der

snart har været i halvtreds år må man kigge mod EU for at finde vejen til løsningen. FN er som

nævnt handlingslammede pga. resolutionernes manglende binding i Generalforsamlingen

samtidig med USA's vetoret i Sikkerhedsrådet. USA vil, ifølge præsident Obama, ikke tvinge en

tostatsløsning for Israel, og så er den eneste aktør der ville kunne have en indflydelse EU.

USA’s rolle i Israel-Palæstina konflikten

Studieretningsprojekt 19/12/2014 – Samfundsfag A / Historie A

Side 22 ud af 24

Netop dette peger Magrete Auken og SF på i en artikel fra altinget.dk den 23. juni 2014. I

artiklen fremfører Magrete Auken en tese om, at det kun er EU, der kan redde den fredelige

afslutning på Israel-Palæstina konflikten, og det virker også umuligt at finde andre aktører i

det internationale samfund, der kan få en fredsaftale igennem, og når en tostatsløsning vil

være langt mere fredsfyldt at gennemføre, er det altså EU der skal gå forrest for at få den

fredelige aftale i Palæstina. Magrete Auken mener:

Et godt sted at starte kunne være EU's handels- og associeringsaftale, som

giver Israel favorabel adgang til europæiske markeder. Aftalens artikel 2

kræver nemlig, at Israel overholder menneskerettighederne, hvilket de

tydeligvis ikke gør. Her må EU sætte foden ned og suspendere aftalen. Så ville

vi hurtigt få Israels opmærksomhed.

Altså skal man starte et sted, og man kan passende starte med at straffe Israel for nogle af de

handlinger de har lavet der er i strid med menneskerettighederne, ”selvforsvar”

eller ej.

Delkonklusion 3

Det er meget svært at skulle finde en realistisk løsning på konflikten imellem israelere og

palæstinensere, da begge stater har en opfattelse af, at et sådant kompromis skal tilgodese

dem begge, og så er det nærmest umuligt at lave en aftale. De mange aktører indenfor

international politik såsom EU, FN og de enkelte store lande har også alle forskellige

interesser, dog kan man sige, at EU er den aktør der har mindst interesse i at ét af de to lande

tilgodeses, og derfor skal man kigge mod EU for at finde en aktør der virkelig kan sparke gang

i en ordentlig forhandling om en fremtid med fred for begge befolkningsgrupper.

(Auken, 2014)

Henvisning til den retorik Israel bruger når de bomber Palæstina efter terrorattentater fra

bl.a. Hamas

USA’s rolle i Israel-Palæstina konflikten

Studieretningsprojekt 19/12/2014 – Samfundsfag A / Historie A

Side 23 ud af 24

Konklusion

USA spiller altså en stor rolle på Israel, uden USA ville Israel ikke have et så stærkt militær og

forsvarsværk som de har. Som det absolut stærkeste militærmagt i Mellemøsten er det svært

for nogle af de arabiske lande at tvinge Israel til at forhandle med palæstinenserne. Grunden

til at USA har så massiv en støtte til Israel skyldes, ifølge denne opgave, at USA's

lovgivningsproces er præget af en pro-israelsk lobbyorganisation, der er meget stærk, både

retorisk og økonomisk. Sammen med denne lobby er der i USA også en form for

”holocaustindustri” hvor de amerikanske jøder og den pro-israelske lobby, hver gang de

udsættes for kritik, finder på en forklaring om at modstanderen enten er antisemit eller

nynazist. Med sådanne mulige konsekvenser er det svært at se nogle som helst modsige

lobbyen, og når tingene ser sådan ud, vil USA altid have Israels parti. Dog ser man nogle nye

tegn med præsident Obama, der ikke er meget populær hos Israels regering eller hos den pro-

israelske lobby, har forsøgt at få presset Israel i forhandlinger med palæstinenserne, men den

position han befinder sig i med en stærk støtte til Israel blandt den amerikanske befolkning,

kan han ikke tvinge dem. Man må derfor kigge mod andre steder. FN er handlingslammet da

det kun er sikkerhedsrådets resolution der er bindende, og ved disse vil USA være tvunget til

at nedlægge veto. EU kan, derimod, blive en meget vigtig aktør for fred imellem Israel og

Palæstina. Der er allerede nu en stigende tendens til, blandt de europæiske lande, at man

anerkender Palæstina som en stat, og det er måske den rette vej at gå. Anerkender man

palæstinenserne som en demokratisk stat vil det føre til øget demokratisering af samfundet

og altså også derved mindre terrorisme. Den nye vej Danmark og EU har besluttet sig at gå må

siges at være et skridt mod fred i Mellemøsten, men derimod ikke sagt at det blot er sådan

man får fred. Det er som sagt to stridende parter der altid vil handle efter egen vindings skyld,

så en reel fred må siges at være langt ude i fremtiden. En af grundene er, at USA har haft et

kæmpe engagement i Israel, og dette engagement har haft en negativ effekt på den manglende

fred i det historiske Palæstina, og altså været en af grundene, måske endda den største grund,

til at konflikten endnu ikke er afsluttet.

USA’s rolle i Israel-Palæstina konflikten

Studieretningsprojekt 19/12/2014 – Samfundsfag A / Historie A

Side 24 ud af 24

Bibliografi

Aagaard, C. (juni 2013). www.faktalink.dk. (', Red.) Hentede 14. december 2014 fra Invasionen

af Afghanistan: http://www.faktalink.dk/titelliste/krigen-i-afghanistan/invasionen-af-

afghanistan#section-8

Auken, M. (23. juni 2014). Kun EU kan redde tostatsløsningen. altinget.dk .

Bjøl, E. (2011). USA's historie. Gyldendal.

Branner, H. (2007). Global Politik (1. udg.). Viborg, Danmark: Columbus.

Bush, G. W. (24. Juni 2002). www.americanrhetoric.com. Hentede 11. december 2014 fra Rose

Garden Speech on Israel-Palestine Two-State Solution:

http://www.americanrhetoric.com/speeches/gwbushtwostatesolution.htm

Finkelstein, N. (2000). Holocaustindustrien (1. udg.). (O. S. Hansen, Ovs.) Høst&Søn.

Fortune. (1997). edition.cnn.com. Hentede 13. december 2014 fra Washington's power 25:

http://edition.cnn.com/ALLPOLITICS/1997/11/18/fortune.25/index1.html

Harslund, S. (2014). Israel - Kampen for staten (1. udg.). Scandinavia.

Huntington, S. P. (juni 1993). foreignaffairs.com. Hentede 14. december 2014 fra The Clash Of

Civilizations?: http://www.foreignaffairs.com/articles/48950/samuel-p-huntington/the-

clash-of-civilizations

Jacobsen, L., Nielsen, M., Hansen, R., Bach, & Christian. (2006). International politik (1. udg.).

Gyldendal.

Klarskov, K. (12. december 2014). Regering justerer kursen af dansk Palæstina-konflikt.

Politiken .

Nixon, R. (19. oktober 1973). http://www.presidency.ucsb.edu. Hentede 9. december 2014 fra

Special Message To The Congress: http://www.presidency.ucsb.edu/ws/index.php?pid=4012

Obama, B. (21. marts 2013). www.whitehouse.gov. Hentede 12. cecember 2014 fra Remarks of

President Barack Obama To the People of Israel: http://www.whitehouse.gov/the-press-

office/2013/03/21/remarks-president-barack-obama-people-israel

Pedersen, C., & Porsdam, H. (2005). USA i det 21. århundrede. Columbus.

Ritzau. (11. december 2014). Det franske Senat anerkender Palæstina. Ritzaus Bureau .

Ritzau. (30. oktober 2014). Sverige har anerkendt Palæstina. Ritzaus Bureau .

Schmidt, S. (2011). Politik og sikkerhed i Mellemøsten (1. udg.). Gyldendal.

Sharp, J. M. (2014. april 2014). fas.org. Hentede 10. december 2014 fra U.S. Foreign Aid to

Israel: http://fas.org/sgp/crs/mideast/RL33222.pdf

Spetalnick, M., & Heller, J. (28. februar 2014). Main Israel Lobby seeks to regain footing as

Netanyahu visits U.S. Reuters World Service .

Swan, D. (20. juli 2010). Academia.edu. Hentede 14. december 2014 fra A criticism of

Huntington's "Clash of Civilizations":

http://www.academia.edu/1416654/A_Criticism_of_Huntingtons_Clash_of_Civilizations_

Truman, H. (25. marts 1948). www.trumanlibrary.org. Hentede 10. december 2014 fra

Statement by the president:

http://www.trumanlibrary.org/whistlestop/study_collections/israel/large/documents/new

PDF/3.pdf#zoom=100

Walt, S., & Mearsheimer, J. (2007). Den israelske lobby og amerikansk udenrigspolitik (1. udg.).

(M. Kristiansen, Ovs.) København, Danmark: Gyldendal.