Studiekompasset.dkKlasse: HHX 2. år · Fag: Virksomhedsøkonomi B
Side 1 af 24
Typevejledning – Virksomhedens rapportering
Virksomhedens rapportering, også kaldet årsafslutning eller årsrapporten, forekommer i dag typisk i
forbindelse med skriftlig eksamen i virksomhedsøkonomi B, men kan dog stadig godt forekomme i
forbindelse med virksomhedsøkonomi A. Denne guide vil indeholde en oversigt over klassiske posteringer,
klassiske fejl der begås og tips til hvordan du finder disse typiske fejl i et afslutningsskema.
I dag bliver der lagt mere fokus på enten at opstille resultatopgørelse eller balancer og spørgsmål tilhørende
til en af disse opstillinger og udviklingen i løbet af året. Derfor vil denne guide indeholde følgende områder:
1. Regnskabsafslutning – Posteringer, fejl og fejlfinding
2. Opstilling af resultatopgørelsen
3. Opstilling af balancen
4. Beregning af nøgletal
5. Afskrivningsmetoder
6. Typiske ekstraopgaver
Side 2 af 24
1. Regnskabsafslutning – Posteringer, fejl og fejlfinding
Når regnskabsåret er udløbet, skal regnskabet for året afsluttes, så årets resultat kan udregnes. Til dette
anvendes et afslutningsskema, der er et praktisk hjælpemiddel, som kan give et godt overblik over
regnskabsafslutningen. I en opgave med regnskabsafslutning får du altid et afslutningsskema som bilag.
Opgaven får så ud på at udføre de sidste posteringer og dermed afslutte skemaet.
Klassiske posteringer
På A-niveau vil afslutningsskemaet altid være for en produktionsvirksomhed. Dette gør at afslutningsskemaet
rummer konti som råvarer, varer under fremstilling og råvarer. Opdelt i grupper er der følgende
posteringstyper som du kan blive udsat for:
1. Lagerafslutning
Denne opgavetype er forekommet i 9 ud af de 9 seneste eksamensopgaver hvor regnskabsafslutning har
været inkluderet og derfor er det meget vigtigt at have styr på disse posteringer. Overordnet set er der 2
opgavetyper indenfor lagerafslutning, der har henholdsvis 4 og 3 oplysninger:
Type 1: Forbruget oplyses
Råvarer udleveret til produktion udgør xx
Forbrugt arbejdsløn i produktionen udgør xx
Færdigproducerede varer tilgået færdigvarelageret udgør xx
Færdigvarelageret er optalt og vurderet til xx
Denne opgavetype er den sværeste af de to. Den forekommer knap så hyppigt som type 2, men har alligevel
været at finde i 3 af de seneste 10 eksaminer. I det følgende præsenteres der en trin-for-trin guide, der
benytter eksamensopgaven Rondo A/S som eksempel. Følgende posteringer bliver præsenteres:
• Råvarer udleveret til produktionsafdelingen udgør kr. 2.432
• Forbrugt arbejdsløn i produktionsafdelingen udgør kr. 5.000
• Færdigproducerede varer tilgået færdigvarelageret udgør kr. 8.567
• Færdigvarelageret er optalt og vurderet til kr. 21.782
Side 3 af 24
Trin-for-trin vejledning
1. Det oplyste forbrug af færdigvarer krediteres råvare-kontoen og debiteres VUF (markeret med
grøn). Det totale råvarelager kan nu beregnes:
Råvarelager = Råvare primo – Forbrug = 30.194
2. Det oplyste forbrug af arbejdsløn debiteres VUF og krediteres Skyldig Arbejdsløn (markeret med
orange)
3. Den oplyste værdi af færdigvarer som er tilgået færdigvarelageret krediteres VUF og debiteres
Færdigvarer (markeret med blå). Nu er der oplysninger nok til at beregne værdien ultimo af VUF-
lageret:
VUF-lager = Værdi primo + Overført fra råvarer + Arbejdsløn – Forbrug
= 34.235 +2.432 + 5.000 – 8.567
=33.100
4. Ud fra den optalte værdi af færdigvarelageret kan forbruget af færdigvarer beregnes:
Forbrug = Værdi primo + Overført fra VUF – Værdi ultimo
= 23.560 + 8.567 – 21.782
= 10.345
Dette beløb krediteres færdigvarelageret og debiteres Variable produktionsomkostninger
(markeret med rød)
Type 2: Lageret er optalt
Råvarer er optalt til xx
Varer under fremstilling er optalt til xx
Færdigvarer er optalt til xx
Denne opgavetype forekommer lidt oftere end type 1. Som det fremgår af ovenstående boks så bliver
værdien af det optalte lager oplyst og derfor går opgaven ud på at regne forbruget (altså hvor meget der skal
Konto- Saldobalance Efterposteringer Resultatopgørelse Balance
nummer Debet Kredit Debet Kredit Omkostn. Indtægter Aktiver Passiver
1100 Varesalg 518.330
2110 Variable produktionsomkostninger 345
: : : : : : : : : :
: : : : : : : : : :
: : : : : : : : : :
12110 Råvarer 2 30.194
12120 Varer under fremstilling 34.235
2.432 + 33.100
12130 Færdigvarer 782
: : : : : : : : : :
: : : : : : : : : :
: : : : : : : : : :
14270 Skyldig arbejdsløn 100 5.000
Kontonavn
Side 4 af 24
krediteres) den enkelte konto. Dette gøres ud fra den oplyste saldobalance og forbruget. I det følgende kigges
der nærmere på regnskabsafslutningen for Jyde Trappen A/S hvor lageroptællingen har givet følgende tal:
• Råvarer: 3.124
• VUF: 4.412
• Færdigvarer: 311
Trin-for-trin
1. De oplyste lagerbeholdninger indtastes under aktiver (markeret med grøn)
2. Forbruget af Råvarer kan nu beregnes:
Forbrug = Saldobalance – Værdi af lager = 4.395 – 3.124 = 1.271
Dette beløb skal krediteres råvarelager og debiteres VUF (markeret med orange)
3. Overførslen fra varer under fremstilling til færdigvarelager kan nu beregnes:
Overførsel = Saldobalance + Overført fra råvarelager – VUF-lager = 4.542 + 1.271 – 4.412 = 1.401
Dette beløb skal krediteres Varer under fremstilling og debiteres Færdigvarer (markeret med blå)
4. Forbruget af færdigvarer kan nu beregnes:
Forbrug = Saldobalance + Overført fra VUF – Optalt færdigvarelager = 271 + 1.401 – 311 = 1.361
Dette beløb skal krediteres Færdigvarer og debiteres Variable produktionsomkostninger (rød)
2. Afskrivninger
Disse posteringer forekommer stort set i hver eneste opgave. I opgaven oplyses som hovedregel hvor meget
afskrivningen er på. I en produktionsvirksomhed er der afskrivninger på:
• Tekniske anlæg og maskiner
• Biler
Konto- Saldobalance Efterposteringer Resultatopgørelse Balance
nummer Debet Kredit Debet Kredit Omkostn. Indtægter Aktiver Passiver
1100 Varesalg 102.514
2110 Variable produktionsomkostninger 1
: : : : : : : : : :
: : : : : : : : : :
: : : : : : : : : :
12110 Råvarer 3.124
12120 Varer under fremstilling
12130 Færdigvarer 361 311
Kontonavn
Side 5 af 24
I det følgende vil afskrivningerne for Rondo A/S blive brugt som eksempel:
• Afskrivning på tekniske anlæg og maskiner for 2007 udgør kr. 6.000
• Afskrivning på biler for 2007 udgør kr. 9.000
• Afskrivning på inventar for 2007 udgør kr. 3.000
Trin-for-trin
1. Afskrivningen på tekniske anlæg og maskiner på 6.000 debiteres kontoen ”Afskrivning på tekniske
anlæg og maskiner” og krediteres ”akkumulerede afskrivninger på tekniske anlæg og maskiner”
(markeret med grøn)
2. Afskrivningen på biler på 9.000 debiteres kontoen ”Afskrivning på biler” og krediteres kontoen
”Akkumuleret afskrivning på biler” (markeret med orange)
3. Afskrivningen på inventar på 3.000 debiteres kontoen ”Afskrivning på inventar” og krediteres
kontoen ”Akkumuleret afskrivning på inventar” (markeret med blå)
3. Forudbetalte omkostninger
Grundet periodiseringsprincippet i forbindelse med aflæggelse af regnskaber, så skal omkostninger der er
forudbetalte periodiseres ud af regnskabsåret og frem til næste regnskabsår. Et klassisk eksempel som
benyttes meget hyppigt i opgaverne er at virksomheden har forudbetalt noget husleje for januar måned i det
følgende år. For at få disse omkostninger ud af det år der afsluttes og ind i det næste år benyttes kontoen
”Periodeafgrænsningsposter”.
Af klassiske eksempler på disse opgaver kan nævnes:
Konto- Saldobalance Efterposteringer Resultatopgørelse Balance
nummer Debet Kredit Debet Kredit Omkostn. Indtægter Aktiver Passiver
2310 Afsk. på tek. anlæg og maskiner 6.000
: : : : : : : : : :
: : : : : : : : : :
3310 Afskrivning på biler 9.000
: : : : : : : : : :
: : : : : : : : : :
4310 Afskrivning på inventar 3.000
: : : : : : : : : :
: : : : : : : : : :
11110 Tekniske anlæg og maskiner 110.715
11111 Akk. afsk. tek. anlæg og maskiner 0
11120 Biler 45.230
11121 Akkumulerede afsk. biler 0
11130 Inventar 22.340
11131 Akkumulerede afsk. inventar
Kontonavn
Side 6 af 24
• Forudbetalt husleje for januar kvartal 2008 udgør kr. 350. Heraf kr. 200 for produktionslokaler, kr. 80
for lokaler til distributionsafdelingen og kr. 70 for lokaler til administrationen (Rondo A/S)
• Beholdning af salgsbrochurer er pr. optalt og vurderet til kr. 35 (EM Møbler A/S)
•
Trin for trin (husleje)
1. Identificer kontoen for produktionslokaler i afslutningsskemaet. Disse lokaleomkostninger vil ligge i
det område af skemaet hvor alle omkostningerne til produktions er – ved Variable
produktionsomkostninger, Afskrivning på tekniske anlæg og maskiner osv. (markeret med grøn).
Her krediteres 200 og der debiteres 200 i periodeafgrænsningsposter.
2. Identificer kontoen for lokaler til distributionsafdelingen i afslutningsskemaet. Disse
lokaleomkostninger vil ligge i det område af skemaet hvor omkostningerne til distributionen er –
ved Salgsfremmende omkostninger, Bilers driftsomkostninger osv. (markeret med orange)
Her krediteres 80 og der debiteres 80 i periodeafgrænsningsposter.
3. Identificer kontoen for lokaler til administrationen. Disse lokaleomkostninger vil ligge i det område
af skemaet hvor alle omkostningerne til administrationen er – ved Afskrivning på inventar osv.
(markeret med blå).
Her krediteres 70 og der debiteres 70 i periodeafgrænsningsposter.
4. Nu kan periodeafgrænsningsposten opgøres:
200 + 80 + 70 = 350
(markeret med rød)
Kontonavn
Side 7 af 24
4. Momsafslutning
I stort set samtlige opgaver om regnskabsafslutning vil du blive bedt om at afslutte momsregnskabet. Dette
foregår altid på samme måde:
Momsregnskabet afsluttes ved at benytte kontoen ”Momsafregning”. Mængden af købsmoms krediteres
kontoen for købsmoms og krediteres kontoen ”Momsafregning”. Mængden af salgsmoms debiteres
salgsmomskontoen og krediteres ”Momsafregning”.
Ordlyden for denne opgave er stort set altid bare ”Afslut momsregnskabet”.
Trin-for-trin
1. Mængden af købsmoms krediteres kontoen ”Købsmoms” og debiteres kontoen
”Momsafregning” (markeret med grøn)
2. Mængden af salgsmoms debiteres kontoen ”Salgsmoms” og debiteres kontoen
”Momsafregning” (markeret med orange)
3. På kontoen ”Momsaftegning” udlignes den krediterede salgsmoms og den debiterede
købsmoms. Modregningen ender ude i balancen (markeret med blå)
5. Rettelse af fejlposteringer
Denne opgavetype forekommer også i enkelte eksamenssæt. I opgaven er der tale om at der tidligere på året
er blevet foretaget en forkert bogføring som nu skal rettes. Et klassisk eksempel på en fejlposteringsopgave
er fra Gramas A/S:
Reparation af en varebil for kr. 58 er ved en fejl blevet debiteret konto 2230: Reparation og
vedligeholdelse. Fejlen rettes.
Konto- Saldobalance Efterposteringer Resultatopgørelse Balance
nummer Debet Kredit Debet Kredit Omkostn. Indtægter Aktiver Passiver
14260 Momsafregning 3 5.168
14261 Købsmoms
14262 Salgsmoms 23
Kontonavn
Side 8 af 24
Trin-for-trin guide
1. Først handler det om at identificere hvor transaktionen burde have været debiteret/krediteret. I
disse opgaver vil det typisk være således at der er blevet debiteret forkert (men krediteret korrekt)
eller krediteret forkert (men debiteret korrekt). Ved denne opgave er der tale om en fejldebitering.
”Reparation af en varebil” skal debiteres ”Bilers driftsomkostninger” og ikke ”Reparation og
vedligeholdelse”, da denne konto vedrører maskinparken og bygningerne.
2. Nu skal fejlen rettes. Kontoen ”Reparation og vedligeholdelse” er blevet debiteret 58 kroner for
meget og skal derfor krediteres 58 kroner. Modposteringen bliver således at debitere den korrekte
konto, ”Bilers driftsomkostninger”, med 58 kroner (markeret med grøn).
6. Skyldige omkostninger
Når virksomheden har modtaget en ydelse som den ved årets afslutning endnu ikke har fået betalt, så skal
der laves en postering, der sikrer at omkostningerne ved denne ydelse bliver bogført i det år, som er ved at
blive afsluttet. Typiske eksempler:
• Skyldigt revisorhonorar
• Skyldig reparation af maskiner
• Skyldige salgsfremmende omkostninger
Til løsning af dette problem benyttes kontoen, andre kreditorer, der viser, hvor stort et beløb virksomheden
ved regnskabsårets afslutning skylder til andre end varekreditorer.
Et eksempel på denne opgavetype findes i eksamenssættet om Midt Køkken A/S:
Konto- Saldobalance Efterposteringer Resultatopgørelse Balance
nummer Debet Kredit Debet Kredit Omkostn. Indtægter Aktiver Passiver
1100 Varesalg 512.028
2110 Variable produktionsomkostninger 289.999
2210 Lokaleomkostninger 22.691
2220 Gager 25.866
2230 Reparationer og vedligeholdelse 10.520 58
2290 Øvrige omkostninger 9.385
2310 Afsk. på tek. anlæg og maskiner
3110 Salgsprovision 3.124
3210 Lokaleomkostninger 9.163
3220 Gager 7.795
3230 Salgsfremmende omkostninger 17.699
3240 Bilers driftsomkostninger 12.536 58
Kontonavn
Side 9 af 24
Anslået skyldigt revisionshonorar pr. udgør kr. 362
Trin-for-trin guide
1. Lige så snart der er tale om skyldige omkostninger, så ved du at det er kontoen ”Andre kreditorer”
der skal krediteres. I dette eksempel skal kontoen krediteres med 362 kr. (markeret med grøn).
2. Nu handler det om at identificere hvor der skal debiteres. Et skyldigt revisorhonorar skal debiteres
”Øvrige omkostninger” i den del af afslutningsskemaet der omhandler administrationen (markeret
med grøn). Havde der været tale om en skyldig reparation af maskiner, så var det kontoen
”Reparationer og vedligeholdelse”, der skulle debiteres. Havde det været skyldige salgsfremmende
omkostninger, så var det kontoen ”Salgsfremmende omkostninger”, der skulle debiteres.
Klassiske fejl og fejlfinding
Der er adskillige fejltyper i forbindelse med en årsafslutning. Disse fejl er meget kritiske, da de vil gøre at
afslutningsskemaet ikke stemmer. Under en eksamen vil dette skabe et stort pres selvom fejlen som regel vil
være meget lille. De klassiske fejl, der begås i forbindelse med årsafslutningen er:
Kontonavn
Side 10 af 24
• Man glemmer at debitere de variable produktionsomkostninger når man har opgjort
forbruget af råvarer.
• Man glemmer at overføre forbruget af råvarer til VUF eller forbruget af VUF til færdigvarer.
• Ved bogføringen af en skyldig omkostning får man ikke brugt ”Andre kreditorer” men
krediterer i stedet ”Periodeafgrænsningsposter”.anlæg og maskiner” under balanceposterne.
Det kan ofte spare dig en del tid hvis du har en systematisk metode til at finde dine småfejl. Det ultimative
tjek er at undersøge om forskellen mellem omkostningerne og indtægterne er den samme som forskellen
mellem aktiverne og passiverne (markeret med grøn).
Hvis forskellen ikke er den samme, så er der begået en fejl!
Tips til fejlfinding
1. Meget ofte vil en afvigelse skyldes en dum fejl når efterposteringerne lægges til eller fratrækkes
saldobalancen. Undersøg derfor først om du har glemt at lægge en debetpostering til en
debetkonto eller lignende.
2. Beregn forskellen mellem de to opgørelser. Hvis du har lavet en enkelt fejlpostering, så vil
fejlposteringen som regel blive afsløret, da forskellen mellem de to poster vil svare til netop
størrelsen af den postering, der er forkert.
3. Undersøg om afvigelsen kunne svare til det dobbelte af nogle af de posteringer der er blevet
foretaget i opgaven. Hvis du eksempelvis er kommet til at kreditere i stedet for at debitere så vil
afvigelsen svare til det dobbelte af posteringen.
4. Hvis intet af ovenstående giver resultat så handler det om at gennemgå posteringerne systematisk.
Her er det en god idé at undersøge om man har begået en af de klassiske fejl (se Del 3).
Ovenstående informationer vedrørende regnskabsafslutning vil ikke forekomme særligt ofte i
eksamenssammenhæng mere, hverken på A- eller B-niveau, men derfor er det stadig en god ting at have styr
Konto- Saldobalance Efterposteringer Resultatopgørelse Balance
nummer Debet Kredit Debet Kredit Omkostn. Indtægter Aktiver Passiver
: : : : : : : : : :
: : : : : : : : : :
: : : : : : : : : :
2610
75
Kontonavn
Side 11 af 24
på, da der vil kunne forekomme en del opgaver i løbet af din tid på handelsgymnasiet, som kunne involvere
opgaver som dem der blive gennemgået i ovenstående eksempler.
2. Opstilling af resultatopgørelsen
En funktionsopdelt resultatopgørelse er som navnet afslører opdelt efter funktioner. I langt de fleste opgaver
vil der være tale om produktionsomkostninger, distributionsomkostninger og administrationsomkostninger.
Nettoomsætningen, renteindtægterne, renteomkostninger, og skat er alle oplyst direkte i
afslutningsskemaet. Det der skal beregnes er altså produktionsomkostningerne,
distributionsomkostningerne og administrationsomkostningerne:
Ud fra ovenstående opstilling vil du også være i stand til at svare på et spørgsmål, der typisk vil ligge sig op af
opgaver vedrørende resultatopgørelser. Du vil oftest blive spurgt om hvorfor den ”samme” omkostningspost
forekommer flere gange i løbet af resultatopgørelsen. Dette skyldes, at virksomheden benytter sig af den
funktionsopdelte resultatopgørelse, hvor der skelnes mellem de forskellige funktioner i virksomheden.
Kr.
Nettoomsætning xx
- Produktionsomkostninger xx
Bruttoresultat xx
- Distributionsomkostninger xx
- Administrationsomkostninger xx
Resultat før renter xx
+ Renteindtægter xx
- Renteomkostninger xx
Resultat før skat xx
- Skat af årets resultat xx
Årets resultat xx
Resultatopgørelse
2210 Lokaleomkostninger xx
2220 Personaleomkostninger xx
2230 Reparationer og vedligeholdelse xx Produktion
2290 Øvrige omkostninger xx
2310 Afsk. på tek. anlæg og maskiner xx
Produktionsomkostninger xx
3210 Lokaleomkostninger xx
3220 Personaleomkostninger xx
3230 Salgsfremmende omkostninger xx
3240 Bilers driftsomkostninger xx Distribution
3290 Øvrige omkostninger xx
3310 Afskrivning på biler xx
Distributionsomkostninger xx
4210 Lokaleomkostninger xx
4220 Personaleomkostninger xx
4290 Øvrige omkostninger xx Administration
4310 Afskrivning på inventar xx
Administrationsomkostninger xx
Side 12 af 24
I opgavesammenhæng vil også kunne blive bedt om at opstille en resultatopgørelse efter bidragsmetoden.
Denne opstilling er en smule anderledes end den funktionsopdelte resultatopgørelse, da der her ikke skelnes
mellem de forskellige afdelinger. Opstillingen ser således ud:
Nettoomsætning, variable produktionsomkostninger, salgsprovision, renteomkostninger og skat kan tages
direkte fra afslutningsskemaet. De kontante kapacitetsomkostninger og de totale afskrivninger skal beregnes
ved at lægge omkostningerne fra de forskellige afdelinger sammen:
Nettoomsætning xx
- Variable produktionsomkostninger xx
- Salgsprovision xx
Dækningsbidrag xx
- Kontante kapacitetsomkostninger xx
Indtjeningsbidrag xx
- Afskrivninger xx
Resultat før renter xx
- Renteomkostninger xx
Resultat før skat xx
- Skat xx
Årets resultat xx
Resultatopgørelse
Produktion:
Lokaleomkostninger xx
Personaleomkostninger (gager) xx
Reparationer og vedligeholdelse xx
Øvrige omkostninger xx
Afsk. på tek. anlæg og maskiner xx
Distribution:
Lokaleomkostninger xx
Personaleomkostninger (gager) xx
Salgsfremmende omkostninger xx
Bilers driftsomkostninger xx
Øvrige omkostninger xx
Administration:
Lokaleomkostninger xx
Personaleomkostninger (gager) xx
Øvrige omkostninger xx
xx
Total
Kontante kapacitetsomkostninger
Side 13 af 24
I opgavesammenhæng vil resultatopgørelsen efter bidragsmetoden også kunne kaldes for artsopdelt, da du
her inddeler de forskellige omkostninger efter deres art og ikke den funktion de hver især tilhører. Herved
tager du eksempelvis alle de personaleomkostninger der måtte forekomme på tværs af virksomhedens
forskellige funktioner og ligger disse sammen til en post i resultatopgørelsen – alt efter hvilken saldobalance
du bliver stillet overfor.
3. Opstilling af balancen
Du vil ofte kunne blive bedt om at opstille en balance ud fra det netop bearbejdede afslutningsskema eller
den oplyste saldobalance. Her vil der være tale om at overføre tallene direkte fra de to kolonner yderst til
højre i afslutningsskemaet. Under anlægsaktiverne er det vigtigt at det er de bogførte værdier der benyttes:
Bogført værdi = Inventar – Akkumulerede afskrivninger på inventar
Et meget godt tjek af dit resultat er om ”Aktiver i alt” er identisk med ”Passiver i alt”.
I forbindelse med opgaver, hvor du bliver bedt om at opstille en balance vil du også kunne komme ud for at
du skal udarbejde en tilhørende anlægsnote. Til en sådan opgave vil du typisk få stillet en opstilling til
Afskrivninger på maskiner xx
Afskrivninger på inventar xx
Afskrivninger på biler xx
total
xx
Afskrivninger
Aktiver Kr. Passiver Kr.
Anlægsaktiver Egenkapital
Tekniske anlæg og maskiner xx Aktiekapital xx
Biler xx Reserver xx
Inventar xx Overført resultat xx
xx Årets resultat xx
Omsætningsaktiver xx
Varelagre xx Gæld
Varedebitorer xx Langfristet lån xx
Periodeafgrænsningsposter xx Kassekredit xx
Kasse xx Varekreditorer xx
Bank xx Skyldigt ATP-bidrag xx
xx Skyldigt AM-bidrag xx
Skyldig A-skat xx
Momsgæld xx
Skyldig arbejdsløn xx
Andre kreditorer xx
xx
Aktiver i alt xx Passiver i alt xx
Balance
Side 14 af 24
rådighed, hvor du herigennem vil skulle udfylde de ændringer der er sket for de gældende aktiver i løbet af
regnskabsåret. Opstillingen kunne se ud som følgende:
Produktionsanlæg
og maskiner
Driftsmateriel
og inventar
1.000 kr.
1.000 kr.
Kostpris 01.10.12
Årets tilgang
Kostpris 30.09.13
Akkumulerede afskrivninger 01.10.12
Årets afskrivninger
Akkumulerede afskrivninger 30.09.13
Bogført værdi 30.09.13
Når du skal udfylde ovenstående opstilling vil du kunne tage udgangspunkt i den saldobalance du har fået
udleveret, som opgavemateriale, hvor alle de informationer du skal bruge oftest vil være. Oftest vil du
herudover også blive informeret om hvorvidt den gældende virksomhed har investeret i nye aktiver.
I forbindelse med denne opgavetype er det vigtigt, at du er opmærksom på forskellen mellem kostpriserne
og den bogførte værdi og hvilke værdier, der fremtræder i saldobalancen. I saldobalancen er alle posteringer
som regel opgjort fuldt ud, hvilket betyder, at de tal du vil kunne finde frem til i saldobalancen fremkommer
som kostpriser ultimo for det gældende regnskabsår. Grundet denne situation vil du også herigennem være
nødsaget til at regne baglæns for at finde frem til primoværdierne, da du ikke vil få disse oplyst.
Sådanne opgaver vil slutteligt typisk medfører, at du vil skulle diskutere den udvikling der er forekommet i
løbet af året eller hvad der skyldes at den bogførte værdi af de gældende aktiver er lavere end året før, til
trods for eventuelle investeringer.
4. Beregning af nøgletal
I opgaver hvor du er blevet bedt om at opstille resultatopgørelse og balance er du i stand til at beregne AG,
OG og AOH forholdsvist let, da du nu har de tal du skal bruge:
𝐴𝑓𝑘𝑎𝑠𝑡𝑛𝑖𝑛𝑔𝑠𝑔𝑟𝑎𝑑 =
(
𝑅𝑒𝑠𝑢𝑙𝑡𝑎𝑡 𝑎𝑓 𝑝𝑟𝑖𝑚æ𝑟 𝑑𝑟𝑖𝑓𝑡 + 𝑓𝑖𝑛𝑎𝑛𝑠𝑖𝑒𝑙𝑙𝑒 𝑖𝑛𝑑𝑡æ𝑔𝑡𝑒𝑟
)
∗ 100
𝐺𝑒𝑛𝑛𝑒𝑚𝑠𝑛𝑖𝑡𝑙𝑖𝑔𝑒 𝑎𝑘𝑡𝑖𝑣𝑒𝑟
𝑂𝑣𝑒𝑟𝑠𝑘𝑢𝑑𝑠𝑔𝑟𝑎𝑑 =
(
𝑅𝑒𝑠𝑢𝑙𝑡𝑎𝑡 𝑎𝑓 𝑝𝑟𝑖𝑚æ𝑟 𝑑𝑟𝑖𝑓𝑡 + 𝑓𝑖𝑛𝑎𝑛𝑠𝑖𝑒𝑙𝑙𝑒 𝑖𝑛𝑑𝑡æ𝑔𝑡𝑒𝑟
)
∗ 100
𝑁𝑒𝑡𝑡𝑜𝑜𝑚𝑠æ𝑡𝑛𝑖𝑛𝑔𝑒𝑛
Side 15 af 24
𝐴𝑘𝑡𝑖𝑣𝑒𝑟𝑛𝑒𝑠 𝑜𝑚𝑠æ𝑡𝑛𝑖𝑛𝑔𝑠ℎ𝑎𝑠𝑡𝑖𝑔ℎ𝑒𝑑 =
𝑁𝑒𝑡𝑡𝑜𝑜𝑚𝑠æ𝑡𝑛𝑖𝑛𝑔𝑒𝑛
𝐺𝑒𝑛𝑛𝑒𝑚𝑠𝑛𝑖𝑡𝑙𝑖𝑔𝑒 𝑎𝑘𝑡𝑖𝑣𝑒𝑟
Du vil som regel blive bedt om at analysere udviklingen i disse nøgletal. Overordnet set handler det om at
forklare udviklingen i AG ud fra udviklingen i OG og AOH.
Udover beregningen af AG, OG og Aktivernes omsætningshastighed vil du også kunne blive stillet overfor en
opgave vedrørende forskellige indtjeningsmål for virksomheden. Her kan der blandt andet være tale om
dækningsgraden og bruttoavanceprocenten, som er vist ved følgende formler:
𝐵𝑟𝑢𝑡𝑡𝑜𝑎𝑣𝑎𝑛𝑐𝑒𝑝𝑟𝑜𝑐𝑒𝑛𝑡 =
𝐵𝑟𝑢𝑡𝑡𝑜𝑓𝑜𝑟𝑡𝑗𝑒𝑛𝑒𝑠𝑡𝑒
𝑂𝑚𝑠æ𝑡𝑛𝑖𝑛𝑔
𝑥 100
𝐷æ𝑘𝑛𝑖𝑛𝑔𝑠𝑔𝑟𝑎𝑑𝑒𝑛 =
𝐷æ𝑘𝑛𝑖𝑛𝑔𝑠𝑏𝑖𝑑𝑟𝑎𝑔
𝑂𝑚𝑠æ𝑡𝑛𝑖𝑛𝑔
𝑥 100
Bruttoavanceprocenten viser hvor stor en del af virksomhedens omsætning der er tilbage efter vareforbruget
er blevet fratrukket. Dækningsgraden viser hvor stor en andel af omsætningen der er tilbage efter både
vareforbruget og de variable salgsomkostninger er blevet fratrukket.
Du vil også kunne blive stillet over for opgaver vedrørende nøgletallenes udvikling, hvorigennem du vil skulle
kunne forklare hvorfor de gennemløber den udvikling du har beregnet dig frem til. I sådanne tilfælde, vil du
skulle ligge fokus på hvilke elementer, der er indeholdt i de forskellige nøgletal og hvordan disse har udviklet
sig igennem perioden.
5. Afskrivningsmetoder
I forbindelse med opgaver vedrørende virksomhedens rapportering vil du også kunne blive bedt om at
udregne virksomhedens afskrivning på et specifikt aktiv. Her vil du typisk blive stillet overfor en række
informationer vedrørende en ny investering, som virksomheden har foretaget og hvordan afskrivningerne
kan beregnes på forskellige måder, alt efter hvilken metode du benytter.
I pensum til virksomhedsøkonomi findes der to forskellige måder, som en virksomhed kan afskrive deres
aktiver på. Her er der tale om saldometoden og den lineære metode. Ved saldometoden afskrives det
gældende aktiv hvert år med en fast procent, hvorigennem afskrivningerne bliver mindre for hvert år der går
og denne metode benyttes typisk til afskrivningen af anlægsgoder, der mister en stor del af deres værdi i de
første år af deres brugstid. Den lineære metode indebærer, at virksomheden afskriver det gældende aktiv
Side 16 af 24
med lige store beløb over aktives brugstid. Denne metode benyttes oftest i praksis, da der er tale om den
mest enkle metode.
Nedenstående eksempel vil vise forskellen mellem de to forskellige afskrivningsmetoder og hvordan disse
beregnes hver især. Ved den lineære metode beregnes afskrivningsraten ved følgende formel:
𝐴𝑓𝑠𝑘𝑟𝑖𝑣𝑛𝑖𝑛𝑔 =
𝐾𝑜𝑠𝑡𝑝𝑟𝑖𝑠 − 𝑆𝑐𝑟𝑎𝑝𝑣æ𝑟𝑑𝑖
𝐵𝑟𝑢𝑔𝑠𝑡𝑖𝑑
Hvis du bliver stillet overfor en situation, hvor virksomheden køber et nyt aktiv til 500.000 kr., som forventes
at have en brugstid på 4 år samt en scrapværdi på 120.000 kr., så vil dette give følgende beregning af
afskrivningerne gennem brugen af den lineære metode.
Den lineære metode
År
Værdi primo
Afskrivning
Værdi ultimo
Kr.
Kr.
Kr.
1
500.000
95.000
405.000
2
405.000
95.000
310.000
3
310.000
95.000
215.000
4
215.000
95.000
120.000
Herved vil virksomheden hvert år skulle afskrive det gældende aktiv med 95.000 kr. for så herigennem at
kunne sælge det efter brugstiden er overstået til 120.000 kr. Ved saldometoden vil virksomheden skulle
beregne en ny afskrivningsrate for hvert år, hvilket gøres gennem brugen af følgende formel:
𝐴𝑓𝑠𝑘𝑟𝑖𝑣𝑛𝑖𝑛𝑔 =
𝑉æ𝑟𝑑𝑖 𝑝𝑟𝑖𝑚𝑜 ∗ 𝑎𝑓𝑠𝑘𝑟𝑖𝑣𝑛𝑖𝑛𝑔𝑠𝑝𝑟𝑜𝑐𝑒𝑛𝑡
100
Hvis der tages udgangspunkt i samme situation, som ved ovenstående eksempel og blot med en
afskrivningsprocent på 30 giver dette følgende sæt af afskrivninger for de efterfølgende fire år gennem
brugen af saldometoden.
Side 17 af 24
Saldometoden
År
Værdi primo
Afskrivning
Værdi ultimo
Kr.
Kr.
Kr.
1
500.000
150.000
350.000
2
350.000
105.000
245.000
3
245.000
73.500
171.500
4
171.500
51.450
120.050
Herved vil du komme frem til stort set samme scrapværdi, som ved den lineære metode, men afskrivninger
starter på et højere niveau og slutter på et lavere ved saldometoden. Grunden til at virksomheder ville
benytte sig af saldometoden er fordi den giver et mere retvisende billede af virksomhedens løbende
værdiudvikling af deres aktiver.
I opgaver vedrørende virksomhedens afskrivninger vil du også kunne blive stillet overfor situationer, hvor du
skal vurdere hvordan det vil påvirke virksomhedens resultat og egenkapital, hvis der eksempelvis benyttes
en kortere afskrivningsperiode. Sådanne opgaver kan gøres meget overskuelige ved at tage et kig på hvordan
afskrivningerne er fordelt gennem brugen af saldometoden. Ved saldometoden har et fast antal år med en
tilhørende fast afskrivningsværdi og hvis antallet af år nedsættes vil afskrivningsværdien skulle presses ind
på færre år, hvilket leder til højere omkostninger for virksomheden. Højere omkostninger må føre til et lavere
årets resultat, som herved vil mindske egenkapitalen i forhold til hvad den ellers havde været på, hvis
afskrivningsperiodens længde ikke var blevet ændret.
6. Typiske ekstraopgaver
De typiske ekstraopgaver der vil forekomme i forbindelse med virksomhedens rapportering vil være relateret
til regnskabsafslutningen samt opstillingen af resultatopgørelsen og balancen. Nedenstående vil gennemgå
en række mulige områder og opgaveformuleringer, som du vil kunne blive stillet overfor.
Påvirkning af resultat samt egenkapital ved forskellige ændringer i regnskabet
Her vil der eksempelvis være tale om hvordan virksomhedens resultat og egenkapital vil påvirkes, hvis der
sker en ændring i en af de relevante poster i regnskabsafslutningen. Sådanne opgaver vil både kunne
fremkomme som beregnings- og forklaringsopgaver til eksamen, men hvis der er mulighed for det, er det
altid en god idet at foretage beregningen. Nedenstående er et eksempel på en mulig opgaveformulering til
eksamen:
Side 18 af 24
• Forklar hvad det vil betyde for årets resultat og egenkapital, hvis afskrivningerne bliver 400.000 kr.
større som følge af en kortere afskrivningsperiode
Her vil du skulle gå ind og se nærmere på, hvordan resultatet i den tidligere løste opgave vil påvirkes, hvis du
ændre på afskrivningens størrelse. Dette kan du gøre både ved at opstille den gældende ændring i hhv.
resultatopgørelsen og balancen. Men da der i spørgsmålet primært bliver lagt fokus på en forklaring vil det
være tilstrækkeligt eksempelvis at nævne, at virksomheden vil opleve en stigning i omkostningerne, hvorfor
resultatet må forventes at falde med samme beløb. Egenkapitalen påvirkes med det overskud, der genereres
i løbet af det gældende regnskabsår, hvilket betyder at denne også må forventes at være 400.000 kr. lavere
ved brugen af den kortere afskrivningsperiode. Denne ændring vil også påvirke virksomhedens aktiver i form
af en lavere bogført værdi af det omtalte aktiv, hvorfor balancen herigennem vil stemme og have en værdi
der er 400.000 kr. lavere end tidligere.
Omkostninger stiger - Resultat forværres – Egenkapital forværres
Omkostninger falder – Resultat forbedres – Egenkapital forbedres
Kortere afskrivningsperiode – Afskrivninger pr. år forøges – Resultat forværres – Egenkapital forværres
Længere afskrivningsperiode – Afskrivninger pr. år nedsættes – Resultat forbedres – Egenkapital forbedres
• Redegør for, hvad der kan være årsag til, at egenkapitalen ultimo år 20x5 er lavere end egenkapitalen
primo år 20x5
I ovenstående opgaveeksempel, vil du skulle gå ind og se nærmere på hvilke forhold, som kan påvirke
virksomhedens egenkapital i løbet af et regnskabsår. En egenkapital, vil typisk, i sådanne opgaver, kunne
blive påvirket gennem tre forskellige poster:
1. Aktiekapital
2. Overført overskud
3. Reserver
Du vil kunne se på de tilhørende opgaver omkring virksomhedens rapportering, hvorvidt der har været et
overskud, som kunne overføres til egenkapitalen. Hvis dette ikke er tilfældet, så vil dette kunne være
grundlaget for faldet i egenkapitalen i løbet af regnskabsåret, og modsat, hvis der skulle være tale om en
stigning i egenkapitalen.
Side 19 af 24
I sådanne opgaver, vil ændringer i egenkapitalen sjældent skyldes ændringer i aktiekapitalen. Hvis nye ejere
får muligheden for at skyde penge i selskabet, så vil egenkapitalen kunne stige denne vej igennem. Der vil i
endnu sjældnere tilfælde være tale om en nedsættelse af aktiekapitalen. I sådanne tilfælde vil virksomheden
skulle have tilbagekøbt aktier fra ejerne.
Derfor vil den mest sandsynlige mulighed ligge i, at ændringerne i virksomhedens egenkapital kommer fra
ændringer i reserverne, hvis der ikke er tale om åbenlyse ændringer fra det overførte overskud/underskud.
Da du i sådanne opgaver aldrig helt kan være sikker på, hvorfor udviklingen fremkommer som den gør, vil
det være en god idé at argumentere for hvordan de tre forskellige poster, hver især kunne være med til at
udgøre ændringen i egenkapitalen.
Virksomhedens ejerform
Du vil som ekstraopgave i forbindelse med virksomhedens rapportering kunne blive spurgt til virksomhedens
ejerform, da dette kan have en del at sige i forhold til den rapportering som virksomheden skal foretage.
Dette kunne ske i forbindelse med følgende opgaveformulering:
• Forklar hvilken ejerform virksomheden har
Herved ligger denne type af ekstraopgave sig altså ikke så tæt op af opstillingen af de forskellige regnskaber,
som ovenstående automatisk vil gøre, men derfor er det stadig et relevant område at se nærmere på.
I pensum til virksomhedsøkonomi B findes der fire forskellige ejerformer, som du kan benytte dig af. I
forbindelse med hver af disse skelnes der mellem antallet af ejere, kravet til indskud i virksomheden og
ejernes hæftelse i virksomheden. Nedenstående opstilling viser forskellen mellem de forskellige ejerformer,
som du vil kunne vælge imellem i opgavesammenhæng.
Ejerformer
Antal ejere
Krav til indskud
Hæftelse
Enkeltmands
1
Ingen
Personligt m. hele formuen
Interessentselskab
Mindst 1
Ingen
Personligt og solidarisk m. hele
formuen
Anpartsselskab
Mindst 2
Mindst 500.000 kr.
Begrænset m. værdien af anparterne
Aktieselskab
Mindst 1
Mindst 50.000 kr.
1
Begrænset m. værdien af aktierne
1
Pr. 1/1 2014 blev kapitalkravet til anpartsselskaber nedsat fra 80.000 kr. til 50.000 kr. ifølge: http://www.ret-
raad.dk/Offices/partneradvokater/Business/Articles/Article%20list/%20Mindre-kapitalkrav-
til%20Aps.aspx#.U71TI5R_tHU
Side 20 af 24
Du vil i forbindelse med en sådan opgave typisk få stillet informationer vedrørende virksomheden og dens
ejere stillet til rådighed, så du kan løse opgaven derud fra. Herudover vil du kunne se nærmere på
aktiekapitalen/egenkapitalens værdi i selve saldobalancen, som du typisk vil have stillet til rådighed i
forbindelse med opgaver omkring virksomhedens rapportering.
I denne type af opgave gælder det typisk om, at du formår at argumentere, bedst muligt ud fra de givne
informationer, omkring hvor virksomheden passer bedst ind. Eventuelt kunne du knytte nogle kommentarer
omkring selve selskabsformen samt hvilke fordele og ulemper der forekommer i forbindelse med valget af
den udvalgte type.
Eksempelvis er fordele ved en enkeltmandsvirksomhed, at der kun forekommer få formelle krav og der
forekommer ingen krav til størrelsen af indskud af egenkapital, som er tilfældet ved eksempelvis anparts- og
aktieselskaber. Dog forekommer der en stor økonomisk risiko for ejeren af sådan en virksomhedstype, da der
hæftes med ejerens samlede personlige formue omkring virksomhedens drift og gældsættelse.
Ejerne i anparts- og aktieselskaberne hæfter ikke personligt med nogen værdi udover det som de har
investeret i virksomheden, men dog vil denne indskudskapital typisk være høj og svær at få fat på for mange
individuelle personer, der ønsker at starte en virksomhed.
Virksomhedens regnskabsklasse
Udover ejerformen kan virksomheder også kategoriseres efter deres regnskabsklasse, hvilket igen er en
opgave der ikke nødvendigvis ligger sig lige op af de primære opgaver omkring virksomhedens rapportering,
men derfor vil denne form for kategorisering stadig være relevant at se nærmere på. En sådan opgave kunne
forekomme i følgende opgaveformulering:
• Redegør for, hvilken regnskabsklasse virksomheden tilhører
Når virksomheder skal inddeles efter deres regnskabsklasse vil dette typisk afhænge af tre forskellige forhold:
omsætning, balancesum samt antallet af medarbejdere. Nedenstående opstilling vil herigennem vise
hvordan forskellige typer af virksomheder bliver inddelt.
Side 21 af 24
Regnskabsklasse A
Regnskabs
klasse B
Regnskabsklasse C
Regnskabs
klasse D
Personligt ejede
virksomheder
Helt små aktie- og
anpartsselskaber
Små aktie- og
anpartsselskaber
Mellemstore aktie-
og anpartsselskaber
Store aktie- og
anpartsselskaber
Børsnoterede
selskaber
Balancesum
0-7 mio. kr.
7-36 mio. kr.
36-143 mio. kr.
>143 mio. kr.
Omsætning
0-14 mio. kr.
14-72 mio. kr.
72-286 mio. kr.
>286 mio. kr.
Antal ansatte
0-10
10-50
50-250
>250
I forbindelse med en sådan opgave vil du typisk få stillet informationer omkring de tre ovenstående forhold
til rådighed. Som sagt vil undtagelsen befinde sig, hvis der enten er tale om personligt ejede virksomheder
eller børsnoterede selskaber. Her vil du ikke skulle benytte de tre forskellige forhold til kategoriseringen.
Opgaven handler som sådan om, at du skal redegøre for, hvilken regnskabsklasse den omtalte virksomhed
tilhører. Hvis du har tiden til det, vil du eventuelt kunne gå ind og se nærmere på de forskellige
rapporteringskrav der ligger til den enkelte virksomhed. Kravene til de forskellige regnskabsklasser kan ses i
nedenstående opstilling.
Regnskabsklasse A
Regnskabsklasse B
Regnskabsklasse C
Regnskabsklasse D
Mellemstore aktie- og
anpartsselskaber
Store aktie- og
anpartsselskaber
• Ledelsespåtegning
• Evt.
revisionspåtegnin
g
• Anvendt
regnskabspraksis
• Resultatopgørelse
• Balance
• Noter
• Ledelsespåtegning
• Evt.
revisionspåtegnin
g
• Anvendt
regnskabspraksis
• Resultatopgørelse
• Balance
• Noter
• Opgørelse over
bevægelser i
egenkapitalen
• Hoved- og
nøgletalsoversigt
• Ledelsesberetning
• Ledelsespåtegning
• Revisionspåtegning
• Anvendt
regnskabspraksis
• Resultatopgørelse
• Balance
• Pengestrømsopgørels
e
• Noter
• Opgørelse over
bevægelser i
egenkapitalen
• Hoved- og
nøgletalsoversigt
• Ledelsesberetning
• Ledelsespåtegning
• Revisionspåtegning
• Anvendt
regnskabspraksis
• Resultatopgørelse
• Balance
• Pengestrømsopgørels
e
• Noter
• Opgørelse over
bevægelser i
egenkapitalen
• Hoved- og
nøgletalsoversigt
• Ledelsesberetning
• Ledelsespåtegning
• Revisionspåtegning
• Anvendt
regnskabspraksis
• Resultatopgørelse
• Balance
• Pengestrømsopgørels
e
• Noter
• Opgørelse over
bevægelser i
egenkapitalen
Side 22 af 24
Der er dog hovedsagligt her, at du ikke bruger tid på, at forklare yderligere omkring den specifikke
regnskabsklasse, hvis du ikke har rigeligt med tid til det. Det kan gøres på få linjer og få minutter, men husk
at disponere din tid på at få udarbejdet alle opgaver inden du begynder at tilføje de ekstra detaljer.
Metode for værdiansættelse af varelageret
Du vil også kunne blive stillet overfor opgaver vedrørende værdiansættelsen af varelageret for en virksomhed
i henhold til deres rapportering. Der forekommer en række krav til virksomheder og deres rapportering, som
skal overholdes på streng basis. Et eksempel på en opgaveformulering vedrørende værdiansættelsesmetode
af varelageret kunne være som følgende:
• Vurder, om virksomheden må ændre metode for værdiansættelse af varelageret
I en sådan situation vil du skulle gå ind og trække på de 7 forskellige grundlæggende principper/krav til
virksomheders årsrapporter. Her er der tale om principper der sikrer, at virksomheden giver et retvisende
billede af deres drift og fremtid. De forskellige principper er som følgende:
Princip
Grundlæggende forudsætninger
Klarhedsprincip
Årsrapporten skal udarbejdes på en klar og overskuelig måde.
Væsentlighedsprincip
Årsrapporten skal indeholde alle betydelige forhold.
Going concern-princip
Årsrapporten skal udarbejdes under den forudsætning, at
virksomheden fortsætter sin drift.
Kontinuitetsprincip
Årsrapportens opstilling samt metoder for værdiansættelse må
ikke ændres fra år til år.
Neutralitetsprincip
Årsrapporten skal medtage enhver værdiændring, uanset
hvordan denne vil påvirke virksomhedens resultat og
egenkapital.
Periodiseringsprincip
Årsrapporten skal indeholde samtlige af de forhold, der er
indtruffet i regnskabsåret, uanset tidspunktet for deres betaling.
Bruttoværdiprincip
Årsrapportens regnskabsposter skal værdiansættes hver for sig
og regnskabsposterne må ikke modregnes i hinanden.
Disse forskellige principper vil ikke nødvendigvis alle være relevante for den givne situation. Du vil
herigennem skulle udvælge det princip du finder mest relevant til den opgave du sidder med. Hvis der er tale
om, at virksomheden ønsker at ændre metode for værdiansættelsen af deres varelager således at de
eksempelvis vil kunne opnå et højere årligt resultat vil du kunne tage brug af kontinuitetsprincippet.
Side 23 af 24
Dette princip viser, at virksomheder ikke må ændre metoder for værdiansættelse fra år til år, hvorigennem
det ikke vil være muligt at ændre på metoden bare fordi ejerne syntes at det ser bedre ud på papir. Dette er
hele grundlaget for de forskellige principper – at virksomheden bliver nødsaget til at give det mest retvisende
billede af deres drift og indtjening.
Disse forskellige principper vil herigennem også kunne benyttes på andre opgavetyper der omhandler hvad
virksomheden må og ikke må i forbindelse med udarbejdelsen af deres rapportering. Hvis alle principperne
er overholdt vil der ikke være nogen grund til at virksomheden ikke skulle have lov til at gennemføre deres
udvalgte regnskabsmæssige ændring, men hvis der blot er tale om et principbrud, så vil disse ændringer ikke
kunne gennemføres.
Resultatkontrol
Når resultatet for perioden er blevet opstillet, så er det muligt at sammenligne resultatopgørelsen med
resultatbudgettet og undersøge eventuelle afvigelser.
Når der tales om afvigelse, menes der afvigelse fra budgettet. Dermed beregnes afvigelsen i omsætningen
således:
Afvigelse = Budget – Regnskab
Dermed kan den procentvise afvigelse beregnes:
100% x
Budget
Afvigelse
afvigelse=−
kr. 1.000 %
Omsætning xx 490.000 xx xx
-Variable produktionsomkostninger xx 297.000 xx xx
-Salgsprovision xx 3.000 xx xx
Dækningsbidrag xx 190.000 xx xx
- Kontante kapacitetsomkostninger xx 138.000 xx xx
Indtjeningsbidrag xx 52.000 xx xx
- Afskrivninger xx 9.000 xx xx
Resultat før renter xx 43.000 xx xx
- Renteomkostninger xx 12.500 xx xx
Resultat før skat xx 30.500 xx xx
Overskudsgrad xx xx
Dækningsgrad xx xx
xx
xx
Resultatkontrol
Regnskab
kr. 1.000
Budget
kr. 1.000
Afvigelse
Side 24 af 24
Nulpunktsomsætning
I forbindelse med opgaver, hvor du bliver bedt om at opstille en resultatopgørelse, vil du også kunne blive
bedt om at foretage beregninger for virksomhedens nulpunktsomsætning. Et eksempel på et spørgsmål, som
kunne komme til din skriftlige eksamen er som følger:
• Vurder, hvor meget omsætningen mindst skal stige, hvis det skal være lønsomt at ansætte en ny
sælger.
Du har altså udarbejdet en resultatopgørelse, hvori du har informationerne omkring virksomhedens
nuværende omsætning og omkostninger. Du bliver nu stillet i en situation, hvor virksomheden skal ansætte
en ny medarbejder, som leder til en forøgelse af virksomhedens omkostninger. Nulpunktsomsætningen er
givet ved følgende formel:
𝑁𝑢𝑙𝑝𝑢𝑛𝑘𝑡𝑠𝑜𝑚𝑠æ𝑡𝑛𝑖𝑛𝑔 =
𝐾𝑎𝑝𝑎𝑐𝑖𝑡𝑒𝑡𝑠𝑜𝑚𝑘𝑜𝑠𝑡𝑛𝑖𝑛𝑔𝑒𝑟 ∗ 100
𝐷æ𝑘𝑛𝑖𝑛𝑔𝑠𝑔𝑟𝑎𝑑
Du tager altså udgangspunkt i virksomhedens nuværende kapacitetsomkostninger og tillægger de nye
omkostninger, som virksomheden forventer at få i den kommende periode.
Ved brugen af ovenstående formel, vil du kunne komme frem til hvor meget virksomheden, som minimum
skal omsætte for i en given perioden, før den får dækket sine nuværende og forventede fremtidige
omkostningerne og dermed opnår overskud.