Vita Andersen Hold kæft og vær smuk
Præsentation af værk:
Novellesamlingen ”Hold kæft og vær smuk” af Vita Andersen handler om perioden fra midten af
50'erne frem til midten af 70'erne, hvor velfærden i Danmark steg. ”Hold kæft og vær smuk”
handler om de mennesker, som ikke fik del i denne velfærd. Alle novellerne beskæftiger sig med
disse befolkningsgrupper, derved skildres der blandt andet forsømte og mistrivende børn og
ensomme, idealfikserede kvinder, som alle dækker deres kaotiske indre med et nydeligt ydre. Vita
Andersen startede sin succesrige karriere med at skrive digtsamlingen ”Tryghedsnarkomaner”, som
også omhandler den usikre kvindetype, og fortsatte dette tema i ”Hold kæft og vær smuk”. Hun
voksede selv op skiftevis på børnehjem og hos sin psykisk syge mor, og dette kunne også være en af
grundene til at hun, som baggrund for kvindernes usikkerhed, peger på en forsømt og kærlighedsløs
barndom. I novellerne beskrives alle børn, som forladte af deres mødre, enten psysisk og fysisk.
Analyse og fortolkning:
Jeg har valgt at analysere og fortolke novellerne ”Iagttagelser” og ”Lykke” for at kunne beskrive
bogen samlet.
Iagttagelser:
Novellen om handler om kvinden, Anna. Hun bor alene i en lejlighed og går meget op i sit
udseende. En dag beslutter hun sig for at blive hjemme. Hun drikker og trøstespiser, dette udvikler
sig til en slags vane, som hun ender med at gentage mange dage i træk. Hun viser ingen tegn på at
ville vende tilbage til hendes gamle liv. Et lille stykke tid går og en kvinde, der hedder Anette
kommer til hendes lejlighed og gør hende opmærksomhed på, at hun skal tage sig sammen, hvis
hun ikke vil ende miste hendes arbejde og lejlighed. Hun står op, men ender med at sidde i
badekarret, imens hun drikker og skærer i sig selv. Næste dag står hun dog op og dækker tegnene på
de seneste dage med makeup. Men denne morgen kigger mændene ikke længere efter hende, og hun
er bange for, at hun ikke længere er smuk.
Novellen er kronologisk opbygget. Den strækker sig over en uvis periode af tid, men det er indenfor
en forholdsvis kort tidsperiode, omkring 3-7 dage. Anna er ikke længere selv bevidst om hvor lang
tid, der er gået (s. 145, l. 6). I starten virker det som om, at hun lever et meget struktureret liv, hvor
hun selv har kontrollen. Hun kan selv bestemme, hvordan hun vil se ud den bestemte dag ved hjælp
af den rette makeup, og hun kan selv styre, hvornår hun vil gå i bad efter samleje. Men bagved alt
dette, er hun i virkeligheden meget rodet. Anna virker til at være en ung kvinde i 20'erne. Hun er
single og bor alene. Hun er meget perfektionistisk og tænker utrolig meget på hendes udseende.
Hun er psykisk ustabil – hun skifter fra at have kontrol og have det fantastisk, til at være
deprimeret. Hun kan godt lide at blive bekræftet i, at hun er smuk. Hun forestiller sig at mændene,
der kigger efter hende, elsker hende (s. 142, l. 17).
Hun vælger at blive hjemme, fordi hun er træt af rutinen. Hun føler ikke, at hendes liv har nogen
mening, fordi det er en lang række gentagelser. (s. 144, l. 21).
Da Anna endelig bliver nødt til at gå i badeværelset for at drikke vand, ser hun ser i spejlet. Hun
føler lettelse, da hun opdager at hun er blevet grim. Hun føler, at hun endelig har givet slip på
omverdenens ideal om at være perfekt. Hun vil gerne leve i sit sind (s. 145, l. 10). Hun dagdrømmer
meget. Hun er træt af virkeligheden, og vil hellere dagdrømme om et mere perfekt liv.
Hun dækker sit forvirrede indre med en perfekt facade, men ender med at bryde sammen. Novellen
handler om trangen til at tilfredsstille samfundet normer og idealer.
Lykke:
Novellen handler om Lykke, der bor alene i en lejlighed. Hun går meget op i hvad der er moderne.
Hun har dog ikke penge nok til at følge moden, og derfor er de fleste af hendes ting købt på udsalg
eller afbetaling. Hendes ting er ikke lige så moderne og anderledes, som hun gerne vil have, i stedet
har de bare et slags præg af Lykke selv, hvilket hun slet ikke er tilfreds med. Hun kan ikke finde ud
af hvad hun selv kan lide, derfor har alting forskellige farver, alt efter hvad hun synes var pænt den
pågældende dag. Novellen udspilles i en lille by med diskotek, mejeri, butikker og
lejlighedskomplekser. Hun lever i et meget almindeligt socialt miljø, hvor hun ikke har råd til så
meget, men hun har nok til, at kunne købe sig en smule falsk respekt og skabe en facade, som hun
tror samfundet bedre kan acceptere.
Hun fortæller om sit sengebetræk, som hun selv har syet sammen af 4 fåreskind. Men det er ikke
stort nok, fordi hun ikke havde råd til nok skind. Hun drømmer om, at hun endda vil købe et skind
mere og gøre det færdigt (s. 38, l. 10). Dette minder om Lykke selv. Hun har ikke midlerne til at
være helt perfekt og ”passe” til samfundet. Hun rækker ikke op til forventningerne, men har en
masse drømme.
Hun vil gerne være smukkere og tyndere. Hun er jaloux på hendes veninde, Brigitte, fordi hun har
den krop hun så gerne vil have, og fordi hun kan få fyrenes opmærksomhed. Lykke vil utrolig gerne
også kunne fange fyrenes opmærksomhed, og køber derfor en kjole på udsalg i størrelse 36. Lykke
vil tabe sig, så hun kan passe kjolen. Hun regner ud, at hun skal tabe 7 kilo, men for at være sikker
på at hendes vægt viser det korrekte tal, vil hun købe tjekke den. Hun vil købe 15 kilo madvarer.
Hun ender med næsten kun at købe usundt mad, og hun finder ud af, at vægten er et halvt kilo
bagud og hun faktisk vejer mere end hun troede. Hun bliver deprimeret over dette og trøstespiser.
Næste dag har hun taget 3 kilo på, men hun overbeviser sig selv om at det bare er væske, og
beslutter sig for at skære drastisk ned på indtagelsen af kalorier. Dette viser, at hun er utrolig god til
at modarbejde sig selv og sine drømme. Hun kan ikke tage sig sammen til at gennemføre alle de
ting, som hun tror vil gøre hendes tilværelse perfekt. Hun har ikke viljestyrke eller initiativ nok til
hverken, at tabe sig eller gøre hendes projekter i lejligheden færdige.
Hun har været gift og er blevet skilt, det er hun glad for, fordi hun synes, at det gør hende mere
normal (s. 39, l. 6). Lykke vil rigtig gerne accepteres. Hun har lavt selvværd, og fokuserer meget på
hvordan andre ser hende. Hun har en jaloux side, fordi hun altid synes, at hun selv ville være meget
mere perfekt, hvis hun kunne være som ”de andre”. Hun er indelukket og opbygger en facade. Hun
snakker ikke om sine følelser, f.eks. siger hun ikke til Brigitte, at hun ikke er okay med at hun tog
hendes fyr (s. 40, l. 11). Hun er falsk og prøver så vidt som muligt at sige det, hun tror andre
(samfundet) vil høre.
Men Lykke kan ikke leve op til de forventninger ugebladene og forbrugersamfundet, har påvirket
hende til at have til sig selv. Hun har ligesom Anna i ”Iagttagelser” opbygget en facade udadtil for,
at skjule sit kaotiske og rodede indre. Hun ved ikke selv hvem hun er, nok fordi at hun får så meget
af vide om hvordan hun skal og burde være igennem samfundet, hvilket forhindrer hende i at skabe
sit eget og et samlet jeg. Novellen handler om, at man ikke føler at man er god nok til omverdenen.
Disse to noveller er gode eksempler på novellesamlingens samlede tema og budskab. Den handler
om kvinder eller pigebørn, som gerne vil være normale og perfekte efter samfundets idealer. De
opbygger alle sammen en facade, men facaden bryder altid sammen.
Perspektivering:
I midten af 50'erne startede et økonomisk opsving i Danmark, som fortsætter helt op til 70'erne. De
fleste mennesker i samfundet fik det derfor bedre. Kvinderne kom ud på arbejdsmarkedet, men de
fleste havde ikke en uddannelse og endte derfor med de ringeste jobs, f.eks. på et slags kontor.
Kvinderne blev stadigvæk ikke værdsat ligeså meget som mændene, og de fik meget lavere løn. Det
skabte også problemer i hjemme, fordi at mændene forventede at kvinderne fortsat skulle stå for
husholdningen, selvom de var begyndt at arbejde. Kvindernes deltagelse på arbejdsmarkedet betød,
at indtægten steg. Levevilkårene blev forbedret, og derfor begyndte folk at flytte i parcelhuse, købe
bil og generelt bare opgradere levestandarden. Men ikke alle fik del af væksten. ”Hold kæft og vær
smuk” fortæller om de befolkningsgrupper, som led under en uretfærdig fordeling af denne vækst.
Folk i disse befolkningsgrupper kunne se hvordan samfundet udviklede sig til det bedre, men kunne
ikke selv finde deres plads i dette samfund. Folk udviklede en trang til at være perfekte, samtidig
med at forbrugersamfundet voksede.
I periodelæsningen har vi snakket om begrebet fremmedgørelse, og det at være fremmedgjort over
for sig selv, at man er noget andet end det, man egentligt er. Det handler om, at man i virkeligheden
er noget, men bliver gjort til noget andet af f.eks. samfundet. Dette er også et begreb man nemt kan
sætte i sammenhæng med alle novellerne i ”Hold kæft og vær smuk”. Vi har læst forskellige tekster
i periodelæsningen, hvor det de ”perfekte” parcelhuskvartere latterliggøres. Vi har f.eks. læst ”Uro i
forstæderne” af Leif Panduro, som handler om at samfundet er bange for det anderledes. Det er ikke
tilladt at være anderledes. Dette er den samme følelse som personerne i ”Hold kæft og vær smuk”.
De føler ikke, at det er tilladt at være anderledes og sig selv i dette samfund. Kun det ”perfekte, rene
og normale” er acceptabelt. Samfundet havde mange normer og idealer, som personerne i ”Hold
kæft og vær smuk” prøver at opfylde. Den anderledes mand i ”Uro i forstæderne” minder meget om
de forskellige personer skildret i ”Hold kæft og vær smuk”. De opfylder ikke samfundets
fortolkning af at være normal. Vi har også læst novellen ”Patienten” af Peter Seeberg, som kan
fortolkes til at handle om at miste sig selv midt i samfundets hurtige udvikling i 60'erne. Personerne
i ”Hold og vær smuk” har også svært ved at finde dem selv og opbygger i stedet den identitet, som
er forlangt i 60'ernes samfund.