1
1.1 Forord
Denne rapport er udarbejdet på Euc-syd i Sønderborg, på Htx linien. Rapporten er
udarbejdet af [navn fjernet] 2.x i tidsrummet august - september.
Under udarbejdelsen er der indhenetet informationer fra Energi ministeriet, Vestas
a/s, Bonus Energy a/s, Ar-con solvarme a/s,
Der skal rettes en tak til Ansatte ved Marstal og Ærøskøbing Fjernvarme, for vores besøg,
på de respektive arbejdspladser.
1.2 Indhold
2
1.1 Forord
1.2 Indhold
1.3 Indledning
1.4 Opbygning af rapporten
2.0 Vedvarende energi
2.1 Miljø
2.2 Økonomi
2.3 Politik (“Energi 21”)
3.1 Vindenergi
3.1.1 Lidt historie om vindkraft
3.2 Økonomi
3.3 Politik
4.1 Solenergi
4.1.1 Forskelige typer af solenergi
4.1.2 Aktiv solvarme
4.1.3 Passiv solvarme
4.1.4 Solcelleanlæg
4.2 Økonomi
4.3 Politik
5.1 Biomasse generelt
5.2 Økonomi
5.3 Politik
6.1 Halm til energiformål
6.2 Økonomi
6.3 Politik
7.1 Træ til energiformål
7.2 Økonomi
7.3 Politik
8.1 Biogas
8.2 Økonomi
8.3 Politik
9.1 Bølgeenergi
9.2 Økonomi
9.3 Politik
10.1 Vedvarende energi-ø
10.2 Ærø´s deltagelse i projektet
11.1 Konklusion
11.2 Litteraturliste
11.3 Bilag
1.3 Indledning
Projektet om vedvarende energi, startede i maj - juni 1999, men blev for alvor
påbegyndt i august. Projektet er startet udfra en konkurence der fandt sted inden
3
projektets påbegyndelse, det handlede om danske øers evne til at selvforsyne sig med
energi. Udfra dette grundlag var vi på Ærø for at se de anlæg, der var anlagt i forbindelse
med konkurencen.
Det var så målet at der udfra dette emne skulle skrives et projekt om vedvarende
energi. Det viste sig dog hurtigt at grundlaget for opgaven svandt ind til et yderst
beskedent grundlag. Men det er dog beskrevet i andre afsnit
I denne raport er det forsøgt belyst. Specialet er det politiske og samfundsmæsige
aspekt for etablereing og drift af vedvarende energi anlæg i Danmark.
Der er tillige beskrevet de økonomiske forhold omkring vedvarende energi. Der er
dog ikke lagt så stor vægt på disse, da det er begrænset hvad der gives af økonomiske
beregninger
Miljøet er også beskrevet men ligger under det der kan kaldes smfundsmæssige
aspekter, men der er også miljø vurderinger i rapporten.
Hvis man skal vælge et energi emne der er under speciale kan det værre solenergi,
da der er beskrevet de forskellige energi typer. Men også biomasse er der lagt stor vægt
på. Dette indebærre halm, træ og biogas.
1.4 Opbygning af rapporten.
Denne raport er som nævnt i indledningen opbygget omkring de tre nøgleor Miljø -
Politik og Økonomi. Ved ethvert nyt emne starter med en kort beskrivelse af teknik og
miljø. Dette hedder altid X.1 altså miljøet er altid beskrevet i det første afsnit om emnet.
Økonimien er altid beskrevet i afsnittende X.2. Mens politken og det samfundsmæssige
ligger i afsnit X.3
2.0 Vedvarende energi.
Vedvarende energi. Er energi, der ikke slipper op. Vedvarende energi er også
alternativ energi til forsille brændstoffer. Grunden til at det er et alternativ skyldes, at kul,
olie og naturgas, er lettere at udnytte og billiger på nær naturgas. Det burde være omvendt
at den vedvarende energi var hoved energi kilden, og de forsille brændstoffer var den
alternative energi. I de følgende afsnit kommer der en kort beskrivelse af de forskellige
vedvarende energi typer. Først en generel beskrivelse, der efter en kort beskrivelse
økonomien og tilsidst en politisk beskrivelse af energienforholdene.
2.1 Miljø
Miljøet er den store vinder når man snakker om vedvarende energi, da alt hvam
man idag kebder til af vevarende energi er CO
2
neutralt. Dette betyder at det ikke afgiver
mere CO2 når der brændes eller udnyttes, end det når at optage. Man kan også sige at
olie og andre forsile brændstoffer er CO
2
neutrale, men dette er over en meget lang år
række, mens alterntive energi former er neutrale over en ganske kort år række. Grunden til
at man er begyndt at forske i-og ydnytte alternativ og vedvarende energi skyldes at
verdens energi behove er stærkt stigende, mens energi resourcerne er stærkt faldende.
Plus at den meget store mængde af CO
2
der uundgåeligt kommer ved udnyttelse af
brændsler, skaber det man kalder drivhus effekten, hvilket betyder at jorden langsomt
opvarmes, fordi varmen holdes tæt ved jorden af den CO
2
der befinder sig ude i
atmosfæren.
4
Der findes på nuværende tidspunkt mange former for alternativ energi, der alle er
tilgavn for miljøet. Det har der faktisk gjordt i mange år, men det er først i de sidste 10 år at
det virkelig har haft betydning for miljøet, tidliger blev der brugt så meget energi til at
fremstille evt vindmøller at de knap kunne nå at producere det er i alt var brugt på at
fremstille, transportere og opsættte dem. Det samme gør sig gældende ved andre
energianlæg. Det er først i løbet af de den sidste år række at det er blevet en betydelig
gevinst for miljøet.
2.2 Økonomi.
Økonomi er et emne der altid skal tages op til vurdering før man påbegynder et
projekt. Dette gælder også på energi området. Det er ofte økonomien der stopper mange
gode plane om miljørigtig energi, da det absolut er kul der er det billigste. Det ses også
tydeligt på grafen her under.
0
5
10
15
20
25
30
35
Gas olie
Fuelolie
Naturgas
K ul
Træpiller
Flis
Halm
Øre/kW h
CO2-af gif t
Energi af gif t
Pris uden af gif ter
Man har dog forsøgt at kompencere for de store prisforskele med nogle afgifter,
men produktions prisen har også noget at sige, så der er ikke noget at sige til at det er kul
der bliver brugt som en af de store hoved energi kilder i Danmark.
2.3 Politik (“Energi 21”)
Energi 21 er regeringens energi handligsplan og energi målsætning fra 1996.
Gennem tiden har der været 4 energi planer der har afløst hindanden gradvist..
Den første energiplan, havde til formålat sikre Danmark mod forsynings kriser som
den i 1973 / 1974. Denne plan medførte at Danmark fik en energi minister.
Den anden plan, energiplan 81 lagde øget vækt på samfundsøkonomiske og
miljømæssige hensyn, denne plan skulle prøve at begrænse Danmarks energi import og
afhængihed af kul og olie producerende lande.
Den tredje energiplan i rækken habdlingsplanen “Energi 2000”. Denne plan var et
ambitiøst forsøg på at øge brugen af miljøvenlige energi kilder. Den direkte målsætning
lød således:
Energi forbruget reduceres med 15 %
Forbruget af naturgas øges med 170 %
Forbruget af vedvarende energi øges med 100 %
5
Forbruget af kul mindskes med 45 %
Forbruget af olie mindskes med 40 %
CO
2
-emissionen reduceres med mindst 20 %
SO
2
-emissionen reduceres med 60 %
No
x
-emissionen reduceres med 50 %
Disse målsætniger skal efter planen nås inden år 2005.
Den fjerde og sidste energiplan er Energi 21, der bleb introduceret i 1996. Et vigtigt
holdepunkt i Energi 21 er at man fast holder de målsætninger der er blevet sat med energi
2000. I forhold til 1988 niveauet.
Energi 21 forudsætter at vedvarende energi dækker 10 % af landets samlede
energi forbrug i år 2000. Det svare til 75 petajoule, og forøgelsen sker primært ved at
centrale elværkers øgede andvendelse af halm og flis.
Initiativerne på området om vedvarende energi retter sig dermed mod følgende
delmål i Energi 21:
-Øget brug af halm og flis i de centrale værker
-Øget udbybning af decentral kraftvarmeproduktion på halm, flis og biogas
-Adgang til til etablering af biobrændselsanlæg der tidliger var reserveret for
naturgas.
-Gennemføre et mindre forsøgsprogram, der kan belyse grundlaget for produktion
og andvendelse af flydende biobrændsler
Energi 21 arbejder også henimod en øget indsats over for energi spild. Hvilket
betyder at der skal lægges ekstra grønne afgifter på el og varme, men tilgengæld skal der
så ydes større statsstøtte til energi besparende projekter og foretagender.
3.1 Vindenergi
Der findes betydelige uudnyttede vindressourcer i Danmark, både på land og på
havet. Den teknologiske udvikling har gjort vindmøllerne mere effektive, og vindmøller kan
på gode placeringer på land i mange tilfælde producere el til priser, der kan konkurrere
med naturgasfyrede kraftværker. Det er dog ikke muligt at producere energi til den pris et
kulfyret værk kan levere.
Der er i Danmark knapt 5000 vindmøller med en samlet kapacitet på 1200 MW. En
gennemsnitsmølle er i dag på ca. 600 kW.
Danmark er verdens absolut førende vindmølle fabrikant, med verdens tre største
vindmølle fabrikker. På verdensplan har Danmark ved udgangen af 1997 leveret i alt ca.
19.000 møller med en samlet kapacitet på 4300 MW fordelt over det meste af verden.
Man er også begyndt med det der kaldes offshore windpower, hvilket er vindmøller
placeret ude i vandet. Derude er der mere vind, så mølerne levere mere strøm.
3.1.1 Lidt historie om vindkraft.
Vindkraft har i Danmark eksisteret siden 70.erne da energi kriserne kradsede i hele
landet. Der begyndte man for første gang at benytte vindenergi til at fremstille elektricitet.
Man har jo brugt vindmøller i mange hundrede år, til landbrug. Men i slutningen af 70 erne
og begyndelsen af 80 erne, kom der gang i den danske mølle industri, alleredde der blev
6
Danmark førende på verdens markedet for vind energi. I begyndelsen var møllerne ikke
ret store og efektive men op gennem årene er møllerne blevet ret store og yderst efektive
set i forhold til de møller der er blevet opsat gennem 80 erne. Fra at værre på mellem 10
og 50 kW. Er de vindmøller der opstilles idag på mellem 600 og 1,65 MW. Der er den
største mølle på markedet i øjeblikket. Der er dog opstillet møller med en effekt på optil 2
MW men disse er kun forsøgs møller og er ikke i prduktion.
3.2 Økonomi
Der er naturligvis en økonomisk fordel ved at inverstere i vindmøller. Nogle vælger
at inverstere i en mølle helt privat, hvilket betyder at man står med alle udgifter og
indtægter, det kan værre ne fordel med indtægterne, da man her får rigtig mange penge.
Men hvis der sker uforudsette ting kan det blive en dyr fornøjelse, og man kommer til at
vente længe inden man ser noget til det overskud der kommer, og det bliver heller ikke så
stort som det kunne værre.
Andre vælge rat inverstere gennem en mølle forening, der så ejer nogle møller som
folk så køber anparter i. Dette betyder at man ikke sider med nogen større økonomisk
risiko andet end det man har inskudt i sine anparter, men man for så heller ikke så meget
udbytte som hvis man var ene ejer af en eller flere møller. Regnskabs overslag for en
gennemsnits mølle i Danmark, findes i bilag nr.1.
3.3 Politik
Vind energi er nok den alternative energiform der har størst politisk tilslutnig over
hele verden. Det skyldes nok at det er den energi der er er mest effektiv og giver et pænt
økonomisk afkast, det er også let at udnytte vindenergien. I Danmark har man for at
fremme vindkraften fremsat speciele skatteregler for vindmøller, plus at virksomheder der
ejer vindmøllre kan fremlægge et grønt regnskab, hvilket betyder at de ikke behøver betale
alle de grønne afgifter de bliver pålagt via andre resourcer der benyttes i virksomheden.
Dette er til for at fremme vindkraften.
4.1 Solenergi
Solenergien er den reneste og naturligste energiform, der findes. Den forekommer
overalt på jorden, og der er så rigeligt med solindfald på kloden - også i Danmark - at vi
forureningsfrit kan forsynes os selv med energi i langt større mængder end vi gør i dag.
Udnyttelse af solenergi er forholdsvis dyr i anlægsomkostninger, men billig i drift og
ekstremt miljøvenlig. En anden fordel ved solenergi er, at et solvarmeanlæg let kan
indpasses i en almindelig husstands energiforsyning.
4.1.1 Forskellige typer af solenergi:
4.1.2 Aktiv solvarme
Et solvarmeanlæg omsætter solens energi til varme. Anlægget består af en eller
flere solfangere, alt efter ønske og økonomi, som f.eks. placeres på taget, og en
varmtvandsbeholder inde i huset.
I solfangeren opvarmer solens stråler en væske (vand tilsat frostvæske). Denne
væske transporteres gennem rør til varmtvandsbeholderen, hvor den afgiver sin varme, før
7
den sendes retur. Vandet i solcellerne kommer altså ikke ud i husets radiatore, men bliver i
et lukket system, så det er ikke vand fra solcellerne der kommer ud af vandhanen når man
åbner for den varme hane. Vandet fra solcellerne opvarmer et andet lukket eller åbent
system hvori radiatorene eller vandhanerne er placeret.
Solvarmeanlæg bruges i Danmark hovedsageligt til opvarmning af vand til en
families daglige behov for varmt vand til bad, vask, opvask m.m. De kan dog også
anvendes til rumopvarmning. Solvarmeanlægget kan dække hele varmtvandsbehovet om
sommeren, mens det i vinterhalvåret bruges som alternativ til gas eller olie, når solen
skiner.
Siden 1979 har der været statstilskud til bygning af solvarmeanlæg. Derfor er der i
de senere år opført nogle få men meget store anlæg i forbindelse med et allerede
eksisterende fjernvarmenet - heriblandt Nordeuropas største solvarmeanlæg ved Marstal
på Ærø.
4.1.3 Passiv solvarme
Udnyttelse af den solvarme der rammer ethvert hus er blevet et fast element i
projektering af nybyggeri, men det er også muligt at etablere passiv solvarme i
eksisterende huse, ved hjælp af glastilbygninger, eller altaner med glas omkring.
Der er i dag ca. 20.000 boliger forsynet med passive solvarmeanlæg, dette er især
sket i forbindelse med større byfornyelses/-renoveringsprojekter. I nybyggeri er det blevet
almindeligt at projektere ud fra passiv solvarme principper, så dagslyset udnyttes optimalt.
4.1.4 Solcelleanlæg
En solcelle består af en tynd skive silicium med en særlig struktur. Når sollyset
rammer skiven, skabes elektricitet. Før elektriciteten sendes ud på elnettet, skal den
igennem en vekselretter, der omdanner jævnstrømmen til vekselstrøm. Solceller har hidtil
især værret brugt som komponenter i meget små anlæg, f.eks. havelamper, parkometre,
ure og på lystbåde.
Interessen er stærkt stigende for solceller, men lysten til at købe solceller endnu ret
lille, da el produceret af solceller koster ca. 5-10 gange så meget som traditionelt
fremstillet el.
4.2 Økonomi
Der er ved solenergi en økonomisk fordel, såvel for den private husejer som for
størere selskaber. Det er dog rimmelig dyrt at installere et solenergi anlæg, hvad enten det
er et anlæg til varme eller el. Men fordelen er at man spare på el/varme regningen. Det er
forskeligt hvor meget man spare alt efter hvordan anlæget vender mod solen, eller hvor
stort anlæget er. Anlægget ved Marstal forsyner jo 270 huse, og kan derved spare
fjernvarme selskabet en del penge til andre energi kilder.
4.3 Politik
Solceller bliver efterhånden mere og mere populære hos private og på offentlige og
industrielle bygninger. Der ydes et tilskud til solenergi anlæg, uanset størelse. Mange
offentlige bygninger suplerer sin varmt vands forsyning med solvarme.
8
Solenergi er næsten lige så populært som vindmøller, men er desværre ikke nær så
effektive. Men der er fra folketinget opbakning omkring solvarme i Danmark, hvilket
betyder at vi nok kommer til at se anlæg på størrelse med det i Marstal og måske enda
størrere endu i den nærmeste fremtid.
5.1 Biomasse generelt.
Biomasse er betegnelsen for rigtig mange forskellige energi typer, som halm,
husdyrgødning, træflis, brændbart og organisk affald fra private og industri. Energi fra
biomasse udnyttes ved enten at brænde eller lave gas af biomassen. Biomassen er den
største bidragyder til Danmarks vedvarende enegi produktion, idet den udgør henved 80%
af den samlede vedvarende energi produktion.
Det er “bimasseaftalen” fra 1993 (se evt. Pkt 5.3 om politik), at Enstedværket i
Aabenraa har ombygget EV2 til et biomasse fyret kraftværk hvorfra dampen sendes over i
blok 3 (EV3) hvor den blandes med dampen fra den kulfyrede del af kraftværket.
Halmværket ved Ensted værket sparre 80,000 tons kul pr år ved at benytte halm til
elproduktion. Skitse over enstedværket findes i bilag nr 2.
Men på trods af Ensted værkets halm anlæg og andre elværkers halm og træ
forbrændinger, består hovedparten af den nuværende biomasseanvendelse på anlæg, der
kun producerer varme. Målet for udbygningen er i højere grad at udnytte biomassen til
kombineret varme og elektricitetsproduktion. Grunden til at biomassen hovedsageligt bliver
anvendt til varme skyldes at man på gårde og små landbrug har etableret eget halmfyr,
der så levere varme til landbruget. Men også Ærøskøbing fjernvarme er et eksempel på at
der kun laves varme ved halm fyring. Dette sker dog også mange andre steder i landet.
Den danske mulighed for at udnytte biomasse består ud over halm, gødning og
træflis af biogas, lossepladsgas og affald. Der er planer om at etablere en større
produktion af bioenergi, herunder såkaldte energiafgrøder, for at imødekomme
biomassebehovet efter år 2005. Regeringens initiativer på biomasseområdet retter sig
først og fremmest mod at ombygge anlæg der kun er varmeproducerende til kraftvarme,
dre betyder at de både laver varme og strøm. Man stræber også mod en øget udnyttelse
af halm, biogas og lossepladsgas.
5.2 Økonomi
Økonimoen om bimasse ses særskilt under de enkelte biomasse produkter (halm
6.2, træ 7.2 og biogas 8.2)
5.3 Politik.
Regeringen indgik i 1993 en såkaldt “biomasseaftale” (alle vedtagelser i folketinget
har jo efterhånden et underligt navn) med de fleste af de andre partier i folketinget, som
forpligter de centrale kraftvarmeværker til at bruge mere halm og træ. Planen blev
revideret i 1997 og pålægger nu kraftvarmeværkerne at bruge mindst 1 mio. tons halm,
mindst 200.000 tons træflis og herudover 200.000 tons halm eller træflis. Denne kvote skal
være opfyldt inden år 2000, men det bliver i desværre nok umuligt for kraftværkerne at
leve op til lovgivningen før nogle år senere end først planlagt, bl.a. fordi nogle af de
planlagte anlæg ikke er blevet godkendt af Energistyrelsen / Enegiministeriet.
9
6.1 Halm til energiformål.
Halm er et godt brændsel til energi formål. Der er meget af det og det er CO
2
neutralt. Hvilket er af stor betydning for miljøet. Det er dog nødvendigt at have en stor
lager plads til halmen, da den er sæson præget. Hvilket vil sige at det ikke er muligt at
skaffe forsyning af halm hele året rundt. Lagerne placeres ofte hos landmanden, der
opbevare halmballerne indtil de skal brændes hvor efter de transporteres til halmværket.
Halmen kan også opbevares på selve værket, der normalt har lager kapacitet til et
par uger alt efter hvor meget halm værket har behov for. Nogle har også kun
lagerkapacitet til en eller to dage, mens andre har til et halvt år.
Af en samlet halmhøst på 6 mio. tons, andvendtes der i 1996 ca. 15 % til
energiformål. I steg forbruget til ca. 400.000 tons halm. Halm er ikke lige så
energi rigt som kul, men halm indeholder tilgængæld ikke så meget kvælstof som kul. Kul
indeholder også seks gange så meget svovl som halm, hvilket ikke er uvæsentligt nør man
tænker i miljø rigtige baner. Men naturgas er stadig det der er mest energi i at brænde.
Men det indeholder også mere svovl og kvælstof end halm. Halm dækker idag cirka 2 % af
landets energi behov.
6.2 Økonomi
Det er lidt dyrer at bruge halm til energi formål, end kul og naturgas. Et gennemsnit i
prisen pr MW er ca 24 mio kr, og det er meget mere end for kul og gas, men ved halm
kommer der ikke de samme miljø afgifter på, da halm er miljø venligt, og CO
2
neutralt. Det
er dog ikke dyrrer for landmænd der selv har en halm produktion, at benytte sig af halm til
varme. Men når halmen skal købes af producenten, transporteres og forberedes til
indfyring i en kedel, bliver det dyrrerer end almindelig energi fra kul.
6.3 Politik
Som før nævnt er det regeringens mål at der skal bruges 1 million tons halm om
året til energi formål. Men der er langt endu, da forbruget kun ligger på ca. 400.000 tons,
hvor af 120.000 går til Enstedværket. Halm er som sagt et brændsel der er politisk
opbagning omkring. Da Danmark er selvforsynnede med halm, og behøver derfor ikke i så
høj grad som nu, at værre afhængig af de kulproducerende lande. Se evt 5.3 politik om
biomasse.
7.1 Træ til energiformål
Træ er lige som halm et biobrændsel. I 1997 andvendte man træ til at producere ca.
21.013 T joule. Det gæder træflis of almindelig brænde til brænde ovne og pejse. Man må
jo ikke glemme at disse også medvirker til opvarmning af private huse. Træ er ikke som
halm noget man producere hvert år, det tager længere tid inden det er høstklart mellem 4
og 5 år. Mens halm høstes hvert år. Det tager også længere tid inden der er opnået CO
2
Neutralitet, men det er CO
2
neutralt da det heller ikke udsender mere CO
2
end det optager
gennem hele vækst perioden.
10
Man dyrker allerede i Danmark skov områder der fælles hver 4-5 år med henblik på
energi fremstilling. Disse skove består hovedsageligt af pilletræer, eller anden form for
løvtræ. Dette kaldes en energiskov. Det antages at en energi skov kan høstes hvert 5 år i
omkring 20 år før der skal plantes nye træer, dette er yderst hensigts mæssigt for miljøet,
da der ikke som ved halm skal bruges en masse energi til pleje af træet.
7.2 Økonomi
Økonomien bag træflis minder meget om økonomien bag halm. Men det er lidt dyre
pr kWh ca 1 øre, i produktionspris. Træpiller er derimod meget dyrere end flis, hvilket
skyldes at træpiller er træ der er presset og tørret så der er mere energi pr gram i en
træpille end der er energi pr gram i træflism hvilket skyldes at der er en procentdel af
træflis der er vand. Denne procentdel er mindre i træpillerne.
Der er ingen afgifter på energi fra træ, hvilket skyldes at det er målsætningen at
udnytte træ til energi mere end man gør idag.
7.3 Politik
Der er som ved halm også politisk enighed om at man i Danmark benytter træ til
energi formål, så længe det ikke går udover det areal der i Danmark er dækket af skov.
Dette betyder at der skal anlægges nye såkaldte energiskove, specielt til at tilfredsstille
behovet for træ til energi formål. Regeringen har med Energi 21 handlingsplanen målsat
sig at forbruget af kul nedsættes, at forbruget af naturgas nedsættes, dette kan kun ske
vedhjælp af træ og andre biobrændsler. Se evt. 5.3 om politik omkrinh biomasse.
Som nævnt i afsnittet om økonomi, er der ingen afgifter på træ til energi, da man
ønsker en øget produktion af energi fra træ.
8.1 Biogas.
Biogas produceres på grundlag af organisk affald fra landbrug og fødevareindustri
samt fra sorteret husholdningsaffald og slam fra rensningsanlæg. Desuden udvindes
biogas fra lossepladser. Biogassen anvendes til varmeproduktion og til af el og varme
(kraftvarme). Udover den miljøvenlige energiproduktion har biogasanlæg den fordel, at
den afgassede gylle får en bedre gødningsværdi, og at gødningen kan fordeles mere
hensigtsmæssigt mellem de landbrug, der samarbejder med biogasanlægget.
I regeringens vedvarende energi initiativ (VE-initiativ) fra efteråret 1995 blev der opstillet et
mål om at fordoble energiproduktionen fra biogasanlæggene fra ca. 2 PJ til 4 PJ i år 2000
og derudover en fordobling til 8 PJ i år 2005. Dermed vil biogas kunne bidrage med ca. 1%
af det danske energiforbrug. Den forventede stigning i udbygningen med nye anlæg er
imidlertid udeblevet, dels fordi driftsøkonomien er blevet mere usikker pga. lavere
afregningspriser for elproduktionen, dels pga visse tekniske problemer, bl.a.
vanskeligheder med at bekæmpe lugtgener. En af de mange fordele der er ved biogas, er
at det rest produkt der bliver tilbage efter fremstillingen af biogas, er bedre gødning end
den gødning der bliver brugt til fremstillingen af gas. Der er dog også ulemper ved biogas,
og lossepladsgas, der skal bruges en del mikro organismer og bakterier til gas dannelsen,
disse kan have en uheldig indvirkning på de mennesker der opholder sig, og arbejder ved
et biogas anlæg.
11
8.2 Økonomi
Biogas er stadig en meget dyr energi kilde, men vedvarende, da gassen stammer
fra gødning og organisk affald. Biogasværkerne i Fangel, Ribe, Lemvig og Linstrup havde
alle i 1994 et underskud på mellem 1 og 10 kr pr m
3
gas der blev produceret på værket.
Dette skyldes dog at der her er medtaget renter og afskrivninger på værket. Så inden
disse udgifter havde værkerne et overskud på mellem 40 og 22 kr pr m
3
gas.
8.3 politik
Der er politisk opbagning bag biogas, ikke mindst pga. Energi 21, der direkte har
som mål at øge udnyttelsen af biobrændsler. Der er dog ikke mange store anlæg i
Danmark til fremstilling ad biogas, men efterhånden som teknologien bliver bedre vil der
sandsynligvis blive etableret nogle flere og størere værker i Danmark.
9.1 Bølgeenergi
På verdensplan findes der i dag mere end 1000 patenter på bølgeenergimaskiner.
Hovedparten af disse er dog stadig på idéstadiet. Kun få anlæg er bygget og afprøvet. Der
er endu ikke blevet bygget nogle kommercielle anlæg. Men hvis det lykkedes at udnytte
den enorme energi der er i bølder, vil det kunne dække en stor del af verdens energi
behov, da der er enorme energi mængder ophobet i havets bølger. Dette ses især under
voldsomme storme, hvor bølgerne kan nedbryde beton og sand diger og anden
kystbeskyttelse.
Der er til dags dato kun et eneste dansk bølgeanlæg, der har været afprøvet under
praktiske driftsforhold. Anlægget opbygges i af mindre flydere, der hver er cirka 10 meter i
diameter. Flyderne kan masseproduceres, og hver flyder absorberer maksimalt 100-140
kW fra bølgerne. Flyderne aktiverer pumper på havbunden, som omformer energien via et
hydraulisk system til turbiner og generatorer.
De praktiske forsøg ved, der foregik ved Hanstholm har ikke været uden problemer.
Ved det første anlæg på 45 kW i 1989 svigtede ventiler og tovsamlinger, og flyderen rev
sig løs. Det næste forsøg blev startet i sommeren 1994, og efter tre måneder sank
flyderen uheldigvis! Så efter at have kigget lidt på erfaringerne fra de første anlæg, blev et
tredie forsøg sat igang i maj 1995, og anlægget fungerede også nogenlunde driftsikkert, til
forsøget blev afsluttet i januar 1996.
9.2 Økonomi
Der findes ikke nogle eksempler fra virkeligheden, hvor man kan sammenligne
økonomien ved bølge energi, men det anslås at man i Danmark kan installere at anlæg
langs den Jyske vestkyst på 2.640 enheder der tilsammen kan producere ca 1.2 TWh pr
år. Man har her regnet med en virknings grad på 15 %. Det er så et spørgsmål om
økonomien løber rundt.
9.3 Politik
12
Der er ikke vedtaget nogen lov eller handlingsplan vedrørende bølgenergi, men da
bølge energi er vedvarende energi skabt af vinden, kan det kun tænkes at det bølge
energi vil blive velset med politiske øjne.
10.1 Vedvarende energi-ø
Projektet eller konkurencen som det i virkeligheden var, drejede sig om at danske
øer skulle forsøge at opnå at blive selvforsynende med energi. Dette viste sig for Ærø´s
vedkommende at værre umuligt, da energi til transport er noget af en svær nød at knække,
men det er dog ikke umuligt, det er lykkedes at producere motorer der kører på raps olie.
Det var Samsø, der løb af med sejren i opløbet om at blive Danmarks officielle
vedvarende energi-ø. Det tilstræbes at Samsø skal blive 100 % selvforsynende med
vedvarende energi inden for det næste årti. Det samme gør sig gældende for Ærø der dog
ikke vandt konkurrencen om at blive Danmarks officielle energi-ø. Men man har på øen
besluttet at der skal arbejdes målrettet imod 100% selforsyning med el og varme, mens
der på transport området ikke kan gøres noget.
Yderligere t0 øer og en halvø havde deltage i konkurrencen med projektforslag til
at få status som vedvarende energi-ø, nemlig Læsø, Møn, og Thyholm..
Initiativet til en vedvarende energi-ø stammer fra regeringens energihandlingsplan
Energi 21, hvor den vedvarende energi er tiltænkt en stor rolle i fremtidens danske
energiforsyning. Målet er, at vedvarende energi skal dække 35 % af Danmarks
energiforbrug i år 2030.
Projektets fremtidige resultat kan værre at Danmark bliver total selvforsynende med
energi, da en ø jo faktisker et samfund tilsvarende et land, hvilket betyder at en ø kan
sættes i relation til noget størrere. En ø kan man jo forestille sig som en isoleret stat.
10.2 Ærø´s deltagelse i projektet.
Selve projeketet eller konkurrencen, har på Ærø betydet at der er blevet etableret et
af verdens største solvarme anlæg, ikke at forveksle med solcelle anlæg. Solvarme
anlægget ligger ved Ærø´s største by Marstal. Her forsyner det hele byen med fjernvarme
de dage hvor solen skiner. I Ærøskøbing, der er øens næst største by er der også placeret
et solvarme anlæg i forbindelse med byens fjernvarme anlæg. Anlægget her er dog noget
mindre end det der er ved Marstal.
Ærøskøbing fjernvarmeværk er et halmfyret varmeværk der udelukkende bruger
halm som brændsel. Dette betyder at borgene i Ærøskøbing udelukkende holder varmen
vedhjælp af vedvarende og miljø venlig energi.
Man har også på øen planer om at etablere nogle store vindmøller langs øens
vestkyst, så man kan blive selvforsynende med el også, det kræver dog først en tilledelse
fra skov og naturstyrelsen, da der er regler for hvor man må opstille møller langs med
kysten. Det er plannen at de nye store møller skal placeres der hvor de nuværende små
og gamle møller står.
11.1 Konklusion
Udfra dette projekt om alternativ energi kan man konkludere at der er sket en
stigning i udnyttelsen af alternativ energi. Men man må regne med at der i fremtiden vil ske
13
en endu størrere udvikling på energi området. Dette er simpelthen en nødvendighed hvis
ikke jorden skal blive mere påvirket af drivhus effekten end den i forvejen er.
Det kan også konkluderes at der er rigelige energi resourcer, der ikke giver CO
2
.
Der er træ, halm, biogas, vind, solenergi og geotermi, der dog ikke er beskrevet i
rapporten. Men i fremtiden kommer vi nok til at se en større udvikling på alle områderne.
Ihvertfald hvis den politiske holdning til alternativ energi fortsætter som den er nu.
Økonomien i vedvarende energi bliver sandsynligvis bedre efterhånden som
forskningen og teknologien tillader at der produceres bedre udtsyr til indfangelse af
energien.
11.2 litteraturliste
Regeringens energi handlingsplan for det 21 århundrede:
-Energi 21.
Rapporter:
-Danmarks vedvarende energiressourcer.
-Eksport af danske energiprodukter og -ydelser.
-Den internationale udvikling på energi området.
-Klimaproblemer og drivhuseffekten
-Danmarks gas og olie produktion.
Alle udgivet af Energistyrelsen.
Internetsider:
Ar-con solvarme a/s www.arcon.dk
Bonus Energy a/s www.bonus.dk
vestas Energy a/s www.vestas.dk
Miljø og energiministeriet www.mem.dk
Side om solenergi www.solenergi.dk
Marstal fjernvarme www.solarmarstal.dk