
UV-stråling
– 7 december 2009
Af
Formål:
Jeg vil undersøge forskellige former for uv-stråling, og hvordan de bliver påvirket. Jeg vil opservere
lysets spektrum, og se om jeg kan finde ud af mere igennem mit forsøg. Jeg vil finde ud af hvilke
lysbølger der er synlige, og undersøge kort- og langbølget stråling. Der efter vil jeg prøve om jeg
kan undersøge hvilke former der findes af UV-stråling, eller om alle stråler er ens. Jeg vil i den
sammenhæng undersøge hvor godt forskellige former for beskyttelse mod UV-stråling virker.
Under beskyttelse vil jeg derfor komme ind på hvor meget sol, jeg og mine gruppemedlemmer kan
tåle, inden vi bliver solskoldet eller bare brune.
Teori:
Ultraviolet (UV) stråling er en elektromagnetisk stråle som bliver dannet på solens overflade.
Bølgelængderne er mellem 100 – 400 nm, men i teorien bliver bølgelængderne under 200 nm
absorberet af luftens ilt. UV-stråling er vigtigt for os da det indeholder D-vitaminer, som er godt
for vores knogler og musiker, men for meget UV-stråling er også skadeligt da det bl.a. kan give
hudkræft. Der findes 4 slags UV-stråling – UVA-stråling, UVB-stråling, UVC-stråling og UVD-stråling.
Udenfor jordens atmosfære udgør solens samlede stråling ca. 1367 W/m2, og af det udgør den
ultraviolette stråling ca. 8 %.
UVA-stråling ligger mellem 315-400 nm. Det er UVA-strålingen der kan blege maling og
farvestoffer, det er også denne stråling der medvirker til bruningingen af pigment (melanin), som
vi mennesker har i vores hud. Selvom UVA hurtigere trænger ind i huden og giver farven,
forsvinder den også hurtig igen. Den kan gå igennem glas, og man kan derfor også få farve bag en
vinduesrude. For meget UVA-stråling kan især give almindelig hudkræft og kan medvirke til
modermærkekræft. UVA trænger let igennem ozonlaget, men absorberes dog en smule af
skyerne. Så på en skyfri dag er der ingen forhindringer for UVA.
UVB-stråling ligger mellem 280-315 nm. UVB aktivere dannelsen af pigment, så UVA kan brune
vores hud. UVB trænger ikke så dybt ind i huden, så bruningen kan først ses efter nogle dage, men
holder derimod længere på farven end UVA. UVB kan skade hudens celler og DNA-molekyler, så
der er større risiko for at udvikle kræft. UVB øger risikoen for den aggressive modermærkekræft.
UVB-strålingen bliver en smule mindre af ozonlaget, og igen en smule mindre af skyerne.
UVC-strålingen ligger mellem 200-280 nm. Den når sjældent ned til jordens overflade, fordi den
bliver absorberet af ilt og ozon i stratosfæren. På molerne er der hul i ozonlaget, så der kan
forekomme lidt UVC, og højt oppe i bjergene kan der dog også forekomme lidt UVC. Men hvis det
skulle ske UVC-strålingen kommer til jordens overflade kan det gør meget stor skade på cellerne
og endda føre til celledød.