Valutakurs | Fordele og ulemper ved euroen | Dansk valutapolitik

Niels Brock Business Elite International Økonomi 6. december 2015

VALUTAPOLITIK

Mathilde Aarestrup og [navn fjernet]

[navn fjernet] og [navn fjernet] Afleveringsopgave 6 6. december

2S, Niels Brock Eliten International økonomi 2015

Valutapolitik Side 1 af 9

INDHOLDSFORTEGNELSE

1. Hvad er en valuta og en valutakurs? 1

2. Analyse af fordele og ulemper ved euroen 2

3. Vurdering af den danske valutapolitiks muligheder og begrænsninger 6

4. Litteraturliste 7

1. Hvad er en valuta og en valutakurs?

En valuta er et givent land eller områdes betalingsmiddel. Den danske valuta er den danske krone,

mens man i EU-zonen anvender euro som valuta. Nogle valutaer fungerer endda som verdensvalu-

ta, hvilket betyder, at de er et internationalt betalingsmiddel, der kan anvendes alle steder og som

alle har tillid til.

I dag er den amerikanske dollar (USD) den største og vigtigste valuta. Dette skyldes,

at det er den mest betydningsfulde handelsvaluta og faktureringsvaluta, idet råvarepriser noteres i

denne valuta. Derudover placeres der mest kapital i amerikanske dollars. Det er værd at bemærke,

at valuta og valutakurser ALTID er et relativt forhold mellem to valutaer.

Valutaer prisdannes, ligesom mange andre almindelige varer og tjenesteydelser, ud fra udbud og

efterspørgsel. Valutakursen er prisen for en given valuta overfor en anden valuta. Som eksempel er

kursen på amerikanske dollars i forhold til danske kroner 7,0421 DKK

. Dette betyder, at 1 USD

koster 7,0421 DKK.

Som nævnt bliver valutakursen fastsat efter udbud og efterspørgsel. Dette betyder, at

en stigende efterspørgsel efter en given valuta alt andet lige styrker denne, hvilket vil sige, at prisen

presses op. Stiger udbuddet derimod, svækkes den pågældende valuta og den bliver alt andet lige

billigere. Når en valuta falder i værdi på valutamarkedet som følge af markedskræfterne kaldes det

Den 27. november 2015 jf. VALUTAKURSER,

http://www.valutakurser.dk/currency/showgraph.aspx?valutaid=638311

[navn fjernet] og [navn fjernet] Afleveringsopgave 6 6. december

2S, Niels Brock Eliten International økonomi 2015

Valutapolitik Side 2 af 9

depreciering. Stiger valutaen derimod i værdi, kaldes det appreciering. (Ikke at forveksle med hhv.

devaluering og revaluering, som gennemgås nedenfor).

Andet end blot udbud og efterspørgsel kan dog også påvirke valutakurserne, herunder eksempelvis

et givent lands økonomiske situation eller renteniveau. Et økonomisk opsving i et land vil således

alt andet lige medføre en stigning i landets valutakurs, mens en lavkonjunktur vil svække valutaen.

På samme måde vil en lav rente i et land svække valutaen, mens en høj rente alt andet lige har ten-

dens til at styrke valutaen.

Valutakurserne svinger ofte meget overfor hinanden. Dog findes der forskellige valutakurssyste-

mer, som i mindre eller større grad kan minimere disse udsving. De fire systemer dækker over fly-

dende kurs, delvis flydende kurs, delvis fast kurs og fast kurs.

Flydende kurs betyder, at kurserne udelukkende styres af markedskræfterne. Delvis

flydende kurs indebærer, at markedskræfterne primært styrer kurserne, men det hænder, at cen-

tralbankerne griber ind i kursdannelsen. Delvis fastkurs betyder, at centralbanken styrer valuta-

kursen inden for en fastsat ramme. Den faste kurs, betyder at der er en helt fastsat kurs mellem to

valuta.

I Danmark har vi delvis fastkurssystem overfor euroen. Dette betyder, at den danske

krone som udgangspunkt ar bundet fast til euroen, hvor den må svinge indenfor en ramme på 2,25

pct. af centralkursen, som er 7,46038 kr.

Et lands centralbank har også mulighed for at regulere kurserne. Derudover kan de givne valuta

også devalueres eller revalueres. Devaluering betyder, at den pågældende valuta bliver nedskrevet i

værdi og dermed svækkes valutaen relativt overfor andre valutaer. Revalueres en valuta derimod

opskrives værdien, hvorfor denne valuta styrkes relativt overfor andre valutaer. Således er revalue-

ring og devaluering forskellig fra hhv. depreciering og appreciering, idet et lands regering og/eller

centralbank aktivt politisk og administrativt ændrer valutaens værdi, mens det ved de- og apprecie-

ring udelukkende sker ved udviklingen i valutamarkedet.

2. Analyse af fordele og ulemper ved euroen

Samt yderligere en analyse af fordele og ulemper for Danmark ved deltagelse i euro-

[navn fjernet] og [navn fjernet] Afleveringsopgave 6 6. december

2S, Niels Brock Eliten International økonomi 2015

Valutapolitik Side 3 af 9

Euroen blev indført som den officielle valuta i eurozonen i 1999. En fælles valuta som euroen med-

fører både fordele og ulemper (flere af hvilke der er indbyrdes forbundet), som i det følgende vil

blive gennemgået.

En klart fremtrædende fordel ved euroen er en øget økonomisk stabilitet og vækst i hele euroområ-

det. Dette kan tilskrives det umiddelbart større udvalg af produkter og services samt de mere stabi-

le og gennemsigtige priser i euroområdet, der ligeledes kommer af euroens indførsel, og som

kommer både virksomheder og privatpersoner til gode. De rammer, euroen administreres inden

for, gør den til en stabil valuta med lav inflation og lav rente.

Inden euroens indførsel var man, både som privatperson og som stor international

virksomhed, nødsaget til at veksle valuta ved handel med andre lande. Dette betød ekstra omkost-

ninger og risici (i forbindelse med hhv. valutakurssikring og -ændringer), samt ingen eller meget

begrænset gennemsigtighed ved grænseoverskridende transaktioner. Med euroen som fælles valuta

vil man dog som EU-borger, og ikke mindst som virksomhed i EU, langt lettere kunne gennemskue

priser på tværs af landegrænser, idet alle lande anvender samme valuta. Dermed vil den enkelte

forbruger let kunne finde det sted, hvor et givent produkt er billigst, og samtidig vil virksomheder

blandt andet kunne investere deres penge langt mere effektivt, idet der ikke skal tages hensyn til

valutarisici. Dermed bliver det indre marked langt mere effektivt, finansmarkeder bliver mere inte-

grerede, og det bliver langt mere omkostningsfrit og mindre risikabelt at drive virksomhed i euro-

området.

Det større udvalg og de mere gennemsigtige priser, jf. ovenstående afsnit, vil alt andet lige medføre

en styrkelse af handel og investeringer EU-landene imellem, hvilket igen gør euroområdet attrak-

tivt for virksomheder fra ikke-EU-lande. Dermed bliver euroen med tiden mere udbredt, i takt med

at euroområdets størrelse øges, hvorfor euroen bliver en attraktiv reservevaluta for andre lande.

Dette, samt den generelle udbredelse af euro, giver EU langt mere indflydelse på den globale øko-

nomi. Med tiden kan euroen således blive en international anerkendt handelsvaluta, hvilket giver

euroen og eurozonen en endnu vigtigere rolle i den globale økonomi. I kraft af euroområdets sta-

digt øgede størrelse og styrke er det ligeledes bedre udrustet mod økonomiske påvirkninger fra

resten af verden, eksempelvis prisstigninger på olie eller uro på valutamarkederne, der ellers i høj

grad kan påvirke euroområdets økonomiske situation.

På trods af de omfattende og åbenlyse fordele ved euroen, kan der ligeledes argumenteres for en

hel række ulemper. En af de mest tungtvejende er, at eurozonen ikke er et optimalt valutaområde.

Der er godt nok (i teorien) fri bevægelighed af arbejdskraft og kapital, hvilket er ét af kriterierne for

[navn fjernet] og [navn fjernet] Afleveringsopgave 6 6. december

2S, Niels Brock Eliten International økonomi 2015

Valutapolitik Side 4 af 9

et optimalt valutaområde.

Den frie bevægelighed af arbejdskraft fungerer dog ikke helt i praksis,

grundet markante sprog- og kulturforskelle EU-landene imellem.

Der er endvidere adskillige andre af kravene til et optimalt valutaområde, herunder

eksempelvis at de deltagende lande ikke følges ad konjunkturmæssigt. Dette ses tydeligt på Sydeu-

ropa, der både ramtes meget hårdere af finanskrisen end Nordeuropa, og ligeledes har haft sværere

ved at komme på fode igen. Dette vidner ligeledes om, at EU-landene ikke reagerer ens på økono-

miske chok, som de ellers burde, for at eurozonen skulle være et optimalt valutaområde.

Euroen giver EU-borgerne et håndgribeligt symbol på den europæiske identitet, men på den anden

side argumenteres der for, at de deltagende lande til en vis grad mister deres nationale identitet. Et

lands valuta er en stor del af den nationale identitet, og når man ved eurodeltagelse opgiver hidtil

nationale anliggender såsom penge- og finanspolitik til fordel for EU-styrede politikker, mister

man ligeledes en stor del af sin selvstændighed og dermed også national identitet og suverænitet.

En anden ulempe ved euroen er således også, at de deltagende lande mister muligheden for førelse

af selvstændig penge- og finanspolitik. Danmark har allerede mistet en stor del af selvstændighe-

den ved deltagelse i ERM2-samarbejdet, idet dette bevirker, at pengepolitikkens primære fokus er

fastholdelse af kronekursen, mens finanspolitikken møder store begrænsninger i kraft af konver-

genskravene, finanspagten og budgetloven. Det er ligeledes en nødvendighed af føre finanspolitik

med hensyn til resten af eurozonen for at undgå, at spændinger landene imellem bliver for store.

Penge- og rentepolitik har man efter indførelse af euro ingen direkte kontrol over, da denne er fæl-

les for hele eurozonen.

Alle ovennævnte fordele og ulemper ved euroen gør sig naturligvis også gældende for Danmark.

Dog er der for Danmark specielle forhold ved eurodeltagelse, der er værd at overveje. I kraft af

Danmarks deltagelse i ERM2-samarbejdet, høster Danmark allerede en del af de fordele, der er ved

euroen, ved at holde en nogenlunde fast kurs over for euroen.

En fordel ved at indføre euroen i Danmark, tager sig især godt ud i lyset af valutauro-

lighederne i starten af 2015. Presset på kronen var massivt, efter af den schweiziske centralbank

ophævede deres bånd til euroen, og der blev således spekuleret massivt i, om hvorvidt Danmark

ligeledes ville ophæve bindingen til euroen. Denne uro på valutamarkedet ville dog slet ikke kunne

komme på tale, hvis Danmark allerede havde indført euroen. For det første ville Danmark jo have

afskaffet kronen, hvorfor der i sagens natur ikke ville kunne spekuleres mod denne. Risikoen for

spekulation mod euroen vil dog ligeledes være noget nær lig nul, da euroen er en alt for stor valuta

International Økonomi A, Henrik Kureer, www.ioa.systime.dk

[navn fjernet] og [navn fjernet] Afleveringsopgave 6 6. december

2S, Niels Brock Eliten International økonomi 2015

Valutapolitik Side 5 af 9

til at det i praksis ville give mening at spekulere i den, og dermed udsættes Danmark ikke for det

uhensigtsmæssige store pres på valutaen, som det flere gange er set ske.

Ved at overgå fra egen valuta til euroen vil der opnås en ekstra møntningsgevinst. Baseret på den

nuværende udstedelse af pengesedler i Danmark og eurozonen, anslås denne møntningsgevinst til

at stige med godt 1 milliard kr., eller 0,7 pct. af BNP årligt. Denne vil sandsynligvis stige i takt med

udbredelsen af euro som internationalt betalingsmiddel.

Hvis Danmark overgår til fuld ØMU-deltagelse, vil Danmarks økonomiske situation indgå i beslut-

ningsgrundlaget for ECB. Dette betyder, at alle medlemmerne i Styrelsesrådet vil skulle tage hen-

syn til eksempelvis danske inflationsforhold i deres beslutningstagen. Endvidere vil Danmarks Na-

tionalbankdirektør deltage i møder i ECB's styrelsesråd, hvor pengepolitikken for eurozonen tilret-

telægges.

En ulempe, der i høj grad spiller ind for Danmark som muligt euroland, er dog, at

mange af de mindre lande kun har meget begrænset (eller endda slet ingen) indflydelse pengepoli-

tiske beslutninger. Eftersom Danmark er et så forholdsvis lille land (Danmarks BNP udgør blot ca.

2,5 pct. af det nuværende euroområdes BNP), er der derfor en betydelig risiko for, at Danmark

overrumples af de større EU-lande, og dermed ikke får tilgodeset nationale behov.

Idet Danmark er medlem af EU, er Danmark allerede underlagt de finanspolitiske regler i EU-

traktaten og stabilitets- og vækstpagten. Dog kan Danmark ikke underlægges bøder, i modsætning

til de lande, der er medlemmer af ØMU'en, hvis underskuddet på den offentlige saldo overskrider 3

pct. af BNP. Dette vil så naturligvis ændres, hvis Danmark indfører euroen.

De seneste års massive økonomiske problemer i adskillige EU-lande har medført bevillinger af an-

seelige hjælpepakker og lån til de nødstedte lande. Danmark har ved at stå uden for euroen undgå-

et at skulle bidrage økonomisk til disse hjælpepakker, og dermed haft en økonomisk fordel. Hvis vi

deltager i eurosamarbejdet kan vi i fremtiden være nødsaget til at bidrage til hjælpepakkerne, og

dermed miste den opnåede fordel.

Der er således både betydelige fordele og ulemper ved euroen – både generelt for euroen som valu-

ta, men specielt også for Danmark, når et fuldt ØMU-medlemskab overvejes. Det skal dog bemær-

kes, at spørgsmålet om euroen i høj grad er politisk – og dermed ikke blot økonomisk – betonet,

idet en del af argumenterne både for og imod handler om politik.

Dansk Økonomi, Forår 2009, Resumé

[navn fjernet] og [navn fjernet] Afleveringsopgave 6 6. december

2S, Niels Brock Eliten International økonomi 2015

Valutapolitik Side 6 af 9

Formandsskabet for De Økonomiske Råd har ligeledes vurderes, at "de økonomiske konsekvenser

for Danmark ved at erstatte kronen med euroen er små, men at det er sandsynligt, at der er en be-

skeden økonomisk nettogevinst ved at tilslutte sig ØMU'en. Spørgsmålet om fuldt dansk medlem-

skab af ØMU'en bør derfor i højere grad afgøres ud fra politiske overvejelser om, hvilken rolle

Danmark bør spille i det fremtidige europæiske samarbejde, end ud fra snævre økonomiske overve-

jelser".

3. Vurdering af den danske valutapolitiks muligheder og

begrænsninger

Den danske valutapolitik føres med udgangspunkt i ERM2-aftalen og det danske fastkurssystem

med euroen. Fastkurssamarbejdet giver Danmark begrænsninger i forhold til valutapolitikken, idet

denne skal føres med henblik på at holde valutakursen inden for udsvingsbåndene og så tæt på

centralkursen som muligt – altså skal der ikke bare de- og revalueres i tide og utide. Det er således

en markant begrænsning for valutapolitikken, at Danmark ikke frit kan de- og revaluere kronen.

Det skal dog bemærkes, at der i visse situationer alligevel kan ændres på valutakursen i ERM2-

samarbejdet.

En fordel ved fastkurspolitikken er dog, at kronens værdi på alle tidspunkter ligger

tæt på ad euroen, hvilket igen sikrer handlen med eurozonen. Således oplever den danske valuta-

politik både muligheder og begrænsninger.

De valutapolitiske instrumenter, devaluering og revaluering, byder ligeledes begge på muligheder

og begrænsninger.

En devaluering vil typisk skyldes konkurrenceevnevanskeligheder eller problemer

med betalingsbalancen – eller at den danske krone er overvurderet, hvorfor der er et nedadgående

pres på denne. En devaluering vil være en nedskrivning af den danske krones værdi.

En devaluering af kronen vil have flere følger. Devalueringen kan først og fremmest forbedre det

den danske priskonkurrenceevne, idet danske varer bliver relativt billigere i forhold til de uden-

landske på det internationale marked. Dog betyder det også at udenlandske importvarer bliver dy-

rere, hvilket medfører en importeret inflation, som på længere sigt lader reallønnen falde samt ud-

vander den positive effekt af devaluering på nogle samfundsøkonomiske mål (Beskæftigelse, øko-

Dansk Økonomi, Forår 2009, Resumé

International Økonomi A, Henrik Kureer, ioa.systime.dk

[navn fjernet] og [navn fjernet] Afleveringsopgave 6 6. december

2S, Niels Brock Eliten International økonomi 2015

Valutapolitik Side 7 af 9

nomisk vækst, betalingsbalance), der således er begrænset. En dansk devaluering vil typisk (men

dog ikke nødvendigvis) skulle tages i samarbejde med ECB.

Ved revaluering opskrives kronens værdi derimod, i tilfælde af at den er overvurderet.

Dette medfører alt andet lige en forværret priskonkurrenceevne, da danske produkter i udenlandsk

valuta bliver dyrere på det internationale marked. Dog blev udenlandske varer billigere i danske

kroner, hvilket alt andet lige øger købekraften i husstandene.

Selvom både revaluering og devaluering er en mulighed for den danske valutapolitik er det ikke

noget, man har gjort siden 1982, hvor man overgik til fastkurssamarbejdet. Der skete et paradig-

meskift i den danske økonomi efter adskillige devalueringer op gennem 1970’erne og starten af

1980’erne.

Som nævnt udhules effekten af devaluering på sigt af importeret inflation kombineret med forrin-

gelse af konkurrenceevnen, hvorfor det på længere sigt ikke er god løsning. Det kan desuden med-

føre en ”devalueringsbølge”, hvilket betyder, at flere lande følger devaluering, for også at forbedre

deres priskonkurrenceevne. Dette skaber en dårlig spiral, der er til skade for verdensøkonomien.

4. Litteraturliste

Danmarks Nationalbank: www.nationalbanken.dk

De Økonomiske Råd: Dansk Økonomi, forår 2009, Danmark og euroen.

De Økonomiske Råd: Dansk Økonomi, forår 2009, Resumé

Europakommissionen: Hvad skal vi med euroen? Lokaliseret den 3. December 2015 på

http://ec.europa.eu/economy_finance/euro/why/index_da.htm

Folkebevægelsen: Fakta og argumenter. Kort og kontant om euro og ØMU. Lokaliseret den 3.

december 2015 på http://www.folkebevaegelsen.dk/kampagner/nej-til-euroland/article/fakta-og-

argumenter

Jespersen, J.: Eurozonen er ikke et ‘optimalt valutaområde’. Altinget. Lokaliseret den 3. december

2015 på http://www.altinget.dk/artikel/euro-zonen-er-ikke-et-optimalt-valutaomraade

[navn fjernet] og [navn fjernet] Afleveringsopgave 6 6. december

2S, Niels Brock Eliten International økonomi 2015

Valutapolitik Side 8 af 9

Kjær, J. S.: Økonomer: Fordel af stå uden for euroen. Politiken. Lokaliseret den 3. december 2015

på http://politiken.dk/oekonomi/ECE1334909/oekonomer-fordel-at-staa-uden-for-euroen/

Kureer, H. (2010): International Økonomi A1. iBog fra forlaget Systime, ioa1.systime.dk

VALUTAKURSER. http://www.valutakurser.dk/currency/showgraph.aspx?valutaid=638311. Lo-

kaliseret den 27. November 2015