Side 1 af 16
Guide til virksomhedsanalyse i VØ
Virksomhedsanalysen er en klassisk opgavetype omkring en casevirksomhed fra virkelighedens verden.
For at besvare opgaven vil man typisk få udleveret materiale i form af 2-3 artikler, regnskabstal,
beregnede nøgletal og en pengestrømsopgørelse.
Den gode besvarelse skal indeholde faglig argumentation og det er meget vigtigt at casematerialet
inddrages i besvarelsen. Derudover er det vigtigt at der er sammenhæng i besvarelsen.
Denne VØ-guide hjælper dig til at besvare virksomhedsanalysen på en god måde og viser dig vejen til en
god karakter.
Det generelle mønster er at opgaven består af 5 delopgaver. Typisk vil de to første opgaver hver tælle 5%-
10% og omhandle strategi. Opgave 3 vil som regel omhandle en økonomisk analyse som tæller for ca. 25%.
Efter den økonomiske analyse vil der ofte komme en likviditetsanalyse til ca. 5%. Afslutningsvist vil du blive
bedt om at samle trådene i en samlet vurdering af virksomhedens fremtidsudsigter.
Guiden er derfor inddelt i fire dele der går i dybden med de forskellige opgavetyper du kan forvente:
Inden gennemgangen af de fire opgavetyper vil der i det følgende blive præsenteret 3 vigtige tricks, der vil
hjælpe i besvarelsen af eksamensopgaven:
Trick 1: Inddragelse af artiklerne (eller videoen)
Til at besvare caseopgaven vil der i opgaven blive stillet en del materiale til rådighed. Som regel vil der være
tale om 2-3 artikler om case-virksomheden. Artiklerne kan være spækket med relevante oplysninger om
virksomheden og man kan let drukne i alle informationerne.
Det er meget vigtigt at artiklerne inddrages – især i besvarelsen af strategispørgsmålene og vurderingen af
virksomhedens fremtidsudsigter. Inden du læser artiklerne igennem er det vigtigt at du har gennemlæst
spørgsmålene for at vide hvad du skal være på udkig efter.
1. Strategisk analyse
2. Økonomisk analyse
3. Vurdering af likviditeten
4. Vurdering af fremtidsudsigterne
Side 2 af 16
Et rigtig godt fif til besvarelsen er at overstrege relevant tekst når du støder på det. Her kan det være en
god idé at tildele hvert spørgsmål sin egen farve.
Hvis du har fået stillet et videoklip til rådighed, så er det en god idé at have en notatblok klar med en
overskrift til hvert spørgsmål, så du er klar til at skrive ned når der kommer noget relevant til det enkelte
spørgsmål.
Trick 2: Brug modellerne
Det er super vigtigt at benytte modeller når spørgsmålene besvares. Det er særligt ved strategi-
spørgsmålene at du skal være opmærksom på at vælge en model. Det er ikke altid at opgaveteksten
fortæller dig hvilken model du skal bruge og det er derfor en god idé at indlede besvarelsen af
spørgsmålene ved kort at argumentere for sit valg af model:
Analyser omverden => ”For at analysere virksomhedens omverden benytter jeg PESTEL-analysen…”
Hvilke vækststrategier? => ”For at vurdere hvilke vækststrategier der bruges benyttes vækstmatricen…”
Trick 3: Tidsdisponering
Det ”farlige” ved case-opgaven er at man nemt kan komme til at bruge 3 timer på at lave en grundig
besvarelse. Dette er naturligvis ikke så godt hvis man befinder sig til en 4 timers eksamen og så kun har en
time tilbage til at besvare den sidste halvdel af eksamensopgaven.
I den forbindelse kan procentsatserne ud fra de enkelte opgaver være et nyttigt hjælpemiddel til at vurdere
hvor lang tid man bør bruge på en opgave. Det er desværre ikke altid at der er sammenhæng mellem
procentsatsen og den tid det tager at besvare opgaven. Derfor vil der i denne guide blive præsenteret
vejledende besvarelsestider ud fra hver enkelt opgave. For at illustrere hvor meget tid du cirka skal bruge
tildeles hver enkelt opgavetype et stopur med den anbefalede tid:
Det er vigtigt at understrege at det anbefalede tidsforbrug udelukkende er en anbefaling. Det kan sagtens
være at du eksempelvis har brug for ekstra tid når du besvarer spørgsmål om vækststrategi. Det er dog
vigtigt at du ikke bruger eksempelvis 45 minutter på en opgave hvor det anbefalede tidsforbrug er 10
minutter.
Side 3 af 16
1. Strategisk analyse
Indledningsvist vil du som regel blive ”udsat” for en strategisk analyse, hvor du som regel blive præsenteret
for det analyseværktøj du forventes at benytte (eller i hvert fald få givet hints til hvad du bør benytte). Det
er vigtigt at være meget struktureret og fokuseret i denne del af opgaven, da man hurtigt kan komme til at
bruge alt for meget tid på denne del af opgaven. En opgave til 5% bør optimalt set ikke tage mere end 12
minutter af din tid, men mange strategiske analyser kan sagtens kræve mere tid – især hvis der skal
inddrages artikler til at understøtte sine argumenter. Generelt vil den strategiske analyse kunne omhandle:
1. Værdikæden
Porters værdikædeanalyse er en intern analyse af virksomhedens processer. En typisk opgave kunne være
at beskrive hvilke interne processer, der har størst betydning for virksomheden. Generelt handler det her
om at inddrage artiklerne så meget som muligt. En god besvarelse her skal udvælge den mest relevante
aktivitet og argumentere for valget (helst fra artiklerne).
Figur 1 - Kilde: Systime
1. Værdikæden
2. Konkurrencestrategi
3. Porters Five Forces
4. Vækststrategi
5. PESTEL
6. Miljø, CSR etc.
Side 4 af 16
EKS: Redegør for en væsentlig aktivitet i værdikæden hos Fritz Hansen A/S og forklar, hvorfor denne
aktivitet er væsentlig
For Fritz Hansen er produktionen et meget vigtigt led i værdikæden. Virksomheden producer produkter af
meget høj kvalitet og i et eksklusivt design. Produktionsdelen af værdikæden rummer både selve
produktionen af møblerne, men også designet af dem. Fritz Hansen bruger store ressourcer på at udvikle
det helt rigtige design og samarbejder med internationalt anerkendte designere.
2. Konkurrencestrategi
Denne opgavetype bør kunne løses forholdsvist hurtigt. En forholdsvis kort besvarelse med præcise
argumenter vil være rigeligt for at score den fulde værdi af 5 % i opgaven. For at analysere virksomhedens
konkurrencestrategi benyttes Porters model til analyse af konkurrencestrategi.
For at kunne levere de præcise argumenter handler det om at skimme artiklerne for citater om
virksomhedens målgruppe og om produktet for at kunne identificere målgruppen og den
konkurrencemæssige fordel:
1. Er målgruppen snæver eller bred?
2. Er produktet unikt eller fokuserer virksomheden på lave produktionsomkostninger?
EKS: Forklar, hvorfor Fritz Hansen A/S' konkurrencestrategi kan betragtes som fokuseret differentiering
Når en virksomhed benytter konkurrencestrategien ”fokuseret differentieringsstrategi” sælger
virksomheden unikke produkter til en snæver målgruppe. Fritz Hansen sælger meget unikke produkter i
eksklusive designs. Fritz Hansen konkurrerer absolut ikke på prisen, men fokuserer på at sælge produkter af
meget høj kvalitet. Fritz Hansens målgruppe er forbrugere, der sætter pris på kvalitet og har en stor
købekraft. Virksomheden sælger både til private og til den offentlige sektor. Da virksomheden altså sælger
unikke produkter til en snæver målgruppe er der tale om fokuseret differentiering.
Side 5 af 16
3. Porters Five Forces
Porters Five Forces er en ekstern analyse af virksomheden branche. I en Porters Five Forces analyse skal en
god besvarelse beskrive alle forces og vurdere dem på en skala fra lav til høj. Yderligere bør disse
kombineres med en rangering af hvor godt virksomheden står i branchen. En analyse som denne vil som
regel vægte 10% af den samlede eksamensopgave, og kan ende med at være meget tidskrævende. Det er
derfor vigtigt at afsætte eksempelvis 30 minutter til at besvare opgaven i en eksamenssituation.
Figur 2 - Kilde: Systime
I beskrivelsen af de enkelte forces vil det være optimalt at inddrage citater fra en artikel, der beskriver
situationen i virksomhedens branche. Husk på at jo mere information du modtager om en af de fem
kræfter, jo vigtigere vil den sandsynligvis være i din analyse af konkurrencesituationen. Hvis der
eksempelvis er en hel artikel, der beskriver den meget hårde konkurrence i branchen, så vil det være vigtigt
at beskrive ”konkurrencesituationen i branchen” meget grundigt. Til rangering kan skalaer som disse
benyttes:
Bemærk i øvrigt at skalaerne sagtens kan benyttes i din egen analyse. De orange bolde kan nemt flyttes så
skalaen passer med din analyse, så spar tid ved at benytte skalaer der er produceret og så placer boldene så
de stemmer overens med hvad du når frem til i din analyse.
Side 6 af 16
EKS: Analyser konkurrencesituationen i slikbranchen ved hjælp af Porters Five Forces og artiklerne
Artiklen ”Slikbranchen er gået sukkerkold” melder om en negativ vækst i det danske slikmarked. Der er
mange små virksomheder i branchen som kæmper hårdt imod hinanden for at vinde markedsandele. Det
faldende totalmarked har betydet at der er overkapacitet i branchen. Omkostningerne ved at forlade
branchen (udgangsbarriererne) må være forholdsvist store, da man sandsynligvis skal afhænde et meget
specialiseret produktionsapparat og fabrik hvis man vælger at lukke. Det kan derfor tyde på at
virksomhederne er villige til at kæmpe mange år med underskud før de vælger at give op. Slikbranchen i
Danmark er altså præget af meget intens intern rivalisering. Virksomhederne kæmper hårdt for at fastholde
markedsandele i et faldende totalmarked. Branchen presses af en ændret holdning blandt de danske
forbrugere, der har gjort truslen fra sundere substituerende produkter større. Yderligere bliver branchen
presset af stigende råvarepriser som især skyldes regeringens afgifter og skatter. Samlet set er
konkurrencesituationen i branchen meget hård. Det kan fint illustreres med følgende figur:
Afslutningsvist er det meget interessant at vurdere konkurrenceintensiteten sammen med hvor attraktiv
branchens er for Caletti. Attraktiviteten afhænger af hvor stærkt Caletti står i branchen.
Konkurrenceintensiteten er meget høj. Det er umiddelbart svært at vurdere hvor stærkt Caletti står i
branchen, men noget tyder på at de ikke helt er på niveau med eksempelvis Haribo, der står meget stærkt.
Da konkurrenceintensiviteten er vurderet til at være højere end branchens attraktivitet, står Caletti relativt
svagt i branchen. Caletti bør måske overveje at konsolidere sig for at kunne stå stærkere i den hårde
branche.
Side 7 af 16
4. Vækststrategi
Identificeringen af en virksomheds vækststrategi bør også være en af de små hurtige opgaver, der giver dig
mere tid til de øvrige opgaver. En 3-4 linjers opgavebesvarelse med præcise argumenter bør være rigeligt til
at score det fulde antal point for denne delopgave.
Du vil typisk kunne finde en relevant artikel, der omhandler en strategi som virksomheden har benyttet sig
af på det seneste. I artiklen skal der ledes efter citater om produktet og om markedet som produktet bliver
afsat på:
1. Er der tale om et eksisterende eller et nyt produkt?
2. Er der tale om et eksisterende eller et nyt marked?
EKS: Redegør for en vækststrategi egetæpper a/s har benyttet
Ifølge direktør Svend Aage Færch Nielsen opererer Egetæpper på en række markeder med aktuelle positive
takter. Da Egetæpper tidligere har ekspanderet ved at sælge deres tæpper (nuværende produkter) i nye
lande (nye markeder) har virksomheden benyttet sig af markedsudvikling.
Side 8 af 16
5. PESTEL-analyse (omverdensanalyse)
PESTEL-analysen er en analyse af hvilke faktorer i virksomhedens omverden, der har størst betydning for
virksomheden. Denne analyse er ligesom Porters Five Forces en ekstern analyse. Analysen vil dog i
modsætning til Porters Five Forces som regel kun tælle 5%, og derfor er det vigtigt at vælge de 2-3 mest
relevante faktorer og fokusere på disse.
P: Political Factors
E: Economic Factors
S: Social and Cultural Factors
T: Technology Factors
E: Environmental Factors
L: Legal Factors
EKS: Redegør med udgangspunkt i artiklerne for, hvilke forhold i Carletti A/S’ omverden der har påvirket
virksomhedens økonomi de seneste år
For at analysere hvilke forhold i virksomhedens omverden, der har påvirket virksomhedens økonomi de
seneste år benyttes PESTEL-analysen. I artiklerne er der primært oplysninger om politiske forhold og social
og kulturelle forhold, der for tiden påvirker Carletti.
Politiske faktorer har påvirket virksomhedens økonomi negativt over de seneste år. I artiklen ”Slikbranchen
er gået sukkerkold” berettes der om en afgiftsstigning på 25 % på nødder, slik og chokolade som ifølge Niels
Petersen gjort at der ikke længere er virksomheder i branchen der tjener penge. Regeringen har ligeledes
indført en fedtafgift som presser slikproducenterne yderligere.
Sociale og kulturelle forhold har også påvirket virksomhedens økonomi negativt de seneste år. I artiklen
”Slikbranchen er gået sukkerkold” forklarer Lotte Engbæk, chefkonsulent på fødevareområdet ved Dansk
Erhverv, at den dalende omsætning primært skyldes grænsehandel og øget sundhedsfokus. Hun foreslår at
virksomheden bør omstille sig ved at fokusere mere på at producere dyrere slik af en højere kvalitet.
Artiklen ”Vi Spiser mindre slik” beskriver udviklingen i slikforbruget pr. indbygger. Dette slikforbrug toppede
i 2004 på 16 kg. pr. indbygger hvilket i 2007 var faldet til 14 kg. pr. indbygger. Fra 2007 til nu har der
ligeledes været et stort fald. En chefkonsulent ved Dansk Industri udtaler at der er stor risiko for at
branchen flytter produktion til udlandet og må afskedige dansk arbejdskraft på grund af det stigende
sundhedsfokus blandt danskerne.
Samlet set tegner de tre artikler et billede af hvilke faktorer i virksomhedens omverden, der har påvirket
virksomhedens økonomi de seneste år. Det er primært politiske og sociale forhold, der presser Carlettis
økonomi. Det er her tale om danskernes forøgede fokus på sundhed, stigende afgifter, øget grænsehandel
og den nye fedtafgift. Umiddelbart synes der ikke at være så mange faktorer i virksomhedens omverden,
der påvirker positivt.
Side 9 af 16
6. Miljø, CSR, etc.
Spørgsmål om miljø og CSR vil som regel have en vægt på 5% og en besvarelse på 8-10 linjer bør være
tilstrækkeligt. Der vil som regel være en hel artikel, der beskriver virksomhedens indsats indenfor det
pågældende område, og denne artikel skal så inddrages så meget som muligt. I mange af opgaverne vil det
blive din opgave at beskrive hvilke fordele, der er ved den strategi som virksomheden har valgt.
Ved denne type opgaver vil det ofte være svært at anvende en model.
EKS: Forklar med udgangspunkt i egetæpper a/s’ pressemeddelelse, hvilke fordele virksomheden kan opnå
ved at have fokus på miljøet
Pressemeddelelsen er i sig selv er et godt eksempel på noget af den gode omtale som miljørigtige virksom-
heder kan få. Den positive omtale af virksomheden vil gavne medarbejdernes moral og ikke mindst
kundernes holdning til virksomheden.
Nutidens forbrugere bliver mere og mere miljøbevidste og der er endda forbrugere der kun køber
miljørigtige produkter. Dermed kan virksomheder med fokus på miljøet opleve en øget omsætning. I
pressemeddelsen udtaler direktøren direkte at det er blevet vigtigere at kunne tilbyde miljørigtige
produkter.
Når der spares på miljøpåvirkningen i produktionen, så vil det ofte også føre til direkte økonomiske
besparelser i form af en lavere elregning, mindre vandforbrug og lignende. Ifølge pressemeddelsen har
Egetæpper iværksat adskillige initiativer på denne front og fået flere forskellige certificeringer.
2. Økonomisk analyse
Den økonomiske analyse er stort set altid spørgsmål 3 i casen og vil omhandle flere forskellige
nøgletalsanalyse. Den økonomiske analyse tæller 20% af den samlede eksamensopgave, og du bør derfor
cirka afsætte 45 minutter til denne opgave. Den økonomiske analyse rummer:
Det vil især være rentabilitetsanalysen der er tidskrævende, men analysen af indtjeningsevnen kan også
godt ende med at blive ret omfattende.
1. Rentabilitetsanalyse
2. Indtjeningsevne
3. Soliditet og likviditet
Side 10 af 16
1. Rentabilitetsanalyse
Rentabilitetsanalysen er en analyse af udviklingen i virksomhedens afkastningsgrad, der viser
virksomhedens evne til at forrente den investerede kapital. Du skal bruge afkastningsgraden,
overskudsgraden, aktivernes omsætningshastighed, gældstenten og egenkapitalens forrentning for de
seneste 3 år.
𝐴𝑓𝑘𝑎𝑠𝑡𝑛𝑖𝑛𝑔𝑠𝑔𝑟𝑎𝑑 =
𝑅𝑒𝑠𝑢𝑙𝑡𝑎𝑡 𝑓ø𝑟 𝑟𝑒𝑛𝑡𝑒𝑟
𝐴𝑘𝑡𝑖𝑣𝑒𝑟
Analysen af rentabiliteten kan opdeles i 5 skridt, hvor hvert skridt har en række opgaver, der skal udføres.
Det er en god idé lige først at kopiere et skema ind med de nøgletal, der skal analyseres.
1. skridt: Hvordan har afkastningsgraden udviklet sig over analyseperioden?
Hvor stor er ændringen i procentpoint og i procent?
Er niveauet tilfredsstillende sammenlignet med markedsrenten plus risikotillæg?
2. skridt: Hvordan har overskudsgraden udviklet sig over analyseperioden?
Hvor stor er ændringen i procentpoint og i procent?
Hvordan har ændringen påvirket afkastningsgraden?
3. skridt: Hvordan har aktivernes omsætningshastighed udviklet sig over analyseperioden?
Hvor stor er ændringen i procent?
Hvordan har ændringen påvirket afkastningsgraden?
4. skridt: Hvordan har egenkapitalens forrentning udviklet sig i analyseperioden?
Hvor stor er ændringen i procentpoint og i procent?
Tjener virksomheden på at arbejde med gæld? (Er afkastningsgrad større end gældsrenten)
Hvordan har gældsrenten udviklet sig, hvordan har det påvirket egenkapitalens forrentning?
Er niveauet tilfredsstillende sammenlignet med markedsrenten plus risikotillæg?
5. skridt: Konkluder på udviklingen i afkastningsgraden
Hvad er hovedårsagen til udviklingen i afkastningsgraden? (Overskudsgraden eller AOH?)
Side 11 af 16
EKS: Udarbejd med udgangspunkt i nøgletallene og artiklerne en analyse af rentabiliteten i Egetæpper
1. Udviklingen i virksomhedens rentabilitet har været særdeles negativ i analyseperioden, idet
afkastningsgraden er faldet fra 14,8% til 3,7%, hvilket svarer til et fald på 11,1 procentpoint (75%).
Niveauet på 3,7% er ikke tilfredsstillende i forhold til en markedsrente på 4% plus risikotillæg.
2. Virksomhedens indtjeningsevne er kraftigt forværret i analyseperioden, idet overskudsgraden er faldet
fra 8,8% til 3,0%, hvilket svarer til et fald på 5,8 procentpoint (66%). Faldet har påvirket afkastningsgraden
negativt.
3. Virksomhedens kapitaltilpasningsevne er også forværret i analyseperioden, idet aktivernes
omsætningshastighed er faldet fra 1,68 g til 1,26 g (25%). Faldet har påvirket afkastningsgraden negativt
(dog ikke i nær så høj grad som overskudsgradens negative påvirkning).
4. Egenkapitalens forrentning er faldet drastisk i analyseperioden. I 2007/08 var den på 33,1%, men i
2009/10 er den helt nede på 4,2%. Dermed er egenkapitalens forrentning blevet reduceret med hele 87%!
Egenkapitalens forretning befinder sig nu på et meget utilfredsstillende niveau sammenlignet med
markedsrenten plus risikotillæg. Egenkapitalens forrentning er i alle årene højere end afkastningsgraden,
hvilket vil sige at Egetæpper tjener penge på at arbejde med gæld. Gældsrenten er faldet over
analyseperioden og det har påvirket egenkapitalens forrentning positivt. Samlet set kan det konkluderes at
faldet i egenkapitalens forrentning skyldes det enorme fald i virksomhedens afkastningsgrad.
5. Samlet set har udviklingen i Egetæppers rentabilitet været ekstremt utilfredsstillende. Den forringede
rentabilitet skyldes en kombination af en kraftigt forværret indtjeningsevne og en lille tilbagegang i
kapitaltilpasningsevnen.
Rentabilitet: 2009/10 2008/09 2007/08
Afkastningsgrad, % 3,7 6,8 14,8
Overskudsgrad, % 3,0 4,6 8,8
Aktivernes omsætningshastighed, gange 1,26 1,47 1,68
Gældsrenten, % 3,1 3,8 5,0
Egenkapitalens forrentning, % 4,2 9,1 33,1
Side 12 af 16
2. Indtjeningsevnen
Indtjeningsevnen (overskudsgraden) er virksomhedens evne til at indtjene overskud på grundlag af den
opnåede omsætning.
𝑂𝑣𝑒𝑟𝑠𝑘𝑢𝑑𝑠𝑔𝑟𝑎𝑑 =
𝑅𝑒𝑠𝑢𝑙𝑡𝑎𝑡 𝑓ø𝑟 𝑟𝑒𝑛𝑡𝑒𝑟 𝑥 100
𝑂𝑚𝑠æ𝑡𝑛𝑖𝑛𝑔
Analysen handler i bund og grund om at undersøge udviklingen indekstal for omsætningen og de største
omkostningsposter i regnskabet:
• Hvis et indekstal for en omkostning er steget mere end indekstallet for omsætningen så har
ændringen i denne omkostning påvirket indtjeningsevnen negativt
• Hvis et indekstal for en omkostning er steget mindre end indekstallet for omsætningen så har
ændringen i denne omkostning påvirket indtjeningsevnen positivt.
EKS: Udarbejd med udgangspunkt i nøgletallene og artiklerne en analyse af indtjeningsevnen i Egetæpper
Som tidligere nævnt er indtjeningsevnen i analyseperioden faldet fra 8,8% til 3% hvilket svarer til et fald på
5,8 procentpoint (66%).
Omsætningen er faldet med 25% og råvarer mv. og ændring i lager af færdigvarer er faldet med 26%.
Andre eksterne omkostninger er kun blevet reduceret 14%, personaleomkostningerne 18% og af- og
nedskrivninger er steget med 8%. Virksomhedens omkostninger er ikke blevet reduceret i samme omfang
som omsætningen. Tilbagegangen i omsætningen og den manglende tilpasning af nogle
omkostningsgrupper er forklaringen på at indtjeningsevnen er blevet forringet. Det er andre eksterne
omkostninger, personaleomkostninger og af- og nedskrivningerne der er de store syndere på
omkostningssiden.
Den voldsomme tilbagegang i omsætningen kan forklares med finanskrisen, der gør at forbrugerne skruer
ned for investeringer i nye tæpper.
Indekstal for indtjeningsevne: 2009/10 2008/09 2007/08
Omsætning 75 92 100
Råvarer mv. og ændring i lager af færdigvarer mv. 74 93 100
Andre eksterne omkostninger 86 98 100
Personaleomkostninger 82 97 100
Af- og nedskrivninger 0
Side 13 af 16
3. Soliditet og likviditet
Denne analyse er den mindst tidskrævende af de tre økonomiske analyser og bør kunne foretages
forholdsvist hurtigt – sørg derfor for at svare kort og præcist (se nedenfor hvordan).
Soliditetsgraden viser, hvor stor en andel af virksomhedens samlede aktiver, der er finansieret med
egenkapital:
𝑆𝑜𝑙𝑖𝑑𝑖𝑡𝑒𝑡𝑠𝑔𝑟𝑎𝑑 =
𝐸𝑔𝑒𝑛𝑘𝑎𝑝𝑖𝑡𝑎𝑙 𝑥 100
𝐴𝑘𝑡𝑖𝑣𝑒𝑟
Skridt 1: Hvordan har soliditetsgraden udviklet sig over analyseperioden?
Skridt 2: Hvor stor er ændringen i procentpoint og i procent?
Skridt 3: Er niveauet tilfredsstillende sammenlignet med tommelfingerreglen (min. 30-40%)?
Likviditetsgraden viser, hvor meget virksomhedens omsætningsaktiver udgør i procent af virksomhedens
kortfristede gældsforpligtelser:
𝐿𝑖𝑘𝑣𝑖𝑑𝑖𝑡𝑒𝑡𝑠𝑔𝑟𝑎𝑑 =
𝑂𝑚𝑠æ𝑡𝑛𝑖𝑛𝑔𝑠𝑎𝑘𝑡𝑖𝑣𝑒𝑟 𝑥 100
𝐾𝑜𝑟𝑡𝑓𝑟𝑖𝑠𝑡𝑒𝑑𝑒 𝑔æ𝑙𝑑𝑠𝑓𝑜𝑟𝑝𝑙𝑖𝑔𝑡𝑒𝑙𝑠𝑒𝑟
Skridt 1: Hvordan har likviditetsgraden udviklet sig over analyseperioden?
Skridt 2: Hvor stor er ændringen i procentpoint og i procent?
Skridt 3: Er niveauet tilfredsstillende sammenlignet med tommelfingerreglen (min. 150%)?
EKS: Udarbejd en analyse af soliditeten og likviditeten i Egetæpper
Soliditetsgraden har været igennem en positiv udvikling i analyseperioden. Soliditetsgraden er steget fra
56,6% og 64,1%, hvilket er en fremgang på 7,5 procentpoint (13%). Niveauet for soliditetsgraden er meget
tilfredsstillende i forhold til tommelfingerreglen om minimum 30-40% i soliditetsgrad. Virksomheden kan
tåle at tabe 64,1% af aktivernes værdi inden långiverne lider tab.
Likviditetsgraden har udviklet sig positivt i analyseperioden, idet den er steget fra 170,5% til 186,7% (en
fremgang på 9,5%). Niveauet er meget tilfredsstillende i forhold til tommelfingerreglen om at
likviditetsgraden bør være på 150%.
Soliditet og likviditet: 2009/10 2008/09 2007/08
Soliditetsgrad 64,1 54,8 56,6
Likviditetsgrad 186,7 149,9 170,5
Side 14 af 16
3. Vurdering af likviditeten
Spørgsmål 4 i caseopgaven omhandler som regel virksomhedens likviditet, som skal undersøges ved at
analysere pengestrømsopgørelsen som vil være at finde i Excel-filen. Analysen har 4 skridt:
1. Skridt: Hvad var årets samlede pengestrøm og hvordan har det på virket virksomhedens likvider?
2. Skridt: Hvor meget har virksomhedens driftsaktivitet påvirket årets pengestrøm?
3. Skridt: Hvordan har virksomhedens investeringsaktivitet påvirket årets pengestrøm?
Hvad er de primære grunde til det? (køb eller salg af anlægsaktiver? Køb af virksomhed?)
4. Skridt Hvordan har virksomhedens finansieringsaktivitet påvirket årets pengestrøm?
Hvad er de primære grunde til det? (Afdrag på lån? Nye lån? Udbetalt udbytte?)
EKS: Vurder ud fra pengestrømsopgørelsen, hvorledes Flügger A/S’ likviditet overordnet har udviklet sig i
2010/11 og forklar, hvilke væsentlige forhold der har været årsag til udviklingen.
Samlet set er virksomhedens likvider reduceret fra kroner til , idet årets samlede
pengestrøm har været på -
Virksomhedens driftsaktivitet har bidraget positivt med en pengestrøm på
Den samlede betalingsstrøm fra investeringsaktiviteten har bidraget med -57.840, hvilket skyldes at Flügger
har købt anlægsaktiver for og købt en virksomhed for Salg af anlægsaktiver har dog
begrænset den negative betalingsstrøm fra investeringsaktiviteten.
Flüggers samlede finansieringsaktivitet har bidraget med en betalingsstrøm på -, hvilket især
skyldes at man har betalt udbytte på
Beløb i 1.000 kr. 2010/11
Pengestrømme fra driftsaktivitet 64.767
Køb af materielle anlægsaktiver -68.032
Salg af anlægsaktiver inkl. virksomhed 27.351
Køb af virksomhed -17.159
Pengestrømme fra investeringsaktivititet -57.840
Optagelse af lån 7.418
Afdrag på gæld -1.628
Salg af værdipapirer 18.051
Køb af værdipapirer -18.385
Betalt udbytte -35.305
Pengestrømme fra finansieringsaktivitet -29.849
Årets pengestrøm -22.922
Likvider primo 56.656
Likvider ultimo 33.734
Side 15 af 16
4. Vurdering af fremtidsudsigterne
Det afsluttende spørgsmål i casen omhandler en samlet vurdering af virksomhedens fremtidsudsigter. I
denne opgave handler det om at samle konklusionerne fra de forrige fire delopgaver og ud fra dette
komme med den samlede vurdering. Igen er det en god idé at henvise til de udleverede artikler for at
understøtte dine argumenter.
Du vil ikke blive bedt om at benytte et analyseværktøj i forbindelse med denne vurdering. Hvis du har god
tid og vil vise lidt ekstra overblik så kan det være en god idé at samle konklusionerne fra de fire første
delopgaver i en SWOT-model (men dette er absolut ikke et krav).
Vurderingen af fremtidsudsigterne kan foretages ved at gennemgå 5 skridt:
1. Skridt: Hvordan har omsætningen udviklet sig over de seneste år? Hvad skyldes dette?
Hvordan har rentabiliteten og indtjeningsevnen udviklet sig? Vil det fortsætte?
Hvad er niveauet for soliditeten og likviditetsgraden?
2. Skridt: Hvordan er udviklingen i virksomhedens likvider? Står virksomheden stærkt her?
3. Skridt: Dette skridt afhænger af hvilke analyser man har foretaget tidligere i casen:
Porters Five Forces => Hvordan står virksomheden i branchen?
Vækststrategi => Hvilke initiativer vil skabe vækst for virksomheden?
PESTEL => Hvordan vil forholdene i virksomhedens omverden påvirke?
Værdikæde => Hvor står virksomheden stærkt internt og hvilken effekt vil det have?
4. Skridt: Gennemsøg teksterne en sidste gang efter kommentarer om virksomhedens fremtid
5. Skridt: Konkluder på skridt 1-4: Hvordan vurderes fremtidsudsigterne samlet set?
Hvis du følger de ovenstående fem skridt så sikrer du dig at du ikke glemmer noget i din vurdering af
virksomhedens fremtidsudsigter. Hvis du vil forsøge dig med en SWOT-analyse så husk på at alle
statements vedrørende virksomhedens økonomi skal i det interne perspektiv, og det samme skal
konklusionerne fra Ansoffs vækstmatrice og værdikædeanalysen. Konklusionerne fra Porters Five Forces og
PESTEL-analysen skal i det eksterne perspektiv.
Side 16 af 16
EKS: Vurder med udgangspunkt i besvarelsen af ovenstående spørgsmål Fritz Hansen A/S’ fremtidsudsigter.
Økonomien i Fritz Hansen har udviklet sig meget negativt fra 2007/08 til 2009. Den negative udvikling
skyldes primært finanskrisen, der har fået især de europæiske forbrugere til at fravælge dyre
designermøbler. Omsætningstilbagegangen har været voldsom, men virksomheden har dog været i stand
til at skære betydeligt i omkostningerne (selvom det ikke helt har været nok til at holde en høj
indtjeningsevne). De store omkostningsreduktioner har gjort at Fritz Hansen trods alt stadig kunne
præsentere et overskud i 2009. Analysen af soliditeten understregede at virksomheden stadigvæk har en
rigtig god soliditet. Pengestrømsopgørelsen viste at man desuden har været i stand til at forbedre
likviditetsreserven.
Selvom salget i Vesteuropa fortsat er svækket så er der ifølge direktøren lyspunkter i virksomhedens
fremtidsudsigter. Salgstallene i både Asien og Nordamerika er på vej frem. Ifølge direktøren er fremgangen
i Asien og Nordamerika dog ikke stor nok til at opveje tilbagegangen i Vesteuropa og derfor vil man ikke
komme til at se lige så store vækstrater som man tidligere har oplevet. Fremgangen vil formentligt betyde
en forbedring af indtjeningsevnen, da virksomheden tidligere har vist at den er god til at skabe indtjening
ved et højere omsætningsniveau. Den forbedrede indtjeningsevne vil have en positiv påvirkning på
virksomhedens rentabilitet, og det forventes altså at virksomhedens økonomi vil blive forbedret over de
næste på år.
Samlet set vurderes fremtidsudsigterne til at være forholdsvist gode.
EKS: Vurder med udgangspunkt i besvarelsen af ovenstående spørgsmål Egetæpper A/S’ fremtidsudsigter
For at skabe overblik over virksomhedens fremtidsudsigter kan det give et overblik med en SWOT-analyse:
Samlet set har virksomheden en række udfordringer i form af en faldende omsætning, rentabilitet og
indtjeningsevne. Udfordringerne bunder sandsynligvis i at finanskrisen har betydet at efterspørgslen efter
tæpper er faldet. Virksomheden ser muligheder i en række af deres markeder og ser positivt på fremtiden
selvom det måske ser en anelse svært ud lige nu.
Strenghts:
1. Miljørigtige tæpper
2. Høj soliditetsgrad
3. Høj likviditetsgrad
4. Tilstede på flere markeder
Weaknesses:
1. Lav rentabilitet
2. Lav indtjeningsevne
Opportunities:
1. Stigende efterspørgsel efter
mijørigtige produkter
2. Positive takter på nogle af
markederne
Threats:
1. Finanskrisen truer
efterspørgslen efter tæpper
2. "Store udfordringer"