STX 2.g
STX 2.g
1
Vandets kredsløb
1. Hvad er karakteristisk for vand som ressource?
Vand er en forudsætning, for en hver levende organismer bliver udgjort af vand. Jorden består
STX 2.g
for vand da mennesketallet er stigende. Vi har i dag grundvandsressourcer som for hver dag
bliver formindsket. Forårsaget klimaændringer, falder der mindre nedbør nogle steder på
kloden. Dette medførere til at den potentielle fordampning øges.
2. Hvad er karakteristisk for drikkevandsforsyningen i Danmark i f.h.t. de
sydeuropæiske lande?
I Danmark er drikkevandsforsyningen sikret, da vi har rigeligt af vand. Med
klimaændringer, er vi en af de lande hvor der falder mere nedbør mens der i andre lande
falder mindre. Vandet har altid ikke en god kvalitet, derfor forsøger man gennem
vandplaner at beskytte kvaliteten af vand mod forurening. I de sydeuropæiske lander er
grundvandressourcer manglende, dette kan skyldes f.eks. befolkningstætheden.
3. Hvor stort er danskernes vandforbrug?
Danskernes vandforbrug i gennemsnit 160 L vand om dagen. Maksimummet er 110 L om
dagen, for en eneboende. Hvis der er flere i husstanden er det 82 L om dagen. Det svarer til
hhv. 40 og 30 m
3
om året.
4. Beskriv hvad modellen over vandets kredsløb viser?
Billedet under der illustrere vandets kredsløb, viser cirkulationen af vandet i naturen.
Vandet indgår i forskellige former som er gasform, flydende form og fast form. I havet,
søer, vandløb og på jorden er vandet en flydende form. Under kredsløbet sker der en
fordampning, hvor vandet går fra at være flydende form til gas form. Når der falder
nedbør som sne, er vandet fast formet.
2
5. Beskriv vandets kredsløb vha. vandbalanceligningen: N = F + Ao + Au +/- ∆R
altså, hvor finder du de enkelte elementer i vandbalanceligningen i figurerne
t.v.? (Ao = overfladisk afstrømning, Au = underjordisk afstrømning og ∆R =
ændring i reserver - f.eks. i grundvandbeholdning)
(N) er nedbør, som falder fra skyerne ned efter en fordampning fra havet (F) efter
vandets faseskift. (Ao) er en overfladisk afstrømning, som på billedet ses på 190. Fordi
det ikke fordamper Vandet kan ikke sive ned evt. fordi jorden består af ler. (∆R) er
nedsivning af grundvandet som strømmer som (Au) underjordisk afstrømning,
6. Overvej hvilke forhold der er bestemmende for størrelsen af de enkelte led i
vandbalancen
a) N = Den globale opvarmning spiller en stor rolle for nedbørsmængden. For at der
skal falde nedbør skal jorden opvarmes og vandet skal fordampes.
b) F = Den nedbørsmængde der falder, er den mængede der fordampes ved hjælp af
solens opvarmning.
c) Ao = Overfladisk afstrømning afhænger jordbundstypen, jo tættere jorden er jo
mere afstrømning bliver der. Vandet strømmer, fordi det ikke fordamper.
d) Au = Den underjordiske afstrømning er afhængig af det hydrauliske potentiale, der
beskriver hvor hurtigt vandet strømmer i jorden. Dette er afhængig af
jordbundstypen og hældningen.
e) ∆R = Nedsivning er afhængig af sandjordene og porerenes størrelse. Vandet
infiltrere hurtigere gennem sandjord.
7. Beregn fugtighedsindeks for Sjælland
a) Er der nedbørsoverskud eller underskud ?
I Sjælland er der nedbørsoverskud da resultatet er større end 1.
b) Angiv værdien af overskuddet eller underskuddet i mm vand
indeks :720 (N) / 490 (F) = 1,46 mm
3
Nedbørsfordeling
8. Hvad anvendes ´fladsingaturen´ til på dette kort?
Farverne på billedet angiver højde over havet og havdybder. Kortet angiver med
fladesigantur adminstrative grænser og forekomser af bestemte forhold for de givne
enheder.
9. Hvor i Danmark er nedbørsmængden størst ? Hvorfor?
På billedet ses en nedbørsvariation. Den største nedbørsmængde falder I det
sydvestlige Jylland med 800 – 900 mm. På SJælland er nedbørdsmægnden mindst med
500 – 600 mm nedbør. Dette skyldes det frontsystemernes passage fra sydvest over
Danmark. Når fronterne passere fra havet over et landområde vil luftmassen påvirkes
af tempareturforskel og højdeforskel, der er med til at danne nedbør.
Vandbalancen i Danmark
10. Gør dig klart hvad figur 3 viser og hvordan den skal læses?
Figur 3 illustrere vandbalancen for Danmark over et år. Ved x – aksen læses de
forskellige måneder efter rækkefølge og y – aksen er mængden for nedbør og
fordampning. Vi kan se variationen på grafen med de forskellige blokke.
11. Beskriv vandbalancen for Danmark dvs. I hvilke måneder har vi
nedbørsoverskud og hvornår vi har nedbørsunderskud
Vi har nedbørsoverskud i følgende måneder januar, februar, marts, september,
oktober, november og december. I månederne april, maj, juni, juli og august er der
nedbørsunderskud, da det bliver varmt den periode. Der falder minder nedbør end der
fordamper.
12. Hvor kan du genfinde vandbalancens enkelte elemeter N = F + Ao + Au +/- ∆R
i figur 3?
Vandbalancens to vigtigste elementer er fordampning og nedbør.
4
13. Hvordan kan der egentlig i sommermånederne fordampe mere vand end der
falder som nedbør i samme periode?
Det kan være den vandmængde fra vintermånederne, der ikke blev fordampet eller is
der blev smeltet i den periode.
14. Overvej hvilke miljøproblemer som er knyttet til vandbalancen i Danmark i
vinterhalvåret?
Opvarmning af huse med skorsten, der bliver fordampet røg som ville falde ned igen
som nedbør.