1
Naturgeografi – vand
Vil den tilgængelige mængde godt grundvand i Danmark også være til
stede i fremtiden?
I denne opgave vil jeg kigge på vand i Danmark. Jeg vil se på hvordan nedbøren opstår og opfører
sig. Jeg vil se på vandets kredsløb. Jeg vil se på grundvandet; ændringer, forurening af grundvandet
og om vi i fremtiden kan nyde godt at vores grundvand.
Nedbørsdannelse. En typisk nedbørsdannelse kan se sådan ud: Varmt vand fordamper. Dampen
stiger til vejrs og bliver til skyer. Når skyerne er fuldt mættede, dvs. at de ikke kan rumme mere
vand, og de bliver kølet ned, afgiver de fugten. Det kan ske som regn, hagl eller sne. Hvor meget
vand en sky kan rumme afhænger af temperaturen. Jo varmere skyen er, jo mere vand kan den
indeholde. Dvs. når den er kølet ned, afgiver den væde.
I Danmark stammer nedbøren typisk fra havvand. Havvand fra Vesterhavet eller Atlanterhavet
fordamper, og på grund af vestenvinden driver skyerne ind over land, og afgiver der deres væde.
Der er tale om et langt kredsløb.
Nettonedbør. Nettonedbøren er forskellen mellem nedbør og evapotranspiration (den samlede
fordampning fra jordoverfladen). I Danmark har vi i de fleste af årets måneder en positiv
nettonedbør, men fra april til august er nettonedbøren negativ. Det vil sige at der forsvinder mere
vand, end der kommer. Der er derfor behov for mere vand, og det belaster grundvandsreserverne.
På grund af variationer af fordampning og nedbør i hele Danmark, vil grundvandsspejlet,
overfladen af grundvandet, variere i løbet af året. Jorden selv har dog også betydning for
grundvandet – eller konsistensen har. Hvor der er sandet jord, når nedbøren hurtigere ned til
grundvandet. Det er dog ikke altid en fordel. Da vandet siver hurtigt igennem sandjorden, kan det
ikke blive renset lige så godt, som hvis det er i lerjord. I lerjord siver nedbøren langsomt ned, men
bliver renset meget bedre. Dog er jorden nogle gange så kompakt at vandet ikke kan trænge
igennem, og derfor løber videre til vandløb. Det kaldes en overfladisk afstrømning. Det er bedst at
have sin mark på lerjord, frem for sandjord. Lerjord holder bedre på vandet, og det gør det lettere
for planterne at optage det de skal bruge. Der kan man snakke om jordens porøsitet. Det er et
udtryk for poreindholdet i jordlagene. Jo større poreindhold (lerjord har større end sandjord), jo
2
bedre holder det på vandet. Sandjord har et porevolumen på 35-55 % i forhold til lerjords 35-70 %.
Planterne får deres jord fra jordvandszonen. Det er den umættede (hvor alle pore ikke er fyldt op
med vand) zone mellem grundvandsspejlet og overfladen. I rodzonen optager planterne også
deres vand.
Nedbørsfordeling i Danmark. I Danmark regner det mest i Sydvestjylland. Der falder årligt 900 mm
regn i det område. Der falder mindst regn nordvest for Sjælland. Der ligger meddelnedbøren på
under 500 mm. Der hvor der falder mest regn, er der også meget sandholdig jord. Det gør at
vandet lynhurtigt siver ned til grundvandet, men ikke er af lige så god kvalitet som i resten af
landet. Det skyldes at sandjord renser vand dårligere end lerjord
1
.
Vandets kredsløb. Mængden af vand på Jorden er konstant. Det indgår alt sammen i et kredsløb.
Når man snakker om vandets kredsløb, kan man snakke om 3 kredsløb: Det korte, det lange og det
længste. Det korte går ud på at vand fra havet fordamper, og nedbøren falder ned over havet igen.
Det lange går ud på at havvand fordamper, driver ind over land som skyer, regner som nedbør ned
på jorden, hvor en del af det flyder tilbage i havet, og andet siver ned til grundvandet, hvor vi kan
bruge det. Det længste går ud på at havvand fordamper, driver ind over land, op i bjergene og
falder som sne. Når sneen smelter, strømmer vandet ned ad bjergsiden, og ned til jorden, hvor
noget siver ned i jorden og andet strømmer ud i havet. Det er en sæsonbetinget afsmeltning, da
sneen ikke smelter og strømmer ned om vinteren, da der er for koldt.
1
Se nettonedbør
3
Vandbalanceligningen. Vandbalanceligningen ser sådan ud: Nedbør = fordampning + afstrømning
+ ændring i grundvandsmængden. Det vil sige at når det regner, vil der opstå en fordampning. Den
fordampning vil blive til nedbør det korte kredsløb. Når det regner, vil noget at vandet falde
ned på lerjord, og noget vil strømme tilbage i søen/havet det lange kredsløb. Når det regner, vil
noget af nedbøren sive hele vejen ned til grundvandet, hvor det kan blive optaget af træerne eller
sive ud i søer det længste kredsløb.
Grundvandsdannelse. Vores grundvand dannes af nedbør.
2
Permeabilitet. Permeabilitet for et porøst medie er:
Hvor
κ
I
er permeabilitet,
C er en ubenævnt konstant som er relateret til konfigurationen af strømningsveje
d er den gennemsnitlige eller effektive porediameter.
3
Punkt og fladeforurening. Ved forurening af grundvandet forstås to slags forurening: punkt og
fladeforurening. Kort sagt er punktforurening forurening af et forholdsvis lille område, hvor
fladeforurening er forurening af et stort område. Grundene til punktforurening kan være at man
deponerer en masse affald et bestemt sted, i længere tid. Det ses hyppigst at kemikaliefabrikker,
medicinalvarefabrikker, servicestationer, farve- og lakproducenter, gasværker osv. Forurener med
deres affald. Forureningen forekommer hvis f.eks. gift eller kviksølv siver ned i grundvandet. Men
hvad kan man så gøre for at stoppe eller afhjælpe det? Er jorden forurenet af olie, kan man ilte
jorden, og derved fremskynde mikroorganismernes nedbrydning af de uønskede stoffer. Hvis det
er et lille areal, kan man også varme jorden op til over 100 grader, og suge den ny skabte gas op.
Ved mindre forurening kan man plante træer der kan optage og bruge vandet, og derved mindske
nedsivningen til grundvandet. Er der forurenet med tungmetaller, deponerer man jorden, til
steder hvor giften ikke kan sive ned i grundvandet.
I nogle tilfælde kan det forurenede vand renses. I andre tilfælde pumper man det op, så det ikke
2
Se vandets kredsløb
3
http://da.wikipedia.org/wiki/Permeabilitet_(hydrodynamik)
4
spreder sig til resten af grundvandet. Det er dog sket at vandet er så forurenet, at man helt må
droppe at bruge vandet fra det sted.
Fladeforureningen er hovedsagligt opstået på grund af landbruget. Når en landmand gøder sin
mark, og/eller sprøjter den med gift og pesticider, siver det ned i grundvandet. Det sker jo over
store arealer, da det er hele marken der skal gødes/vandes. Når han så vander den, tærer han
også på grundvandet. Industrien er også skyld i fladeforurening. Alt det der bliver brændt af, stiger
til vejrs, og falder ned som syreregn, hvilket bidrager til fladeforureningen.
Bæredygtighed. I Danmark har vi generelt meget rent drikkevand. Dog er det rapporteret at der er
mange pesticider og anden forurening i vores drikkevand. Vores problem er dog ikke lige så stort
som i andre land f.eks. Afrika og Asien. I disse lande er drikkevandsforsyningen meget lav på grund
af den store forurening. Det skyldes deres dårlige udvikling af landet. De har simpelthen ikke råd til
at rense deres vand, lige så godt som vi renser vores. Der er dog også eksempler på, at
drikkevandet er dårligt steder i Europa. Indtil videre har Danmarks drikkevand det ”rigtig godt”.
Men spørgsmålet er så om det forbliver sådan. Hvis der ikke bliver gjort noget ved forureningen af
grundvandet, kan vi stå med et meget stort problem. Vi kan blive afhængige af andre nationer, for
at få fat i rent drikkevand. Det vil beskadige vores økonomi voldsomt.
Konklusion. Vi mennesker elsker vand. Vi har brug for vand for at overleve. Når vand nu er så
vigtig for os, burde vi så ikke gøre mere for at bevare og/eller skåne det? Hvis den danske
befolkning bliver bevidste om den nuværende forurening, og den mulige forurening, er jeg sikker
på at den tilgængelige mængde godt grundvand også vil være til stede i fremtiden. Der er allerede
sket markante fremskridt indenfor forebyggelsen af forurening af grundvandet. Det handler om at
beskytte det man har nu, og så forske i billigere metoder i at rense vandet. Genbrug er også en
væsentlig faktor, hvis man ønsker at bibeholde den nuværende mænge godt grundvand i
Danmark. Hvis man undgår at bruge for meget at det rene drikkevand på toiletskyld og
radiatorvarme, kan man spare en masse den vej.
Frederik Fisker Wæhrens.